Atuagagdliutit - 01.09.1982, Blaðsíða 32

angalanerput agsut
nuånarisimavarput
— Kalåtdlit-nunane avdlångutinik angnertunik
pissoKarsimavoK, inugsiamersumigdle ilagsineKartamerput
avdlangorsimangilaK, dronning Margrethe omrpoK
— avdlångutinik angnertunik pisso-
KarsimavoK Kalåtdlit-nunane, ukiut
22 matuma sujorna tikeråncårnerma
kingorna. malugigssauvoK — sordlo
OKartoKartåinartoK — kalåtdlit
nangminérnerulersimassut sujorna-
gornit angnertunerujugssuarmik. ing-
mingnut iiisimårinerulersimåput. i-
nugsiarnersumigdle ilagsineKartar-
nerput avdlangorsimangilaK, dron-
ning Margrethe OKarpoK nunavtine
angalanerup nånerane.
ernivut alutorssaKaut
— tikerårneK ernivse KanoK igåt?
— angisumik misigissaKarfigåt. ta-
kussatik amerdlangårmata månåkor-
piaK KanoK OKautigisavdlugitdlumt
naluvåt. angerdlarsimalerunigdie ta-
kussatigdlo takordlordluarsinauler-
dlugit, isumaKarpunga tikerårnertik
erKaimåsagåt inunermingne pisima-
ssutut angisorujugssuartut.
— ilumume, tikcrårnermingne alu-
torssaKaut, prins Henrik tapersivoK.
— Elisabeth Johansen OKalugtuar-
poK kunge Frederik IX-iata UmånaK
ungagkiungnerpausimagå. ivdllme
suna puigunåinerssautipiuk?
dronning Margrethe igdlarpoK a-
kivdlunilo:
— ersserKigsumik akisavdlugo a-
jornakusorpoK. alianaigissåka sineri-
ak tamåt avguatårsimåput. tikisavu-
me tamarmik ingmlkut puigunaitsor-
Inuit pulateriaarsui/lu ITSUARTORFIK
Pulateriaarsuk, Evamik Adamimillu a-
jortuliortitsisoq, silarsuup killiup up-
perisarsiorfiini tassaalersinneqarsima-
voq ajortut tamarmik ilisarnaataat (1).
»Pulateriaarsutoqarsuaq« kiisa tas-
saalersimavoq diaavulunut uumaso-
rujunnullu taaguutigineqartoq (2). 0-
qaluttuarisaanerup aallarteqqaarnera-
niilli pulateriaarsuk tamani taaneqar-
tarsimavoq, kulturini piorsarluarsi-
manngitsuni piorsarluarsimasunilu,
allanartumik, uumasoqatiminit tama-
nit allaanerusumik pissuseqarnini,
pissutigalugu, nunamiorpalunngitsu-
mik pissaaneqarneragaalluni qummut
isiginiagaasarluni. Kretami pulateri-
aarsuup guutia arnaq palasinit arnanit
kiffartuunneqartarpoq (3). Ægypteni-
missaaq upperisarsiornermi pulateri-
aarsuk ilisarnaatitut mikingitsumik a-
tomeqarpoq (4). Ajutoornikkut pula-
teriaarsummit kiineqarluni inuuneq
naasariaqalissagaluaraanniluunniit ta-
manna iluanaarnertut isigineqartar-
poq, uumasup illernartitaanera pissu-
tigalugu. Mexicomi Amerikamilu qi-
terlermi kulturini pulateriaarsuk miki-
ngitsumik sunniuteqarsimavoq (5).
USAIIu ilaani Arizonami suli ullumik-
kut pulateriaarsuit qittasaannik taa-
guutilimmik qittattoqartarpoq — ullu-
mikkullit takornarianut takoqqusaaru-
tiginerullugu (6). Pulateriaarsunnik
guutisiorfiginninneq Indiami ingasan-
nerpaavoq. Pulateriaarsuit ilinniartin-
neqarsinnaanngillat qarlortaallu malil-
lugu qitissinnaanatik — tusaasin-
naannginnamik — qarlortartulli aalaa-
sai malittarpaat (7). Silarsuarmi ta-
marmi ukiumut inuit 30.000-it missaat
toqusarput pulateriaarsunnik kiine-
qarlutik. Biilit pulateriaarsuit akeraasa
annersaraat. Pulateriaarsuit aqqusi-
nerni kissalaartuniinneq nuannaraat,
biilillu sukkaqalutik aggileraangata
qaqutiguinnaq aniguisinnaasarlutik.
USAmi ukiumut 6 mio. missaat taa-
maalillutik toqusarput. Naak pulateri-
aarsuit uumasuutigineqartaleraluar-
tut allaanerussusiat suli qiiaammisaa-
rutaasarpoq (9).
taKartarput. Umånardle ilisarnartu-
mik KåKarssualik kussanartorssu-
vok. påsislnauvdluarpara atåtama
tåuna puigunåinerssautingmago.
ih'kagaKUkaugul.
— Kalåtdlit-nunåta Radiuane aper-
ssorneKardlutit OKauseK »Inuit« a-
torpat, tamånalo malugineKarsima-
VOK.
— isumaKarpunga pingårtussoK
kalåtdlit nunamingne OKartugssau-
ssutut misigisimanigssåt, ingmingnut-
dlo ilisimårinigssåt. pingårportaoK
ingmikukajåK pissuseKartutut misigi-
simanigssåt.
— nangminerssornerulerneK Jona-
than Motzfeldtilo OKatdlisigaisiuk?
— uvdlut ardlagdlit umiartoKati-
gigkåine avdlakum'ngarnit periarfig-
ssaKarnarnerujugssuvoK OKaloKati-
gingnigssamut, taimailiorsimavugut-
dlume. nuanårutigisimaicårput sujug-
dlermik ingerdlaKatigisimagavtigo
nålagkersuissut sujuligtaissuat Jona-
than Motzfeldt kingornalo nålagker-
suissunut ilaussortaK Moses Olsen, u-
vavtlnut agsut iluaKutausimavoK tåu-
kuninga mardlungnik, nunamik ajor-
nartorsiutainigdlo nålagkersuissutut
ilisimangnigtunik OKaloKateKartar-
neK. taimailivdlutalo agsut påsissa-
Kardlutalo ilikagaKarpugut.
ajussårpugut Påmiut minitaung-
mata
— ukiut tuslntilingordlugit nagdliti-
torsiornerit tikerårnermut pissutaor-
piarput?
— åp, sapåtip akunera nåmagtit-
dlugo Kujatåmsimåsagunångikaluar-
pugut taimatut nagdliutorsiorneKar-
simångikaluarpat. nagdliutorsiornig-
ssanut peKataujartorKuvdluta Kaer-
KuneKaravta uvigalo isumaKatigig-
Nuuk vil opføre
øl- og sodavandsfabrik
Nuuk Kommunalbestyrelse gik i
sidste uge ind for opførelsen af
en øl- og sodavandsfabrik, der
skal placeres i området ved nord-
havnen.
Foreløbig skal tre embedsmænd ar-
bejde videre med ideerne, så sagen
kan tages op igen på kommunalbe-
styrelsens møde til november.
Blandt embedsmandsgruppens
opgaver bliver at finde ud af, hvor-
dan aktiekapitalen på 10 mili. kr.
fremskaffes. Det er tanken, at halv-
delen skal tilhøre Nuuk Kommune,
mens resten skal være på private
hænder.
01- og sodavandsfabrikken kræv-
er en investering på 38 miil. kr. og
10 procent til uforudsete udgifter.
Omkring 40 mili. kr. skal fremskaf-
fes ved lån, som kommunalbestyrel-
sen regner med vil blive pålagt 16
procent i rente.
For pengene får kommunen et
halvt hundrede nye arbejdspladser,
hvoraf næsten alle kan besættes
med lokal arbejdskraft. Fabrikken
kan være en realitet allerede i juli
1984, hvis byggeriet kommer igang
til foråret.
Af økonomiske såvel som miljø-
mæssige grunde er det tanken, at
fabrikken skal anvende returembel-
lage og indføre pant på flasker og
kasser på henholdsvis 1,25 kr. og 35
kr. solsi
pugut, tamåna periarfigssauvdlu
toK sivisumik tikerårnigssamut-
ajussårpugutdle sila pissutig3 3-
Påmiut tikisinausimånginavtigik’ .
dlaleriardlutalume tikerårnerup
ngerdlanigsså avdlångortitariaKar
simavarput.
— maunga tikerårtarnise au‘a'
ngersumik akugtussuseKarpat?
— någga. maunga tikerårtarn^
angnertungårame akulikitsumik P
nåungilaK. isumaKarpunga t3111
munåkut ulapingnarpatdlåluatsia
mik pilerssårusiorneKarsimassoK- ‘
ngorusutavut amerdlasimaga ‘
Kaut, ajornarsimavordle. nerlllM l!a
gut tugdliane pivfigssaKarneruw 1
angalajumårdluta. isumaKangH
jlang3'
lam3'
le tikerårneK sapåtit akunerit sisa
Kångerdlugit sivisutigisinauss ’
dronninge OKarpoK naggasivdlm1
tikerårnerput tamavta nuånareK
put. Ju‘ut
Danida
Rejse-
stipendier
DANIDA, udenrigsministe-
riets afdeling for interna-
tionalt udviklingssamaf-
bejde, indbyder journali-
ster, fagbladsredaktøreo
fotografer, forfattere, '
rere og andre informa-
tionsformidlere til at an-
søge om rejsestipendium 1
finansåret 1983.
Der kan ydes støtte til
rejser, hvis formål er ind'
samling og formidling at
oplysninger om udvik-
lingslandenes problemet
og internationalt udvik-
lingssamarbejde, men ikke
til studierejser.
Ved bedømmelsen af an-
søgningerne lægges der
megen vægt på ansøger'
nes dokumenterede mulig-
heder for at udmønte rej-
sens resultater i folkelig
oplysningsvirksomhed.
Ansøgningsfristen udløbet
tirsdag den 19. oktober
1982.
Ansøgningsskema sam*
retningslinier for anven-
delsen af rejsestipendiet
fås hos
UDENRIGSMINISTER^1
Danida
ASIATISK PLADS 2
1448 KØBENHAVN K
Tlf. (01) 9202 73eller
(01)92 02 81
32
ATUAGAGDLIUTIT