Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 27.03.1980, Blaðsíða 24

Atuagagdliutit - 27.03.1980, Blaðsíða 24
AG C G C! hr. R ich iari 11 Vs Ja, jeg vil gerne have tilbudslister over plader og musikkassetter tilsendt fremover. Navn: _____________________________________ Adr.: _____________________________________ Petro-Canada contra Thule Landstingsmedlem Sofus Joelsen ser i kronikken på de farer der kan konsekvenserne, hvis den cana- diske stats olieselskab Petro-Canada får lov til at transportere gas i store tankskibe langs den grøn- landske kyst Det canadiske selskab Petro- Canada har planer om at påbe- gynde en meget intensiv tran- sport af gas gennem Jones Sound — sundet mellem Ellesmere Is- land og Devon Island — gennem Melville Bugt og Baffin Bugt. Det er planen, at meget store ga- stankskibe skal besejle disse far- vande på helårsbasis gennem for- skellige sejlruter, der skal benyt- tes alt efter årstid og isens be- skaffenhed. Det er endvidere pla- nen, at der skal etableres nødhav- ne langs sejlruterne. Disse aktivi- teter påtænkes gennemført om nogle år. I en verden, der er så stærkt industrialiseret som vor er i dag, og som derfor har et næsten umætteligt behov for energi, er det en kendsgerning, at man fremover vil udvinde gas og olie i områder, hvor det før har været urentabelt. Med den himmelstræbende fart olie- og gaspriserne i dag gør, vil dette fremover blive endnu mere attraktivt, og det er egentlig fuldt forståeligt, at selskaberne udviser interesse for områder som arktisk Canada. Eftersom disse planer vil have direkte konsekvenser for Inussuit — thuleboerne — vil jeg ikke und- lade at komme med følgende, for os thuleboere, meget alvorlige be- tragtninger: Vi, beboerne i Avanersuaq, er alvorligt foruroliget over, at disse planer bliver ført ud i livet, fordi vi tror, at fangernes eksi- stensgrundlag bliver truet alvor- ligt, fordi vi tror, at fangstdyrenes trækruter bliver forstyrret, fordi vi tror, at vinterisen, som det meste af året er fangernes o- perationsområde, bliver ødelagt af gastankskibene, fordi vi tror, at forureningen fra gastankskibene vil jage fangstdyrene væk, fordi vi tror, at en eventuel ulykke vil være en fare for fangst- dyrene og fordi vi ved, at naturen i det højeste nord er meget sart, så en- hver indgriben i naturen vil sætte sig spor, som har virkninger langt ind i fremtiden. Fangererhvervet er det bæren- de erhverv i Thuleområdet. Der er, i modsætning til resten af Grønland, ingen organiseret fi- skeri, simpelthen af den grund, at der ingen fisk er. For en god or- dens skyld skal jeg dog nævne, at der i nogle af de beboede steder foregår mindre snellefiskeri efter hellefisk, der dog ikke er stort nok til, at det kan blive et alternativt erhverv. Vi tror, at fangstdyrenes træk- ruter bliver forstyrret, fordi de påtænkte sejlruter går igennem det havområde, hvor thulefanger- nes fangstdyr cirkulerer mellem Grønland og Canada. De vigtig- ste fangstdyr, der cirkulerer i det- te havområde er de forskellige sæ- larter, hvid- og narhvaler, hval- rosser og isbjørne. Vi har grund til at frygte, at forstyrrelse af dis- KAN DU LI' MUSIK? se dyrs trækruter vil være en trussel for fangernes eksistens. Det er planen, at gastankskibe- ne skal følge fire forskellige sejl- ruter. Disse ruter skal anvendes alt efter årstid og isens beskaffen- hed. Sagt med andre ord: Hver af de fire ruter vil med skift blive an- vendt hele året. Den rute der går nærmest Thuleområdet, går kun lige uden for 12 sømilegrænsen, forbi Savissivik. Fra solen vender tilbage i midten af februar til hen mod sommeren driver savissivik- fangerne sæl- og isbjørnejagt ved lange slæderejser. Jeg kan oplyse, at savissivikfangerne driver sæl- og isbjørnefangst til over 100 sø- mil uden for Savissivikområdet. Dette foregår pr. slæde. Som sagt går den ene sejlrute lige umiddel- bart uden for 12 sømilegrænsen. Dette betyder, at savissivikfan- gernes slæderuter bliver ødelagt, fordi gastankskibene vil sejle så tæt på land. Larmen og den almindelige for- urening i form af spildolie og af- fald vil jage fangstdyrene væk fra de sejlruter, gastankskibene sej- ler igennem. Eftersom gastankskibene vil besejle området mellem Grønland og Nordcanada så intenst, vil fa- ren for skibsulykke være stor. Denne frygt forstærkes af, at der her er tale om et arktisk polarom- råde, hvor naturen har meget stærke kræfter i form af vinter- og sommerstorme, der nemt skru- er isen op. Sker ulykken — hvad jeg selvfølgelig ikke håber — vil der eventuelt ske gasudslip, der højst sandsynligt vil true de le- vende ressourcer, som fangerne er så afhængige af. Er faren for gas- udslip undersøgt grundigt? Hvil- ken fare spiller det for dyrene? Osv. Osv. Grønland som helhed kan ikke undvære et eneste fangerdistrikt, fordi fangerområderne er med til at forsyne verden med grønland- ske produkter. Ingen i Grønland vil derfor være interesseret i at thulefangernes eksistensgrund- lag bliver truet. Derfor appellerer vi til vore landsmænd om at bak- ke os op i denne, for os så vitale sag. Petro-Canada vil uden tvivl søge at gennemføre sine planer, Landstingsmedlem Sofus Joelsen, Qanaq. idet sejlruterne er beliggende i in- ternationalt farvand. Kendeteg- net for store selskaber er, at de skal hente deres profit hjem — menneskelige hensyn kan derfor meget nemt træde i baggrunden. Vi er alvorligt bange for, at thulefangernes eksistens er truet. Derfor anmoder vi om, at ikke alene landstinget, men hele det grønlandske samfund giver os moralsk og praktisk støtte. Vore krav er, at anvendelse af sejlruterne ikke påbegyndes, før alle virkninger, farer og eventuali- teter er grundigt undersøgt. Landstinget bør ikke tage stilling til hele spørgsmålet, før der fore- ligger meget grundigt belyst ma- teriale. Et andet krav er, at alter- native transportmuligheder bli- ver grundigt undersøgt og analy- seret. Kommunalbestyrelsen i Thule gør et meget prisværdigt initiativ i denne sammenhæng. Det kan så- ledes oplyses, at kommunalbesty- relsen er inde i et meget nært samarbejde med landstinget om sagen. Derudover arbejder kom- munalbestyrelsen på at skabe kontakter til de nordlige kommu- ner i Canada — det såkaldte »Baf- fin Regional Council« samt en em- bedsmandsgruppe, der arbejder for Petro-Canada. Embeds- mandsgruppens opgave er at be- lyse forholdet for lokalbefolknin- gerne. Der er således håb om, at der kan skabes et frugtbart tvær- inuitsamarbejde i denne sag. Vi mangler blot at få resten af Grønland med, så er ringen slut- tet. Vi opfordrer derfor kalaallit til at støtte os. Sofus Joelsen. Tusinder køber PLADER og MUSIKKASSET- TER hos os på grund af vor nyhedstjeneste. Vi udsender regelmæssigt lister over tilbud og nyheder til vore mange kunder på Grønland. Vi vil også gerne se dig i vor kundekreds - så send kuponen i dag og du modtager i løbet af kort tid vore sidste nye tilbudslister. NØRREGADE 16 . 7800 SKIVE TELEGRAMADRESSE: FOTOEXPRES Handelsforvalterassisten- ter KGH KGH søger personale til tjeneste ved de grønlandske byg- der og er derfor interesseret i henvendelse fra unge grøn- lændere, som har lyst til at gennemgå en uddannelse til handelsforvalter (udstedsbestyrer) og som kunne tænke sig en fremtid som ledende medarbejder i KGH ved en bygd. Vi stiller ingen særlige teoretiske krav til ansøgere, men det vil være en fordel, hvis man foruden grønlandsk også beher- sker dansk og er god til regning. Ansøgere, der har gennem- gået en alm. handelsm. udd. vil blive foretrukket. Endvidere forudsættes pålidelighed og evne til at arbejde selvstændigt og — på lidt længere sigt — også evnen til at lede og fordele arbejdet for et antal ansatte. Ved ansættelsen vil man blive aflønnet svarende til den grønlandske tjenestemandslovs lønramme 9, hvilket for ti- den svarer til en månedlig løn på kr. 5.428,20. De to første ansættelsesår betragtes som en oplæringsperi- ode, hvor man placeres ved en bygd hos en erfaren handels- forvalter, der i løbet af denne periode sætter den ansatte ind i alle forekommende funktioner i en bygd. Hertil kom- mer en teoretisk uddannelse, idet alle handelsforvalteraspi- ranter vil få lejlighed til at gennemgå forskellige kurser af såvel faglig som almindelig ledelsesmæssig karakter. Efter udløbet af de 2 års prøve- og læretid er der gode mu- ligheder for udnævnelse i en stilling som handelsforvalter med en aflønning svarende til tjenestemandslovens lønram- me 15, 19, 23 eller 25, afhængig af bygdens størrelse. Hertil kommer rådighedstillæg, således at den samlede månedsløn for tiden udgør mellem 7.069,67 og 9.985,43 kr. Ansøgning bedes fremsendt gennem handelschefen i det di- strikt, hvor man er bosiddende. Handelsinspektoratet Godthåb 24

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.