Atuagagdliutit - 15.02.1979, Blaðsíða 16
Distriktstandlæge Knud Bonnen:
- Jeg dementerer ikke
en andens udtalelser
Grønlandsministeren skal nu redegøre for afskedi
gelsen af Knud Bonnen i folketinget.
Distriktstandlæge Knud Bonnen,
Nuuk (Godthåb), tilbageviser i
dag de anklager, som departe-
mentschef Erik Hesselbjerg frem-
satte mod ham i sidste uge. Erik
Hesselbjerg forklarede, hvorfor
man i grønlandsministeriet havde
fundet det nødvendigt at afske-
dige distriktstandlægen efter 20
års tjeneste som sådan i Grønland.
AG har bedt Knud Bonnen
kommentere Erik Hesselbjergs an-
klager mod ham, og han afviser
dem punkt for punkt.
Departementschefen sagde i
sidste uge, at Bonnen er afskedi-
get, fordi han i august har frem-
sat udtalelser i AG „af en sådan
karakter, at sundhedsbestyrelsen
skønede, at det umuliggjorde
hans fortsatte medvirken af tand-
plejen i Grønland". — Bonnen gav
offentligheden det indtryk, siger
Hesselbjerg et andet sted, — at
man ikke tillader grønlændere,
som får en klinikassistentuddan-
nelse i Danmark, at vende til-
bage til Grønland.
DEN LEDENDE TANDLÆGE
De udtalelser, Erik Hesselbjerg
henviser til, skyldes et mundtligt
direktiv fra Knud Bonnens fore-
satte, den ledende tandlæge, John
Havn Eriksen, der på ministeri-
ets vegne forlangte, at klinikassi-
stenter, som søgte ministeriets
støtte til en dansk uddannelse,
skulle forpligte sig til at blive i
Danmark efter endt uddannelse.
Knud Bonnen stillede sig ufor-
stående overfor kravet.
Hesselbjerg sagde i AG i sidste
1983
GTO meddeler, at der er planer
om at bygge jordstationer i Uper-
navik, Thule, Scoresbysund samt
evt. Angmagssalik. Fra disse jord-
stationer kan de fire byer kom-
munikere med hinanden og om-
verdenen via en satellit 36.000 km
ude i rummet og en hovedstation,
der skal anbringes inden for ra-
diokædesystemets område, for-
mentlig i Ausiait.
Forudsat, at der skabes bevil-
lingsmæssige muligheder, skal
planen kunne etableres i årene
1980-83. Samtidig forventes Uma-
naK tilsluttet UHF-systemet og
dermed tilsluttet telefon- og te-
lexnettet på vestkysten.
Hvis planen gennemføres, vil
samtlige byer i Grønland samt
de store lufthavne i Narssarssuax,
Thule og Kangerdlugssuax være
nerssutérKat puissitdlo
amé Kernertut atsipaKutigssat
il. il. pigåvut.
ESKIMO PELS .310 01
uge, at Bonnen var blevet opfor-
dret til at fremkomme med en re-
degørelse for offentligheden. —
Men det ønskede Bonnen ikke,
sagde han
BONNEN: — JEG KAN IKKE
MODGÅ SANDHEDEN
Knud Bonnen siger til AG, at han
ikke på noget tidspunkt er blevet
bedt om en redegørelse for of-
fentligheden. — Jeg er derimod
blevet bedt om at dementere, at
ledende tandlæge John Havn E-
riksen skulle være fremkommet
med et direktiv af den art. Og det
har jeg altså nægtet, af den enkle
grund, at det ville have været i
uoverensstemmelse med sandhe-
den. Jeg kan ikke dementere en
anden mands udtalelser. Det må
han selv gøre. Og det ville undre
•mig, om han gjorde det, for han
har fremsat den samme udtalelse
overfer distriktstandlæge Ole Mø-
rup i Ilulissat (Jakobshavn), som
via advokat skriftligt har bekræf-
tet dete.
KONDUITE
Erik Hesselbjerg siger, at sund-
hedsbestyrelsen samtidig med
Bonnens udtalelser i AG foretog
en undersøgelse af forskellige for-
hold på klinikken i Nuuk. - Un-
dersøgelserne viste, siger Hessel-
bjerg, — at Bonnens måde at ad-
ministrere på har været af en så-
dan art, at han ikke fremtidig vil
kunne beklæde en stilling, der in-
debærer administrative og øko-
nomiske dispositioner.
— Det er forkert, siger Knud
tilknyttet det grønlandske tele-
net og Grønland vil dermed være
bragt på samme stade telemæs-
sigt som de vesteuropæiske lan-
de.
GTO har bedt en række inter-
nationale firmaer give tilbud på
de planlagte jordstationer. Til-
buddene vil foreligge omkring den
15. februar.
Kujåssut
Nungme aulisartut piniartutdlo
peKatigigfiata ukiut 30-ngordlu-
git nagdliutorsiorneranut atatit-
dlugo sinerissame igdloKarfingnit
nunaKarfingnitdlo åssigingitsunit
agdlagkatigut telegramitigutdlo
pivdluarKussissunut Kujangårpu-
gut, taimatutdlo åssiglngitsunik
tunissuteKartunut. neriugpugut u-
kioK autdlartitarput tamanut ilu-
anårnermik kinguneicarumårtoK.
inugsiarnersumik.
inuvdluarKussivdluta
Nungme aulisartut
piniartutdlo
peKatigit sivn.
Didrik Petersen
Bonnen, — at sundhedsbestyrel-
sen samtidig med mine udtalelser
i AG foretog en undersøgelse af
nogle forhold på klinikken. Den
undersøgelse blev først sat i værk,
da det viste sig, at grønlandsmi-
nisteren var positivt indstillet til
at forhandle om en tilbagekaldel-
se af afskedigelsen.
— Og så vil jeg tilføje, siger
Knud Bonnen, — at jeg nu har
arbejdet som distriktstandlæge i
20 år cg efter min bedste overbe-
visning kender de administrative
opgaver, som mit arbejdsområde
indebærer. Skulle noget andet
være tilfældet, er det forbavsen-
de, at jeg aldrig i de 20 år har
modtaget nogen officiel kritik af
min måde at administrere på,
— Jeg vedkender imidlertid, at
jeg i enkelte tilfælde har handlet
efter konduite, men altid til sund-
Debatten om sældrab er gået i
gang igen, efter at der har været
vist en TV-film over emnet
„Varmt blod på kold is“. Det ty-
ske videnskabelige tidsskrift
„Kosmos" giver et nyt perspektiv
i hele debatten.
En norsk forskergruppe fik for
nylig stillet den opgave at under-
søge og analysere sælernes bio-
logiske mærkværdigheder. Sæler-
nes organisme er helt og holdent
indstillet på kulden i de nordiske
områder. For at formindske var-
metabet fra kroppen, åbner de
yderste og fine blodårer sig kun
så meget, at de lige kan forsyne
det yderste væv med visse kort-
slutningsforbindelser mellem ar-
terier og evenr, der gør det muligt
at omdirigere blodforsyningen til
de steder på kroppen, der i et gi-
vet øjeblik har brug for varme.
Mellem den kolde hud og de
aktive muskler ligger et isole-
ringslag med specielle tempera-
turregulatorer der sørger for, at
alle livsvigtige celler fungerer,
også selv om huden kan være i
nærheden af frysepunktet.
Når sælen dykker, nedsættes
hjertets frekvens, hvilket også
kendes fra andre dyrearter, der
iblandt menneskene. Man kalder
det „bradyeardi" og antog fejlag-
tigt, at den proces udløstes pr. re-
fleks under dykningen.
Nu har undersøgelserne vist, at
dette ikke er tilfældet. Sælhunde,
som man på laboratoriet for-
hindrede i at ånde, koblede straks
dette „bradyeardi" til, så der
måtte være andre årsager, der ud-
løste dette spil.
Tilsyneladende spiller der ved
dykningen endnu en ukendt „må-
leføler" ind, som befinder sig et
sted i brysthulen, og som omgå-
ende sættes i funktion af tryk-
forøgelsen.
Under forsøgene gjorde man i
øvrigt den interessante opdagelse,
at sælerne ikke er født med deres
fremragende evne til at dykke. -
Det er en kunst, de skal lære, og
stadig forbedre.
Biologisk kommer det dyret til
gode, at deres organisme er i
hedsvæsenets fordel, og jeg fast-
holder, at netop konduite er en
helt uuundgåelig nødvendighed i
et ledelsesjcb i Grønland (AG har
fået Bonnens sag til gennemlæs-
ning og vil komme ind på sagen
■i de følgende uger.
Knud Bonnen, der er afskediget
pr. 1. april, siger til AG, at han
er dybt skuffet over den behand-
ling, han nu har fået. Hans ene-
ste intentioner har altid været at
skabe den bedst mulige tandpleje
i Grønland.
SAGEN I FOLKETINGET
Folketingsmedlem Bernhard
Baunsgaard (R) bad i mandags
grønlandsminister Jørgen Peder-
Hansen (S) om en redegørelse for
omstændighederne ved afskedi-
gelsen af distriktstandlægen i
Nuuk.
stand til under vandet, at sætte
iltforbruget på „spareflame" (spa-
reblus). Fremfor alt er hjerte-
musklen afhængig af en kontinu-
erlig ilttilførsel. Trods det viste
undersøgelsen, alt et sælhjerte er
i stand til at slå meget længe ef-
ter at dyret er dødt - eller mere
nøjagtigt - længe efter at ånde-
drættet er ophørt.
Hvornår døden virkelig indtræ-
der er som bekendt et omstridt
punkt i vor tid, hvor transplan-
tationer af organer er noget gan-
ske dagligdags. Og for sælernes
vedkommende er det endnu svæ-
rere at komme med et helt kon-
kret udsagn. For det meste defi-
Forsøgene på at genindføre mo-
skusoksen i Sibirien er gået „over
'al forventning godt", 9kriver det
sovjettiske pressebureau APN.
Engang strejfede moskusoksen
om i Nord- og Central-Europa
samt Nordasien samtidig med
mammuter og uldhårede næse-
horn. Alle store køddyr som ur-
oksen, bisonen, mammut og mo-
skusokse er imidlertid udryddet
fuldstændigt eller delvis. I natur-
tilstand har moskusoksen kun
overlevet i Grønland og arktisk
Canada.
Spændingen var derfor stor, da
den canadiske regering i efterå-
ret 1974 forærede Sovjetunionen
en bestand af moskusokser, som
blev udsat på Tajmyr-halvøen i
Bikada floddalen. I 1975 kom
yderligere nogle dyr til fra Ala-
ska.
Man vidste, at moskusoksen
tidligere havde levet i dette om-
råde, og man håbede med udsæt-
ningen at kunne ferbedre den bio-
Beinhard Baunsgaard begrun-
der sin anmodning med en arti-
kel i dagbladet Information, der
9. februar fremstiller sagen no-
genlunde som i denne artikel.
Baunsgaard mener ikke, at af-
skedigelsen stemmer særlig godt
med finansminister Knud Heine-
sens udtalelser i folketinget 6. fe-
bruar om offentligt ansattes
ytringsfrihed.
Ministerens svar kommer i nær
fremtid.
nerer man tidspunktet for dødens
indtræden fra det øjeblik, hvor
hjertestrømskurven ophører. Ved
unge sælhunde har forskere ved
hjælp af eletrophalogram nøje
optegnet denne kurve. Når sæl-
jægeren lader sin knippel falde
på dyrets hoved, bliver hjernen
øjeblikkelig sat ud af funktion,
strømkurven ophører - og dyret
er biologisk dødt.
Ganske vist fortsætter de øvri-
ge legemsfunktioner endnu et
langt stykke tid på grund af sæ-
lernes specielle tilpasningsevne,
og så længe hjertet fortsætter
sit arbejde. Dette bevirker, at alle
muskelreflekser fortsætter nor-
malt og skaber den illusion, at
det unge dyr endnu er levende
mens det får pelsen flået af.
Og det er - biologisk set - ikke
rigtigt, slutter artiklen i „Kos-
mos".
logiske balance i den ordlige eg-
ne. Og det er gået over forvent-
ning godt. Mens renerne om vin-
teren drager sydpå ned mod
skovtundraen, gør moskusokser-
ne ikke tegn til opbrud. De bliver
tilbage og æder lav og andre
vækster.
Om sommeren, når renerne sø-
ger til kysten, hvor myggeplagen
er mindre slem, synes moskusok-
serne at ignorere de irriterende
stikmyg.
Også mødet med moskusoksens
værste fjende, den store sibiriske
ulv, er som regel faldet ud til
moskusoksens fordel. Okserne
danner en tæt forsvarskæde med
tyrene i fronten og køer og kalve
i midten.
I foråret 1978 meddelte den so-
vjetiske presse, at den første mo-
skusko havde kælvet. Siden er
flere nye kalve kommet til, og
alt tyder nu på, at moskusoksen
igen har fundet sig tilrette i Si-
birien. -h.
Satellit kommunikation
med 4 grønlandske byer
Hvis der kan fremskaffes bevillinger, vil Upernavik,
Thule, Scoresbysund og evt. Angmagssalik opnå
kommunikation med hinanden og omverdenen inden
-den.
Hvornår dør en sæl?
En sæls øvrige legemsfunktioner fortsætter, selvom
den er hjernedød, skriver det tyske videnskabelige
tidsskrift „Kosmos" i debatten om sældrab
Moskusoksen
trives i Sibirien
Bestanden, som er udsat af den canadiske regering i
1974, befinder sig godt
16