Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 31.01.1980, Blaðsíða 18

Atuagagdliutit - 31.01.1980, Blaðsíða 18
Komite forlanger klar besked om radioaktive stoffer »Komiteen mod uranudvinding i Grønland« er utilfreds med Risø-eksperten Arne Sø- rensens redegørelse i AG om uranprojektet ved NarssaK. Komiteen imod uranudvinding i Grønland — Kalaallit nunaanni uranisiornissamut akerliussut ko- mitiiat — KUAK, blev dannet ef- ter afholdelse af urankonferencen i København 18.-20.10.79. Det er en tværpolitisk komite, der samti- digt med at anerkende, at det grønlandske folk alene har ejen- domsretten til undergrunden og dens ressourcer, vil — videreformidle oplysninger om erfaringer med uranminedrift i den 3. og 4. verden, herunder de miljømæssige, sociale, kulturelle, politiske og økonomiske konse- kvenser, — videreformidle resultater af al- lerede eksisterende undersøgelser vedrørende uranforkomster i Grønland, — oplyse den grønlandske be- folkning om den videre anvendel- se af uran og konsekvenserne her- af. Komiteen vil i denne artikel for- tælle om nogle af de miljøproble- mer, der vil kunne opstå i forbin- delse med opbevaring af det af- fald, som en uranminedrift efter- lader. Specielt vil komiteen gerne kommentere nogle udtalelser, som Arne Sørensen fra Risø frem- kom med i AG den 6.12.79. Han nævnte bl. a. at affaldet fra uran- minen evt. skal opbevares i søen Taseq i nærheden af Kvanefjel- det. Affaldets indhold af miljøgifte Det affald, som efterlades ved en evt. uranminedrift i Narssaq, er i pulverform og nærmest at føle på som cement. I Kvanefjeld findes en del giftige stoffer, som når malmen pulveriseres, opvarmes og behandles med kemikalier an- tageligt bliver mere opløselige og derved lettere kan frigives til om- givelserne. Mens det kun er uran, der udvindes i fabrikken, bliver disse stoffer tilbage affaldet. Når dette kommer i kontakt med vand, kan en del af disse farlige stoffer blive udvasket. Specielt kan nævnes de radioaktive stoffer thorium, radium og radon. Thorium-indholdet i malmen er 3 agdlagfingme fuldmægtige Namminersornerullutik Oqartussani Namminersornerullutik Oqartussat nautsorssuserivfiåne ag- dlagfingme fuldmægtigitut atorfik sapingisamik piårnerpå- mik inugtagssarsiorneKarpoK. KinuteKartoK sapingisamik atuagarssornikut sulinikutdlo pitsauvdluartumik nautsorssuserinermut tungassunik ilinia- gaKarsimåsaoK amalo nangminérdlune suliagssanik inger- dlatsinermik misiligtagaKartusavdlune kisalo ajungitsumik suleKatigingnisinåussuseKåsavdlune. atorfinigtugssan nautsorssuserinermut pissortamut kingo- rårtitut sulissåsaon. agdlagtoKarfik inigssarsiniarnerme ikiusinauvoK, inigissa- mutdlo akiliuteKartitsineKåsaoK nålagauvfiup Kalåtdlit-nu- nåne tjenestemandinut maligtarissagssat atortussut malig- dlugit. Kalåtdlit-nunane najugaKavigsungitsoK HK-p Kalåtdlit-nu- nanutdlo ministeriap isumaKatigissutåt maligdlugo akigssar- siaKartineKåsaoK. akigssarsiat saniatigut Kalåtdlit-nunånu- karneK — ukiutdlo mardluk sulerérnerme — Kalåtdlit-nuna- nit autdlarnen akeKångitdlat. Kalåtdlit-nunane najuganavigsOK S.I.K.-p Kalåtdlit-nunå- nutdlo ministeriap isumaKatigissutåt maligdlugo akigssar- siaKartinenåsaoK. taimåitoiortitdlugo aggernermut atatit- dlugo aningaussartutit akilingikatdlagagssångortineKåsåput ukiutdlo mardluk sulerérnerme utertinei<åsavdlutik. autdlamåumat naggatåtigutdlo aningaussarsiat uvdlumikut tåssåuput HK maligdlugo atorfilingmut 8.641,30 åma 9.776,30 krunit SIK-lo maligdlugo atorfilingmut 6.271,30 a- ma 6.436,30 krunit. agdlagaK KinuteKaut sujornatigut sume sulivfei<arsimaner- mik påsissutigssanik soraenimérnermut ugpernarsautit åssi- linerånik OKauseKautinigdlo ilanartineKartOK unga nagsiune- Kåsaoi< Namminersonerullutik Oqartussat, Postbox 1015, 3900 Nuuk. pivfigssaK KinuteKarfigssaK nasaoK pingasungornen 13. fe- bruar 1980. gange så stort som uran- indholdet. Radon er en luftart, som langsomt dannes udfra radi- um og har som luftart mulighed for at blive spredt over store af- stande. Disse radioaktive affalds- produkter er kræftfrembringen- de. Et særligt stort miljøproblem vil opstå som følge af de store mængder natriumfluorid, der fin- des i uranmalmen (ifølge en arti- kel i tidsskriftet VARV 1979 drej- er det sig om ca. 400.000 tons). Natriumfluorid er let opløseligt og vil nemt kunne slippe ud i na- turen. Allerede i dag i fluoridkon- centrationen i vandet i Narssaq elven på grænsen af det tilladelige (1 mg pr. liter) for drikkevand til mennesker. Endelig findes der en række farlige metaller (bl. a. bly, kobber og cadmium) i uranmine- affaldet. De er giftig for levende dyr og planter, når de kommer ud i naturen. Farligheden af disse miljøgifte afhænger af hvad det er for stof- fer, i hvilken form og i hvor store koncentrationer/mængder de slip- per ud. Hvis beslutningen om der skal udvindes uran i Kvanefjeldet først skal træffes om nogle år — hvis det altså ikke lykkes at standse projektet i den nærmeste tid — er det vigtigt at der frem- kommer nøjagtige oplysninger om disse miljøgifte, deres spred- ning og indvirkning på planter og dyr. Allerede nu burde der foreligge tilgængelige oplysninger om — i hvilken kemisk form thorium og radium findes i Kvanefjeldet og hvor opløselig disse forbindel- ser er, — hvor stor koncentrationen af radon er, samt — koncentrationen og opløselig- heden af de metaller, der udgør den største miljørisiko. Vi går udfra, at sådanne under- søgelser allerede er foretaget i be- tragtning af, at det er planlagt at træffe beslutning om evt. igang- sættelse af minedrift eller ej i 1982, og vi kræver at resultaterne af disse undersøgelser offentlig- gøres snarest muligt. Taseq-søen som muligt opbevarings- sted for affaldet Komiteen vil gerne kommentere de senest fremførte planer om op- bevaring af affaldet i Taseq-søen, som er nævnt af Arne Sørensen (AS) i AG den 6.12.79. Det fremgår af artiklen, at det radioaktive affald fra de beviste reserver udgør ca. 42 mill. m3, hvortil der sandsynligvis skal lægges endnu 28 mill. m3 fra de skønnede reserver. Den samlede mængde affald (»tailings«) udgør da 70 mill. m3 eller næsten 200 mill. tons fast affald. Hertil skal lægges en endnu ukendt mængde Her ses indgangen til Kvanefjeldet. flydende affald. Det skal under- streges, at både det faste og det flydende affald er radioaktivt. AS nævner, at affaldsproble- met kan løses ved, at Taseq-søens vand »bruges ved uranproduktio- nen og tailingen derefter lægges i søen«. Læserne forledes herved til at tro, at man først kan tømme søen for vand og derefter pumpe affaldet op i søen. Dette er ikke korrekt, idet en evt. uranmine he- le tiden skal bruge vand samti- digt med at der fremkommer sto- re mængder affald, minimum 2,1 mill. m3 om året, under forudsæt- ning af, at alene de beviste 27.000 tons uranreserver brydes over en 20 års periode. Vi er af den opfattelse, at depo- nering af affaldet i Taseq-søen vil forurene søens vand meget kraf- tigt. Udsivning af dette vand til den omgivende natur vil derfor kunne få katastrofale konsekven- ser for det meget sårbare plante- og dyreliv i området — altså bli- ver man nødt til at forhindre, at der løber vand ud fra affaldsdepo- tet. I andre lande, bl. a. USA, er problemet ved tilsvarende af- faldsdepoter — »tailingsdamme« — søgt »løst« ved at lade mæng- den af vand, der fjernes fra dam- men ved fordampning være større end mængden, der ledes til dam- men. Dette vil ikke kunne lade sig gøre ved Narssaq, hvor tilstrøm- ningen til Taseq-søen under alle omstændigheder vil være mindst 5 gange større end den mængde vand, der kan fjernes ved for- dampning. Dette skyldes de loka- le klimatiske forhold, hvor nedbø- ren over Taseq-dalen er 800-1000 mm pr. år, mens fordampningen kun er ca. 200 mm pr. år. Selv en nok så høj dæmning kan ikke løse dette problem i det lange løb. Des- uden finder vi det kritisabelt, at man åbenbart i minens driftsfase har planer om at transportere for- urenet vand, til brug i processen, og affald tværs over Narssaq- dalen mellem behandlingsanlæg- get og Taseq. Vi vil gerne opfordre til, at man fra ansvarlig side klart fortæller, hvorvidt der findes en prioriteret rækkefølge blandt de indtil nu 5 udpegede opbevaringsmuligheder for affaldet: Narssaq dalens sydskråning, den forladte del af bruddet, Kvanefjelds-plateauets nordskråning, bunden af Sermilik-fjorden og nu senest Taseq-søen. Vi tror, at listen er et Til Salg 30 fods fiskekutter under ombygning. I meget fin stand un- der vandlinien. Overbygningen næsten færdig, aptering mangler. Motor 72 HK Perkins (1200 timer) desuden med- følger 2 stk. nye brændstoftanke, samt en del andet grej ring. Ring 3 52 35 3 52 95 resultat af gentagne forgæves forsøg på at finde et »sikkert« op- bevaringssted. Når AS i slutnin; gen af artiklen hævder ». . . — Vi har på intet tidspunkt spekuleret på at bruge Narssaq-elven som af- løb for spildevand eller dalen som depot for tailing.«, er det direkte løgn. I rapporten »Uranudvin- ding ved Narssaq«, som er udgi- vet af Ministeriet for Grønlands arbejdsgruppe vedrørende forsy- ningsvirksomhed og arbejskraft- sanvendelse i mine- og olieindu- strien i Grønland, går man rent faktisk udfra, at mineaffaldet de- poneres i dalen. Vi har svært ved at tro, at AS ikke kender de nævnte forhold mellem nedbør og fordampning over Taseq-dalen, og vi opfatter derfor blot udtalelsen som endnu et forsøg på at give indtryk af, at affaldsproblemet er løst. Hvad angår planer om at depo- nere affaldet på bunden af Sermilik-fjorden, så turde en så- dan løsning være ganske uhørt — alene erfaringerne fra Greenex bly- og zinkmine »Sorte Engel« i Marmorilik burde mane til efter- tanke. I en artikel i tidsskriftet VARV fra 1979 nævner Emil Sø- rensen, at radon-problemet »lø- ses« ved en havbundsdeponering' Efter vor opfattelse er dette for- slag ikke en løsning, men betyder blot en flytning/Dumpning af problemet ned under havets over- flade — på trods af, at Narssaqs befolkning nu og i fremtiden er af- hængig af et rent havmiljø og af havets levende ressourcer. Det kunne, afslutningsvis, væ- re interessant at få klarlagt, hvor- vidt man i ramme alvor og i blind tillid til fortsat teknologisk udvikling vil vælge at deponere affaldet i Taseq, i håb om — når det evt. senere kan betale sig — at kunne udnytte nogle af de andre grundstoffer, der findes i de depo- nerede affald. Som det fremgår af det oven- stående, er der endnu ikke frem- kommet en løsning på affalds- problemet, som er blot nogenlun- de sikker. Vi tror ikke, at sådanne løsninger findes bl. a. fordi affal- det vil vedblive med at være far- ligt i flere tusind år fremover. Komiteen imod uranudvinding i Grønland Kalaallit nunaanni uranisiornissamut akerliusut komitiiat KUAK Løvstræde 6 1152 KøbenhavnK. 500 MOTORCYKLER OG SCOOTERE nyere cg ældre, bortsælges til spotpriser. Priser fra 650,- kr. Skriv efter lagerliste. AUTOHUSET Cl. Kongevej 76 . København V. 18

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.