Atuagagdliutit - 20.11.1980, Blaðsíða 28

AG
TUNUA
Oodaaq Qeqertaa
nunarsuarmi nunat
avannamut isorlersaat
Oodaaq tassa angalatooq avanersuarmioq Qala-
sersuarmik avannarlermik tikitseqqaartunut ilaa-
soq.
POSTBESØRGET AVIS
STATSBIBLIOTEKET
UNIVERSITETSPARKEN
8000 ÅRHUS C
1978imi aasakkut nunap assiliortut Pearyp nunaani ilisimasassarsiornerminni qeqertaq 1400 meterinit Kaffeklubben Ømit ungasit-
sigisoq nassaaraat. Qeqertaq Kalaallit Nunaata — taamalu nunarsuup tamarmik avannarpasinnersaraa. Assimi takuneqarsinnaa-
voq Kaffeklubben 0 tunorliullunilu nunavik.
Under opmålingsarbejde i Pearyland i simmeren 1978 fandt en ekspedition fra Geodætisk Institut en ny 0 omkring 1400 meter
fra Kaffeklubben 0. Den nye ø er Grønlands — og dermed verdens — nordligste punkt. Billedet viser den nye ø med Kaffe-
klubben 0 og fastlandet i baggrunden.
Oodaaq 0 - Verdens nordligste ø
- er et nyt navn på kortet
Polareskimoen Oodaaq har fået opkaldt en bemærkelsesværdig ø efter sig.
Allattoq: Uffe Petersen
Kalaallit Nunaata — taamalu
nunarsuup tamarmi — avan-
namut isorpiaa maanna atser-
neqarsimalerpoq. Ateqarpoq
Oodaap Qeqertaa. Kalaallit
Nunaannut nunanik atsiisar-
tut aalajangeqqammerput qe-
qertaq taanna taama atserni-
arlugu. Atsiussaat tassaavoq
avanersuarmioq Todaaq. Oo-
daaq Pearyp (Piuli) Qalaser-
suarmut avannarlermukarne-
rani 1909imi pisumi ilaasima-
voq.
Matumannga allaatiginnittup
Geodætisk Institutillu Kalaallit
Nunaannut tunngasortaani sulif-
feqartup ingeniør K. Ekholmip
taama atserneqarnissaa siunner-
suutigisimavaat. Qalasersuarmut
ilisimasassarsiornerni Oodaaq qi-
mussillaqqissorsuulluni qimus-
sersaasarsimavoq. Tamanna at-
siunniarneqarneranut ilaatigut
pissutaavoq. Piulersuup Qalaser-
suarmut apissinnera pissuteqar-
poq avanersuarmiunit angalari-
aatsimik ilinniarsimaneranik, ta-
qussallu siuussorneqarnerini ava-
nersuarmiut qimussersitut ator-
neqartarsimapput. Avanersuar-
miut maanna puigugaasut arlaan-
naalluunniit nunap assingani at-
siunneqarsimanngilaq.
Oodaap Qeqertaa Kaffeklub-
benømit 1,3 kilometerinik avan-
narpasinneruvoq kitikannianiillu-
ni. Ukiualunnguit matuma siorna
ilisimaneqanngikkaluarpoq.
1978imi nunap assiliortut Peary
Landimut angalammata ilaasima-
vunga. Ilisimasassarsiornerup
siunertaraa nunap assiliornissa-
mut naatsorsuutinik pissarsinis-
saq nunarsuarmi nunap avannar-
pasinnerpaartaa nalunaaqutser-
niaatigalugu. Taamanikkut ilisi-
maneqavinngilaq Kap Morris Je-
sup imaluunniit Kaffeklubbenø
30 kilometerinik avannarpasinne-
rulluni kangisinnerusoq avannar-
lersaanersoq. 1960ikkj t ingerla-
neranni uuttortaanerit malillugit
Kaffeklubbenø nunarsuarmi a-
vannarlerpaatut uuttortarneqar-
simagaluarpoq. Sumiissusersior-
nissamut uuttortaanissamut nas-
sarneqarpoq atortorissaarut
»doppler«.
Taanna atorlugu qaammataa-
sanit radiop maligaasai atorlugit
ullut ikittunnguit ingerlaneranni
sumiissuseq uuttorneqarsinnaa-
sarpoq meterialunnguanit kuk-
kuffissaqarluni. Kaffeklubben
ømi atortorissaarut taanna ikkus-
sorniartillugu sikumi marraasori-
saraluara takuara. Misissornerul-
lugu paasivara qeqertaasoq. Nu-
narsuarmi qeqertat avannarler-
saat. Oodaap Qeqertaa ammalu-
jattuuvoq 30 meterinik silissusi-
lik meterinillu marlussunnguanik
portussusilik. Uuttortaanerit tul-
liuttut paasitippaat sumiissusia
tassaasoq avannarpasissuseq
83°40’32” kippasissuserlu
30°40’10”. Tassalu nunarsuarmi
nunap avannamut isua taama i-
nissisimavoq, Qalasersuarmit a-
vannarlermit 703 kilometerinik
kuj asitsigaluni.
Oodaaq inuusimavoq malugisa-
riaqartoq arlaleriarluni avaner-
suup eqqartorneqarnerani minin-
neqarneq ajortoq. Uisimasat ma-
lillugit 1878imi inunngorsimavoq,
taamaalilluni qeqertaa inunngor-
neranit ukiut lOOit qaangiuttut
nassaarineqarpoq. Piulersuup ul-
lorsiutimini Oodaaq eqqaasima-
vaa aprilip 27ani 1909mi, Taama-
nikkut ilisimasassarsiortut inger-
lalluareeqalutik Qalasersuarmit
Grant Landimut anngummata:
»Mamarliisoq sinnartoorsima-
gunarpoq, imaluunniit immaqa
nuliata naviillarneramiuk, taa-
maanngippat suli tikissimanis-
sarput ilimananngikkaluarpoq.«
Peter Freuchenip allagai malil-
lugit Uisaakavsammik toqutsisu-
mut Oodaaq aappaavoq. Uisaa-
kavsak taasarsimavaat Sallutoor-
suaq. Piulersuaruna ilagalugu A-
merikamiissimasoq, uteramilu i-
lami upperisinnaanngisaannik o-
qaluttuartalersimalluni. Ilaanni
Uisaakavsaap Oodaap ikinngu-
taata Sigdlup nulia arsaarinnissu-
tigisimavaa. Tamanna Sigdlumut
ingasappallaarsimavoq, ullullu i-
laanni pingasuullutik qajartora-
mik Sigdlup Uisaakavsak seq-
quumminik seqqorsimavaa tuiati-
gut attoqillaannarlugu. Uisaa-
kavsaap seqquunni piareerniale-
raa Oodaaq nangillugu niaquagut
aallaasimavaa. Kingorna Oodaap
Uisaakavsaap uillarnera Mequ
nuliartaarisimavaa.
Oodaap suli inuulluni Thulemi
mittarfiup sananeqarnera angu-
meraa. Oodaap tamakku takullu-
git tuloruseq inunnik misissuisoq
Jean Malaurie oqarfigisimavaa:
»Sabequt, timmisartoq, kusa-
naqaat nalunarlutillu. Kisianni
tupigusungaalersinngilaatigut, i-
lissi asingasunik amillit, atortus-
saateqarpusi atuagaateqarlusilu.
Uagut ilisimasaqarpallaanngila-
vut, kisianni sunik suliaqarsima-
nerluta nalunngilarput. Atortus-
saateqarata.« Oodaaq 1956imi to-
quvoq. Suli Kalaallit Nunaanni
eqqaamaneqarluarpoq.
Af Uffe Petersen
Grønlands — og dermed ver-
dens — nordligste landpunkt
er blevet navngivet og bærer
nu navnet Oodaaq 0. Sted-
navneudvalget for Grønland
har netop besluttet at opkal-
de øen efter den afdøde thu-
leeskimo Oodaaq, kendt for
din deltagelse i Pearys ekspe-
dition til Nordpolen i 1909.
Det er ingeniør Uffe Petersen,
nu Nuuk kommune, og ingeniør
K. Ekholm, Geodætisk Instituts
Grønlandssektion, som har fore-
slået øen opkaldt efter Oodaaq.
Forslaget er blandt andet begrun-
det med, at Oodaaq var en frem-
trædende slædekører på nordpols-
ekspeditionerne i begyndelsen af
dette århundrede. Pearys succes
skyldtes i høj grad, at han af eski-
moerne havde lært deres rejsetek-
nik og at han anvendte eskimoer-
ne som slædekørere ved udlæg-
ning af depoter. Ingen af disse
mange annonyme eskimoer er tid-
ligere blevet hædret med et navn
på Grønlandskortet.
Oodaaq 0, der er beliggende 1,3
kilometer nordvest for Kaffeklub-
ben 0, var ukendt indtil for få år
siden.
— I 1978 deltog jeg i Geodæ-
tisk Instituts ekspedition til Pea-
ry Land, fortæller Uffe Petersen.
Ekspeditionens formål var foru-
den at foretage geodætiske og
kartografiske observationer, at
bestemme verdens nordligste
landpunkt. På dette tidspunkt
var det uklart, hvorvidt Kap Mor-
ris Jesup eller Kaffeklubben 0,
ca. 30 kilometer mod øst, var
nordligst. De seneste målinger fra
60’erne tydede imidlertid på, at
Kaffeklubben 0 befandt sig nogle
få hundrede meter tættere på
Nordpolen end alt andet land her
på Jorden. Til positionsbestem-
melser anvendte ekspeditionen et
såkaldt doppler-instrument. Ved
modtagelse af radiosignaler fra
kunstige satelitter var instrumen-
tet efter få dages målinger i stand
til at bestemme positionen med
en nøjagtighed på få meter. Un-
der opstilling af doppler-
instrumentet på Kaffeklubben 0
observerede jeg på havisen mod
nordvest hvad jeg først troede
var en grusbunke, men som ved
nærmere efterforskning og et be-
søg på stedet senere på dagen vi-
ste sig at være en ø, verdens nord-
ligste ø. Oodaaq 0 er ca. 30 meter
i diameter og et par meter høj. Ef-
terfølgende beregninger har vist,
at Oodaaq 0 på positionen
83°40’32” N og 30o40’10” W er
verdens nordligste landpunkt,
703 kilometer fra Nordpolen, si-
ger Uffe Petersen til A/G.
Oodaaq
Oodaaq var en bemærkelsesvær-
dig person, som ofte omtales af
rejsende i Thule-distriktet. Ooda-
aq er så vidt vides født i 1878, Oo-
daaq 0 er således opdaget i 100-
året for hans fødsel. Peary citerer
Oodaaq i sin dagbog fra den 27.
april 1909, den dag da ekspeditio-
nen efter en hurtig og vellykket
hjemrejse fra Nordpolen ankom
til Grant Land:
»Djævlen må have sovet eller
haft vrøvl med sin kone, ellers vil-
le vi ikke være kommet hjem så
hurtigt.«
Ifølge Peter Freuchen var Oo-
daaq den ene af de to drabsmænd,
der dræbte Uvisakavsik, Den sto-
re Løgner. Uvisakavsik havde
lagt sig ud med de øvrige beboere
på bopladsen ved at fortælle de
utroligste historier fra sit ophold i
USA sammen med Peary en vin-
ter. På et tidspunkt røvede Uvisa-
kavsik en kone fra Oodaaqs ven,
Sigdlu. Dette blev for meget for
Sigdlu, som en dag, da alle tre var
på fangst i kajak, skød Uvisakav-
sik. Uheldigvis blev han kun truf-
fet i skulderen og Uvisikavsik
greb straks efter sin bøsse, men
inden han fik den frem skød Ooda-
aq ham i hovedet. Bagefter tog
Oodaaq Uvisakavsiks kone, Me-
qo, til hustru.
Oodaaq oplevede i sine sidste
år at se amerikanerne bygge
Thule-jpasen. Om mødet med den-
ne fremmede teknologi fortæller
Oodaaq til den franske antropo-
log Jean Malaurie:
»En motor, en flyvemaskine, de
er meget smukke og meget ind-
viklede. Men de imponerer os ik-
ke. I Hvide mænd, I har materiel
og bøger. Vi ved ikke så meget,
men vi ved hvad vi har udrettet.
Med ingenting.«
Oodaaq døde i 1956 og huskes
stadig af mange i Grønland.