Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 15.02.1979, Blaðsíða 20

Atuagagdliutit - 15.02.1979, Blaðsíða 20
Sovjet-forsøg med stordrift i arktiske egne Ny produktions-sammenslutning omfatter ca. 300.000 rener i Jakutien. I Jakutien i den arktiske del af Sovjetunionen gøres et spæn- dende forsøg med større enheder Ugandame eridg- sivftdliorneK Ugandame igdloKarfit pingårner- ssåne erKigsivitdl'iorKilerput. Ka- mutilingnik erKåussissoKarsima- vok, ingnåtdlagissap sarfå pérne- Kardlune radiukutdlo autdlakåti- tat unigtineKardlutik. tusarneKar- simavoK såkutut avKusineme nå- kutigdlissut såkulersorsimaKalu- tik, OKautiginenarpordlo igdlo- Karfingme pisanganartorsiorne- KartoK. rakétit rusit-nunåta tungånut nålagauvfigssudt enrigsinigssamik •orcalugtuaraluardlutik såkutoKar- nerup såkugssiorneruvdlo tungå- tigut ingmingnut unangmiuarput. Atlantikup avangnåne ugdlersor- niigssåkut ikåtuvfiup NATO-p, å- ma Danmarkip ilaussortauvfigi- ssåta, pissortaKarfianit OKautigi- neKarsimavoK USA Europap ki- tåne såkugssiarssuarnik raketi- lersuinigssamik pilerssåruteKar- toK, igeriuneKarunik rusit-nunå- nut ångusinaussunik. USA åma NATO-mut ilaussortauvoK. inden for rendrift, pelsdyravl og fiskeri. I en nyoprettet sammen- slutning indgår således omkring 300.000 rener og et stort antal pæls- farme. Formålet er at udnytte ressour- cerne mere effektivt. Renavlen kan give et vægtigt tilskud til re- publikkens kødforbrug, og den nævnte sammenslutnings hoved- opgave er at øge produktionen in- den for tamrenholdet, pelsavlen og fiskeriet. I landsbyerne i området vil der blive anlagt nye slagterier og gar- verier med tilhørende fremstil- ling af skindbeklædning til be- folkningen. Man håber også at kunne udvide produktionen af husflid, fremgår det af et tele- gram fra det sovjetiske presse- bureau APN. -h. Afghanistanime parnaerussuineK Afganistanime nålagkersuissunut marxistinut rusinit tapersersor- nexartunut akerdliussut tusintig- dlit ardlagdlit pamaeruneKarsi- måput ikingeirissutdlo toKunexar- simavdlutik. taimailiortoKarsima- vck nålagkersuissunut ukioK mig- ssiliordlugo atarérsunut muamå- kut pikigtitsilernigssåt pingitsor- tiniardlugo. PÅMIUT KOMMONIAT GENOPSLAG Tri Påmiut kommunes nyetablerede skrivestue søges en dyg- tig tolk - hovedsagelig til skriftligt oversættelsesarbejde. Vi lægger vægt på gode samarbejdsevner, og vi kan til gen- gæld tilbyde et interessant og afvekslende arbejde i en rar afdeling. Aflønning vil ske i henhold til gældende overenskomst mel- lem S.I.K. og Ministeriet for Grønland. Tjenestemandsansættelse vil eventuelt kunne forhandles. For udenbys ansøgere vil kommunen være behjælpelig med at fremskaffe egnet bolig, ligesom nødvendige flytteudgifter vill blive godtgjort. Ansøgning på grønlandsk og dansk bilagt eksamenspapirer m. v. bedes inden den 23. februar 1979 sendt til: Påmiut kommunalbestyrelse Postbox 93 . 3940 Frederikshåb. Eventuelle forespørgsler kan rettes til sekretariatet eller kommunaldirektør Flemming Bolø, tlf. 1 72 77. amermik atissaliat åmitdlo Jakutienime tunissagssiat pingårnerssaråt. ukiumut zobelit, teriangniat, hermilinit bi- samrotte’tdlo aminik atissaliat piniartunut isertitarititarpait 80 miil. kr. migss. jakutienimiut nålagauvfiata inger- dlatseKatigigfiata. (åss.: APN). Pels og skind er en af Jakutiens vigtigste produktioner. Årligt indbringer pelse af zobel, polarræv, hermilin og bisamrotte ca. 80 miil. kr. til fangerne ved de jakutiske stats- og kollektivbrug. (Foto: APN). Sovjet misilTssoK nuname fssigtume ingerdlatsivigssuarmik tunissagssiomerme kåtuvfigtåmut ilåuput Jakutien- ime tugtut 300.000 migss. Sovjetunionip issigtortånitume lisarnermik. kåtuvfingmik nutå- Jakutienime pisanganartumik mi- rnik pilersitsinerme taimailivdlu- silineKarpoK amerdlasungordlu- tik ilåuput tugtut 300.000 migss. git tugtutexardlune, nerssutaute- gmalo nerskutauteKarfigparujug- Kardlune amé pivdlugit åmalo au- ssuit aminangniarfit. sujunertarineKarpoK isumav- dlutigineKarsinaussut atordluar- nexarnerunigssåt tugtuteKarneK kungitsuv.fiup neKigssaKarniarne- ranut pingåfuteKartugssauvoK, kå- tuvfiuvdlo tainexartup sujuner- taisa pingårnerssaråt tugtutexar- nikut pigssarsiarineKartartut angnertusitiniardlugit amalo ami- nangniarneK aulisarnerdlo ang- ■ nertunerulersiniardlugit. tamåne igdloxarfingne nutånik toKoraiviliortiterneKartugssångor- poK åmeriviliortOKardlunilo a- mernik inuinut atissaliorfigtaling- nik. åma neriutigineKarpoK sanå- lugkanik tunissagssiorneK ang- nertusitineKarsinåusassoK. taima sovjetunionimiut tusagagssiorfiat APN telegramerpoK. tuluit suliumajungnaertut sorpagssuit matorardlutik ilimagineKångilaK erninaK sulerKigtoKalisassoK Kag fainigssamik sulissartut peKatigigftsa piumassåt nå lagkersuissunit akuerineKarumångingmat. tuluit-nunåne nålagauvfingme a- torfigdlit akigssautikinerit suliu- majungnaerKåput, sulissartutdlo pexatigigfisa suliumajungnaerneK angnertusisiniarpåt nålagauvfiup agdlagfeKarfisa matunerisigut. suliumajungnaerneK tulungnut inoKatigingnut angnertorujugssu- armik kingunenarpoK, nåparsi- mavit 2.300-ussut agfait pibgåru- teKarnerpåginarnik suliaKalerput, atuarfit 1.000-iussut matuput er- Kagagssatdlo avKusineme kater- ssutinalerput. inuit tusintigdlit neKerorute- Karput nåparsimavingne suliu- mavdlutik itigartinexarputdle su- lissartut pexatigigfé sujorasåring- mata taimailiortoKaraluarpat su- lineK tamardluinarme unigtine- KåsassoK. GRØNLANDSPOSTEN • to-sproget • er bladet, som læses i næsten alle grønlandske hjem tuluit ministeriunerat James Callaghan OKarpoK taimatut sujo- rasårineK kångunartussoK, inuit nangmingnex kajumissutsiming- nik nåparsimavingne ikiukuma- ssut måtuneKartariaKångikaluar- mata. nåparsimavitdle sujuler- ssuissuisa piumaneruvåt avatånit 'ikiorneKånginigssaK, oxautigine- Karpordlo nåparsimavingne uni- ngassut evKiainikut, errorsinikut nerissagssiornikutdlo ikiutarsima- ssut. ilimagineKångilaK suliumajung- naernerit erninaK unigtineKarnig- Sovjetunionime takornariat 1975-mi augustus'ip aallaqqaataa- niit takornariat 12 millionit, nuna- nit i55-ineersut Sovjetunionimut takcrnariarsimapput. Russit 7 mil- licnit nunanut allanut tikeraar- s'imapput. 1979-ip 80-illu ingerla- nerini inuit 13 millionit Sovjetu- nicnimut takornariassangatinne- qarput. (APN) ssåt. akigsautikinerussut påsitiku- sugpåt suliartik KanoK pingårute- KartigissoK taimaingmatdlo ang- nerussumik akigssarsiaKalertaria- Karnertik ilungersutinamiarpåt. sule ilisimaneKångilaK nåparsi- mavingne sulissut akigssautitigut isumaKatigingniarnigssåt xanoK piumårtoK. nålagkersuissut aula- jangiusimavåt akigssarsiait 8,8 pct. sivnerdlugo Kagfåsångitsut, sulissartutdle peKatigigfisa piu- massaråt akigssarsiat 40 pct.-imik agdlineKarnigssåt, taimailivdlune sapåtip akuneranut akigssarsiat mingnerpåmik 610 kr.-usavdlutik. Danmarkime sf kore Kisso k Danmarkime issigtuarsinarpoK. februarip autdlartinerane avisine agdlausinerineKarpoK ukioK måna aitsåt taima sikuniartigilersima- ssok umiarssuitdlo avxutigissar- tagaisa ilait sikunut aserorteruti- nik ikiorserdlune taimågdlåt i- ngerdlavigineKarsinaulersut. na- lunaerutigineKarpoK Limfjordi- mut pulåmagiåne sikup imuner- ssue ingassagdluinartut Dan- markivdlo kujatå’tungåne Kexer- tartume sikoK aulåikaussoK måna meterip agfånik ivssussuseKaler- simassoK. 20

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.