Atuagagdliutit - 01.09.1982, Blaðsíða 29

i
dronningen ved
kongevarden
Bu
1 WniaK med skindklædte roersker ledsagede Margrethe
Øen, hvor hun nedlagde en krans ved en mindevarde for
0rceldrenes besøg for 30 år siden
p 'VJådc af speedbåde fulgte kon-
'ar *>el ‘ Aasiaat havn. På kajen
lj "nge mennesker kravlet op i
"'asterne og på store containe-
:
nf'^nSne dronningimik tikitdluar-
ifs'an°rnir i lagår Sara mine Ras-
p^Sen 81-inik ukiulik. tduna ukior-
\,cfSSUarne efterskolime igassusima-
l}* utorKaligaluardlunilo amernik
K 'SswdlarKissutsimigut tusåmane-
f'Wune.
vQr\ 81 årige Saramine Rasmussen
f0.. -’hndt de mange, der modte frem
fo a b'Vcle de kongelige velkommen
kei -as'aal- Hlm var ' tnange år kok-
dJi'ge På efterskolen og trods sin al-
kendt som en meget dvgtig skind-
■ei'ske.
rc. Velkomsten formede sig ikke
anderledes end i andre byer. Men
Aasiaat er byen med stor
ungdomsarbejdsløshed og højbor-
gen for såvel venstreorienterede
som højreorienterede. Stemningen
var også blandet. Ligesom ved by-
jubilæet i Nuuk for 4 år siden hav-
de man i nattens ly klippet snorene
over på flagstængerne.
Men borgmester Knud Sørensen er
en Atåssutmand. Han bød de konge-
lige gæster hjertelig velkommen.
Selvbestemmelse
og samarbejde
Straks efter velkomstcerimonien sej-
lede den kongelige familie til Øen Tu-
pilaK, hvor kongevarden lå. Den blev
rejst for 30 år siden, da Aasiaat fik
kongebesøg for første gang. Stenene
var samlet i hele distriktet.
Grønland var dengang koloni, og
kolonibestyrer O.R.B. Hansen sagde
ved afsløringen:
»Denne varde skal fortælle om be-
folkningens hengivenhed overfor
kongehuset, og den skal vidne om det
fælles ønske, at Grønland i tiden
fremover får større og større selvbe-
stemmelsesret. Varden er bygget på
klippen og udtrykker vort ønske, at
det grønlandske og danske samarbej-
de skal bygge på samme grundlag«.
Nu nedlagde dronningen en krans
og dvælede ved mindestenene, der
var rejst for hendes forældre.
Bådeværft om museum
65 ansatte i overalls modtog gæsterne
på byens bådeværft. Direktør J. H.
Seesen fortalte om arbejdspladsen,
der blev grundlagt i 1947 og hed
Landskassens Bådebyggeri. Starten
var en lille bedding for fiskekuttere
kiingip umiarssuå A usiangnut tah'toK. Kongeskibet lægger tiI kajen i A asiaat.
og sidst i 60-erne udvidedes den til at
kunne klare fartøjer på 250 tons.
GTO overtog værftet i 1975. Sidste
år fik man en bådehal på 675 kvad-
ratmeter. De ansatte er lokale på nær
fem og halvdelen er faglærte. Foru-
den reparationer og byggeri af num-
merbåde beskæftiger værftet sig med
fremstilling af døre og lister samt ra-
dioreparationer.
Gæsterne kiggede med interesse på
fotografierne i byens museum, der er
indrettet i et hus, som i sin tid tilhørte
kulbruddet Øullissats mangeårige
handelschef og Nordgrønlands første
folketingsmand Frederik Lynge, hvi-
de mindesten er anbragt i museets ha-
ve.
Blandt billederne sås den lands-
kendte kunstner Alibak hvis efter-
navn skifter med årstallet. Han bar
en stor balje med vand fra søen Tipi-
tooq, den ildelugtende, op til efter-
skolen til det ugentlige bad.
Der var også et herligt billede af en
kone, der stod og flænsede en sæl.
Kong Frederik den niende i admiralu-
niform var en interesseret tilskuer.
Det var fra besøget i 1952. Dengang
omdannedes hele Tørveøen til en
sommerboplads med skindtelte, umi-
akker og kajakker. Alle morede sig
dejligt og hædersmanden Qunaaq gik
til kongen og sagde bramfrit:
»Hør du konge, vil du ikke nok
love at komme snart tilbage. Det er
så hyggeligt at have dig som gæst!«
Middag på Nikomut
Kommunens festmiddag fandt sted
på Hotel Nikomut, hvor menuer lød
på røget laks, rensdyrsteg og romfro-
mage. Her talte borgmester Knud Sø-
rensen og sagde bl.a.:
— I dag er byen klædt i festdragt,
men skal ikke skjule, at vi har mange
problemer dagligt. Tidligere var Aasi-
aat skole- og transitby. Men fiskeriet
ligger i byens fremtid, og derfor vil vi
bruge midlerne til investering i kutte-
re og landanlæg.
Men servicefolk kan ikke gøres til
fiskere fra den ene dag til den anden.
Men vi er i kommunen besluttet på at
sætte alle sejl til at skabe nye ar-
bejdspladser, og vi håber, at hjemme-
styret vil støtte os i vore bestræbelser.
Og til regentparret sagde Knud Sø-
rensen:
— Vi er klar over, at I ikke betrag-
ter grønlandsbesøget som en pligt.
Det er et udtryk for jeres store inte-
resse for at følge med udviklingen i
landet. Knud Sørensen ønskede gæ-
sterne fortsat god rejse og bad dem
viderebringe en hilsen til dronning In-
grid.
Så overrakte borgmesteren gaver-
ne. Det var et sæt meget flotte fang-
stredskaber og kajakmodeller både til
rigsombudsmanden og landsstyre-
mand Moses Olsen.
Margrethe takkede borgmesteren
for talen og ønskede alle i kommunen
held og lykke i fremtiden.
»Varme følelser er lagt i kongevar-
den. Det var de samme følelser, som
vistes for os i dag«, sagde dronnin-
gen.
Ju lut
ATUAGAGDLIUTIT
29