Atuagagdliutit - 31.01.1980, Qupperneq 6

AG
Kanukokap sujuligtaissua
avdlamik sulivférutfsaoK
suliagssarpagssuit pivdlugit UvdloriånguaK
Kristiansen sujuligtaissutut uvdloK nåvdlu-
go sulilisaoK.
Kalåtdlit-nunåne kommunenarfit
kåtuvfiånut KANUKOKA-mut
sujuligtaissusavdlune tamåkissu-
mik sulivfiussariaKarpoK. kåtuv-
fiup sujulerssuissue taima isuma-
Karput, autdlartitatdlo aprilip 23-
ånit 26-ånut atautsirruneråne ta-
måna inissutaussumik isumaKati-
gissutigineKåsaOK.
— sujuligtaissussup suliagssa-
nik tamanik påsingnigdluarnig-
sså atorfigssaKarpoK, Uvdloriå-
nguaK Kristiansen AG-mut OKar-
poK. uvdlume sujuligtaissutut su-
linerme saniatigut Kalåtdlit-nu-
nata radio-avisiane avisiliortutut
sulivfine nåkutigissagssarå, ama
Nuup kommunalbestyrelsiane i-
laussortaunine, Nungme igdlo-
KarniarneK pivdlugo udvalgime
suj uligtaissdnine, tauvalo suju-
nigssame inussutigssarsiorneK
pivdlugo atautsirmtitaliame, tå-
ssane Kanukoka sivnerdlugo ilau-
ssortauvdlune.
— pivfigssamik pissariaKarti-
tamik pigssarsinigssaK ajornaku-
sftrsinaoKaoK, suliagssatdlo kom-
muninut tamanut åssigingmik so-
KutiginauteKartut Kanukokamut
tikiussortut amerdliartuinarput,
OKarpoK— Kanukokalo namgmi-
nerssorneruvdlutik OKartugssau-
ssut iluåne nålagkersuinlkut aula-
jangersimassumik pisinautitauv-
feKångikaluardlune kommunit
peKatigigdlutik savssartarnermi-
kut suniuteKarsinåuput.
kommunit inussutig-
ssarsiutitigut ikiorsT-
ssarnerat
Kanukokap suliagssåinik aperine-
Karame UvdloriånguaK Kristian-
senip ilåtigut tikuarpai inussutig-
ssarsiorneK pivdlugo atautsimiti-
taliaK åma igdlugssaKarniarner-
me ajornartorsiutit.
— inussutigssarsiornermut a-
tautsimititaliame sulineK pingår-
torujugssuartut isumaKarfigåra,
sulissutiginiarparalo inatsisitigut
tungavigssaKalersinaunigssaK,
tåssunåkut kommunit tomåinar-
tumik kommuneKarfingmingne i-
nussutigssarsiutit ineriartortine-
Karnerinut peKatauvdlutik ani-
ngaussalersueKatauniåsangmata,
OKarpoK. — uvdlumikut kommu-
nit inussutigssarsiornermut ani-
ngaussaléKataussugssåungitdlat,
nauk kommunit amerdlasåt tai-
mailiorumagaluartut.taimailior-
nermikut suliagssaKartitsineru-
nigssamik illniarfigssanigdlo a-
merdlanerussunik pilersitsinig-
ssaK taimailiornermikut suliag-
ssaKartitsinerunigssamik iliniar-
figssanigdlo amerdlanerussunik
pilersitsinigssaK peaatauvfigiu-
mavdlugo.
Nungme igdloKarniarneK piv-
dlugo udvalgemut sujuligtaissfi-
nermigut UvdloriånguaK Kri-
stiansenip igdlOKarniarnerme a-
jornartorsiutaussut agtumåssu-
teKarfigivdluarpai, OKarpordlo a-
kulikipatdlårtumik alianardlui-
nartunik takussaKartardlune.
— kisiåne isumaKångilanga
kommunit nangminerssorneruv-
dlutigdlo OKartugssaussut igdlO-
Karniarnerme ajornartorsiutit a-
nigorsinaugait, pisinaussånguav-
tinik pigaluaruvtalunit. nåla-
gauvfiup aningaussallssutigissar-
tagkane åma KagfartariaKarpai.
pilersuinermutdlo pissugssau-
ssok tåssa nålagauvfik.
någgalérsmautitau-
neK akerdleralugo
Januarime Nångme sujulerssui-
ssut atautsimlneråne aulajanger-
simassumik atorfeKartumik suju-
ligtaissoKarnigssaK aulajangiu-
neKarpoK. åma taimanikut suju-
lerssuissut aulaj angerput isuma-
KatigissuteKartarneK pivdlugo
suliagssaKartitaussume pilersså-
rutigineKartume ilaussortaussut
pingasut — nålagauvfik, nangmi-
nerssorneruvdlutik OKartug-
ssaussut kommunitdlo — tamar-
mik ingmikut akigssautit pivdlu-
git isumaKatigingningniarnerme
någgalérsinautitaunigssåt piv-
dlugo sujunersutigineKartumut
akerdliujumavdlutik.
— paragraf 6-me OKautigine-
KartoK tåukua ilåta atautsip ila-
gissame avdlat malingnigssåt iti-
gartitsissutigisinaugå akerdlerår-
put, UvdloriånguaK Kristiansen
OKarpoK, isumaKatigissuteKar-
tarneK pivdlugo suliagssaKarti-
taussune tungaviussukut isuma-
gineKartugssåusangmat peaati-
gigdlune aulajangissarnigssaK
taimailiornikut unangmigdlerneK
iluaKutaunaviångilaK sdrdlo nåla-
gauvfiup nangminerdluinaK Ka-
noK aningaussarsiaKartitsinig-
ssaminik ingerdlatsiumanera tai-
mailiornikutdlo kommunime suli-
ssåssut pitsaunerpåt imaKa »pisi-
aralugit «. isumaKarpugut sulia-
KartitaussugssaK tåuna tamanut
åssigingmik aulajangissåsassoK.
taimåingigpat tungavigssaKå-
ngitdluinarpoK isumaKatigissute-
KartarneK pivdlugo suliaKartita-
nik peKarnigssaK.
ilångutdlugulo UvdloriånguaK
Kristiansen isumaKarpoK någga-
lérsinautitauneK suj unersutigine-
KartoK pinago isuKatigissuteKar-
tarneK pivdlugo suliaKartartug-
ssat peKatausinaussut sume inu-
ngorsimanerup tungavigineKar-
nerata atorneKarungnaernigsså-
nut, tamånalo isumaKatauvfigå.
— Kanukokame sujulerssui-
ssut kingugdlermik atautsimlnig-
ssåne martsime pissugssame su-
me inungorsimanerup tungavigi-
neKarnerata atorneKarungnaer-
nigssånut OKatdlinerme isumerfi-
gissaaåsåput, OKarpoK.
Kaalåtdlit-nunåne
agdlagtOKarfik
isumaKatigissuteKartarneK piv-
dlugo suliaKartitaussugssat Dan-
markime Kalåtdlit-nunånilo tåu-
kunane tamane agdlagfeKarnig-
ssånik sujunersut Kanukokap su-
julerssuissuisa åma akerdlerivå.
— isumaKarpugut akisuvatdlå-
sassoK, UvdloriånguaK Kristian-
sen OKarpoK. — agdlagtOKarfik a-
tauseK nåmagpoK, isumaKarpu-
gut dlo tåuna Kalåtdlit-nunåmsa-
SSOK.
kisalo sujulerssuissut aulaja-
ngersimåput nangminerssorne-
ruvdlutik OKartugssaussut isu-
maKatigingningniuteKarfiginiar-
dlugit akilerårutitigut naligig-
sårissarneK uvdlumikut atorne-
KartOK pivdlugo, tamatuma ki-
ngunerissånik Kalåtdlit-nunåne
kommunit pingasut, UmanaK,
Nuk Ivigtutdlo, kommuninut av-
dlanut naligigsårutaussunik akili-
ssardlutik.
— kigdleaartiniarparput akile-
rårutitigut naligigsårutigssaK
kommunime inungmut atautsi-
mut KanoK angitigissariaKåsa-
ssok, sujuligtaissoK OKarpoK. —
sordlo UmånaK millioninik amer-
dlasunik akilissarpoK Marmorilik
tungavigalugo, pissusiviussutdle
malisagåne UmanaK tåssaugalu-
arpOK kommune pitsoK, nangmi-
neK aningaussanik amerdlaneru-
ssunik atorfigssaKartitsivdluarsi-
naussoK, Kanukokap sujuligtai-
ssua naggatåtigut OKarpoK.
-lip
UvdloriånguaK Kristiansen-ip
suliarissariaKarpå.
KANUKOKA-me sujuligtaissOneK kisiai
UvdloriånguaK Kristiansen skal kunne hellige sig arbejdet som formand
for KANUKOKA.
Kanukoka skal have
formand på heltid
Uvdlorianguak Kristiansen vil have lovgrund-
lag, som kommunerne kan financiere er-
hvervslivet.
Det skal være et heltidsjob at væ-
re formand for de grønlandske
kommuners landsforening Kanu-
koka. Det mener foreningens be-
styrelse, og på delegermødet den
23.-26. april skal det endeligt ved-
tages.
— Der er brug for, at forman-
ilmiartitsinermut
atuagagssiartåK
inussutigssarsiornermut illniarti-
taunermut KutdlersaKarfiup sar-
KumerserKåmerpå atuagagssiap
nutåp normua sujugdleK, inussu-
tigssarsiornermut iliniartitauner-
me kursuserpagssuarnik iliniarti-
taunigssamutdlo neKerbrutinik
avdlanik påsissutigssaKartitsi-
SSOK.
inussutigssarsiornermut ili-
niartitaunermut KutdlersaKar-
fingme påsissutigssaKartitsiner-
mut suleKataussoK Anders Nils-
son AG-mut OKauseKarpoK avise
tåuna ukiumut 10—12-riardlune
sarKumertåsassoK, inussutig-
ssarsiornermutdlo iliniartitaune-
rit pivdlugit påsissutigssanik ta-
manik imaKartuartåsavdlune.
— nutårsiagssaKartitsivit su-
livfigssarsiussinermilo agdlagfit
avKutigiungnaerdlugit måna tor-
Kåinartumik inungnut sågfiging-
nigtalerpugut, OKarpoK.
avisime imarineKarput agdlau-
tigissat påsisitsiniutaussut, kur-
susernigssanut åssigingitsunut
takussutigssat agdlåt tegnese-
riartaKardlune.
agdlautigissat ilait Kavdlunå-
tuinaK agdlagåuput, Anders Nils-
sonile OKarpoK måna kalåtdlisut
nugterneKalersut.
avise KGH-p pisiniarflnut ta-
manut, nunaKarfingne sujuner-
suissunut tamanut, atuarfingnut-
dlo tamanut nagsiuneKåsaoK, siu-
livfitdlo sulivfeKarfitdlo akeKå-
ngitsumik pissartagaKarumav-
dlutik nalunaersinåuput. taimai-
liorneKartåsaoK inussutigssar-
siornermut illniartitaunermut
KutdlersaKarfik avKutigalugo,
Box 1022, 3900 Nuk, tlf. 2 17 99«.
-lip.
den virkelig kan sætte sig ind i al-
le sagerne, siger UvdloriånguaK
Kristiansen til AG. Idag skal han
foruden formandsposten passe sit
arbejde som journalist ved Grøn-
lands Radioavis, sit medlemskab
af Nuuk kommunalbestyrelse, sit
formandsskab for boligudvalget i
Nuuk samt fremover også Er-
hvervskommissionen, hvor han er
blevet Kanukokas repræsentant.
— Det kan være svært at få den
nødvendige tid, og der er stadig
flere opgaver af fælles interesse
for alle kommunerne, som havner
hos Kanukoka, siger han. — og
selvom Kanukoka ikke har nogen
fastlagt politisk kompetence in-
denfor hjemmestyret, så kan
kommunerne opnå indflydelse
ved at optræde i fællesskab.
Kommunal erhvervs-
støtte
På spørgsmål om, hvad der er de
vigtigste opgaver for Kanukoka,
peger Uvdlorianguak Kristiansen
bl.a. på arbejdet i Erhvervskom-
missionen og boligproblemet.
— Jeg opfatter arbejdet i Er-
hvervskommissionen som meget
vigtigt, og jeg vil arbejde for, at
der bliver skabt en lovhjemmel,
så kommunerne kan gå direkte
ind og være med til at financiere
lokal erhvervsudvikling, siger
han. — I dag må kommunerne ik-
ke indskyde penge i erhvervslivet,
selvom mange kommuner gerne
vil for på den måde at være med
til at sikre en større beskæftigelse
og flere uddannelsesmuligheder.
Som formand for boligudvalget
i Nuuk har Uvdlorianguak Kristi-
ansen boligproblemet tæt ind på
livet, og han siger , han alt for tit
har set tragiske forhold.
— Men jeg tror ikke, at kom-
munerne og hjemmestyret kan lø-
se boligproblemet, selvom vi skal
gøre, havd vi kan. Staten må også
forøge sine bevillinger, og det er
staten, der har forsyningspligten.
Imod veto
Det var på et bestyrelsesmøde i
januar i Nuuk, at beslutning om
en fastansat formand blev truffet.
Bestyrelsen besluttede også at
protestere mod et forslag om, at
hver af de tre medlemmer i det
planlagte aftalenævn — staten,
hjemmestyret og kommunerne —
kan nedlægge veto i forbindelse
med lønforhandlinger.
— Vi er imod en paragraf 6 om,
at hver enkelt part kan nægte at
følge de andre, siger UvdloriangU'
ak Kristiansen, fordi det må være
hele ideen i et aftalenævn, at man
skal frem til fælles beslutninger
for at undgå konkurrence. Det
nytter ikke, at f.eks. staten kan
føre sin helt egen lønpolitik og p&
den måde måske »købe« kommu-
nernes bedste folk. Vi mener, at
nævnet skal træffe fælles beslut-
ninger. Ellers er der slet ingen
grund til at have aftalenævnet.
Uvdlorianguak Kristiansen
mener iøvrigt, at uden den fore-
slåede veto-ret kan aftalenævnet
være med til at afskaffe føde-
stedskriteriet, og det går han ind
for.
På næste bestyrelsesmøde \
Kanukoka, der finder sted 1
marts, skal bestyrelsen tage stil-
ling i debatten om fødestedskrite-
riets afskaffelse, siger han.
Sekretariat
i Grønland
Kanukokas bestyrelse har også
vendt sig imod et forslag om at
aftalenævnet skal have kontor
både i Danmark og i Grønland.
— Vi mener, at det vil være alt
for dyrt, siger Uvdlorianguak
Kristiansen. — Et sekretariat må
være nok, og vi mener, det skal
ligge i Grønland.
Endelig har bestyrelsen beslut-
tet at optage forhandlinger med
hjemmestyret angående den nu-
værende udligningsskat, som be-
tyder, at ialt tre grønlandske
kommuner — Umanaaq, Nuuk og
Ivigtut — betaler udligningsbe-
løb til de øvrige kommuner. Vi vil
have en grænse for, hvor stor ud-
ligningsskatten kan må være pr-
indbygger, siger formanden. -7
F.eks. betaler Umanaq flere mili1'
oner på grund af Marmorilik, men
i virkeligheden er der tale om en
fattig kommune, der godt kan
bruge flere penge selv, slutter Ka-
nukokas formand.
-lip
6