Atuagagdliutit - 02.12.1981, Síða 23

tikågugdlit mardluk
inungnut 100-inut
nunanarfingme måne asiutitsingisåinarpugut
Tinikkiartornera atorluarniarpaat tikaagulliup pilalernerani, taamaat-
tumik aallartinniapallapput tinilivinnginnerani.
Det gælder om at udnytte tidevandet, når der skal flænses hval, så man
begynder allerede i vand til livet for at få så lang flænsetid som muligt.
ingerdlagama åssiliartordlunga,
pissorssuarnut akuliupunga. tikå-
gugdlit sapingisamik tivfarneKar-
tugssåuput. kikutdlo pisinau-
jungnartut amussiniaKatåuput —
uvanga ilångutdlungåtaoK.
OKarfigineKarpugut pilakatår-
Kuvdluta — utagssåinarmik pina-
ta namagissånguavtinigdle. tai-
maingmatdlo erøanaersånguar-
pugut. tassaname måne Kanigtu-
kut kågtOKarungnarpa.
uvaligå tusarnåravko mar-
dlungnik tikågugdligtOKarsima-
ssok sujugdlermik nikatdluat-
dlamåraluarpunga, emarsarama:
inuit 100-inait tikågugdlit mar-
dluk nenåt Kanon pisavåt? isuma-
Karaluaramame neKe taima agti-
gissoK nungusinåungikigput.
sunauvfale taimåingitsoK. Nar-
ssamut neKaerniartoKaraluar-
poK, taimailiorsimångikaluarpa-
talunitdle tåssana asiutitaKarto-
Karsimåsagaluarpa. tikågugdlit
neaåt ukiumut perKumausiarine-
KarpoK. perKumausianume ag-
dlåt autdlamautåinauvdlune. må-
nime K’agssimiune nerrerigsu-
gavta.
K'agssimiut sap. ak. 9.
Siullermik piniartoq marlunnik
niisassimalluni tikiuppoq, mat-
tattaalu tamorasaariat misilin-
ngitsuunngilaat.
Forst kom en fanger med to mar-
sw'n, og den tynde, lækre mattak
blev delt ud til højre og venstre.
Fra bygdedagbogen:
9. uge.
* Qassimiut er vi fuldstændig fri
for de ærgrelser, man kender fra
slagterbutikken eller fra super-
markedernes frysediske, når man
får lyst til et lille stykke kød til af-
ten — ærgrelserne over de » blan-
dt e-af-til-skindet-priser«, som ken-
detegner alt spiseligt kød.
1 Qassimiut er der nemlig kød
nok. Vi vader bogstavelig talt i
kød. I sidste uge blev der skudt to
niarsvin og to sildepiskere på
samme dag. Vi hørte allerede på
niffelsalutten en sømil ude, at der
var noget særligt i gære, og på vej
ned til stranden var nyheden om
sildepiskeren allerede kommet til
nygden over VHF-radioen. Tre
nnndre både hjalp hinanden med
at slæbe den ene hval, og en stør-
fe kutter skulle komme noget se-
nere med den anden.
_ Det er en vidunderlig oplevelse,
når fornemmelsen af madrigelig-
ned breder sig fredfyldt ud over
nygden. Senere, da det var høj-
lande, og jeg var gået over for at
fotografere i den bugt lidt fra
nygden, hvor hvalflænsningerne
normalt finder sted, blev jeg plud-
selig en del af begivenheden. Hva-
igdloKarfingne pisiniarfigssuit
Kerititsivinit neninik igdlingnar-
torsiordlune akerssuisa unigfigi-
neKartarnerat naluvarput måne
K’agssimiune.
K’agssimiunime neKigssailatsi-
ngeKaugut. ilame nerdt tugdlårf-
nangajagpavutdlunit. sapåtip a-
kunera kingugdlen mardlungnik
nisagtoKarpoK mardlungnigdlo
tikågugdligtoKardlune uvdloK a-
tauseK. sule ungasiartut erirarpa-
lungnerinit påsivarput angisumik
pissaKartoKarsimassoK, sigssa-
mutdlo aternerinavtine tikågug-
dhgtOKarsimanera tusarneKarér-
simavoK radiuarnatigut. tikågug-
dliup åipå umiatsåt angingitsut
pingasut uigulerigdlutik kaligpa-
ngoK. åipålugOK pujortulémat
angnerssåta erininångitsoK tikiu-
tugssauvå.
nuåneKaoK påsivdlugo arsine-
KartugssångortoK. kingusingne-
russukut ulingmat kangerdliuma-
ninguamutdlo pilagfiussartumut
lerne skulle så højt op som mu-
ligt, og der blev brugt al den ar-
bejdskraft ved slæbetovet — mig
indbefattet.
Vi fik så at vide, at alle kunne
hente det kød de havde brug for
— og ikke kun til næste dags mid-
dagsmåltid, men til længere tids
forbrug. Så nu blev der proviante-
ret. Kød blev lagt ud til tørring el-
ler pakket til fryserne. Her kom-
mer ingen til at sulte.
Da jeg om eftermiddagen hørte
om de to hvaler, der var skudt,
blev jeg i grunden lidt trist til mo-
de. For hvad skulle en lille bygd
på godt 100 mennesker stille op
med to sildepiskere. Vi kan da
umuligt spise to hvaler. Troede
jeg. . .
Men det kan vi altså. Ganske
vist blev der også solgt noget kød
i Narssaq, men selv uden det hav-
de der ikke været meget tilbage
til ravnene. Sildepiskerne blev
vinterforråd. Ja, faktisk kun be-
gyndelsen til det. Der er en god
appetit her i Qassimiut.
Lø betræningen
For nogle uger siden skrev jeg i
»Bygdedagbogen«, at jeg hver
dag splintrer rundt på øen i træ-
ningsdragt og løbesko (»nattøj og
sutsko« som en ven lidt sarka-
stisk udtrykker det). Jeg kom til
at forskrække en dame ved at
overhale hende, mens hun plukke-
de bær, og det var det, jeg skrev
om. Men nu er der flere, der me-
ner, jeg skylder en nærmere for-
klaring på denne mærkelige inter-
esse, og det skal jeg gerne give:
I juni løb jeg i Danmark et
marathon-løb og blev så grebet af
det, at jeg gerne vil prøve igen til
næste år, men helst med lidt be-
dre resultat. Derfor skal der træ-
nes, og det er det, jeg prøver på
her.
Men det er ikke let. Det eneste,
der med nogenlunde rimelighed
kan kaldes en vej, er det traktor-
spor, som Marius bruger, når han
kører rundt efter affaldssække.
»Vejen« er vel 200 meter lang, og
jeg kan tydeligt se for mig, hvil-
ken morskab det kunne blive for
bygdens øvrige befolkning, hvis
jeg skulle »piske« frem og tilbage
her 100 gange om dagen. Så det
gør jeg ikke.
Til gengæld farer jeg altså øen
rundt med risiko for brækkede
ben og forstuvninger. Og det hå-
ber jeg så, man vil bære over med.
Endelig
Vandledningen er repareret og
pumpen sat op. Mange er glade,
for det sparer os for en kolossal
masse slid og slæb.
Venlig hilsen
Jens Brønden.
arpagdlune sungiusarneK
sapåtit akunere Kavsinguit matu-
ma sujornagut agdlagpunga uv-
dlut tamaisa arpagdlunga sungiu-
sartardlunga (singuserdlugagOK
isersimaserdlungalo ateraussa-
nik, ikingutivta ilåta nuiasårdlu-
ne sordlo OKautigigå). arnat nu-
niagtut ilåt tupagtisimavara, u-
vavnut maligsorisimagame. ta-
månalo ernartorpara. aperineuar-
taramale suna pivdlugo arpagtar-
tunga navsuiautenalåsaunga:
junime avalagsimatitdlunga
penatausimavunga ungasigsu-
mut arpaliutunut. åipågo pena-
taomigkusugkama angussarig-
sårnerunigssara sujorniusimava-
ra. taimåitumigdluna sungiusar-
tartunga.
ajornaitsungilardle taimailior-
nen. avKUsinermik taineKarsinau-
ssutuaK, tåssa traktorip igdlerni-
gå, Mariusip avKutigissartagå
pugssiat ereagkanik imagdlit igi-
kiartorångamigit. avnusinissaK
tåuna 200 meterinik takissuseKa-
runarpoK, takordlorsinauvaralo
nunarnativut Kanon Kuiasugtigi-
sassut tåuna uvdlormut 100-riar-
dlunga uteKåtårfigisaguvko. tai-
måitumigdlo taimailiortångila-
nga.
Kenertardle kaujatdlagdlugo
arpagtarpunga måssa napisi-
nauvdlunga uminåiutitsinaugalu-
ardlunga. neriugpungalo igpigine-
Karpatdlåsananga kisalo. erv-
ngup avKutå iluarsinenarpoK
pumpilo atulerdlune. KujanaKaor-
dlume imertartornigssarssugalu-
aK pissariaerungmat.
iWngutingnersumik inåvdluar-
Kussivdlunga
Jens Brønden
100 mennesker
spiser to hvaler
Vi levner intet til ravnene her i bygden
Atuagagdliutit
23