Atuagagdliutit - 07.02.1980, Page 13

AG
perKingnigssamut
tungassut pilitiklkut
aKuneKartariaKarput
Kalåtdlit-nunåne pencingnigssa-
mut tungassut nåmaginartumik
'ngerdlångitdlat. atortorissat å-
ssigingitsut nakorsatigutdlo suli-
ssuneKarneK pitsauningorsima-
galuartut taimåitordle nåparsi-
massunik isumagingningneK nå-
^aginarnajångilaK. pivfigsså-
agorpoK kalåtdlit nålagkersuissu-
isa sujunigssame pemingnigssa-
^ut tungassut isumerfigineKar-
nigssånut.
tamåna KanoK issigingningne-
rit ilait navdlunåt nåparsimassu-
aik pårssinermut Kalåtdlit-nunå-
ne ingmikortortaKarfianit sarcu-
miuneKartut, Kalåtdlit-nunåne
PerKingnigssamut tungassut i-
Juåne pissutsit pivdlugit ingmi-
kortortaKarfiup avdlånguteKarti-
tariaKarsorissainik imanartut.
sulissut
naleKutingitsut
Kalåtdlit-nunåne nåparsimassu-
nik pårssissut isumaKarput ukiu-
Re kingugdlerpåne Kuline igdlor-
ssuarnut nutånut avdlångortitig-
kanutdlo, atortugssanut, nakor-
sanik amerdlanerussunik nakor-
sanigdlo ingmikut iliniagaKarsi-
massunik atorfinigtitsinernut å-
rnalo nåparsimassunik nakorsai-
aigssamut periarfigssanut amer-
dlanerussunut aningaussallssu-
tausimassut tamåkissumik ator-
neKarsinåungitsut, misigssuine-
rit, nåparsimassunik paoming-
aingnerit nakorsaineritdlo nå-
aiagtumik ingerdlåneKartinagit
Fællesrådet er
rådgivende
I en omtale af »Fællesrådet ved-
rørende mineralske råstoffer i
Grønland« i AG nr. 3 oplyste vi
fejlagtigt, at fællesrådet træffer
beslutninger på råstofområdet.
Fællesrådet har ingen beslutning-
skompetance, men kan give ind-
stilling til henholdsvis det grøn-
landske hjemmestyre og grøn-
landsministeren i sager vedrøren-
de f. eks. råstofudvinding. -h.
taima amigauteKartumik i-
ngerdlatsinermut pissutaussut
pingårnerssaråt sulissut amerdla-
nerpagssuisa suliagssat iliniaga-
Karsimanermikut piginåussuse-
narfigivdluångisatik suliarissar-
matigit. nåparsimassunik pårssi-
ssut taimåitunigssamut iliniarsi-
massut inussutigssarsiutigalugo
suliagssavigtut suliaringilåt, nå-
parsimassunik isumagingning-
nerme pissortaussutut pivfigssa-
mik angnerpårtå agdlagfigtigut i-
ngerdlatsinermut, paoruingnig-
dlutik sulissut ingerdlatinerinut i-
litsersornerinutdlo suliavdlo nå-
magsineKarnigssånik nåkutiging-
ningnermut atormåssuk.
taimåitumik nåparsimassunik
isumagingningneK perKingnig-
ssamut ernissunutdlo ikiortinut i-
sumagissagssaulersineKarsima-
vok, tåukulo taima suliaKarnig-
ssamut amigardluinartumik pigi-
neKarput.
nåparsimassunik pårssissut
navsuiautigissamingne ingerdlar-
Kigdlutik agdlagput nåparsima-
ssunik pårssissunik amerdlaneru-
ssunik pigssarsinigssaK nåmångi-
tsoK. nåparsimassunik pårssisso-
KartariaKarpoK kalåtdlisut ouau-
silingnik, tåukulo Kanon pigssar-
siarinigssåt ima isumaKarfigine-
KarpoK: nåparsimassunik pårssi-
ssut Kavdlunåt kalåtdlisut ilu-
ngersutdlugit iliniartineKåsassut.
åmalo pilerinarnerussungortiner-
KarsinauvoK kalåtdlit nåparsima-
ssunik pårssissorpagssuit
Danmarkimitut Kalåtdlit-nunå-
nut uternigssåt, kisalo kalåtdlit
nåparsimassunik pårssissut a-
merdlanerussut iliniartineKarsi-
nåuput, imaua Kalåtdlit-nunåne.
KanoK-isagaluarpatdlunitdlo ka-
låtdlit nåparsimassunik pårssi-
ssutut iliniarnerat pisinautitau-
nermik ilaKartineKåsaoK, åma
Danmarkime.
Kalåtdlit-nunåne perKingnig-
ssamut tungassut sutut iluitsu-
tut ingerdlassariaKarput suleKa-
tigivdluinardlugitdlo sordlo i-
nungnik isumagingnigfeK arfik a-
tuarfeKarfigdlo, nåparsimassunik
pårssissut OKarput.
perKingnigssamut tungassut piv-
dlugit sujulerssuissut, perKing-
nigssamut tungassut pivdlugit a-
Kutsissussut, nålagkersuinikut a-
Kutsissutut ingerdlåneKartaria-
Kalerput, nåparsimassunik pår-
ssissut isumaKarput. tamatumu-
nåkut sarKumisaoK perKingnig-
ssamut tungassut pivdlugit inu-
iaKatigit KanoK piumassaKarne-
rat pissariaKartitsineratdlo piv-
dlugit nålagkersuissut KanoK isu-
Det grønlandske sundhedsvæsen
fungerer ikke tilfredsstillende. På
trods af, at faciliteterne og læge-
betjeningen er blevet bedre, så er
plejen af patienterne langt fra til-
strækkelig. Det er på tide, at de
grønlandske politikere tager stil-
ling til fremtidens sundhedsvæ-
sen.
Det er nogle af de synspunkter,
som fremsættes af Dansk Sygep-
lejeråds Amtskreds i Grønland
vedrørende nogle forhold inden
for det grønlandske sundhedsvæ-
sen, som kredsen mener bør ænd-
res.
Ukvalificeret
arbejdskraft
Sygeplejerskerne i Grønland me-
ner, at de seneste tiårs investerin-
ger i ny- og ombygninger, inven-
tar, ansættelse af flere læger og
speciallæger og øgede behand-
lingsmuligheder ikke kan benyt-
tes fuldt ud, når observationen,
plejen og behandlingen af patien-
terne er utilstrækkelig.
Hovedårsagen til at denne util-
strækkelighed skyldes, at største-
delen af plejepersonalet udfører
opgaver, som de uddannelses-
mæssigt ikke er kvalificerede til.
De få uddannede sygeplejersker
udøver ikke deres oprindelige er-
hverv, fordi de som ledere af sy-
geplejen bruger det meste af tiden
maKarnerat. perKingnigssamut
tungassut pivdlugit sujulerssui-
ssut nakorsanit nåparsimassu-
nigdlo åmalo perKingnigssamut
tungassut avdlat pivdlugit påsisi-
massaKartunit sujunersorneKar-
tåsåput.
perKingnigssamut tungassut
pivdlugit agdlagfigtigut inger-
dlatsineK inungnit tamatumånga
iliniarsimassunit tigumineKå-
saoK. iliniagaKarsimanermut tu-
ngatitdlugo pikorigdluinartut pi-
sinaunerat uvdlumikut maungåi-
nartoK angivatdlåKaoK, nakorsat
nåparsimassunigdlo pårssissut
agdlagfigtigut ingerdlatsinerme
suliaKarmata.
atorfinigtitsinerme
nutåmik
periauseKarnigssaK
nåparsimassunik pårssissut tiku-
arpåt atorfinigtitsinerme periau-
til at administrere, dirigere og in-
struere plejepersonalet, samt
kontrollere arbejdets udførelse.
Patientplejen bliver derfor i
praksis overladt til sundheds- og
fødselsmedhjælpere, som langt
fra er kvalificerede til dette arbej-
de.
Sygeplejerskerne skriver vide-
re i deres redegørelse, at det ikke
er nok bare at hente flere sygeple-
jersker. Det skal være
grønlandsk-sprogede sygeplejer-
sker, og dem mener man at kunne
finde på følgende måder: inten-
sive grønlandske sprogkurser til
danske sygeplejersker. Man kun-
ne også gøre det mere tillokkende
for de mange grønlandske sygep-
lejersker i Danmark at vende til-
bage til Grønland, og endelig kan
man få uddannet flere grønland-
ske sygeplejersker, evt. i Grøn-
land. Den grønlandske sygeplej-
euddannelse skal i givet fald være
kompetencegivende, også i Dan-
mark.
Sundhedstjenesten i Grønland
må fungere som en helhed i tæt
samarbejde med f. eks. socialvæ-
senet, siger sygeplejerskerne.
Politisk styre
Sundhedsstyrelsen, som er det
styrende organ inden for sund-
hedsvæsenet, bør have en ren po-
litisk styring, mener sygeplejer-
skerne. Det vil på denne måde
seK uvdlume atorneKartoK kigait-
sumik ingerdlatineKartoK. suju-
nersutigåt atorfinigtitsinigssa-
mut OKausigssaKarneK Kalåtdlit-
nunånut, perKingnigssaK pivdlu-
go sujulerssuissunut, nugtineKå-
sassoK. akugtungitsumik takune-
KartarpoK atorfit inugtagssarsiu-
ssat Kåumaterpagssuarne inugta-
KarneK ajortut nauk atorfinigsi-
naussunik KinuteKartoKartaralu-
artoK, agdlagput.
Kavdlunåt nåparsimassunik
pårssissut Kalåtdlit-nunåne ing-
mikortoKarfiata kalåtdlit nålag-
kersuissue kajumigsårpai Kalåt-
dlit-nunåne perKingnigssamut tu-
ngassut OKaloKatigissutigemuv-
dlugit, isumaKaramik pereingnig-
ssåmut tungassut sujunigssame
årKigsstineKarnigssåt måna sulia-
gssångortoK, tamatuma KaKUgu-
kutdlunit pisagaluartumik nang-
minerssorneruvdlutik OKartug-
ssaussunut nuneKånginerane. -na.
skal
give udtryk for politikernes vur-
dering af samfundets krav og be-
hov inden for det sundhedsmæssi-
ge område. Sundhedsstyrelsen
skal så have faglig rådgivning af
læger og sygeplejersker, samt an-
dre faggrupper inden for sund-
hedsvæsenet.
Den rent administrative side af
sundhedsvæsenet skal varetages
af personale med en relevant ud-
dannelse. Der går for meget faglig
ekspertise til spilde i dag, fordi
læger og sygeplejersker sidder i
administrative stillinger.
Ny ansættelses-
procedure
Sygeplejerskerne påpeger den
langsommelige ansættelsesproce-
dure man benytter i øjeblikket.
De foreslår, at den ansættende
myndighed flyttes til Grønland,
til Sundhedsbestyrelsen. Man op-
lever ofte, at opslåede stillinger
står ubesatte i månedsvis på
trods af, at der er kvalificerede
ansøgere nok, skriver de.
Dansk Sygeplejeråds Grøn-
landskreds opfordrer de grøn-
landske politikere til at diskutere
det grønlandske sundhedsvæsen,
da den mener, at det er nu der må
gøres noget for at organisere
fremtidens sundhedsvæsen, inden
det overgår til hjemmestyret,
uanset hvornår det sker.
-na
Sundhedsvæsenet
styres politisk
LUFTFRAGT Kalåtdlit-nunåne
^ til GRØNLAND •afhentes eller leveres til telefonbog 1980/81 erKaisitsissutigineKarpoK Kalåtdlit-nunåne telefonbogimut 1980/81-ime atortugssamut avdlångutigssatut sujunersuti- giniagkat nalunaerasuartauserissoKarfingmlsangmata kingusingnerpåmik 1. marts 1980. Kalåtdlit-nunane nalunaerasuartauserissoKarfik
V* LUFTHAVNS - klareringen Amager Strandvej 100 • 2300 Kbh. S Telefon: 01 -59 44 55 • Telex: 3 13 36 BILLUND: Billund Lufthavn 7190 Billund • Telefon: 05 - 33 19 00 AALBORG: Aalborg Lufthavn 9400 Nr.Sundby • Telefon: 08-177111 ÅRHUS: Gotlandsgade 2 8000 Arhus C • Telefon: 06 -19 12 00 ••••••••••• Telefonbog Grønland 1980/81 Opmærksomheden henledes på, at ændringer til Telefonbog Grønland 1980/81 skal være Televæsenet i hænde senest 1. marts 1980. Grønlands Televæsen
FLYTNING
BENYT DEM AF DERES FRIE VALG AF FLYTTEFIRMA
— VÆLG VOR SERVICE OG DRAG FORDEL AF VOR
MANGEÅRIGE ERFARING.
STATSFLYTNINGER udføres i overensstemmelse med gæl-
dende regler og refusionsordninger.
FRA GRØNLAND: Destiner Deres forsendelse via KGH til
vort selskab. Ved ank. forestår vi toldbehandling og punktlig,
fagmæssig korrekt indflytning på Deres adr. landet over.
TIL GRØNLAND: Bohave afhentes uanset fraflytningssted
for oceanpakning, stuvning i container og levering til KGH.
OPBEVARING: Vore møbelvenlige magasiner er til Deres
disposition til kundevenlige priser i København og Aalborg.
FORSIKRING: De er naturligvis gratis dækket mod skader
under transport i vor varetægt i henh. t. bedst opnåelige be-
tingelser.
flyttefirmaet
Lygten 2-4
Telex 19228
aalborgApS
2400 Kbhvn. NV.
Tlf. (01) 81 63 00
13