Atuagagdliutit - 03.02.1982, Blaðsíða 21

Hvad sker der med
vores sælskind?
Tiden er kommet, hvor vi må tage
v°re problemer med afsætning af
v°re sælskind i egne hænder. Det
Vl står overfor er en kampagne
j^°d køb af skind fra sæler — en
kampagne der er verdensom-
spændende og som har stor virk-
a*ng på EF. I EF kender de ikke
hverken sæler eller fangere. Og
hP har endnu intet reelt gjort ved
hollandske importforbud.
uertil kommer EFs forsøg på at
bitage sig kompetancen over sæ-
lerne — ligesom de har gjort ved
ij ene. Det vil vi kunne afvise.
Hvis Atassuts planer om at tigge
biskud til sælfangsten går igen-
jtem vil det derimod undertøtte
HPs krav. Det ville være en ulyk-
kalig situation for vore fangere,
hvis de blev solgt til EF på denne
^værdige måde. VI VIL ude-
nfor ef kunne føre en
POLITIK, SOM FÅR FOLK
VERDEN OVER TIL AT for-
stå, at vore sælskind
OERNE Må KØBES. Det arbej-
her vi faktisk allerede på — i sam-
arbejde med Greenpeace. Hvad
her reelt kan siges om EF og fan-
gerne er det, at ved en udmeldelse
af EF vil prisen på våben og am-
munition falde — og det vil støtte
apgerne øjeblikkeligt. UDEN EF
h AR FANGERNE BILLIGERE
{geler OG PATRONER -
£ET VIL KUNNE MÆRKES 1
hverdagen.
Hvad sker der med
boligbyggeriet?
Het er lykkedes Atassut at få
bikket boligbyggeriet ind i EF-
hiskussionen, uanset at EF ALD-
*UG HAR GIVET TILSKUD
IL BOLIGER. Der har ganske
v,st været nogle planer i EF om
aI man fremover skulle kunne
tilskud via regionalfonden.
Hen disse planer er ikke vedtaget
~~ °g vil ikke blive det med Dan-
hjarks godt vilje. Det vil nemlig
nye langt dyrere for Danmark,
v>s boligbyggeriet heroppe skal
■nancieres over EFs regionalfond
®nd hvis pengene kommer direkte
ra Statskassen.
. Lette har Ministeren for Grøn-
and bekræftet overfor Landssty-
r®t- Og heller ikke på dette punkt
u vi være med til at skabe pro-
lemer for Danmarks politik. BO-
LIGBYGGERIET HAR INTET
S?ED EF AT GØRE - DET ER
la sag mellem hjemme-
styret, KOMMUNERNE OG
uanmark.
^vad sker der med
. n sikkerhedsmæssige
^tuation?
jUtet nyt. Vi er fortsat i rigsfæl-
esskab med Danmark — og der-
bed i Nato. Og vi ønsker ikke at
abe nogen form for uro i den in-
rnationale sikkerhedsmæssige
gation. RIGSFÆLLESSKA-
LT MED DANMARK BLIV-
ANISA
nunavtine iUniarfit sugaluartutdlurut måna EF-imit tapwfigine-
Kartut EF-imit aninitsigut unigtineKarnaviångitdlat migdlisauv-
figineKarnaviarnatigdlumt. Landsstyrip taima pissohångingnig-
sså Kularnåruserérpå — sordlo atuagagssiame uvane takuneKar-
sinaussoK taimatut KularnårustneK aningaussartalerneKarsima-
VOK.
EF atuarfiliorsimavoK »Institut for erhvervsuddannelser i
Vestberlin«-imik taissamik. tåssane s u Us s u ti gi n eK arp ok EF-ime
inussutigssarsiormkut iUniartitsinerit tamarmik katiterneKar-
nigssåt åssigigsårnenarnigssåtdlo. uvagut kigsautigårput nang-
minérdluta iUniartitaunerit aKusavdlugit nanoK ato rfigs s ah artit-
sinerput nåpertordlugo. kigsautigigugko iUniartitaunerit Kalåt-
dlit-nunånit anuneiiåsassoK tauva EF-imut någgårtarianarputit.
emigssivdlutit NAGGARNIARIT— iUniartitaunerit ingerdlav-
dluåsassoK KulåkérneKarérsimavoK. iUniartitaunerit erKornenar-
nigssånik onalungnea tamarme asule er s isåri n e ruin a u v ok . såru-
nale inusugtortavta iUniartitaunigssåt Kulåkérsimas sariaKarpar-
put tåukume Kalåtdlit-nunåta siunigsså aKutugssåungmåssuk
— EF-ip avatåne.
Ingen uddannelser i vort land, som nu får EF-penge vil blive
stoppet eller reduceret ved vor udmeldelse. Landsstyret har ga-
ranteret for det — og som det kan ses her i bladet også sat okono-
mi bag garantien.
EF har lavet et »Institut for erhvervsuddannelser i Vestber-
lin«. Der arbejder man på at centralisere og ensrette erhvervsud-
dannelserne i EF. Vi onsker selv at styre og tilpasse vore uddan-
nelser så de passer til vores forhold Hvis du onsker at din uddan-
nelse skal styres fra Gronland må du stemme nej til EF. Du kan
trygt stemme NEJ — din uddannelse er sikret. Al snak om at ud-
dannelserne bliver ramt er ren skræmmepropaganda. Selvfolge-
lig skal vi sikre vore unge deres uddannelse — det er jo dem der
skal klare Grønlands fremtid — udenfor EF.
ER IKKE BERØRT AF DIT
NEJ TIL EF.
Hvorfor er der
budgetteret med
EF-tilskud frem til 1984?
Folkeafstemningen er vejledende.
Det vil sige, at den endelige ud-
meldelse af EF først sker efter de
forhandlinger, jeg har omtalt. Da
disse efter aftale med den danske
regering vil løbe frem til 1984, vil
vi også være at betragte som
medlemmer frem til 1984. Derfor
er EF med i vort budget til 1984.
Vil skatterne komme
til at stige?
Nej — skatterne og EF-medlems-
skabet har intet med hinanden at
gøre. De meget usaglige forsøg
der er gjort fra Atassuts side på
at føre en skræmmepolitik om-
kring skatterne er helt uden hold i
virkeligheden. ALLE SKATTE-
SPØRGSMÅL I VORT LAND
AFGØRES AF LANDSTINGET
- OG DER ER INGEN PLA-
NER OM SKATTESTIGNIN-
GER FORDI VI GÅR UD AF
EF.
Får vi større
arbejdsløshed?
Nej — alle tal viser, at arbejdsløs-
heden stiger hurtigere indenfor
EF end udenfor. UDENFOR EF
KAN VI SELV SØRGE FOR AT
VORE LANDSMÆND KOM-
MER I ARBEJDE FØRST. Og vi
vil blive fri for EFs mange forsøg
på at regulere arbejdsmarkedet
og lave ens retningslinier for alle
arbejdsforhold.
Bliver vi ramt
af EF-told?
Både Færøerne, Island og Norge
har toldlettelser på deres fiske-
eksport til EF. Det kan vi selvføl-
gelig også få. Og EF lægger ikke
told på malme. Når EF-tilhænger-
ne truer med fuld EF-told er det
måske det tydeligste eksempel
på, hvor usaglig deres skrækkam-
pagne er.
Hvordan får vi
en OLT-aftale?
Stort set alle andre hjemmestyre-
lande under EF-lande er med i den
såkaldte OLT-aftale. Det er en af-
tale som EF har oprettet netop
for at have en ordning, med hjem-
mestyrelandene under England,
Holland og Frankrig. Så hvorfor
skulle Danmark og dets Hjemme-
styreland behandles dårligere?
Der er da heller ingen EF-lan-
de, som har modsat sig, at vi kan
få en sådan aftale. Og det er sør-
geligt at se E AS-avisen forsøge at
bilde læserne ind, at det skulle
være umuligt og at nogle EF-lan-
de skulle have sagt det. Jeg kan
oplyse, at jeg har haft en samtale
med bl.a. den hollandske kommis-
sær Andriessen — som, da han
havde fundet ud af, at det vi øn-
skede i stedet for fuldt medlems-
skab var en ordning som De hol-
landske Antiller, straks stillede
sig villig til at forhandle.
Naturligvis kræver det en ræk-
ke forhandlinger. MEN INGEN
HAR SAGT, AT GRØNLAND
IKKE KAN KOMME MED I
OLT.
Tvært imod vil EF gerne have
med os at gøre — vi har jo mange
ting, som EF har brug for at
handle sig til. ALENE VORE
FISK SKAL NOK SIKRE OS
EN RIMELIG AFTALE MED
EF.
Er det for tidligt
at melde
Grønland ud?
NEJ — allerede idag har EF-pen-
gene gravet sig så dybt ind i vort
land, at nogle af vore landsmænd
er klar til at sluge EF med hud og
hår og acceptere EFs stigende
magt over vort hav, vore fisk og
vore andre ressourcer. EF har
som officielt mål at arbejde hen
mod en union. Det gør EF skridt
for skridt. Ved små eller større
lovindgreb, som hver for sig bi-
nder medlemmerne mere og mere
sammen og overfører mere og me-
re magt til Bruxelles. For hver
dag der går bliver det vanskelige-
re og vanskeligere for vort land at
frigøre sig fra EF. Og for hver
dag bliver det sværere og sværere
for Hjemmestyret at pejle sig
gennem de uendelige mængder af
forordninger, direktiver og be-
stemmelser der strømmer fra EF.
Alene det faktum, at selv om vi
sagde nej i 1972, så skal vi nu
nødvendigvis bruge to år til bare
at vikle os ud af EFs garn, viser
hvorfor vi må ud nu!
Jo længere vi er med jo mere af-
hængige bliver vi — og jo før vi
kommer ud, jo før kan vi komme
igang med den grønlandske poli-
tik som var Hjemmestyrets
egentlige mål. Det kan vi laktisk
ikke idag. Alene besværet med at
holde orden i alle EF-papirerne og
styr på alle EF-reglerne sluger alt
for megen værdifuld tid. Tid der
skulle være brugt til at løse det
grønlandske folks problemer —
på det grønlandske folks præmis-
ser. Det er det vi vil fremover i
Landsstyret. Og derfor ønsker vi
at Grønland kommer ud før det
bliver for sent.
Atuagagdliutit
21