Atuagagdliutit - 16.10.1980, Side 22

AG
Kultur/Piorsarslmassuseq
Tuukkaq Canadamiissimasoq
Nunarsuarmi nunat assigiinngitsut inoqqaavisa isi-
ginnaartitsisartuisa Torontomi Canadamiittumi
naapisimaarsimanerat pillugu Tuukkarmiut oqalut-
tuartut. — Tamatuma nukissamik nutaamik tuni-
vaatigut, Reidar Nilsson
oqarpoq
Kalaallit isiginnaartitsisartut pi-
ngasut Tuukkameersut qanittuk-
kut Torontomi Canadamiittumi
takutitsisaqattaaqatigiinnermi
ilaasimapput. Ilisimaneqartutut
Tuukkaq Fjaltringimi Jyllandip
kitaaniittumi angerlartarfeqar-
poq.
Canadamiinnerat eqqillit cana-
damiunik peqateqarlutik peqati-
giiffiata aaqqissugaraa. Peqati-
giit suliniutigisimavaat taasartik
»Indigenious Theatre Celebrati-
on« (Nunap inuiisa isiginnaartit-
sisarnikkut naapeqatigiittarfiat).
Tassunga isiginnaartitsisartoqa-
tigiit 16-it tamarmik nunani na-
jukkaminni inoqqaajusut aggersi-
mapput. Peqataasut tassa isigin-
naartitsissutissanik ilitsersuisar-
tut ilanngullugit Kalaallit Nu-
naannit, Saamit nunaannit, Ir-
landimit, Amerikamit qiterlermit
Australiamillu pipput.
Tuukkamit peqataasimapput
Makka Kleist, Rasmus Thygesen
Reidar Nilssonilu. Angalaneq
namminneq akilertussaasima-
vaat, taamaattumik isiginnaartit-
sisartoqatigiit tamarmik ilaasin-
naasimanngillat. Suna tamaat eq-
qarsaatigalugu Tuukkaq Canada-
mi maluginiarluarneqartarsima-
voq. Ukioq manna isiginnaartitsi-
sartut allat peqatigalugit takutit-
sisaqattaartarnerni Europami nu-
nani assigiinngitsuni pisuni
Tuukkamut soqutiginninneq ma-
lunnarsilluareersimavoq. Soquti-
ginninneq tamanna Canadami
Tuukkap ingerlatsisua
Europamisulli annertutigisima-
voq.
»Indigenious Theatre Celebra-
tion« ullut qulit sivisussuseqar-
poq. Isiginnaartitsisartoqatigiit
ataatsit takutitsigaangata taku-
titaat aqaguani immikkuualut-
tukkuutaarluni suleqatigiiaani
oqallissutigineqartarpoq isornar-
torsiorneqarlunilu. Tamatuma sa-
niatigut isiginnaartitsisarnerup
naalakkersuinermi upperisamilu
inissisimanera oqaluuserineqar-
tarpoq. Kiisalu oqallisigineqar-
tarpoq isiginnaartitsisartoqati-
giit aningaasaqarnerat isiginnaa-
gassiamillu takutitsinissamut pe-
riaatsit atorneqartartut sammi-
neqartarlutik.
Tuukkameersut isiginnaartit-
sissutit isiginnaartitsissutigisar-
takkatik nalunngisaasut pinga-
sut, Inuit, Nattoralik Uaajeerner-
lu tunuliaqutaralugit isiginnaar-
titsisimapput. Isiginnaartitsisa-
qattaarnissat aallarnersarlugit
Makka Kleistip Tuukkap suline-
rata ilaanik takutitsivoq. Tama-
tumani Tuukkap qanoq iliorsin-
naanini malunnarluinnartumik
takutippaa. Tuukkaq isiginnaar-
titsisartuinnik isiginnaartitsisar-
toqarluni sulisinnaasut ikittun-
nguit ilagaat. Sinnerisa 15-it
akornani isiginnaartitsisartoqati-
giit pingasuit aamma taama peri-
arsinnaapput. Taakku ilagaat isi-
ginnaartitsisartoqatigiit Austra-
liameersut — taakku Tuukkakku-
tulli ineriartorsimapput. Malun-
LADA 1600 NIVA
•enrigtig ”altmuligbil”
4-hiulstrukken terræn/landeveisvoan
58% stigning og Vi meter vand er ikke nok til
at standse den ny l_ADA 1600 NIVA og alligevel klarer den
også 130 km/t på landevejen.
78 HK (DIN), 4 gear+2 trins
reduktionsgearkasse Pris & gule lader
= 8 fremadgående _ _ ___
og 2 bakgear,
0-100 km/t på 23 sek. M M M
(heraf moms 6.738,-)
+ lev.omk. kr. 769,— incl. moms
BLADA
-en snusfornuftig investering...
IMPORTØR: FREDERICIA MOTORKOMPAGNI A/S. TLF. 05/92 24 77
Aut. LADA-forhandler:
Andersen & Martini
Amerikavej 15 • 1756 København V
Telefon 01 - 21 38 00 • Telegramadresse: Jetcars
A
S
naatiginerusaalli tassaavoq qitik
atorlugu saqqummeriaaseqarner-
tik. Australiamiut suleqatigiissu-
nik tapersersuisunik tunuliaquta-
qarput, taakku taamaalillutik isi-
ginnaartitsinermut tunngasut ta-
maasa piffissaqarfigilluarpaat.
Tuukkami aningaasarsiornermut
tunngasut piffissamik annertu-
ngaatsiartorsuarmik atuinar-
tuupput.
Aalajangersagaaneq
— Isiginnaartitsisaqattaarnermi
tassani inuiaat nunani najukka-
minni inoqqaajusut isiginnaartit-
sisartuini nukissanik nutaanik
pissarsilluarpugut, peqataasut pi-
ngasuullutik AG-mut oqarput. —
Isiginnaartitsisaqattaarnermi
misigisatta Fjaltringimi suliner-
put aalaj anger sar tu tut ippaa. Pe-
qatigitillugu malugaarput isigin-
naartitsisartuinnik sulinerup qa-
noq pingaaruteqartiginera. Isi-
ginnaartitsisartoqatigiit arlallit
suleriaaseq taassuminngalu ma-
linnilluarsinnaassuseq pitsaane-
rusumik angusaqarnissaralua-
minni amigaatigaat. Isiginnaar-
titsisunut allanut Tuukkaq naleq-
qiullugu suliarilluakkamik isigin-
naartitsisartorpalaartumillu peri-
aaseqarpoq.
Taamaammat isiginnaartitsi-
sartoqatigiit allat tamatuma pi-
ngaaruteqassusia paasivaat.
Tuukkami suleriaaseq nunani al-
lani ajornanngitsumik atorneqar-
sinnaavoq. Tuukkamik soqutigin-
ninneq angingaarmat Toronto-
miinnermi kikkulluunniit soquti-
ginnittut Fjaltringimi suleqataa-
rusussinnaasut oqaloqatiginiarsi-
mavavut. Torontomilu naapitat-
ta ilagaat isiginnaartitsisartut
suliatik qimaannarlugit Fjalt-
ringimut ilaarusukkaluartut. . .
Tuukkalli suleriaasia siarua-
reersimavoq. Soorlu isiginnaartit-
sisartut Guatemalameersut pi-
ngasut Reidar Nilssonip timip
»allanut oqalunnissaanik« atui-
nissamut isumai naapertorlugit
sungiusartartut paasivagut.
Taakkuli pingasut Guatemala-
mut utersinnaanngillat sakku-
tuut naalakkersuisunik uppititsi-
nerat pissutigalugu. Taamaatto-
qarnerata takutippaa nunani kif-
faanngissuseqarfiunngitsuni isi-
ginnaartitsineq allanut oqaase-
qarniutitut kisimi atorneqarsin-
naasoq.
Suleqatigiiffik nutaaq
»Indigenious Theatre Celebrati-
on« nunat inoqqaavisa isiginnaar-
titsisarnikkut suleqatigiiffeqaler-
nissaannut aallaqqaataavoq. Uki-
ut marluk qaangiuppata qular-
nanngitsumik Canadami suleqati-
giiffik nutaaq pilersinneqarsin-
naassaaq ateqartussaq: »Indige-
nious Peoples Theatre Associati-
on«.
Ukiummi marluk qaangiuppa-
ta Canadami, Torontomi, peq-
qammersoq assigalugu pisoqaq-
qittussaavoq. Tuukkamit siun-
nersuutigineqartoq naapertorlu-
gu ukiut marluk qaangiuppata
naapeqatigiinnissaq taaneqas-
saaq: »Indigenious People Thea-
tre-Aasivik«. Taamaalilluni ka-
laallit oqaasiat taanna oqaatsit
allat soorlu »qajaq« »annoraaq«
»ulu« assigalugit nunarsuarmiut
oqaasersiamittut pigileratarsin-
naavaat! Ukiullu marluk qaangi-
uppata qularnanngitsumik »Indi-
genious Peoples Theatre Associa-
tion« allaffeqalissaaq. Tassani su-
lissutigisassat ilagissavaat tu-
saammik tuluttuumik spaniamiu-
suumillu isiginnaartitsisarnikkut
nunap inoqqaavisa periartarneri-
nik tusagassiornermik imaqartar-
tussamik saqqummiisarnissaq.
■urt.
Reidar Nilsson, Makka Kleist Rasmus Thygesenilu isiginnaartitsisartoqatigiit Canadami
katersuunneranni iluatsilluarsimaqisumi peqataasimapput.
Reidar Nilsson, Makka Kleist og Rasmus Thygesen har været på en spændende teater-
tur til Canada.
Tuukkaq-Teatret til
teaterfestival for
indfødte folkeslag
Den grønlandske teatergruppe
Tuukkaaq fra Fjaltring i Vestjyl-
land har haft tre af sine medlem-
mer til en teaterfestival i Toronto
i Canada. Det var en canadisk-
indiansk organisation, som havde
taget initiativet til arrangeringen
af den første »Indigenious Thea-
tre Celebration«, hvor der deltog
teatergrupper fra 16 landes oprin-
delige befolkning. Deltagerne,
som i alt var omkring 150 skue-
spillere og instruktørere, kom fra
Grønland over Sameland, Irland
og Mellemamerika til Australien.
Fra Tuukkaaq-Teatret deltog
Reider Nilsson, Makka Kleist og
Rasmus Thygesen. De skulle selv
betale rejsen til Canada, hvorfor
hele Tuukkaaq-Teatret ikke kun-
ne være med. I det hele taget har
Tuukkaaq-Teatret markeret sig
stærkt i Canada, og først efter
dette års deltagelse i en række fe-
stivals i Europa har interessen for
Tuukkaaq-Teatret og dets arbej-
de været Uge så stor i Europa som
i Canada.
»Indigenious Theatre Celebra-
tion« varede i 10 dage, hvor de en-
kelte grupper gav forestillinger,
som dagen efter blev diskuteret
og kritiseret i grupper. Desuden
drøftede man teatrets rolle i poli-
tik og religion, teatrets økonomi
og den iscenesættende teknik.
De tre repræsentanter fra
Tuukkaaq-Teatret byggede en ny
forestilling op omkring de tre sto-
re forestillinger Inuit, Nattoralik
og Uaajeerneq. Det var Makka
Kleist, der som festivalens optakt
udførte en part af Tuukkaaqs ar-
bejde. I det hele taget markede
Tuukkaq-Teatret sig meget
stærkt i denne sammenhæng.
Tuukkaaq-Teatret var en af de få
teatre, som har mulighed for at
arbejde professionelt. Kun tre af
de andre 15 grupper var i samme
situation. Deriblandt en gruppe
fra Australien, der pudsigt nok
havde præcist samme udviklings-
forløb som Tuukkaaq-Teatret —
bortset fra at den austalske grup-
pe arbejde med dans som ud-
tryksform. Den australske grup-
pe havde en støttekomite til at
hjælpe sig, så teatrets medlem-
mer udelukkende kunne koncent-
rere sig omkring at spille teater
uden samtidig at tænke på for
eksempel økonomien, der stjæler
megen tid i Fjaltring.
En bekræftelse
— Vi fik på denne festival for de
oprindelige folkeslags teatergrup-
per et nyt mod, siger Reider Nils-
son, Makka Kleist og Rasmus
Thygesen til AG. Festival var en
bekrætigelse på de ting, som vi
arbejder med i Fjaltring. Samti-
dig kunne vi se vigtigheden at at
arbejde professionelt med teate-
ret. Mange grupper manglede en
arbejdsform og en disciplin til at
opnå et bedre resultat. Sammen-
lignet med de øvrige grupper var
Tuukkaaq-Teatret længst frem-
me mod en stram og professionel
arbejdsform, og de øvrige grup-
per indså nødvendigheden af den-
ne arbejdsform. Tuukkaaq-
Teatrets form kan sagtens overfø-
res til andre lande. Og interessen
for Tuukkaaq-Teatret var på fe-
stivalen i Toronto så stor, at
Tuukkaaq besluttede at holde
»Åbent hus« for de skuespillere
fra disse grupper, som har lyst til
at medvirke i arbejdet i Fjalting.
Der var i Toronto endda skuespil-
lere, som var parat til at slippe,
hvad de havde i hænderne og tage
med til Fj alting.
Men modellen fra Tuukkaaq
har allerede bredt sig. For eksem-
pel kom der fra Guatemala en
gruppe på tre, som bruger nogle
af Reidar Nilssons ideer i deres
træningsforløb med at bruge
kroppen som det afgørende ud-
tryksmiddel. Denne gruppe kun-
ne imidlertid ikke vende tilbage
til Guatemala på grund af et mili-
tærkup. Dette forhold viste, at
mange grupper kun har teatret
som udtryksmåde i et land, hvor
der ikke er demonkrati.
Ny organisation
»Indigenious Theatre Celebrati-
on« var optakten til stiftelsen af
en sammenslutning af teatre fra
oprindelige folkeslag. Om to år vil
den nye organisation sandsynlig-
vis blive stiftet i Canada under
navnet »Indigenious Peoples The-
atre Association«.
Om to år skal der nemlig i Ca-
nada holdes en ny festival i lighed
med Toronto-festival for nylig. På
et forslag fra Tuukkaaq-Teatret
skal mødet om to år foregå under
titlen »Indigeous People Theatre-
Aussivik« altså et grønlandsk
ord, der på samme måde som an-
dre inuit-ord som kajak og anorak
vil indgå i et internationalt
sprogbrug! Om to år vil der sand-
synligvis blive nedsat en sekreta-
riat for »Indigenious Peoples The-
atre Association«, hvis opgave
blandt andet vil blive at udgive en
avis på engelsk og spansk om ak-
tiviteterne indenfor teatergrup-
per fra de oprindelige folkeslag, -urt.
22