Atuagagdliutit - 27.03.1980, Blaðsíða 14

AG
inatsissartumt - Fra landstinget - inatsissartunit - Fra landstinget - inatsissartunit - Fra landstinget - inatsissartun
De seks forslag
der kan bedre
tandsundheden
— De er lavet med henblik på bygderne, men kan li-
geså godt anvendes i byerne, siger ledende tandlæ-
ge John Havn Eriksen
Fra det kursus på tandklinikken i Nuuk i 1978, der lagde grunden til uddannelsen af
de grønlandske tandplejere — kigutigissaasut.
Enhver grønlænder med
respekt for sig selv bør
kunne passe sine tænder
Forslag om »tand-skib« og gratis tandbørster i
landstingets drøftelse af den elendige tandsituation
— Tandsygdomme i mange byg-
der er helt ude af kontrol. Det er
ikke ualmindeligt, at børn på 10-
12 år må have fjernet samtlige
blivende tænder, fordi de er øde-
lagt af caries (huller). En meget
stor del af den voksne befolkning
er tandløs i en eller begge kæber i
25 års alderen.
Dette fastslår ledende tandlæ-
ge i Nuuk, John Havn Eriksen, i
den redegørelse til det grønland-
ske landsting om tandforholdene i
bygderne, der var grundlaget for
tingets debat om, hvad der kan
gøres for at forbedre situationen.
Årsagerne
Årsagerne til den ringe tandsund-
hed er først og fremmest det me-
get store forbrug af varer med
meget højt sukkerindhold, f. eks.
melis, slik, kiks, kager, sodavand
m.m.
—■ Da tandbørstningen ofte er
meget mangelfuld, bliver der sid-
dende et sukkerholdigt lag på
tænderne, og det fremkalder på
meget kort tid alvorlige caries-
angreb. Hertil kommer, oplyser
Havn Eriksen, at drikkevandet
kun indeholder minimale mæng-
der fluor, og at der i bygderne er
begrænsede muligheder for regel-
mæssig undersøgelse og rettidig
behandling af tænderne.
Havn Eriksen har givet lands-
tinget seks forslag til at forbedre
situationen i bygderne:
1 Ned med sukkerforbruget
Nedsæt sukkerforbruget ved f.
eks. oplysningskampagner, ratio-
nering, drastiske afgiftsforhøjel-
ser eller forbud.
2 Gør tænderne
modstandsdygtige
Tænderne kan gøres mere mod-
standsdygtige ved at tilsætte
små mængder fluor til drikkevan-
det. I bygder, hvor dette ikke tek-
nisk er muligt, kan man overveje
fluortilsætning til salt eller mel.
Fluor vil nedsætte antallet af
caries-angreb, men det kan ikke
alene standse caries.
3 Udbyg tandplejen
En kraftig udbygning af den fore-
byggende tandplejeindsats kan
gennemføres med det formål at
skabe en holdningsændring i be-
folkningen. Det skal gøres klart,
at det er befolkningen selv, der
har ansvaret for tandsundheden.
Uddannelsen af kigutigissaasut
— grønlandske tandplejere — må
øges bl. a. for at kunne inddrage
personale ved skoler og sundheds-
væsen i forebyggende arbejde.
4 Flere tandlæger
Mange af de tandskader, som
tandlægerne står over for, når de i
dag besøger bygderne, er så al-
vorlige, at tænderne ikke lader sig
reparere. Skal tandforholdene i
bygderne forbedres, må der nød-
vendigvis skabes mulighed for at
behandle tænderne med fyldnin-
ger m.v. Og det kan ikke lade sig
gøre med det nuværende antal
tandlæger, fremfører John Havn
Eriksen.
5 Et »tandskib«
Et af hovedproblemerne er, at
tandlægerne i bygderne er hen-
vist til at arbejde med transporta-
belt udstyr. Det sætter snævre
grænser for behandling. De fleste
steder er det svært at finde egne-
de lokaler.
Man kunne overveje at anskaf-
fe et skib udstyret med to tandkli-
nikker og et mindre tandteknisk
Landsstyrets formand:
— Enhver grønlænder med re-
spekt for sig selv, bør kunne pas-
se sine tænder.
Med disse ord afsluttede lands-
styreformand Jonathan Motz-
feldt landstingets drøftelser af
tandplejesituationen, der særlig i
bygderne er meget dårlig. Øgede
bevillinger til tandplejen vil for-
bedre situationen, men Jonathan
Motzfeldt fremhævede, at der ik-
ke kan opnås en virkelig forbed-
ring, uden at der sker en hold-
ningsændring i hele samfundet og
hos den enkelte. Det må gøres
klart, at ansvaret for at holde
tænderne i orden påhviler hvert
enkelt individ og ikke samfundet
eller sundhedstjenesten.
Forbedringer på vej
Forbedringer i tandplejen er dog
på vej, oplyste Jonathan Motz-
feldt:
— Sundhedsbestyrelsen har
indstillet, at der for 1981 søges en
ekstra tandlægestilling, der dels
skal betjene Nuuk tandlægedi-
strikt, dels i 5-6 måneder om året
skal anvendes til at forbedre
tandplejesituationen i bygderne.
Sundhedsbestyrelsen har tiltrådt,
at der inden for en beløbsramme
på 200.000 kr. af sundhedsvæse-
nets budget sigtes mod bedre
dækning med tandlæge-vikarer i
tilfælde af sygdom, ferier o.s.v.
Slaget er tabt. . .
Jonathan Motzfeldt tilføjede:
— Tandsituationen her i landet
udgør et meget dystert billede.
Navnlig må det gøre et meget
stort indtryk, at tandlægerne iføl-
ge sundhedsbestyrelsens rapport
mener, at »slaget om tænderne er
tabt, allerede når børnene begyn-
der i 1. klasse«. Det viser, at der
skal gribes meget tidligt ind i bør-
nenes levealder. Den pessimisti-
ske udtalelse viser desværre også,
at der ikke er så meget at gøre for
de generationer, som allerede er
over skolealderen. De ressourcer,
laboratorium, hvor proteser kan
fremstilles.
Skibet kunne bemandes med to
tandlæger, to klinikassistenter,
en tandplejer og en tandtekniker.
Det kan anvendes året rundt ved
fornuftig planlægning.
6 Sukkerfrit slik
Det sidste forslag, ledende tand-
læge John Havn Eriksen giver
landstinget, er at forøge mæng-
den af sukkerfrit slik for at be-
grænse forbruget af det sukker-
holdige slik. Men forbruget af det
sukkerholdige slik er så stort, at
man ikke kan regne med, at det
uden videre kan erstattes af suk-
kerfrit slik.
Havn Eriksen slutter rækken
af forslag til forbedring i tand-
sundheden i bygderne med at til-
føje, at situationen i det øvrige
Grønland ikke er stort bedre, og
at forslagene derfor også kan fin-
de anvendelse i byerne. -h.
som er til rådighed, bør priorite-
res højt til forebyggende arbejde i
førskolealderen og i skolealderen,
sagde landsstyreformanden.
Ønskelisten
Sundhedsbestyrelsen har med ud-
gangspunkt i en redegørelse fra
ledende tandlæge John Havn
Eriksen i Nuuk (redegørelsen er
nærmere omtalt andet sted i AG)
opstillet en ønskeliste til landstin-
get med forslag om forbedringer i
tandplejen. — Denne ønskeliste
lader sig ikke fuldt ud realisere på
een gang, allerede fordi økonomi-
en ikke tillader det, sagde Jona-
than Motzfeldt. Men nogle af ide-
erne kan godt praktiseres, selvom
der ikke er ubegrænsede penge-
midler til rådighed.
Afgifter — oplysning
— Landstinget er selv herre over
størrelsen af afgifter på varer. Vi
kan overveje, om vi ved at lægge
yderligere afgifter på sukkerhol-
digt slik, sodavand m.v. kan hjæl-
pe på situationen.
— Oplysning er en væsentlig
faktor. Vi kan henstille til lands-
styreområdet for kultur og under-
visning, at der iværksættes en
massiv oplysning, som kan være
et naturligt led i folkeskolens un-
dervisning. Oplysningsarbejdet
skal dog især sættes ind før sko-
legang. Vuggestuer, børnehaver
og fritidshjem må inddrages.
Qaqortoq-forsøget
— Endelig tænker jeg på, at fluo-
risering af drikkevandet synes at
være en løsning, der kan give re-
sultater inden for en kortere år-
række. Det var planen at gennem-
føre en forsøgsordning i Qaqor-
toq. Det er trukket i langdrag,
men nu har GTO fundet frem til
et doseringsapparat. Det er dog
herefter et meget åbent spørgs-
mål, om man påny skal afvente en
forsøgsperiode i Qaqortoq, når al-
lerede 150 millioner mennesker
verden over i dag får fluoriseret
drikkevand, uden at der til dato
er sket een eneste registreret ska-
de. Midlet synes at være effek-
tivt, og det er billigt. I bygder
uden vandværk kan det praktise-
res ved fluorskylning eller fluor-
tabletter.
Siumuts forslag
Landstingsmedlem Bendt Frede-
riksen var ordfører for Siumut:
— Vi er også stoppet op ved
tandlægernes erklæring om, at
»slaget om tænderne er tabt, alle-
rede når børnene begynder i 1.
klasse«. Det afslører, at den op-
rindelige grønlandske kost, der
var sund for helbred og tænder, i
løbet af et par generationer er
trængt tilside og erstattet af
stærk sukkerholdig kost. Siumut
går ind for forslaget om en oplys-
ningskampagne, der skal starte
allerede ved kvindens graviditet.
Vi vil holde muligheden for for-
søget i Qaqortoq med fluor åben.
Vi påpeger det stærkt uheldige i,
at slik og sukkervarer udstilles i
forretningerne på stærkt iøjnefal-
dende steder. Vi foreslår, at for-
retningerne får pålæg om, at slik
kun kan købes ved direkte fore-
spørgsel. Siumut støtter tanken
om, at der navnlig i bygderne sæt-
tes ind med forebyggende tand-
pleje.
Atåssuts forslag
Atåssuts ordfører, Lars Godtf-
redsen: — Med de økonomiske
midler, vi har til rådighed, er der
ikke gode udsigter for snarlig for-
bedring. Men det er nødvendigt
at tage stilling til, hvilke initiati-
ver, vi ønsker sat i gang. Vi er vi-
dende om, at antallet af tandlæ-
ger i Grønland i forhold til ind-
byggertallet er lavere end i Dan-
mark til trods for, at tandsituati-
onen her er langt dårligere end i
Danmark. Derfor må vi gå ind
for, at antallet af tandlæger øges,
selvom det koster penge og den
økonomiske situation er vanske-
lig. Vi går ind for fluoridering af
drikkevandet. Vi beklager, at den
beslutning om fluoridering, som
landsrådet for flere år siden traf,
endnu ikke er ført ud i virkelighe-
den. Vi foreslår, at lægevæsenets
rejsebåd forsynes med tandlæ-
geudstyr og sættes ind i bestræ-
belserne på at forbedre tandsitua-
tionen i bygderne, sluttede Lars
Godtfredsen.
Gratis tandbørster?
Landstingsmedlem Otto Steen-
holdt, Atåssut, mente, at lands-
tinget burde gøre en radikal ind-
sats for at klare tandproblemer-
ne: — Det havde måske været me-
re tiltrængt med et »tændernes
år« i stedet for et »sangens år«
sagde han og foreslog bl. a., at
man overvejer uddeling af gratis
tandbørster og tandpasta til hele
befolkningen. Fluor-tilsætning til
drikkevandet var Otto Steen-
holdt mere skeptisk over for: Van-
det smager anderledes, og så vil
folk ikke drikke det, mente han.
Konklusionen
Jonathan Motzfeldt gjorde i sin
konklusion på drøftelsen op-
mærksom på, at landstinget her
debatterede et område, der ligger
i den danske stats regi. — Situati-
onen er uholdbar. Vi kunne ønske,
at staten ville leve mere op til for-
pligtelsen til bedre sundhedsmæs-
sig standard på området.
Jonathan Motzfeldt under-
stregede dog vigtigheden af, at
hele den grønlandske befolkning
er med i bestræbelserne. Han be-
tegnede uddannelsen af de nye
grønlandske tandplejere — kigu-
tigissaasut — som et overordent-
lig vigtigt led i en bedre tand-
sundhed.
Landstinget vedtog derefter i
enighed, at redegørelsen fra sund-
hedsbestyrelsen om tandsituatio-
nen overgives til landsstyremed-
lemmet for sociale anliggender.
Hensigten er at få gennemført de
foranstaltninger, som økonomien
tillader, herunder navnlig et op-
lysningsarbejde, der skal forestås
af kultur- og undervisningsafde-
lingen i landsstyret. Desuden skal
virkningerne af en ændret afgifts-
politik på slik, sukker m.v. vurde-
res, og det samme gælder gen-
nemførelsen af en landsomfatten-
de tilsætning af fluor til drikke-
vandet.
-h.
14