Atuagagdliutit - 07.02.1980, Blaðsíða 22

AG
100 års dagen skal fejres
på Grønlænderhjemmet
Emilia Heilmann, K’asigiånguit (såmerdleK) 3ma Marie Jeremiassen, K'eKertarssuaK,
nåparsimassuput Danmarkimlkatdlartut.
Emilia Heilmann, Qagsianguit, (til venstre) og Marie Jeremiassen, Qeqertarssuaq, er
patienter på midlertidigt ophold i Danmark.
i lufthavnen, bor på Grønlænder-
hjemmet et par dage, før de rejser
videre til den by, hvor de skal stu-
dere. Vi sætter dem i kontakt med
skolen og Grønlænderhjemmet i
den pågældende by, fortæller
Poul Madsen.
Patienterne
der umådelig meget for dem at
kunne være sammen med andre
grønlændere i en afslappet atmos-
fære. Vi meddeler ikke, hvorfor de
kommer. De glider uden videre
ind blandt de øvrige beboere. Vi
har på samme måde haft besøg
fra Statshospitalet i Vording-
borg, tilføjer Poul Madsen.
Grønlænderne
kender os
En del grønlændere med for-
skellige sociale problemer er også
gæster i Grønlænderhjemmet. —
Vi har ikke specielt uddannet per-
sonale til denne gruppe, men vi
hjælper så godt vi kan, og vi har
et udmærket samarbejde med de
forskellige kommuners bistand-
skontorer i sådanne sager. Grøn-
lænderne kender os og søger til
os, og vi prøver altså at klare
problemerne uanset, at de grøn-
landske myndigheder har opret-
tet et særligt rådgivningskontor i
København, siger Poul Madsen.
Forstander Poul Madsen fortæller om den ju-
bilerende institution, som kendes af næsten
alle i Grønland.
Tusinder af grønlændere ken-
der G rønlænder hjemmet i Helle-
rup, hvor der søndag den 24. fe-
bruar lægges op til en større fe-
stivitas med åbent hus og kaffe-
mik. Det er 100 års dagen for ind-
vielsen af det første Grønlænder-
hjem i Danmark, der fejres. Land-
styrets formand, Jonathan Motz-
feldt, og grønlandsminister Jør-
gen Peder Hansen er blandt gra-
tulanterne.
Grønlandsministeriet købte
ejendommen på Tranegaardsvej i
Hellerup i 1964, og fra det år frem
til 1980 er der registreret 243.728
kostdage. Det giver et gennems-
nit på ca. 42 beboere om dagen i
de 16 år. — Og det er mennesker
lige fra spædbørnsalderen til 70-
80 år. Vi er den institution i Dan-
mark, som skal betjene den brede-
ste befolkningsgruppe både al-
dersmæssigt og socialt, og det
fungerer fint, siger Grønlænder-
hjemmets forstander, Poul Mad-
sen. — Alle har noget at give hi-
nanden. Det daglige samvær er i
sig selv meget værdifuldt.
Gennemslusningslejr
Poul Madsen oplyser, at Grøn-
lænderhjemmet, som i dag drives
af Ministeriet for Grønland, over-
går til hjemmestyrets administra-
tion i Danmark fra 1. januar 1981.
Siden 1969 har hjemmets funkti-
on været en slags gennemslus-
ningslejr for bl.a. unge grønlæn-
dere på vej til danske uddannel-
sessteder samt opholdssted for
grønlandske patienter, der be-
handles i Danmark.
Poul Madsen mener ikke, at
hjemmestyrets overtagelse af
Grønlænderhjemmet vil betyde
væsentlig ændring af opgaverne.
— Jeg, og vores personale tror
jeg, kunne dog godt ønske, at ar-
bejdet mere og mere kunne dreje
sig om patienterne og unge under
uddannelse. I dag er vi service-
sted for praktisk talt alle mulige
grupper af grønlændere, og det
stiller naturligvis store krav til
personalet.
Besøg fra llulissat
Poul Madsen giver et eksempel
på en typisk hverdagsopgave på
G rønlænder hj emmet:
— Fra llulissat Kommune har
vi fået besked om, at et forældre-
par er på vej for at besøge deres
barn på institution Andersvæn-
ge. Hver gang, et fly fra Grønland
lander i Kastrup, har vi en medar-
bejder i lufthavnen. Over højtta-
lerne kalder han ægteparret fra
llulissat. De kores til Grønlæn-
derhjemmet, hvor de overnatter.
Samtidig kontaktes Andersvæn-
ge med besked om, at forældrene
er i Hellerup og ankommer til An-
dersvænge på et bestemt tid-
spunkt dagen efter. Det betyder,
at man i Andersvænge kan tilret-
telægge besøget, så forældrene og
barnet får mest muligt ud af det.
— For unge grønlændere, der
skal på uddannelsesophold, gæl-
der samme system. De modtages
kalåtdlit igdluåne kiagtunik nerissut. såmerdlernit Bolette Josenius, K'aKortoK, Jonas SanimumaK, Scoresbysund, Ole Godtfred-
sen, NarssaK, Lars Villadsen, K'asigiånguit, Eleonora Olsen, Ausiait (kinå takugssåungingajagpoK) 3ma Dorthe Hansen, Nanortalik.
Middag på Grønlænderhjemmet. Fra venstreses Bolette Josenius, Qaqortoq, Jonas Sanimuinaq, Scoresbysund, Ole Godtfredsen,
Narssaq, Lars Villadsen, Qasiganguit, Eleonora Olsen, Ausitit (ansigtet halvt skjult) og Dorthe Hansen, Nanortalik.
Patienterne er den største fast-
boende gruppe på Grønlænder-
hjemmet. Det drejer sig om pati-
enter, der får behandling på f.eks.
Rigshospitalet og skal gå til kont-
rol efter behandling. Grønlænder-
hjemmet modtager kun patienter,
der er oppegående og kan klare
sig selv. — Vi ved fra hospitaler-
ne, at det er langt bedre for pati-
enter at kunne bo på Grønlænder-
hjemmet end at skulle være på
hospitalet. Hos os er de sammen
med grønlændere, taler grøn-
landsk og får grønlandsk mad.
Det betyder en masse rent psy-
kisk, siger Poul Madsen.
Først pensionat
Poul Madsen og hans kone var
helt ene om opgaverne, da grøn-
landsministeriet i 1964 købte
ejendommen på Tranegårdsvej.
Men i de første fem år var funkti-
onen en anden. Der var tale om et
pensionat for fastboende grøn-
lændere.
Grønlænderhjemmet har i dag
16 medarbejdere, hvoraf 5 vareta-
ger administrationen og døgn-
vagtsordningen. Der er plads til
48 beboere af gangen. Sommeti-
der klarer man mange flere for en
enkelt nat ved at rede op i daglig-
stuen med soveposer.
Fremtidsønsker
På forstanderens ønskeseddel
for fremtiden står:
— En ombygning, så vi får flere
enkeltværelser. I dag bor de fleste
på 2,3 eller 4-personers værelser.
Vi vil også meget gerne kunne til-
byde de mange unge, som kom-
mer her, langt bedre muligheder
for at bruge tiden på en god måde.
Vi mangler fritidsfaciliteter. For
patienterne ser det lidt bedre ud.
Vi har en medarbejder, der tilret-
telægger ture i København og om-
egn, organiserer håndarbejde og
andre adspredelser.
— Patientgruppen er stadigt
voksende. Jeg tror, at denne
gruppe og vores opgave som
»gennemslusningssted« for unge
grønlændere under uddannelse
bliver fremtidens hovedopgaver,
mens de socialt betonede opgaver
nok skal klares alene af egentlige
bistandskontor, Pok, slutter for-
stander Poul Madsen.
-h.
Straffeafsonere
på besøg
Som eksempel på denne del af
opgaverne nævner Poul Madsen,
at nogle af de grønlændere, der af-
soner straf i Danmark, inviteres
til Grønlænderhjemmet på wee-
kendbesøg. — Vi ved, at det bety-
Dorthe Hansen, Nanortalik, nåparsima-
vingmTnermine kalåtdlit igdluåne najuga-
KaratdlartOK.
Dorthe Hansen, Nanortalik, er midlertidig
beboer på Grønlænderhjemmet under et
hospitalsophold.
Udlevering af rationeringskort
Følgende datoer for udlevering af rationeringskort i sidste uge af februar vil være som følger:
Tirsdag den 26. februar........................ udleveres for den 26. og 27.
Onsdag den 27. februar......................... udleveres for den 28. og 29.
Torsdag den 28. februar........................ udleveres for den 30. og 31.
Fredag den 29. februar, ...................... udleveres for den 1. og 2.
imigagssanut agdlagartat
februarime sap. akunerane kingugdlerme imigagssanut agdlagartat uvdlune ukunane tuniune-
kåsåput:
mardlungorneK 26. febr.: ........... Kåumatip 26-åne åma 27-åne inuvilingnut
pingasungorneK 27. febr.: .......... Kåumatip 28-åne åma 29-åne inuvilingnut
sisamångorneK 28. febr.: Kåumatip ........... 30-åne åma 31-åne inuvilingnut
tatdlimångorneK 29. febr.: ......... Kåumatip l-åne ama 2-åne inuvilingnut
22