Atuagagdliutit - 15.02.1979, Blaðsíða 12
nunavtine sulinigssamut
akuerineKarKårtåsåput
avatånit suliartortut sordlo ukiunut mardlungnut ata-
ssugssamik. tamåna Sulissartut-partTata piumassari-
niarpå, partip sujuligtaissua Kristian Poulsen oxarpoK
- Sulissartut Partiata anguniagå
tåssauvoK pilersikiartuåsavdlugit
inuiaKatigit atanatigigsut, nang-
maKatigigsut suleKatigigsutdlo.
partip autdiartinermine ersser-
Kigsarpå pimorutdlugo sulissuti-
giniarine inuit akigssarsiamikut
nåkanganerpaussut avdlatdlo i-
nuiaxatigit akornåne nåmaginå-
nginerpåmik atugagssanartitau-
ssut pitsångorsaivfigineKarnig-
ssåt, taima OKarpoK partip suju-
iigtaissua, S.I.K.-me tusagagssa-
KartitsissoK Kristian Poulsen,
Pablo.
Kristian Poulsenilo nangigpoK:
- Sulissartut-partiat tåssåusaoK
S.l.K.-p anguniagkamigut tamati-
gut tapersersortigsså Kaningner-
påK åmalo tatiginarnerpåK. Kula-
rissariaKångilarme Sulissartut-
partiata S.I.K.-p isumaKatiging-
ningniarnertigut sulivfingnilo pi-
ssutsitigut iluarsartussiniarner-
mine piumassarissai tamåkiner-
påmik tutsuviginarnerpåmigdlo
tapersertarumårai.
ieKateKarnigssaic soruname kig-
sautigalugulo neriutigårput.
S.I.K.-ip ingmikårtortaine suju-
ligtaissut ardlagdlit mana Siumu-
mit Kinigagssångortiput. atandv-
dluinarparput Siumumut ilau-
ssortaunertik pivdlugo taima såg-
figineKarsimangmata piumassari-
ngilarputdlo partimit tunuarnig-
ssåt. taimaingmat åma isumaKar-
pugut atarKinartariaKaraluartoK
sulissartut mana ingmikut par-
tértårneråne Kinigagssångorti-
niartut tåssånga savssåsagpata.
Siumup sujulerssuissunere oKar-
simassariaKaraluarput: atarKivar-
put Sulissartut-partiat ingmikut
Kinigagssångortitsingmat, tamå-
nalo tungavigalugo Kinigaorérner-
me suleKatigingnigssaK angnertOK
ilagsiumavarput nuånårutigiu-
mavdlugulo.
- isumaKångilatit Sulissartut-
partéKalerneK såmerdliuniat a-
vigsårtutigisagåt?
- tamåna neriutigingilara. ama
avigsårtunigssaK uvagut sulissu-
tiginiångilarput.
avatånit isåginartut
kigdlilersimanigssåt
- oKarputit partip piumassarinia-
rå avatånit isåginartorpagssuit
kigdlilersimanigssåt?
- åp, Sulissartut-partiata inger-
dlaterKingniarpå avatånit suliar-
tortut kigdlilersimaneKarnigsså-
nik ernarsaut OdåK Olsenip
landsrådime sujunersutigisima-
sså. tåuna ima inerneKarsimavoK
landstingimut inatsisigssatut su-
junersusiame taineKarsimavdlune
sulisitsissut kisimik aulajangertå-
sagåt nunavtine najugaKavigsoK
sulivfigssarsiorpat OKarfigineKåi-
narsinångordlugo piginåussuse-
KångitsoK. tamåna erssersitsivoK
pissutsinik a vdlångortitsiniaralu-
arnerup sule pimorutdlugo suli-
ssutigineKångineranik. taima itut
pimorutdlugit nåmagsiniartarnig-
ssåt Sulissartut-partiata sulissu-
tiginiagkame pingårnerpåt ilåitut
issigai, Kristian Poulsen OKarpoK
nangigdlunilo:
- åma partip piumassariniarpå
avatånérsut nunavtine sulinigssa-
mut akuerssissumik pencårtåsa-
ssut sordlo ukiunut mardlungnut
atortugssamik. isumaKatigissutip
nånerane tamåko nunamingnut u-
teratdlartåsåput, påsigunikule nu-
narput ingminermingnut torKig-
sisimanarnerussoK tauva suliartor-
Kingnigssamik KinuteKarsinåuput.
sulissut pigingneKataussut
månale imåipoK ukiut mardluk
Kångiukångata nunavtine uninar-
tarput ajungitsorsiagssaitdlo i-
ngerdlåinartardlutik. sordlo ag-
gersitat atausiåkåt måna ang-
maivfigineKarsimåput boligstøtti-
mit atorniarsinaunernut, tåssa i-
natsit uniorKUtitdlugo. tamåko
Sulissartut-partiata såkortuner-
påmik kigdlilerniarpai.
åma sulivfigssanik erhvervs-
støttip tapivfigisimassainik piler-
sitsissoKåsagångat partip piuma-
ssariniarpå tamåko akuerineicar-
tåsassut sulivfigssanik nutånik
pilersitsissoKåsagångat dmalunit
piorérsunik pitsångorsaineKåsa-
gångat aitsåt. nunaKarfit tunug-
dliutåunginigssåt nunavdlo inuvi-
sa erhvervsstøttimit sagdliune-
Karnigssåt partip tungånit pi-
ngårtiparput, aulisagkerivingnig-
dlo pilersitsissoKåsagångat piu-
massariniarparput taimailiorto-
KartåsassoK sulissut pigingneKa-
tåusagpata aitsåt.
Julut.
Udsendte skal have
arbejdstilladelse
Sulissartut-partiat vil kræve begrænsning af tilgan-
gen af arbejdskraft udefra, siger partiets formand Kri-
stian Poulsen.
tamanit piutserneK
- partip taima tåsséngåinartigi-
ssumik autdlartinera uisåtdlauti-
ginenarpoK. såmerdliuniat sule-
Katigigkungnaernerat avdlatut i-
luarsineKarsinausimånginame,
Kristian Poulsen?
- uvanga nangmineK taimatut
erKarsarsimångikaluarpunga, a-
tautsimérssuartutdle aulajanger-
påt partiliortoKåsassoK. Kularnå-
ngilaK avdlatut årKingneKarsi-
masinaugaluartoK. sordlo Kini-
gagssångortisinaussut S.I.K.-p
torKagai partit ardlåinut neKero-
rutigineKarsinaugaluarput, er-
sserKigsardlugule S.I.K.-p tunga-
vigissai nåpertordlugit tåssånga
savssartut. tamånale atautsimér-
ssuarnerme isumaKatigineKångi-
laK.
- partip pilersineKarneranut
suna tungaviorpiarpa?
- landstingimut KinersineKa-
nga.ialernerane partinit piorérsu-
nit pingasussumit sårfigineKarsi-
mavugut peKatigsserineKardluta.
S.I.K.-imile atautsimérssuartut
piagårtipåt sulissartut nangming-
nes partåitalernigssåt taimalo
partinut avdlanut avgulutinginig -
ssåt. neriutigineKarsimavoK suli-
ssartut partiånik pilersitsinikut
tåuna sulissartut angnertunerpå-
mik katerssuvfigisagåt.
avigsårtunigssaK uvagut
sulissutiginiångilarput
- partiliornerse pivdlugo Siumup
tungånit såimissårfigineKånge-
Kause? sormitauva?
- Siumup tungånit OKauseKautit
ingmingnut akerdlerigsunik ni-
pigdlit tåkuput. tamåna pissute-
KarpoK Siumume sujulerssuissu-
nerit akornåne Sulissartut-parti-
ata pilersineKarnera åssigingitsu-
nik isumaKarfigineKarmat, nalu-
ngilarale såimissångitsut iking-
nerussuteKartorujugssussut.
Siumumik suleKateKarneK
landstingime ingerdlatinåsavi-
siuk?
- partip pilersitavta sujunerta-
rissainut Kaningnerpaussunik su-
Annoncéri
GRØNLANDSPOSTEN
Sulissartut-partiat har den mål-
sætning at 'Skabe samhørende og
samvirkende samfund. Partiet
understreger nu ved starten, at
det vil arbejde til fordel for la-
vest lønnede og andre, som har
de ringeste vilkår i samfundet, si-
ger partiets formand, S.I.K.-in-
formationsleder Kristian Poulsen.
Og Kristian Poulsen fortsætter:
— Sulissartut-partiat skal være
S.I.K.’s nærmeste og mest påli-
delige støtte i bestræbelserne for
at nå de fælles mål. Der skal
ikke herske tvivl om, at partiet
vil bakke S.I.K. fuldt ud ved
overenskomstforhandlingerne.
FRIERI FRA ALLE SIDER
Partiets pludselige start overra-
skede. Var der den eneste mulig-
hed for at løse ønsket om sam-
arbejde i venstrefløjen?
— Personligt var jeg ikke stemt
for partidannelsen, men kongres-
sen var af en anden mening. Det
har nok været muligt med en an-
den løsning. S.I.K. kunne have
fremsat tilbud om samarbejde til
forskellige politiske organisatio-
ner, men understrege kraftigt, at
S.I.K. selv stiller op på egne præ-
misser.
— Hvad var den egentlige år-
sag til partidannelsen?
— Der var tilbud til S.I.K. fra
samtlige politiske bevægelser om
samarbejde. Men kongressen lag-
de vægt på, at S.I.K. dannede sit
eget parti, som arbejderne kan
samles om.
VIL IKKE SÅ SPLID
Siumuts dom vedrørende parti-
dannelsen var hård. Hvad skyl-
des det?
— Siumut kom med modsigen-
de udtalelser. Det beror på afvi-
gende meninger i partiets hoved-
bestyrelse angående stiftelsen af
Sulissartut-partiat. Men jeg ved,
at modstanderne er i mindretal.
— Skal samarbejdet med Siu-
mut fortsætte i landstinget?
— Vort parti vil selvfølgelig
samarbejde med partier, som står
os nær. Nu har flere S.I.K.-lo-
kalformænd stillet op fra Siumut
til landstingsvalget. Vi respekte-
rer, at de gør de som medlemmer
af Siumut, og vi kræver ikke, at
de skal .melde sig ud af partiet.
Siumuts hovedbestyrelse burde
have sagt: Vi respekterer også, at
Sulissartut-partiat selv stiller op.
Efter valget håber vi på et godt
samarbejde, og det vil vi hilse
med glæde.
— Tror du, Sulissartut-partiat
vil betyde splid inden for ven-
strefløjen?
— Det håber jeg ikke, og vi
vil ikke foranledige en sådan ud-
vikling.
BEGRÆNSNING AF FOLK
UDEFRA
Du sagde, at jeres parti vil kræve
en begrænsning af tilgangen af
arbejdskraft udefra?
— Ja, Sulissartut-partiat vil ar-
bejde videre på OdåK Olsens for-
slag om dette spørgsmål. Dette er
nu blevet gjort til et arbejdsgi-
ver anliggende i et forslag til en
landstingslov. Det bliver op til
arbejdsgiverne selv, om de vil
'anse lokale ansøgere for at være
mindre kvalificerede. Det viser,
at forsøg på at ændre bestående
tilstande ikke tages alvorligt. Su-
lissartut-partiat anser den slags
Annoncér i
GRØNLANDSPOSTEN
aulisagkerivingne sulissut pigingneKatåusåput, taima isumaKarput Suli-
ssartut-partiånik autdlarnissut.
Arbejdere skal være medejere af fiskeindustrier, mener Sulissartut-par-
tiat.
Sulissartut-partiåne sujulig-
taissoK Kristian Poulsen 34-
nik ukioKarpoK. pingorsar-
poK Angmagssivingme K’a-
Kortup erKåne ilfniarnermi-
nilo måko avKusårsimavai:
K’aKortume efterskole, NQng-
me realskole, Høngime ili-
niarnertungorniat atuarfiat,
Københavnip universitetia
1967-69, seminariat Vording-
borbime NQngmilo kisalo
avisiliortungorniat iliniarfiat
1973. efterskolime iliniartut
peKatigigfiåne sujuligtaissQ-
vok. 1964-ime sume inungor-
simanermut akerdliussutsi-
mik takutitsineK årKigssupå.
Vordingborgime iliniartut pe-
Katigigfiåne sujuligtaissQvoK.
NQngme seminaristit Kåu-
måumusiaKalernigssåt sule-
Kataufigå. GSS-ime sujulig-
taissQvoK 1969-70. Tusardlu-
arnåme årKigssuissOsimavoK
Sermitsiardlo ån<igssuiss6-
Katauvfigalugo. Siumut parti-
ngornialermat suleKatauvoK
sujulerssuissuinilo ilaussor-
tauvdlune. avisiliortut peKa-
tigigfiane sujulerssuissunut
ilausimavoK. GOF-ip ingmi-
kdrtortaKarfiane måna suju-
ligtaissQvoK, ilaussortauvor-
dlo GOF-ip forretningsud-
valgiane AG-ivdlo bestyrel-
siane. Mårmorilingme suliu-
majungnaernermik årKigssu-
ssineK peKatauvfigå ilaussar-
simavordlo Issigtormiut ataut-
simérssuartarneråne Alaska-
me Københavnimilo.
som en af sine fornemste opga-
ver, siger Kristian Poulsen og
fortsætter:
— Partiet vil kræve, at folk
udefra skal først være i besid-
delse af arbejdstilladelse i 'Grøn-
land f. eks. for to år, før de kom-
mer herop. De rejser hjem efter
kontraktens udløb, men de kan
søge igen, hvis de mener, at
Grønland som bosted og arbejds-
plads er bedre og mere betryg-
gende end deres eget land.
ARBEJDERNE SKAL VÆRE
MEDEJERE
I dag er det sådan, at folk ude-
fra bliver her efter kontraktens
udløb, og de beholder de geder,
der 'tilfalder de udsendte. Nu har
enkelte udsendte fået mulighed
for at låne fra boligstøtten. Det
er en omgåelse af loven, og den
slags vil Sulissartut-partiat be-
grænse på det kraftigste.
Også med hensyn til andragen-
der fra erhvervsstøtten vil par-
tiet kræve, at den slags kun be-
vilges, hvis det betyder nye ar-
bejdspladser eller forbedringer af
de bestående. Fra partiets side
lægger vi vægt på en bygdeven-
lig politik. Og med hensyn til eta-
blering af nye fiskeindustrier vil
vi gøre til en betingelse, at ar-
bejderne bliver medejere af virk-
somheden.
Julut
12