Atuagagdliutit - 13.12.1979, Side 9

AG
Harald Hårfager
uli. (At Beda siger, at det er må-
nederne december og januar er en
anden sag. Uenigheden om hvilke
månedsnavne Iuleis/Giuli dækker
skyldes udelukkende besværet
med at skulle tilpasse den ger-
manske årsinddeling til den ro-
merske).
Klart er det altså, at man inden
for de ældste germanske sprog
har haft et ord jul, der betød fe-
ster eller festtid — hvordan det så
end har været skrevet og udtalt
— som har givet øst- og vestger-
manerne idéen til betegnelsen for
én af årets dobbeltmåneder, og
måske har også nordgermanernes
(nordboernes) jdir ligesom Iuleis
og Giuli i hedensk tid dækket
over tiden fra 15/11 til 15/1. Det
er i al fald sandsynligt, eftersom
der i det hele har været et ud-
strakt fællespræg mellem disse
germanske sprog.
Midvinternatten
Den islandske historieskriver
Snorre Sturlason (1178-1241), der
skrev de norske kongers historie,
er den første, der helt præcist si-
ger noget om, hvornår man i he-
densk tid har afholdt den fest, der
har givet den germanske dobbelt-
måned ^lir/Iuleis/Giuli sit navn.
Efter at han nemlig har fortalt
om, hvordan Hakon den Gode i
midten af 900-tallet havde beslut-
tet, at folk for fremtiden skulle
begynde julen på samme tid som
kristne mænd, kommer han med
denne oplysning: »Forud var ju-
len begyndt ved høkenat, det var
midvinternatten, og den varede 3
døgn.«
Midvinternatten var på Snor-
res tid natten mellem den 13/1 og
14/1. Derom er der ingen tvivl. Og
det bør tilføjes, at midvinter ikke
er det samme som solhverv, der i
øvrigt på Snorres tid var fikseret
til den 15/12. Derom er der heller
ingen tvivl. Derimod er man helt
på bar bund, når det gælder en
tolkning af ordet høkenat. For os
er det imidlertid også nok at vide,
at det betyder midvinternatten.
Det vil med andre ord sige, at
den germanske dobbeltmåned y-
lir/Iuleis/Giuli er opkaldt efter
den kæmpefest, som man havde
forberedt sig til i de to vintermå-
neder, og som man altså begyndte
at fejre ved mid vin ternat ten.
Solhvervet fejrede man ikke,
og det af den simple grund, at
man ikke vidste, hvornår det var
solhverv. Man havde ingen kalen-
der, hvori det stod, og det var
umuligt at iagttage det med det
blotte øje. Derimod vidste man al-
deles sikkert, hvornår midvinter-
nætterne begyndte, for da be-
gyndte dagene mærkbart at blive
længere.
Fra midten af 900-tallet blev
julen imidlertid en solhvervsfest,
nemlig da den blev flyttet fra mid-
vinternatten til den kristne jule-
nat - for Jesu fødselsdag var net-
op blevet henlagt til 25/12, fordi
det var den dag man fejrede vin-
tersolhvervet blandt de hedenske
romere - men disse hedninge hav-
de også en kalender, nemlig den
Julius Cæsar havde lavet år 45 før
vor tidsregning. Og han havde
fikseret solhvervet til den 25/12.
I øvrigt bør det nok nævnes, at
solhvervet ikke er noget, der lig-
ger fast. Det faktiske solhverv er
således noget andet end det, der
står i kalenderen.
Jul og Kristmesse
Inden for hele det germanske om-
råde har julen efter al sandsynlig-
hed været en fest, som man fejre-
de omkring den 15/1 - man datere-
de ikke sine fester så nøje den-
gang - og som man havde forbe-
redt sig til i de to måneder, man
under et kaldte juletiden - ylir,
Iuleis eller Giuli.
I midten af 900-tallet finder en
norsk konge så på at kalde selve
fødselsfesten den 25/12 for jul, og
jul har siden da betydet den krist-
ne jul, selv om kirkens mænd se-
nere gjorde, hvad de kunne for at
vi skulle kalde den 25/12 for krist-
messe. Det lykkedes dog ikke i
Norden. Og det varede længe, før
det lykkedes i England. I hele
800- og 900-tallet kaldes den
25/12 for midwinter's mass eller
lignende, men inspireret af den
nordiske praksis anvender eng-
lænderne i hele 1000- og 1100-
tallet det gamle hedenske ord for
den 25/12 - og det vil hos dem sige
i former som geål og giul (hvor ge-
og gi- udtales som j-) eller iul.
Først i 1200-tallet sejrer betegnel-
sen kristmesse, som bliver til
Christmas. Nævnes kan det dog,
at ordet Christesmesse først gang
dukker op i en kilde fra 1131, men
det er som en enlig svale.
I England sejrede kristmesse
både som betegnelse for fødselsfe-
sten og for juletiden. Dog er det
stadig almindeligt, at man kalder
juletiden for yuletide. Og det er jo
da ganske perspektivrigt.
Hvad betyder
ordet jul?
Hvorfor man netop har valgt or-
det jul til at betegne årets største
fest og festtid er ganske usikkert.
Mange lærde forklaringer er frem-
kommet inden for de sidste år-
hundrede. Nogle mente, at det er
skabt efter forbillede af måneds-
navnet Juli; andre mente, at det
kom af de glædesudbrud - Jo-jo el-
ler Ju ju - som vore hedenske for-
fædre udstødte, når ofringerne
lykkedes. Atter andre har ment,
at det er det franske ord joly = ly-
stig, som vikingerne lærte sig i
Normandiet - og atter andre igen
har ment, at det er beslægtet med
latin jacere = ligge, hvad der
skulle sigte til solens lave stilling
under festen, eller med latin jocu-
lus = spøg og skæmt, fordi det
var en munter fest.
Allerede i 1600-tallet var der
imidlertid nogle, der opkastede
den teori, at jul og hjul var be-
slægtede ord, og det har siden væ-
ret betragtet som en vittighed af
de fleste. Spændende er det imid-
lertid, at sprogforskere i vore da-
ge faktisk er inde på noget i den
retning, idet de mener, at ordet
jul sproghistorisk kan forudsætte
et indoeropæisk ord, som kan ha-
ve heddet k(u)ek(u)lo, der skulle
betyde drejning - og dette indoeu-
ropæiske ord er muligvis også
stamfaderen til ordet hjul.
Med drejning skulle så menes
årets drejning, altså årsskifte. Jul
skulle således betyde nytår!
Hedensk
julefejring
Juletiden var julegildernes og ju-
leblétenes tid. Det var gilder og
blét (offerfester) man holdt, først
og fremmest i de enkelte hjem -
hver husstand for sig - men også i
hovene (tempelhusene) som sam-
menskudsgilder under ledelse af
en gode (en hedensk præst).
Man betyndte - som nævnt - i
midten af januar - og man be-
gyndte i hjemmet, hvor festen va-
rede op til tre dage - og nætter.
Derpå forsatte man undertiden
sammen med sine naboer og ven-
ner og bekendte i tempelhusene.
Julens mere officielt religiøse ind-
hold blev ganske særligt under-
streget i forbindelse med de of-
fentlige blét: man ofrede slagte-
kvæg til sine guder, og man drak
til sine guders ære - altsammen
for at få en god vækst og et godt
udbytte næste år. Odin var julens
gud, men man ofrede også til både
Njord og Frøj, der sammen med
Odin kunne sikre en alt, hvad man
havde brug for for at få et godt og
lykkeligt nyt år - man ofrede, og
man drak »til år og fred«, som
man sagde, når man siddende om-
kring gildebordet skålede med de
drabelige drikkehorn, der var
fyldt til randen med hjemmebryg-
get mjød. At gå i tempelhusene
for at deltage i disse kollektive,
offentlige offerfester svarer til, at
man i vore dage går i kirke i julen
og lytter til juleevangeliet og syn-
ger salmer. Juleaften fejret som
en hjemmets og familiens fest
svarer på samme måde til de
hjemmeblét, man holdt i de enkel-
te gårde i hedensk tid.
Alt tyder på, at det var julegil-
derne i hjemmene, der var julens -
juletidens - højdepunkt, og at de
således er i disse hjemmeblét,
man skal finde kimen, den første
spire, til julens folkelige yndest
også i kristen tid.
A. E. SØRENSEN
\\f ' REDERI
Svendborg
Erhvervsfiskere
lar brug foren
professionel marinemotor.
Når først fiskeriet er blevet et
erhverv, er der ikke rigtig brug for
de motorer, amatørerne er til-
fredse med.
En Lister marinemotor er frem-
stillet til skibe, der håndteres af
erhvervsfiskere dag og nat. År
efter år.
Vi har mange forskellige Lister
marinemotorer.
Du kan få dem luftkølede og vand-
kølede. Fra 9 til 250 HK.
Du kan få dem med fast eller vend-
bart skrueanlæg.
Til de store coastere, større eller
mindre fiskekuttere. Og også til
små joller, der skal have en 100%
pålidelig drivmotor.
Få en alvorlig snak med os om et
alvorligt emne: marinemotorer.
A
Mmhaab
Motorafdelingen
9700 Brønderslev
Telefon (08)82 02 55
Telex 69697
# „ . Frederikssundsvej 123
mmku\fabnk% u
9