Atuagagdliutit - 15.02.1979, Blaðsíða 22

atuartartut agdlagait. læserne skriver
På given foranledning
For nogle år siden skrev grøn-
lænderen Jens Geisler - nu en af
lederne i den nye selvstyrebevæ-
gelse Inuit Ataqatigiit - et brev
til en dansk forfatter, som stod at
læse i Information:
Kære -
Hver gang jeg læser følgende digt
af Bob Bacon tænker jeg på dig:
Hippie/Hopi
Hippie, du rodløse unge mand
du kommer i din bus
og stjæler vore hellige sager
og håber at blive som os.
Dit lange hår og dine perler
skjuler dit hvidemands-jeg
men stadig søger du at erobre
blot med nye og andre metoder.
Du ønsker revolution
du ønsker fri kærlighed og piller
du håber det fylder et vakuum,
skabt af jeres sociale krise.
Men klæder gør ingen til indianer
nej, klæder gør ingen til mand
medmindre du får respekt for
åndernes usynlige verden.
Så gå beskidt og laset, hvis det er
din vej
så få dog den spænding med
piller
men sig venligst ikke, at du er
indianer
det får kun os til at brække os.
(Dansk gendigtning af underteg-
nede)
Farvel!
Jens Geisler
Egedesminde.
Digtet er hårdt - og i det kon-
krete tilfælde nok lidt ufortjent
- men jeg har haft det hængende
på min opslagstavle siden, for det
er nyttig læsning for en, der un-
dertiden kan være tilbøjelig til
at identificere sig lidt rigeligt
med det grønlandske. Det går jo
heller ikke sporløst hen over en
dansker af have levet en vigtig
fjerdedel af sit liv (fra 20-30) i
Grønland. Faktisk synes jeg, jeg
mærkede lidt identitetsforstyrrel-
se forgangen nat, da grønlænder-
ne stemte sig ind i hjemmestyret.
Vandrede jeg ikke hvileløs rundt
i Købmagergade uden at kunne
bekvemme mig til at dreje ned ad
Løvstræde til Grønlænderne Hus,
hvor resultatet blev fejret? Tog
jeg mig ikke flere gange i at an-
taste mig helt ubekendte grøn-
lændere, scm jeg tilfældigt stødte
på med et „Glædeligt hjemme-
styre"? Man længes efter skæb-
nefællesskabet, vil så gerne være
med i festlighederne, trods alle
manglerne og ufuldkommenhe-
derne ved dette hjemmestyre. Og
så ser man alligevel pludselig
klart, at her bør man holde sig
væk. for dette er om noget et in-
ternt grønlandsk anliggende. Og
i nat er man sårbar som dansker.
Jeg skulle ikke trætte læserne
med disse private rørelse, hvis
ikke det var fordi jeg pludselig
oplevede den selvfølgelige og
nødvendige sammenhæng mellem
De Private Handlendes
jubilæumsfond
I løbet af 1979 vil der kunne uddeles 4 legatportioner på hver
kr. 10.000.
Legatportionerne kan søges, såfremt man opfylder de i § 4
nedskrevne betingelser, som herved gengives:
§ 4.
Fondens formål er, at anvende dens grundkapital til støtte
for unge handelsfolks videreuddannelse. Fonden skal primært
yde støtte i form af uddeling af legater til unge indenfor kon-,
tor, butik og servicefagene.
Uddeling af legater sker efter bestyrelsens skøn efter — eller
uden ansøgning.
Uddelingen sker i første række til personer indenfor oven-
nævnte kreds, der er i trang eller har behov for hjælp til ud-
dannelse, studieophold eller lignende formål. løvrigt uddeles
legatportioner til personer indenfor den nævnte kreds efter
bestyrelsens skøn, baseret på, hvem der må formodes at
have mest behov, og/eller hos hvem en legatportion må for-
modes at komme mest til nytte.
Ingen skal ved domstolene kunne rejse krav på hjælp fra
fonden, idet bestyrelsen alene afgør, hvem der skal komme
i betragtning ved uddeling af fondens midler.
Den selvejende institutions rådighedskapital skal anvendes
til vedligeholdelse og udbygning af grundkapitalen og finan-
ciering af de dertil knyttede aktiviteter.
løvrigt bør ansøgningen blot indeholde navn, adresse, fød-
selsdato, nuværende beskæftigelse, samt oplysninger om støt-
tens anvendelsesområde, såsom studieophold, udvidet skole-
gang, volontørplads i andet land etc.
Ansøgningsfristen er 1.4.1979, idet vi anfører, at poststemp-
lets dato er at betragte som afsendelsestidspunkt — telegra-
fiske ansøgninger modtages også.
Evt. spørgsmål kan rettes til:
Peter Mørch, Box 622,
3900 Godthåb, tlf. 2 17 99, lokal 24.
Ansøgningen stiles til:
De Private Handlendes jubilæumsfond
Box 609, 3900 Godthåb.
følelser af denne art og hele ens
øvrige grønlandske engagement,
udmøntet i den energi man inves-
terer i at holde sig ajour med ud-
viklingen i Grønland. Det er vi
jo forskellige journalister der me-
re eller mindre har til opgave at
gøre, og gør. Med vekslende held,
må man i sandhed sige, når man
følger med i, hvad der siges og
rkrives om Grønland.
Derfor må man som grønlands-
journalist blive dybt forstemt, når
man erfarer, at Grønlandsmini-
steren og Grønlands Radiostyrel-
se i forening i første omgang har
besluttet ikke at ansætte In-
formations grønlandsmedarbejder
Philip Lauritzen i en „dansk"
stilling på Grønlands Radio. In-
formation har i mange år været
det blad, der brugte mest spalte-
plads på grønlandske anliggender,
Philip Lauritzens faglige kvalifi-
kationer er uomtvistelige, og hans
viden om både 'Grønland og de
øvrige eskimosamfund rager langt
op over hvad nogen anden dansk
journalist kan påberåbe sig. Det
må altså være engagementet, fø-
lelserne, man er bange for ...
Sagen er ikke uden danske pa-
raleller. Kravet om objektivitet
har af ansættende og afgørende
myndigheder efterhånden fået
sådanne dimensioner, at man
helst ser journalister udruget i en
slags Roussau'sk rugekasse, hvor-
fra de kan fremtræde uberørte
af menneskehånd og betragte
verden med klare friske øjne. -
Hvad er det for noget vås, at man
ikke må have forstand på det
man beskæftiger sig med og der-
for selvfølgelig også en mening
om det? Et menneske er jo netop
ikke en ting, et objekt, og derfor
Officielt
Under 24. januar 1979 er der i aktie-
selskabsregistret optaget følgende
ændringer vedrørende „BRANLA-
CO ApS“ af Godthåb:
Under 15. november 1978 er selska-
bets vedtægter ændret. Indskuds-
kapitalen er udvidet med 50.000 kr.
Indskudskapitalen udgør herefter
150.000 kr. fuldt indbetalt.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 2. februar 1979
LISTEL
druesaft
LISTEL druesaft kommer
fra den sydligste del
af Frankrig, hvor druerne
nyder godt af det gode
klima og den rigelige sol.
LISTEL druesaft kan
nydes af alle, børn som
voksne - som
en forfriskende daglig
sundhedsdrik
eller til maden.
aldrig objektivt. Derimod be-
stræber enhver hæderlig journa-
list sig på at være saglig, men det
kræver viden og baggrund. Og li-
ge så farlige engagement og fø-
lelser kan være uden viden,
lige så gold og umenneskelig er
en dygtgående viden, der ikke fø-
rer til stillingtagen og engage-
ment. Det har intet med usaglig-
hed af gøre selv at være place-
ret et sted, og den der påstår hun
ikke er det, er uærlig.
Viden og engagement kræver
også personlige berøringsflader,
og sådan en journalistisk berø-
ringsflade kan selvfølgelig gå hen
og udvikle sig til venskab, og det
er muligt, at det er Philip Laurit-
zens eventuelle politiske sympati-
er og hede venskaber man fryg-
ter i Grønland. Nu mener jeg nok
man kan være venner uden at
dele politiske anskuelser, så me-
get mere som gruppedannelser i
Grønland er af splinterny dato. -
(De tre grønlændere, der står mig
nærmest, og som jeg regner for
nogle af mine nærmeste venner
overhovedet, ser jeg nu anbragt i
hver sin gruppe, hvilket da ikke
forhindrer mig i selv at tage stil-
ling).
Fra grønlandsk side har man
også hævdet, at det nye grøn-
landske samfund er så følsomt, at
danske journalister i Grønland
bør have så lav en profil som
muligt, og man forstår godt en
grønlandsk angst for „menings-
imperialisme" eller „metodefor-
danskning". Men skulle det kom-
me så vidt, sidder der jo stærke
grønlandske mænd omkring den
Grønlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve liver uge. Derfor beder vi
om, at indsenderne skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedct for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
stilling, Philip Lauritzen har søgt
og for mig at se røber det både
stor mistillid til egne gode evner
og Philip Lauritzens gode vilje,
hvis det skulle være en hindring
for ansættelse. God journalist bli-
ver man ialt fald ikke i Grøn-
land uden kærlighed til landet og
menneskene. Ikke en kærlighed
der omklamrer, som den af Jens
Geisler beskrevne, men en kær-
lighed der giver mulighed for den
nødvendige indsigt og forståelse.
For den har aldrig levet
der klog på det er blevet
han først ej havde kær,
sagde Grundtvig. Det var for øv-
rigt også ham, der fandt på at
gøre ytringsfriheden til lov.
Else Lidegaard.
Seminariet er
for danskpræget
Hvordan mon folk betragter livet
på Grønlands Seminarium, der er
så stille og indadvendt? - Hvor
meget ved forældrene om den un-
dervisning deres børn får på se-
minariet?
Undervisningen på Grønlands
Seminarium er ikke tilrettelagt,
så den er tilpasset de grønlandske
forhold. Hvem som helst, der øn-
sker det, kan blive optaget, uden
at kunne eet eneste ord grøn-
landsk. På den anden side kan en
grønlænder, der ikke forstår
dansk, ikke blive optaget. - Det
skyldes, at der ikke er grønland-
ske undervisere nok, selv om der
findes mange kvalificerede grøn-
lændere. Grunden til at de ikke
kan undervise på seminariet er,
at de ikke har gennemgået en un-
dervisning i Danmark. Det vil si-
ge, en grønlænder, der ikke er
oplært i en dansk undervisnings-
form, kan ikke bruges på Grøn-
lands Seminarium.
'Der er mange forskellige timer
på seminariet. Der undervises
fuldstændig som på danske semi-
narier og indholdet i undervis-
ningstimerne er tilrettelagt på
baggrund af fremmede metoder,
selv om man kunne tilstræbe en
mere 'grønlandskpræget undervis-
ning.
For eksempel i håndgerning,
hvor man lærer at sy efter euro-
pæisk mønster. Der bliver ikke
undervist i, hvordan man syr
klæder, der passer til klimaet
heroppe. I håndgerningslokalet
flyder det med allehånde frem-
mede redskaber, men ikke een
eneste støvlestrækker (kammiut)
til grønlandsk fodtøj.
I gymnastiksalen findes ikke et
eneste grønlandsk redskab, hvor-
imod der findes for flere tusinde
kroner danske redskaber.
Mange flere grønlandske meto-
der kunne benyttes på Grønlands
Seminarium, som for eksempel
noget, der har tilknytning til fi-
skerierhvervet. - Ved at bruge
grønlandsk materiale kunne de
studerende, der ikke interesserer
sig for deres land, ja, endog har
mistet interessen for deres sprog,
blive vækket af deres søde søvn.
Lad mig til sidst komme ind på
den enorme ligegyldighed med
vort sprog. Det er ikke et krav på
seminariet, at det grønlandske
sprog skal bruges. Men det er et
krav, at dansk skal være under-
visningssprog. Lad mig nævne et
eksempel. I faget dansk forlanger
man, at de studerende skal lave
en opgave, der analyserer en
dansk forfatters værk. Kan dette
krav ikke opfyldes, er den stu-
derendes fremtidige færden på
seminariet meget tvivlsom.
Mon ikke det ville være det
bedste at 'gøre det på denne må-
de?
Man forlanger at de studerende
på Grønlands Seminarium skal
skrive en bog på grønlandsk til
brug for undervisning i skolen,
eller oversætte en 'bog, der om-
handler et emne om Grønland. -
Vi ved jo hvor mange grønland-
ske undervisningSbøger vi mang-
ler.
'Der bliver flere og flere dansk-
sprogede studerende på seminari-
et. Man bør kræve af dem, at de
lærer det grønlandske sprog, for
at kunne undervise i den grøn-
landske skole. - Vi ved hvor an-
strengende det er som grønlandsk
elev, at have en lærer, der ikke
forstår en.
Dette medfører i mange tilfæl-
de, at vi mister interessen for at
lære.
Johanne.
22