Atuagagdliutit - 27.03.1980, Blaðsíða 6

AG
Til Nordisk Råds
møde i Reykjavik
Mange af de fælles nordiske bestræbelser står i
relation til Grønland. Otto Steenholdt mener, at
samarbejde på det erhvervsmæssige, kulturelle og
trafikale område vil være ønskeligt.
Tekst og foto: Jørgen Fleischer
Nordisk Rådip atautsimfvfia Islandime issigingnårtitsisaarfigssuaK. tunordliuvdlutik erssiput nunat avangnardlit erfalassue.
Nationalteatret i Island dannede rammen om Nordisk Råds session. I baggrunden ses de nordiske landes flag.
Det var en oplevelse for en grøn-
lænder at overvære Nordisk Råds
session. Man fik indtryk af, at rå-
det har betydning for nordisk
samarbejde. Delegationerne fra
Danmark, Norge, Sverige og Fin-
land fyldte et D-8-fly, og i de da-
ge, sessionen varede, var Reykja-
vik centrum for hele Norden.
■ Hæderspris. — En ny-
indstiftet hæderspris blev i aftes i
Nuuk tildelt organist Knud Peter-
sen for hans mangeårige virke i
musikkens tjeneste. Bikubens til-
synsråd i Grønland har indstiftet
hædersprisen, som for fremtiden
een gang årligt skal tildeles en
person, som har gjort en betyde-
lig og uegennyttig indsats. Prisen
er et kontant beløb på 5.000 kro-
ner.
Officielt
Under 4. marts 1980 er der i
Aktieselskabs-registeret, Afdelingen
for Anpartsselskaber optaget følgende
nyt selskab:
»NIELSEN & JENSEN MUREREN-
TREPRISE ApS«, hvis hjemsted er
Godthåb kommune, postadresse Box
54, Godthåb, Grønland. Selskabets ved-
tægter er af 15. marts 1979 og 23. janu-
ar 1980. Formålet er at drive murer- og
entreprenørvirksomhed, handel og an-
den dermed i forbindelse stående virk-
somhed. Indskudskapitalen er 40.000
kr., fuldt indbetalt, fordelt i anparter på
1.000 kr. eller multipla heraf. Hvert an-
partsbeløb på 1.000 kr. giver 1 stemme
efter 1 måneds notering, jfr. vedtægter-
nes § 10. Der gælder indskrænkninger i
anparternes omsættelighed, jfr. ved-
tægternes § 4. Bekendtgørelse til an-
partshaverne sker anbefalet brev. Stif-
tere er: Murer Nielsen Robert Hauge
Nielsen, box 54, murer Evald Gottlieb
Jensen, blok 9/311, begge af Godthåb,
Grønland. Direktion: Nævnte Niels Ro-
bert Hauge Nielsen, Evald Gottlieb
Jensen. Selskabet tegnes af to direktø-
rer i forening. Selskabets revisor: RE-
VISIONSFIRMAET LARS JOHN-
SEN NUUK ApS, box 42, Sipisaq Ku-
jalleq 7, Godthåb, Grønland. Selska-
bets regnskabsår er kalenderåret. Før-
ste regnskabsperiode: 15. marts 1979 —
31. december 1979.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 12. marts 1980.
J. R. Karlsson
Samtlige statsministre og de
mest betydende politikere fra de
fire nordiske lande deltog.
Dejlige mødefaciliteter
Mange emner af fælles nordisk in-
teresse blev drøftet under sessio-
nen bl. a. ægteskabslovgivningen.
Jeg husker, at folketingets for-
mand, K. B. Andersen, ønskede
sidestilling i juridisk henseende
mellem papirløst ægteskab og et
ja i kirken. Udtrykket »Min sam-
leverske siger« har ikke samme ef-
fekt som »Min kone siger«! Og
det må vi lave om på.
Sessionen fandt sted i Islands
store og flotte nationalteater. Det
var som skabt til formålet. Teat-
ret har simpelthen alt lige fra
rummelige værelser til udvalgs-
møder og sekretærbistand til lo-
kaler, hvor telefonbokse og telex
Officielt
Under 5. marts 1980 er der i
Aktieselskabs-registeret, Afdelingen
for Anpartsselskaber optaget følgende
nyt selskab:
»TØMRERFIRMAET CHRISTEN-
SEN OG JAKOBSEN, AUSIAIT
ApS«, hvis hjemsted er Egedesminde
kommune, postadresse Box 36, Egedes-
minde, Grønland. Selskabets vedtægter
er af 1. november 1979. Formålet er at
drive tømrer- og snedkervirksomhed,
handel samt andet dermed i forbindelse
stående virksomhed. Indskudskapita-
len er 30.000 kr. fuldt indbetalt, fordelt
i anparter på 1.000 kr. eller multipla
heraf. Hvert anpartsbeløb på 1.000 kr.
giver 1 stemme. Der gælder indskrænk-
ninger i anparternes omsættelighed, jfr.
vedtægternes § 7. Bekendtgørelse til
anpartshaverne sker ved anbefalet
brev, telex eller telegram. Stiftere er:
Tømrermester Leif Peter Jakobsen,
John. Dorfsvej 13, tømrermester Anton
Schandorff Chistensen, Sanerup 6, beg-
ge af Egedesminde. Direktion: Nævnte
Leif Peter Jakobsen, Anton Schandorff
Christensen. Selskabet tegnes af to di-
rektører i forening. Selskabets revisor:
De Forenede Revisionsfirmaer, Godt-
håb Afd., Box 20, Godthåb, Grønland.
Selskabets regnskabsår er kalender-
året. Første regnskabsperiode: 1. nov-
ember 1979 — 31. december 1980.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 13. marts 1980.
J. R. Karlsson
var opstillet. Desuden var der en
stor sal til de mange pressefolk.
Man behøvede ikke at forlade
bygningen for at stille sulten eller
tørsten. I underetagen — eller mi-
nus 1, som folk i EF’s store byg-
ning i Bruxelles plejer at sige —
findes et stort restauratiorisloka-
le med tilstødende barer i tilpas
dæmpet belysning. Men priserne
var skrappe: 2200 kroner — gan-
ske vist islandske — for en kop te
og franskbrød med ost. Men det
er immervæk 30 gode danske kro-
ner.
Selvstændig repræsentation
Jeg var den eneste grønlænder
blandt et hav af journalister, og
jeg blev ikke så lidt stolt, hver-
gang Oluf Palme, der præsiderede
ved mødet, nævnte Otto Steen-
holdts navn ved afstemninger. Vi
har en grønlænder i Nordisk Råd,
men vedkommende repræsenterer
ikke Grønland. Otto Steenholdt
var med i den danske delegation,
valgt af socialdemokraterne.
Men Otto ser gerne, at Grøn-
land får sin egen repræsentant og
håber, at det bliver taget op til
næste session. Spørgsmålet skal
behandles i juridisk udvalg, og K.
B. Andersen har lovet, at det sker
snart.
Som nævnt repræsenterer Otto
Steenholdt socialdemokraterne i
Danmark, men ingen hindrer ham
i at fremføre grønlandske syns-
punkter i rådet.
Men Otto er i opposition til
landsstyret og har ikke mandat
til at fremkomme med udtalelser
på landsstyrets vegne. Han har
skrevet til landsstyret om at støt-
te Grønlands selvstændige repræ-
sentation. Så vidt han ved er Jo-
nathan Motzfeldt den eneste i
landsstyret, som går ind for det.
Det er hans indtryk, at andre
landsstyremedlemmer ikke er så
meget for kulturel påvirkning fra
nordisk side. Men Otto vil gerne
høre deres mening og især Lars
Emil Johansen. Han tror ikke, at
Inuit Atanatigit ønsker en sådan
påvirkning, men tanken harmone-
rer med Atåssuts politik.
Samarbejde på andre
områder
Steenholdt er heller ikke imod er-
hvervsmæssigt samarbejde med
de nordiske lande. Der er ikke no-
get i vejen for, at vi får del i deres
erfaringer, men det er for tidligt
at indbyde til fiskeri i grønland-
ske farvande.
På det juridiske område kan
der også blive tale om samarbej-
de, f. eks. med hensyn til ægte-
skabsloven. I dag er der mange
grønlandsk-danske ægteskaber,
og det vil være praktisk at have
samme regler på det område.
Men også ensartede regler på
trafikområdet er påkrævet.
Spørgsmålet skal behandles i rå-
det, og Danmark har planer om at
billiggøre indenrigsruterne. Otto
har hele tiden fastholdt, at Kø-
benhavn/Grønland skal betragtes
som en indenrigsrute. Det må der-
for omfattes af disse bestræbel-
ser.
Han har netop anmodet sin kol-
lega i folketinget, Inge Fischer
Møller, der er medlem af trafikud-
valget om at undersøge, om det
kan søges løst inden for Nordisk
Råds regi.
Otto føler sig ikke fremmed
blandt sine kolleger i Nordisk
Råd. De første dage anstrenger
han sig for at fatte det skandina-
viske. Men det er et spørgsmål
om tilvænning. Nu er han så
skandinavisk, at han siger ut-
skott i stedet for udvalg.
Medlemskabet giver en hel del
arbejde. I kulturudvalget skal
han deltage på møderne til som-
mer i Norge, Sverige og Finland.
Og i forbindelse med rådets arbej-
de er han inviteret til Svejts, men
har endnu ikke givet endelig til-
sagn.
NU 0GSA FILM
1 PÅ VIDIOKASSETTER
STORT UDVALG I ALLE SYSTEMER:
VHS-VCR-BETAMAX
SPORT - R0CH - DISCOSPILLEFILM
FREMRAGENDE KVALITET GLÆD DEM!
Skriv efter vores katalog
Husk også vores katalog på super 8 spillefilm

NV'Foto
Frederiksbotgvej 84
2400 Kbh. NV
Otto Steenholdt politikereKatime danskit autdlartitaisa akornåne.
Otto Steenholdt blandt sine kolleger i den danske delegation.
6