Atuagagdliutit - 20.11.1980, Blaðsíða 12

AG
Kullur/Piorsarsiniassuseq
Peqatigiiffiup ukiunik 75inik ullorsiornerani
Chr. Berthelsen:
Peqatigiffik suli
pingaaruteqartunik suliassaqarpoq
— Suli nalunaarutissat tunngaveqarluartut, pitsaa-
sut upperisariallillu Qallunaat nunaanni pisariaqar-
tinneqarput.
— Ukiuni aggersuni aalajanger-
sartakkat Kalaallit Nunaanni aa-
lajangerneqariartuinnalersillugit
suli Qallunaat Nunaanni Kalaallit
Nunaat pillugu tunngaveqarluar-
tumik, pitsaasumik upperiumi-
nartumillu nalunaarsuusiortar-
nissaq pisariaqartinneqartussaa-
voq, nalunaarusiortarneq naa-
lakkersuinikkut isummanik asbi-
giinngitsunit aqunneqanngit-
soq, peqatigiiffiup Det Grøn-
landske Selskabip siulittaasuata
siornatigut atuarfeqarfimmut
qullersaasimasup Chr. Berthel-
senip peqatigiiffiup 75-inik ukio-
qalerluni novemberip sisamaan-
ni nalliuttorsiornerani oqalugiar-
nermini oqaatigaa. Ulloq peqati-
giiffiup inaani Arktisk Institut-
imi Hellerupimiittumi malunnar-
tinneqarpoq naapeqatigiissitsi-
nikkut.
Chr. Berthelsen nangippoq:
— Soorunami Det Grønlandske
Selskab nalunaarusiortarnermut
taamaattumut kisimi pisussaan-
ngilaq, peqatigiiffilli ukiorpassu-
arni taamatut ileqqoqarpoq suli-
assarlu ilungersuullugu aallunni-
arparput. Nalliuttorsiornitsinni
kissaaterput taamaattumik man-
naavoq: Pisussaaffitsinnik naam-
massinninniarnissaq, aammalu
manna tikillugu suliavut kisiisa
pinnagit aammattaaq suliassanik
allanik tigooraasinnaanissaq —
immaqa ilaatigut Qallunaat Nu-
naanni Kalaallit Nunaannilu sule-
qatissarsiortarluta.
Chr. Berthelsenip oqaatigitsi-
arpaa peqatigiiffiup atuagassiaa
»Grønland« ukiuni kingullerni
amerlanerujartuinnartunik pisar-
tagarineqalersimasoq. — Neriuu-
tigaarput uninnatik amerliartuin-
nassasut.
Nalaatsomerinnaanngilaq
Peqatigiiffiup oqaluttuassartaa
pillugu Chr. Berthelsen oqarpoq
pilersinneqarsimanera ukiut 75-it
matuma siorna nalaatsornerW
nakkut pinngitsoq. — Ukiut hun-
norujukkaat nikinneranni iluar-
saanerit Kalaallit Nunaannut
tunngasut pinissaat ilimanarsisi-
mavoq, naalakkersuinikkut, inuu-
tissarsiornikkut kiisalu piorsarsi-
massutsikkut.
— Naalakkersuinikkut kiinneri-
artarfissat nutaat, kommuneråd-
it landsrådillu pilersaarusiorne-
qarsimapput, ilageeqarnermut
atuarfeqarnermullu inatsit nu-
taaq 1905-imeersoq akuerineqar-
simavoq. Kalaallit Nunaminni an-
nerujartuinnartumik peqataaler-
nerat malunnarsiartorsimavoq.
Ulluni nutaani taallatigut saq-
qummiisarnerit malunnarsilersi-
mapput.
Naalagarsuarnut
siunnersortaasoq
— Peqatigiiffik Qallunaat Nu-
naanni Kalaallit Nunaanni taa-
manikkut ajornartorsiutaasut pil-
lugit oqallittarfittut atulerpaat.
Inuit kalaallit akornanni pissutsi-
nik ilisimannilluartut peqatigiif-
AlikutagssiaK
atuagagssiaK januarime 1981-ime sarKumemsaoK.
ilångutagssérusugtut kingusingnerpåmik
ilångukumassatik decemberip 22-ane
nagsiusimåsavait.
fik taamanikkut Naalagarsuar-
nut ataasiakkaatigut siunnersor-
taasarsimavoq.
Chr. Berthelsenip taavai apeq-
quterpassuit Kalaallit Nunaan-
nut pingaaruteqarluinnartut pe-
qatigiiffimmi oqallisaasarsima-
sut. Soorlu inatsisit nunatsinnut
atortuulersussat akuerineqan-
nginnerini oqallissutigineqartar-
neri soorlu 1925-mi 1950-imilu
inatsisissat kiisalu namminersor-
nerulernissamut inatsisissat
1978/1979-imeersut.
Peqatigiiffiup atanini tamaat
akuttunngitsumik ilaasortani
ukiumut arfinillit arfineq marlori-
arluni katersortittarsimavai.
1952 tikillugu peqatigiit ukiumut
nalunaarusianik saqqummersitsi-
sarput. 1952-imit atuagassiaq
»Grønland« akuttunngitsumik
saqqummersinneqartalersima-
voq. — Peqatigiit aamma immik-
kut ittunik saqqummiussaqartar-
simapput. Taamaattut 24-at uki-
aq manna septemberimi saqqum-
merpoq tassaalluni Frederik Niel-
senip atuakkiaa »Tuumarsi« qal-
lunaatut, Chr. Berthelsen oqalu-
giarnermini taama oqaluttuar-
poq. -h.
Bllllllll
Peqatigiiffiup ullorsiortup siulittaasua
Chr. Berthelsen.
Formanden for det jubilerende selskab,
Chr. Berthelsen.
Chr. Berthelsen ved 75-års-jubilæet:
»Det Grønlandske Selskab«
har stadig vigtige opgaver
— Der er fortsat brug for saglig, kvalificeret og
troværdig oplysning om Grønland i Danmark.
— Der vil i de kommende år,
hvor beslutningerne i stigen-
de omfang træffes i Grøn-
land, fortsat være behov for
en saglig, kvalificeret og trov-
ærdig oplysning om Grøn-
land, en oplysning på tværs
af forskellige politiske opfat-
telse, fastslog formanden for
Det Grønlandske Selskab,
fhv. skoledirektør Chr. Be-
rthelsen, på selskabets 75 års
dag den 4. november. Dagen
blev markeret med en recep-
tion i selskabets lokaler i Ark-
tisk Institut, Hellerup.
lelov var netop vedtaget i 1905,
og hos den grønlandske befolk-
ning sporedes et voksende enga-
gement i egne anliggender. Den
nye tids digtning begyndte at gø-
re sig gældende.
Rådgivende for Grønlands
Styrelse
— I Danmark blev Det Grønland-
ske Selskab et forum for drøftelse
af tidens problemer i Grønland.
Det var folk med stor indsigt i
grønlandske forhold, der mødtes i
selskabet, der fungerede som råd-
givende for den daværende Grøn-
landske Styrelse i enkelte tilfæl-
de.
Chr. Berthelsen nævnte, at
mange spørgsmål af vital betyd-
ning for Grønland er drøftet i Det
Grønlandske Selskab, f. eks. i mø-
dearrangementer for vedtagelse
af vigtige grønlandslove som lo-
vene af 1925 og 1950 samt hjem-
mestyrelovene i 1978-1979.
Selskabet har gennem hele sin
levetid regelmæssigt samlet med-
lemmerne til møde 6-7 gange år-
ligt. Indtil 1952 udgav selskabets
årsskrifter. Efter 1952 er tids-
skriftet »Grønland« udkommet
regelmæssigt. — Selskabet har
også udgivet særskrifter lejlig-
hedsvis. Nr. 24 i rækken udkom i
september i år, nemlig Frederik
Nielsens roman »Tuumarsi« på
dansk, oplyste Chr. Berthelsen i
sin jubilæumstale.
-h. ■
atuagkiortut pejcatigft
ukiut tatdlimångorait
AlikutagssiaK januarime samu-
memigtugssatut piarérsautigine-
KarpoK. normo oktoberime samti-
mersoK soKutigineKardluarsima-
vok, allkutarineKarsinaussutdlo
allkutarineKarsimanere Kularnå-
ngiluK tåssa ImersorniagagssaK
suliagssatdlo avdlat mardluk a-
merdlastinit akineKarsimangma-
ta.
Allkutagssiap imarigsårdlune
samtimernigssånut atuartartoK
agdlagtartordlo kinalunit aki-
ssugssaoKatåuput. agdlautiging-
nigtartut agdlagkamingmik nag-
sitsivigissångigpatigut imagssa-
Kångilagut. taimåitumik owalug-
tuat, onaluasåt, ersinartulersså-
rutit, isumaliutersstitit, singnag-
tulerssårutit, uvdluvtine pissar-
tunut emarsautersstitit, piniarni-
lerssårnerit, tivsinartulerssårutit
avdlarpagssuitdlo tamaisa Kuja-
rukumavavut. tåukua saniatigut
titartaissartut Kinuvigåvut titar-
tagkanik ilångussagssanik nag-
sitsiniamuvdlugit.
imåipoK AlikutagssiaK sapingi-
ssamik kalåtdlit nangmineK sar-
Kurrussagåinik imaKarniartar-
poK. nugtigkat Kujarunartaralua-
Kissut sapingisamik kigdlilerniar-
simårtarpavut.
Allkutagssiamut januarime
sarKumerumårtumut ilånguniag-
kat decemberip 22-anut kigdle-
Karput. ilångussiniartoK kinalu-
nit nagsiussisinauvoK tinga: Ali-
kutagssiaK AG, box 39, 3900 Nu-
uk. agdlagtauseK sordlerdlunlt a-
torneKarsinauvoK. åmigssuissut
sivnerdlugit.
Hans A. Lynge.
AlTkutagssiaK kingugdleK taijna sarKaxar-
POK.
Chr. Berthelsen tilføjede:
— Det Grønlandske Selskab
har naturligvis ikke eneret på et
sådant oplysende arbejde, men
selskabet har mange års tradition
herfor, og vi tager opgaven alvor-
ligt. Vores jubilæumsønske må
derfor være, at selskabet kan leve
op til vore forpligtelser, og at vi
må videreføre ikke blot det hidti-
dige arbejde, men også tage andre
opgaver op — eventuelt i samar-
bejde med andre instanser i Dan-
mark og i Grønland.
Chr. Berthelsen bemærkede i
den forbindelse, at selskabets
tidsskrift »Grønland« har fået sti-
gende abonnementstal i de senere
år. — Vi håber, at tendensen fort-
sætter.
Ingen tilfældighed
Om Det Grønlandske Selskabs hi-
storie sagde Chr. Berthelsen, at
det ikke var en tilfældighed, at
selskabet blev oprettet for 75 år
siden. — Netop begyndelsen af
det 20. århundrede var en tid,
hvor der varsledes reformer i
Grønland både politisk, erhvervs-
mæssigt og kulturelt.
— Oprettelse af nye politiske
organer, kommuneråd og lands-
råd, forberedtes, ny kirke- og sko-
nunavtine atuagkiortut peKati-
gigfiat ukiut tatdlimångordlugit
intivigsiorpoK sapåtip aktinerane
kingugdlerme. ukiune tåukunane
peKatigigfik agdliartupilorsima-
vok autdlarKåumut Kulingiluåi-
narnik ilaussortaKarsimagaluar-
dlune mana 70 patdligdlugit ilau-
ssortaKardlune.
ukiunik tatdlimånguineK ma-
lungnartiniardlugo katerisimaor-
nerme agdlagartamik kussanar-
tumik tunineKarpoK peKatigig-
fiup ataminåumik ilaussortamå-
va Hans Lynge. AKigssiaK Møller
OKauseKarpoK ataminåumik ilau-
ssortångortitsinermut pissutau-
ssut emartordlugit. Hans Lyngi-
lo kivdligtisimavdlune Kujåssute-
KarpoK.
peKatigigfiup kajumigsautitut
ukiumortumik ttinititagai 500 kr-
nik anigaussartagdlit ukioK måna
tugtineKarput peKatigigfingmut
ikititdluarsimassup Thue Nielse-
nip uvigdlarneranut Pauline Niel-
senimut, kisalo peKatigigfingmut
ilaussortamut Otto Sandgreeni-
mut.
Thue Nielsenip atuagkiane Ki-
matå Kanigtukut samumertug-
ssauvoK.
Ole Brandt Danmarkimit tiker-
Kåmerdlune apussivoK Danmar-
kime atuagkiortut peKatigfgfiata
infivdluamtissutånik nalunaer-
dlunilo 69.000 kr. peKatigigfing-
mut ttinitineKartut Danmarkime
peKatigigfingmit. tåuko tåssåu-
put danskit atuagkiortuisa suliai-
sa nunavta radiuane autdlakåti-
neKarneråne akiliutaussut agfait-
månilo peKatigigfik ukiut tamai-
sa aningaussanik tåssånga pisså-
saoK.
Thomas Frederiksenip atuag-
kiane tusåmaneKaleKissoK peKa-
tigigfingmut ttinitipå neriorssuiv-
dlunilo avdlattitaoK OKausertag-
dlit tikiuteriarångata ttinitineKar-
tåsassut.
Julut
12