Atuagagdliutit - 20.11.1980, Blaðsíða 10

Lars Emil Johansen efter forhandlingerne i Bruxelles:
Grønlandsk nej til en
laksekonvention hvis
kvoten ikke forhøjes
- Et ubetinget grønlandsk krav, at laksekvoten på
1190 tons forhøjes allerede fra sæsonen 1981, erklæ-
rer landsstyremedlemmet for erhvervsanliggender.
Grønland står meget fast
på kravet om, at den gælden-
de laksekvote fra 1972 på kun
1190 tons skal forhøjes fra og
med sæsonen 1981, siger
landsstyremedlem Lars Emil
Johansen til AG efter for-
handlinger med Canada og EF
i Bruxelles om en laksekon-
vention for Nordatlanten. —
Hvis vi ikke får kvoten forhøj-
et, så vil Grønland ikke tilslut-
te sig en laksekonvention. Og
så bliver der ingen konventi-
on, fastslår Lars Emil Johan-
sen.
— Der er tre hovedproblemer i
forhandlingerne med Canada,
fortsætter Lars Emil Johansen.
— Det ene er laksekvoten for
Grønland i de nærmeste år. Grøn-
land ønsker en kvote på 1700 tons
på årsbasis, og en stigende kvote
fra 1981 til 1983.
— Det andet hovedemne i for-
handlingerne er antallet af lakse-
kommissioner. Vi foreslår fra
dansk-grønlandske side, at der
bliver to, nemlig een for den nord-
vestlige del og een for den nor-
døstlige del af Atlanten. Canada
ønsker tre kommissioner.
— Det tredie hovedspørgsmål i
drøftelserne er det område, som
skal dækkes af konventionen. Her
har vi bl.a. fra grønlandsk side
sagt, at hvis vi skal akceptere det
canadiske forslag om tre kommis-
sioner, så skal konventionen rum-
me bestemmelser, der forpligter
laksens oprindelseslande til at la-
de sig underkaste international
kontrol i form af fangstbegræns-
ninger, miljøforanstaltninger
m.v. også ved floderne og deres
omgivelser.
De grønlandske argumenter
Lars Emil Johansen siger, at det
grønlandske krav om en højere
laksekvote underbygges med en
række argumenter:
— Vi har i forhandlingerne med
Canada henvist til den forbedring
af laksebestanden, der er sket
takket være den regulering, som
Grønland gik ind på ved IGNAF-
aftalen 1972 om en grønlandsk
kvote på 1190 tons. Og fra 1976
indstilledes alt laksefisken i
Grønland med undtagelse af
grønlandske fiskeres egne fang-
ster på de 1190 tons. Denne situa-
tion må og skal betyde en forhøjet
grønlandsk kvote fra 1981. Det
har vi meget kraftigt understreg-
et over for den canadiske forhand-
lingsdelegation, siger Lars Emil
Johansen.
Ikke lystfiskeri
— Et andet argument for højere

Nunaqarfiup isumalioqatigiissortaasa siulittaasuat Erik Røde Frederiksenip
meerai qimuttuarsullaqqissuupput, suli mikigaluarlutik. Sallersaavoq Panin-
nguaq tunorlersaavorlu Gunnar uppinnaveersaartilsisoq. (Ass.: Narsaq Foto).
Bygderådsformand »Erik Røde Frederiksens« Børnene børn er gode til at ride,
selvom de ikke er særlig gamle. Forrest ses Barnenguaq og bagerst hjælper
Gunnar ham med at holde balancen. (Foto: Narsaq Foto).
kvote er den vægtforøgelse, som
laksene opnår under deres ophold
i grønlandske farvande, og som
det canadiske fiskeri har fordele
af. Et tredie argument er laksefi-
skeriets betydning for grønland-
ske fiskeres økonomi. Der er jo ik-
ke tale om lystfiskeri.
En »politisk« kvote
— Jeg har i forhandlingerne un-
derstreget, at vi fra grønlandsk
side opfatter kvoten på 1190 tons
som en politisk dikteret kvote.
Der er ikke tale om en biologisk
underbygget kvote. Kvoten er
ekstremt lille i forhold til de fakti-
ske lakseforekomster i grønland-
ske farvande, og den har uden
tvivl den virkning, at laksebe-
standen er øget.
— Jeg har over for Canada un-
derstreget, at Grønland har et na-
turligt krav på at få andel i denne
forøgelse af laksebestanden, som
dels skyldes den lave kvote, dels
at vore uforurenede farvande gi-
ver laksen fine vækstbetingelser.
Revisionen i 1977 udeblev
— Jeg har også anført, at det var
en forudsætning, da IGNAF-afta-
len om de 1190 tons blev indgået i
1972, at den skulle revideres se-
nest fem år efter, altså i 1977. År-
sagen hertil var netop, at man
skulle vurdere reguleringens virk-
ninger i retning af øget laksebe-
stand. Men reguleringen skete ik-
ke i 1977.
Lars Emil Johansen tilføjer, at
han har gjort de canadiske for-
handlere opmærksom på, at der i
Grønland er gjort en betydelig
indsats for at forbedre kontrollen
med laksefiskeriet. — Jeg har op-
lyst canadierne om, at de på den
baggrund kan være sikre på, at vi
vil overholde de aftaler, vi indgår.
Det er jo også i Grønlands inter-
esse at beskytte laksebestanden.
Senere sæson-start?
— Fra grønlandsk side er vi ind-
stillet på at overveje en senere
start på laksesæsonen, hvis det
kan få forhandlingerne med Cana-
da til at glide bedre. Det kan bety-
de, at der inden for den samme to-
tale vægtkvote fanges færre laks,
fordi de er større.
Invitation til
fiskeriministeren
— Den canadiske forhandlings-
delegation var mødt op i Bruxel-
les med et ganske bestemt poli-
tisk mandat. Derfor var man ikke
istand til at sige, hvorvidt vores
forslag kan akcepteres. Men cana-
dierne gav udtryk for tilfredshed
med at kunne forhandle direkte
med »den grønlandske premiermi-
nister og fiskeriministeren« som
vi blev tituleret. Vi gentog invita-
tionen til Canadas fiskeriminister
om at besøge Grønland. Vi er
nemlig ret sikre på, at vi kan enes
om en fornuftig konvention, hvis
Canada får mulighed for indsigt i
de faktiske forhold omkring lak-
sefiskeriet i Grønland, siger Lars
Emil Johansen.
Direkte forhandlinger
Canada-Grønland
Drøftelserne om laksekonventio-
nen fortsætter nu i en arbejds-
gruppe, der holder næste møde-
række i Canada i begyndelsen af
1981. Lars Emil Johansen siger,
at man fra grønlandsk side har
udtrykt ønske om direkte for-
Lars Emil Johansen: — Canadami aali-
sarnermut kiffartuussisoq (fiskerimini-
ster) nunatsinnut toqqaannartumik isu-
maqatiginiarniarlugu qaaqquarput.
Lars Emil Johansen: — Den canadiske fi-
skeriminister inviteret til Grønland til di-
rekte forhandlinger.
handlinger med Canada, eventu-
elt en forhandling med den cana-
diske fiskeriminister. Fra dansk
side er man indforstået med den-
ne fremgangsmåde. -h.
naitsumemit
■ Ajutoorujussuartoq: — Nu-
kappiaraq 13inik ukiulik ajutoo-
rujussuarsimasoq maanna Sisi-
miunit Qallunaat nunaanni nap-
parsimaviit arlaannut nuunneqar-
simalerpoq. Isimigut annertuu-
mik ajoqusersimavoq pinnguar-
nerup naakkittaatsuliornermik
taaneqarsinnaasup kingornagut.
13inik ukiulik peqatiminik mar-
lunnik ilaqarluni supisakkamik
sullulimmik pinnguarsimavoq.
Supisakkamut naqquliuttarsima-
vaat sikaritsip kimmivillip kim-
mivia qilertip kappoqqutaanik
nuulerlugu. Nukappiaqqat supi-
sagaq atorlugu imminnut pinnaa-
terujussimapput. Taamaaliorner-
minni 13inik ukiulik isimigut eq-
qorneqarsimavoq.
Sisimiuni pinerluttaalisitsisut
meeqqat inersimasullu pinngu-
aammut tamatumunnga sakkor-
tuumik inerteqquteqarnissamut
kaammattorpaat.
psh
■ GTO-p siunissaa. — GTO-p
1979-imut nalunaarusiamini siu-
nissami Kalaallit Nunaanni nam-
minersornerusumi suliassani ilaa-
tigut ilanngussimavai. 1984 tikil-
lugu suliassat ikiliartorpiassan-
ngillat. 1984-illu kingorna sulias-
sat GTO-p tigummiai ikileria-
ngaatsiartussatut ilimagineqar-
put. 1980-ikkulli naaneranni naa-
lagaaffiup atortorissaarutitigut
Kalaallit Nunanni ingerlatsinera
GTO-mik suliassaqartitsisussa-
tut ilimagineqarpoq. Tamakku pi-
ngaarnersarissagunarpaat GTO-
it sammineqartussaq: nukissior-
neq — tamatumani ermup nuki-
nganik iluaquteqarnq ilanngullu-
gu — kiisalu nalunaarasuartaate-
qarneq.
■ GTO-p isertitai 973 miliuuni-
upput. — GTO-p 1979-imi ani-
ngaasat isertitai 973 miliuuniup-
put. Tamanna 1978-imut naleqqi-
ullugu akit aalajangersimasut
tunngavigigaanni 10 procentimik
qaffariarneruvoq. Sanaartorner-
mut tunngasut suliarineqartarne-
ranni qaffaat 23 procentip mis-
saaniippoq. Tamatumunnga nas-
suiaatigineqarpoq naalagaaffiup
sanaartortitaasa aningaasaler-
sornerat annerusoq suliassiissuti-
gineqarsimammat. Kiisalu tama-
tumunnga ilanngullugu GTO-p
naalagaaffiup sanatitarinngisaa-
nik aqutsisutut suliassanik an-
nertuunik sanatitsisunut nakku-
tilliisinneqarsimammat.
9

Niuernermut nakkutilliisoqarfimmi misissuisitat puiaasaaqqat aserorterneqartarnissaannik periaasissat paasiniassavaa. Pe-
riaasissaqarluarpoq. Titartaasoq: Svend Møller.
En studiegruppe under Handelsinspektoratet skal undersøge mulighederne for at få destrueret engangsflaskerne. Der er
mange muligheder. Tegning: Svend Møller.
10