Atuagagdliutit - 15.02.1979, Blaðsíða 14

Hoved bestyrelsen
i KNAPP
til møde i Nuuk
KNAPP-ip sujuligtaissua Niels Carlo Heilmann sujulerssuissQnernilo ilaussortaK Hendrik Nielsen radioavisimut
aperssorneKartut.
KNAPP's formand Niels Carlo Heilmann og hovedbestyrelsesmedlem Hendrik Nielsen interviewes til radioavi-
sen.
Landstingsvalg, samarbejde
med SIK, rensdyrjagt, priser
på grønlandsk proviant, skæl-
laksfiskeri og spørgsmålet: -
Hvem er erhvervsfisker? Det
var nogle af de emner, der
blev diskuteret på fisker- og
fangerorganisationen
KNAPP’s hovedbestyrelses-
møde i Nuuk fra 3.-7. febru-
ar.
23 dagsordenspunkter og to fore-
spørgsler nåede hovedbestyrelsen
at drøfte på det fire dages lange
møde på Sømandshjemmet. Der-
udover havde man møder med fi-
skerikonsulent Hans Peter Lod-
Konference
Fisker- og fangerforeningernes
sammenslutning KNAPP og sam-
menslutningen af andelsforenin-
ger iKAPIKAT, arrangerer til ef-
teråret en konference om fisker-
og fangererhvervets fremtid.
Landsrådet har indvilget i at
betale omkostningerne i forbin-
delse med konferencen, som får
deltagelse fra KGH, Ministeriet
for Grønland, Landsrådet, Kom-
munernes Landsforening KANU-
KOKA, Sammenslutningen af
Andelsforeninger KAPIKAT og
KNAPP’s hovedbestyrelse. Delta-
gerantallet menes at ville ligge
på omkring 32.
Konferencen holdes i septem-
ber, muligvis omkring midten af
måneden. KNAPP’s lokalafdelin-
ger er i forbindelse med konfe-
rencen blevet bedt om at frem-
sende forslag til forbedring af
fisker- og fangererbvervets vil-
kår.
Nogle af emnerne på konferen-
cen bliver dannelsen af et fond og
sygepengeordninger.
berg, EF’s informationsmedarbej-
der Niels Jørgen Thøgersen og be-
styrelsen for de grønlandske an-
delsforeningers sammenslutning
KAPIKAT.
Samarbejde med arbejderorga-
nisationen, SIK har flere gange
været drøftet indenfor KNAPP,
men det var første gang emnet
blev sat på dagsordenen i hoved-
bestyrelsen. Men indenfor hvilke
områder kan SIK og KNAPP
samarbejde.
- Før pris- og lønforhandlinger-
re kan det være en fordel at have
konsulteret hinanden for at få
det. bedste resultat, siger
KNAPP’s formand Niels Carlo
Heilmann, der havde sat dette
punkt på dagsordenen.
I forbindelse med landstings-
valget har hovedbestyrelsen be-
sluttet, at KNAPP ikke skal stille
op i kandidatforbund til Lands-
KNAPP stiller
ikke op
til landstinget
F: ker- og fangerorganisationen
KNAPP stiller ikke op til lands-
'■’ngsvalget. Det blev besluttet på
KNAPP’s hovedbestyrelsesmøde i
r’d'te uge.
KNAPP har i løbet af 1978 flere
gange bedt sine lokalafdelinger
om at indsende forslag til kandi-
dater til landstingsvalget, men
der har kun været to reaktioner
på henvendelserne, og da de ene-
ste mulige emner for opstilling på
KNAPP’s vegne allerede havde
besluttet at stille op for de poli-
tiske organisationer, besluttede
hovedbestyrelsen, at KNAPP ikke
stiller op til valget den 4. april.
tinget, blandt andet fordi flere
egnede emner har stillet op for
de politiske organisationer.
KNAPP er modstander af, at
vinter jagten på rensdyr skal
standses og har derfor meddelt
lokalafdelingerne, at de skal lave
forslag til, hvordan man bedst
kan tilrettelægge perioderne for
vinter- og sommerjagt på rens-
dyr. Disse forslag skal sendes til
KNAPP’s sekretariat inden den
15. april.
ERHVERVSFISKERE
Hvem er erhvervsfisker? På bag-
grund af dette spørgsmål drøfte-
de KNAPP’s hovedbestyrelse at
indføre to slags fangstbeviser, ét
til decideret erhvervsfiskere og ét
til fiskere med et andet hoveder-
hverv.
Spørgsmålet er aktuelt i de til-
fælde, hvor indhandlingen af fisk
må standses på grund af for stor
tilgang. Her mener KNAPP, at
erhvervsfiskere må komme i før-
ste række med hensyn til ind-
handling. KNAPP’s hovedbesty-
relse foreslår at fangstbeviserne
fornyes hvert femte år.
Hovedbestyrelsen havde et mø-
de med EF’s informationsmedar-
bejder Niels Jørgen Thøgersen
hvor den gjorde opmærksom på
det uheldige i, at vesttyske traw-
lere fisker ulovligt ved Grønland.
- Dette medvirkede fil, at EF er
ildeset ’i Grønland, mener hoved-
bestyrelsen.
SKÆLLAKS
KNAPP’s hovedbestyrelse arbej-
der henimod at rykke skællaksfi-
skeriet frem til 1. august i stedet
for 10. august, som det sker i dag.
Dette på baggrund af, at lakse-
kvoten ikke blev opfisket i fjor.
I tre sydlige kommuner, nem-
lig Nanortalik, Julianehåb og
NarssaK kommuner, starter skæl-
laksfiskeriet 20. juli.
De skællaks, der bliver fanget
i perioden indtil 10. august bliver
trukket fra den kvote, der er af-
sat til kommunerne. Hovedbesty-
relsen foreslår, at; der bliver givet
tilladelse til at fiske skællaks i
andre kommuner, og at fangsten
kan trækkes fra den kommunale
kvote. I dag må fiskerne kun fi-
ske efter skællaks i deres egen
kommune.
KNAPP står
Siumut nærmest
I spørgsmålene om olieudvinding,
mineraludvinding, EF og fisker-
eg fangererhvervet står KNAPP
nærmere partiet Siumut.
Det mener flertallet i KNAPP’s
hovedbestyrelse. - Samarbejdet
med de politiske organisationer
var stillet på dagsordenen af Hen-
drik Nielsen, der er medlem af
Siumut-gruppen i Landsrådet.
Tre hovedbestyrelsesmedlem-
mer skrev sammen med forman-
den, Niels Carlo Heilmann en
mindretalsudtalelse, hvor de gør
gældende, at ethvert medlem må
handle frit og at det derfor ikke
er nødvendigt at arbejde sammen
med et bestemt parti. Dette var
også bestemt af kongressen i 1977,
siger de fire hovedbestyrelses-
medlemmer i deres mindretalsud-
talelse.
Nu er det gamle mål inden for rækkevidde:
Grønland bliver selvforsynende
med arbejdskraft før 1985
En voldsom tilgang af grønlandsk arbejdskraft frem
til 1985 gør det muligt at ombytte dansk arbejdskraft
med grønlandsk.
Et af de bedste kort, som hjem-
mestyret har på hånden, er de
nærmeste års meget kraftige til-
gang af grønlandsk arbejdskraft.
De store fødselsårgange fra mid-
ten af 1950erne til midten af 1960-
Sovjetunionens
kommentar
til hjemmestyret
Det sovjetiske regeringsblad „Is-
vestija” skriver i en kommentar
til hjemmestyre-afstemningen bl.
a.
- Fra 1953 har Grønland været
regnet for en „oversøisk” del af
Danmark. Alligevel nyder grøn-
lænderne rent faktisk ikke poli-
tisk og økonomisk ligeberettigelse.
GRØNLANDSPOSTEN
erne melder sig nu på arbejds-
markedet. Fra 1975-1985 vil den
grønlandske arbejdskraft vokse
med 50 pct. svarende til 7500
personer. Og hermed skabes mu-
ligheden for at virkeliggøre det
Alle anliggender, som angår øen,
forestås af grønlandsministeren i
den danske regering, og den lo-
kale administration ledes af en
landshøvding, der er udpeget af
København. Danmark oprethol-
der kontrollen med råstofferne i
Grønland, der har store forekom-
ster. af uran, jern, kobber, krom
og olie.
„Isvestija”, som åbenbart ikke
er informeret om, at de hidtidige
olieundersøgelser har været nega-
tive, fortsætter:
- De senere år har befolknings-
flertallet på øen forsvaret sine
vitale interesser og kæmpet for
kontrollen med naturressourcer.
gamle mål: At gøre Grønland
selvforsynende med arbejdskraft
— en af de væsentligste forud-
sætninger for et reelt hjemme-
styre.
Og beskæftigelsesmulighederne
for uddannet grønlandsk arbejds-
gruppe i Ministeriet for Grøn-
land, mens det er mere proble-
matisk at skaffe arbejde til ufag-
lært grønlandsk arbejdskraft.
Det danske folketing er blevet
nødt til at give øen indre selv-
styre i alle anliggender med und-
tagelse af udenrigs- og forsvars-
politik.
„Tsvestija“s kommentar, der er
oversat og sendt til AG fra det
sovjettiske pressebureau APN,
slutter:
- Dog forestår der, som iagtta-
gere bemærker, endnu mange
vanskeligheder på Grønlands vej
til fuld selvstændighed. Disse
vanskeligheder består først og
fremmest i den politik, der føres
af de danske monopoler, fælles-
markedet og USA.
-h.
STORE PSYKOLOGISKE
VIRKNINGER
Med den store tilgang af grøn-
landsk arbejdskraft skulle det
ikke længere være nødvendigt at
give særlige økonomiske fordele
for at få tilstrækkelig arbejdskraft
i Grønland. Ombytningen af dansk
arbejdskraft med grønlændere vil
utvivlsomt have store psykologi-
ske virkninger, hedder det i en
redegørelse fra arbejdsgruppen.
På den anden side lægger grup-
pen ikke skjul på, at beskæfti-
gelsessituationen for grønlændere
i nærmeste fremtid kan blive me-
get alvorlig, hvis det ikke lykkes
at Øge antallet af arbejdspladser
med 15-20 pct., samtidig med, at
grønlændere afløser danskere på
de nuværende arbejdspladser.
STATSBEVILLINGERNE BLIVER
IKKE ØGET MERE
Arbejdsgruppen forudser, at pe-
rioden med voksende bevillinger
fra staten til Grønland er afslut-
tet. — Efter de senere års politik
må man regne med, at bevillin-
vicedirektør Hans Ølgaard, GTO,
ministereKarfiup sulissugssångorti-
taisa sujuligtaissuat.
Vicedirektør Hans Ølgaard, GTO,
formand for ministeriets arbejds-
gruppe.
gerne ikke vil blive forøget i de
kommende år. Ekspansionen må
derfor først og fremmest ske in-
den for fremstillingsvirksomhed,
hedder det bl, a. i redegørelsen
fra gruppen.
Gruppens formand er vicedirek-
tør H. Ølgaard, GTO, og den be-
står bl. a. af repræsentanter fra
Arbejds- og Socialdirektionen,
Erhvervsuddannelsen, Skoledirek-
tøren og Ministeriet for Grønland.
-h.
14