Atuagagdliutit - 07.02.1980, Blaðsíða 12

AG
Helårstræning
for skiløbere
Juliane Egede Hennings fra Grønlands Ski-
forbund fortæller her om begyndelsen til en
ny landstræning
Sommertræningen er noget nyt
for de grønlandske skiløbere. Nu
løbes der på ski året rundt — uan-
set der er sne eller ej. Men det er
ikke bare rulleskiene, der mulig-
gør sommertræningen. Træning-
sprogrammet er meget alsidigt og
sigter imod at give skiløberne en
god fysisk træningstilstand inden
vintertræningen sætter ind for al-
vor.
Juliane Egede Hennings er den
drivende kraft i planlægningen af
helårstræningen. Hun fortæller
her AG om de foreløbige erfarin-
ger.
— Vi bygger på et norsk træ-
ningsprincip, fortæller Juliane. —
Meningen er, at løberne ikke må
gå i stå ved skisæsonens slutning.
Det har desværre været alt for al-
mindeligt, og det er galt! For så
bliver det meget vanskeligt at
komme på toppen, når sæsonen
starter igen.
Sisimiut
— Sommertræningen i Sisimiut
sidste år, blev en succes, fortsæt-
ter Juliane Egede Hennings. —
Programmet omfattede »bar-
markstræning« (uden sne — red.),
langdistancetræning, stavtræ-
ning og indendørs styrketræning.
Vi løb også på rulleski og trænede
i sprint på fodboldbanen.
Det var tydeligt at mærke, at
deltagerne — 18 unge fra hele
Grønland — havde ligget stille fra
sæsonens slutning til sommertræ-
ningens start i august.
AG: — Men hvad skal man da
gøre, når sneen forsvinder, og sæ-
sonen slutter? Skal man fortsæt-
te den hårde konkurrencetræ-
ning?
— Nej, men man skal heller ik-
ke stoppe brat. Det er nødven-
digt, at man ikke går helt i stå, og
det bedste er derfor at trappe
langsomt ned, så man efter en må-
neds tid når en mere afslappet
træningstilstand. Men allerede i
juni må man i gang med at inten-
sivere træningen mere og mere
for så i august at gøre den hårdere
og hårdere.
AG: — Hvordan er trænings-
forholdene i Grønland i forhold til
f. eks. Norge?
— De er ikke nær så gode i
Grønland som i Skandinavien. I
alt fald er Norge og Sverige klart
bedre træningsområder end
Grønland. Både sommer og vinter
kan vi jo opleve blæst her til
lands, og det gør både løbe- og
skitræningen meget vanskelig. I
Skandinavien kan man altid finde
læ i de helt ideelle skovområder,
og det er derfor af stor betydning,
at også vi kan komme til at træne
dér
Vintertræning
— Vi har nu i nogle år holdt julet-
ræning i Norge. I forrige måned
var vi på Nordseter ved Lilleham-
mer. Det kneb lidt med pengene
denne gang, og vi henvendte os
derfor til de enkelte klubber. Det
lykkedes at få 11 løbere med. Det
var mest juniorløbere, og de aller
fleste havde været med i som-
mertræningen i Sisimiut.
Det var spændende at se, at
sommertræningen virkelig har
haft betydning for løberne. Vi kla-
rede os glimrende i de løb, vi del-
tog i. Vi var f. eks. temmelig suve-
ræne i et testløb med danske løbe-
re, hvor vores 14 års drenge slog
de granvoksne danske eliteløbere.
Officielt
Under 28. november 1979 er der i
Aktieselskabs-registeret, Afdelingen
for Anpartsselskaber, optaget følgen-
de nye selskab:
»GODTHÅB DAMPVASKERI ApS«,
hvis hjemsted er Godthåb kommune,
Grønland, postadresse Vandsøvej 14,
Box 242, Godthåb, Grønland. Selska-
bets vedtægter er af 19. juni 1979.
Formålet er at drive handel, samt an-
det dermed i forbindelse stående virk-
somhed, herunder især vaskeri- og ren-
serivirksomhed i Grønland. Inskudska-
pitelen er 100.000 kr. fuldt indbetalt i
værdier, fordelt i anparter på 10.000
kr. Hvert anpartsbeløb på iO.OOO kr.
giver 1 stemme. Der gælder ind-
skrænkninger i anparternes omsætte-
lighed, jfr. vedtægternes § 7. Bekendt-
gørelse til anpartshaverne sker ved an-
befalet brev, telegram eller telex. Stif-
ter er: Forretningsindehaver Paul Erik
Jørgensen, Vandsøvej 14, Box 242,
Godthåb, Grønland. Direktion: Nævn-
te Paul Erik Jørgensen. Selskabet teg-
nes af en direktør alene. Selskabets re-
visor: De Forenede Revisionsfirmaer,
Godthåb Afd., Box 12, Godthåb,
Grønland. Selskabets regnskabsår er
kalenderåret, første regnskabsår: 1. ja-
nuar 1979 — 31 december 1979.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 21. januar 1980.
Sisimiune aussaunerane sungiusartut Nasaussåmut KaKiartornermingne Kasuersertut.
Holdet fra sommertræningen i Sisimiut hviler ud under turen til toppen af Kællinge-
hætten.
akileråruserissunit nalunaerut
Skal De tilbage til
Danmark?
I så fald skal De være opmærksom på, at fritagelse for skat-
tepligt til Danmark af indkomst, der vedrører tiden efter på-
begyndelse af opholdet i Grønland og indtil 31. december
1979, fortsat er betinget af ophold i Grønland i 2 år eller mere,
medens fritagelse for skattepligt til Danmark af indkomst,
der vedrører tiden fra 1. januar 1980, er betinget af ophold i
Grønland i 6 måneder eller mere.
Eksempel
— En person tager ophold i Grønland 1. juli 1978 og bringer
opholdet til ophør 1. maj 1980. På ophørstidspunktet har ved-
kommende således opholdt sig i Grønland i under 2 år og er
f.s.v. angår sin indkomst i tiden fra 1. juli 1978 til 31. decem-
ber 1979 derfor ikke fritaget for skattepligt til Danmark. På
ophørstidspunktet har vedkommende opholdt sig i Grønland i
mere end 6 måneder og er derfor f.s.v. angår sin indkomst i pe-
rioden efter 1. januar 1980 fritaget for skattepligt til Dan-
mark.
Er De i tvivl om disse regler og Deres betydning for Deres si-
tuation, opfordrer man Dem til at rette henvendelse til Deres
lokale skattekontor eller til skattedirektoratet.
Med venlig hilsen
Grønlands Hjemmestyre
Skattedirektoratet
POSTBOX 229 3900 NUUK-GODTHÅB
INFORMATION FRA SKATTEVÆSENET
Skånep Danmarkivdlo akornåne unangminerme ajugaussox. Hans Rafaelsen, Ausiait,
nr. 3-uvok, taimalo Kalåtdlit-nunåta avatåne unangmeKataorKårnermine pitsauvigsu-
mik inigssivdlune.
Vinderne fra løbet mellem Skåne og Danmark. Hans Rafaelsen, Aasiaat, blev nr. 3
og fik dermed en flot placering i sit første løb uden for Grønland.
Og i en »landskamp« mellem Dan-
mark og Skåne placerede vi os
med flere førstepladser og andre
pæne placeringer.
På baggrund af de meget få da-
ge, vi har kunnet løbe på ski her-
hjemme i år, er vore resultater be-
stemt tilfredsstillende.
AG: — Hvad laver I så nu?
— Vi forbereder os på GM, og
vi er nu nået til det punkt i træ-
ningen, hvor de meget hyppige
konkurrencer — næsten hver ene-
ste week-end — indgår som et led
i træningen. Vi skulle gerne blive
bedre og bedre for hver eneste
konkurrence, vi deltager i. Men vi
supplerer med løbe- og styrketræ-
ning. Og efter GM går vi så i gang
med nedtrapningen. Sæsonen er
slut. Og vi skal forberede os på
den næste. -den.
Idrætskonference i 1981
Der skal være idrætskonference i
1981. Initiativet er taget af for-
retningsudvalgsmedlem i Grøn-
lands Idrætsforbund, Peter Pe-
tersen, formanden for Grønlands
Skiforbund, Avgoran Lynge.
Begge mener, det er på høje tid,
der planlægges en idrætspolitik
for Grønland. Forslaget blev ved-
taget på forretningsudvalgets
sidste møde.
— På konferencen vil jeg tage
spørgsmålet op om skiløberes
meget vanskelige muligheder for
at deltage i internationale kon-
kurrencer siger Avgoran Lynge
til AG. Det er et økonomisk
spørgsmål, og dermed et politisk
spørgsmål.
— Det er ikke nok for os bare at
sige, at vi gerne vil med til disse
konkurrencer. Det kommer løber-
ne ikke ud at rejse for. Der må
skabes en helt ændret holdning
hos politikerne og de bevilgende
myndigheder.
Nu er fritidslovgivningen jo
kommet i kommunalt regi, og det
er derfor også nødvendigt at ska-
be lydhørhed hos de kommunale
politikere rundt omkring. De må
forstå, at det er en åbenlys fordel
for en kommune, at dens unge
kommer ud for at lære af andre
lands eliteløbere. Det kommer til
at smitte af på hele kommunens
skiungdom.
Heldigvis er der flere kommu-
ner, der har vist god forståelse for
det synspunkt — bl.a. Nuuk
»Godthåb«. Men vi må få alle
med.
Der er endnu ikke planlagt no-
get detaljeret om konferencen.
Foreløbig er det blot vedtaget, at
den skal holdes. Grønlands Id-
rætsforbund bliver arrangører.
-den.
ajåupissat atordlugit sungiusarnex manigsukut sukaniunigssamut nukinigtitsivdluar-
tarpox. åjuna Peter Oluf Meyer Nungmio sungiusarugtulersox.
Stavtræningen giver gode muskler til langrend. Her er det Peter Oluf Meyer fra
Nuuk, der slider i det.
12