Atuagagdliutit - 03.02.1982, Blaðsíða 7
kapisilingnik
perortitsivik
nanavtine taimåitoK sujugdleK tåssa igdlo,
sananeKartugssaK Nungme imeKarfiup ernåne.
kommunine avdlane åma soKutigineKartoK
kapisilingnik misiligaineK
aUssamut Nungme sananeKåsaoK
åUnavtine kapisilingnut perortit-
siyigssaK sujugdleK. tåssa igdlo
u kvadratmeterinik angissuse-
KartugSsaK. tåuna inigssineKå-
aa°K imeKarfiup tatsip erKånut
°rKavigssålo akuerssissutigine-
KarérpoK. tatsip erKånut inigssi-
neKarniarmat pissutauvoK erv-
nSup akussåungitsup kigdlinga-
^aigssamik kigsautenarneK.
En lakselarve.
kapisilingnik tukertitsiniarneK
Nordisk Ministerrådip aningau-
ssalivfigisså kommunenit avdla-
nit åma soKutiginenarpoK. tamå-
na påsinarsivoK kommunet kå-
tuvfiånérsut Nungme atautsimi-
neråne sapåtip akunerane kingug-
dlerme. OKautiginenarpoK Påmi-
ut K’aKortordlo piukunardluartu-
ssut taimatut misilinigssamut.
kuit pingasut peKalersut
manåkut kapisilingnik tukertitsi-
niardlune misilineK nunavtine
pernautåungilaK. misilineK sujug-
dleK pivoK ukiut 25 matuma su-
jornagut fiskeribiolog Jørgen
Nielsen åma aulisagkanik misig-
ssuivfingme pissortaK Jens
Kreutzmann nussingmata kapi-
sigdlit suåinik 6.000-inik Norge-
mit pisiarineKarsimassunik, Nup
kangerdluanut. åipåguane suait
100.000 tunissutisiarineKarput
Canadamit, nunenarputdlo åssi-
gingitsunut pingasunut, tåssa
Natsigdlip kugssuanut Nup Akia-
ne, Enalungnut K’aKortup ernå-
ne ama Iluata kuanut Narssap er-
Kåne.
Grønlands første
»»dambrug«« opføres
yet bliver et hus på 60 kvadratmeter ved vandsøen
1 Nuuk. Også interesse i andre kommuner for
lakseforsøget
^*1 sommer opføres i Nuuk Grøn-
ands første »dambrug«. Det er et
nus på 60 kvadratmeter til ud-
vaskning og opfostring af lakse-
yngel. Det skal placeres ved den
Samle vandsø og bebyggelsesud-
^alget har godkendt grunden,
placeringen ved vandsøen skyl-
nas ønsket om at udnytte vand,
aer ikke er tilsat klor.
Lakseforsøget, som finansieres
V Nordisk Ministerråd, omfattes
Ved interesse af andre kommu-
n®r- Det kom til udtryk under
kommunal landsforeningens mø-
f*e i Nuuk i sidste uge. Frederiks-
nab og Julianehåb nævnes såle-
nes som velegnede til det formål.
Tre elve fik laks
I et igangværende forsøg med
akseyngel er ikke det første af sin
art i Grønland. Det første fandt
sted for 25 år siden, da fiskeribio-
log Jørgen Nielsen og laboratirie-
bestyrer Jens Kreutzmann udsat-
te 6000 lakseyngel, der var købe i
Norge i Godthåbsfjorden. Året ef-
ter fik man 100.000 lakseæg for-
æret fra Canada. De blev udsat
tre steder, nemlig Natsillip Kuus-
sua i Nordlanet, Eqaluit ved Juli-
anehåb og Iluata Kuua ved Nar-
saq.
I dag er der laks ved de tre ste-
der. Det er tegn på, at laksen yng-
ler i disse elve, hvor yngel blev ud-
sat for 25 år siden.
Eneste ynglested
Konsulent Jens Kreutzmann,
som gennem årene har beskæfti-
get sig meget med laks i Grønland
siger til AG, at der er flere elve på
kysten, hvor laksen findes. Iser-
siutillit Kuuat ved Qussuk i Godt-
håbsfjorden er et yndet sted for
skællaks, og der er laks i en elv i
Frederikshåb distrikt. Men trods
flere års undersøgelser har man
aldrig konstateret lakseyngel i
disse elve.
Kapisigdlit elven er den eneste
i Grønland, hvor naturlig udklæk-
Jens Kreutzmann kapisigdlit suåinik nussuissoK ukiut 25 matuma
sujornagut.
Jens Kreutzmann udsætter lakseyngel for 25 år siden.
uvdlumikut tåukunane pinga-
sune kapisileKarpoK. tamåna ta-
kussutigssauvoK kungne tåuku-
nane kapisigdlit suvfissalersima-
ssut tukertartunik, tåssa ukiut 25
matuma sujornagut nussinerup
kingunerissånik.
suvfissarfituaK
konsulent Jens Kreutzmann uki-
ut ingerdlaneråne kapisilingnut
tungassumik angnertorujugssu-
armik suliaKarsimassoK AG-mut
ning af lakseyngel finder sted.
Jens Kreutzmann fortæller, at
der er flere udklækningssteder i
Kapisigdlit elven. Der er også go-
de forudsætninger derfor. Elven
er ikke så kold som andre elve
langs kysten. Der er flere sam-
menhængende søer, og vandet er
meget længe om at blive koldt.
Nemt at praktisere
1 dag yngler laksen flere steder i
Grønland. Men stammelaksen
vokser langsommere og bliver ik-
ke så stor som laks andre steder.
Op til 95 pct. af den udklækkede
lakseyngel går til grunde i søerne
i inden den når frem til havet.
Og det er for at hjælpe naturen
lidt, at man har startet forsøgene
med udklækning. I bassiner med
næringstilførsel i opvarmede rum
vokser lakseyngel meget hurtige-
re end i de grønlandske elve og sø-
er. Og når de når en passende
størrelse udsættes de.
Jens Kreutzmann venter sig
meget af det igangværende for-
søg. Det er ikke så svært at sætte
det i gang. Andre lande som Ca-
nada og Island har praktiseret
det gennem mange år og der fin-
des udførlige instruktioner om
udklækning og pasning af lakse-
yngel. 1 Danmark har man kon-
strueret et bassin, som vil være
velegnet til de grønlandske for-
hold. Det er ikke stort og nemt at
rense. Julut
onarpoK sinerissame kuit ardlag-
dlit kapisilingnit majorfigineKar-
tartut. Isersiutigdlip kuat Nup
kangerdluane KugssungmitOK
kapisigdlit majorfingnåråt åmale
kapisileKarpoK kungme Påmiut
ernåne. ukiutdle ardlagdlit misig-
ssuineKartarsimagaluartOK kung-
ne tåukunane kapisigdlit suvfi-
ssarsimanerånik påsissaKartoKå-
ngisåinarpoK.
Kapisigdlit kuat nunavtine ki-
siartauvdlune kapisilingnit suvfi-
viussarpoK. Jens Kreutzmann
OKalugtuarpoK kapisigdlit kuåne
suvfissarfit ardla Kartut. tagpav-
namigOK ama piukunaKigame,
kuk sinerissame avdlaningarnit
nigdllngineruvdlune, tasenardlu-
nilo ardlalingnik, taimalo imertåt
nigdlertiaitdlune.
suliariuminartoK
uvdlumikut kapisigdlit suvfissar-
put nunavtine kungne ardlaling-
ne. månile kapisigdlit agdliartor-
nerat avdlanut nalerKiutdlugo
arrfneruvoK nunavtalo nangmi-
neK kapisilé avdlanisut agtigiler-
neK ajorput. tukertunit 100-nit
95-it toKUSsarput imånut sisoria-
ratik.
taimaingmatdluna perortartut
amerdlisarniardlugit tukertitsini-
aineK autdlarnerneKarsimassoK.
imigkane inime kiagsagkanltune
tukertut nerdlersornenardlutik
paomutarineKardlutigdlo agdli-
artornerussaKaut tatsinitum-
ngarnit. angissusiatdlo nåmalerå-
ngat kungnut nuneKartarput.
manåkut misilineK Jens
Kreutzmannip agsut isumavdlu-
arfigå. taimailiornerme pissariu-
ngilaK. nunane avdlane sordlo Ca-
nadame Islandimilo ukiut ardla-
Kalersut taimatut tukertitsisso-
KartarsimavoK, taimailiornigssa-
mutdlo sukumissumik ilitsersuti-
nik penarpoK. Danmarkime imer-
sagaliortoKarsimavoK nunavti-
nut nalerKutumik. taimåitoK
angingilaK saligkuminartuvdluni-
lo. Julut
Atuagagdliutit
7