Atuagagdliutit - 01.09.1982, Blaðsíða 37

Eskimoerne ved
Verdens ende
Ft
af verdens mindste folk, de
0 'atiske eskimoer, finder i ny
s næ vej til pressen i Sovje-
"Jonen. Artikler og spredte
lil|tltSer teSner et billede af et
0 e f°*k med stor vilje til at
s, erJeve på trods af store van-
vid ^Ct*er med at bevare og
ereføre en gammel og ege-
,‘"'tet kultur i et stadigt mere
andet samfund.
6r sjæWent> der kommer nyt
„bl den store verden fra de få og
„ ,a bygder, hvor Sovjetunionens
Kimoer bor. Men forleden fandt
tj, bar journalister fra Moskva vejen
^ Gngaziq. Ideen til at tage der
vde de fået på en avisredaktion i
"adyr: — Hvis I vil besøge et vir-
’8t afsidesliggende sted, havde
an sagt, så tag til Ungaziq. Det er
eJ^ens ende.
» t0 journalister tog et fly fra
^"adyr til Ungaziqs landingsbane.
er^ra gik det videre med terrænbil,
^er flere gange sad fast i sneen. Der
;„ yde været storm et par dage for-
uden.
det^er er deres beretning fra ophol-
b ""Da vi havde været tre dage i
gg en, forstod vi, at det almindeli-
^ °g usædvanlige trives side om si-
her. Tag f.eks. beboernes er-
,ferv: Vasilij Sivugtekaq er fanger
n atl8er mest ræve), Nikolaj Ivkin er
e^dlysobservatør, Anna Sidorenko
e lærerinde, Anna Kuniaq skindsy-
P °g Vasilij Piiku harpunér,
gJjbhvervsspredningen er større her
i, ' mange større byer, ligesom
u"gr •
stort
"gazjq har et uforholdsmæssigt
u, antal indbyggere med højere
Orn a'lne'se °® faguddannelse. Selv
^ der kun bor godt 300 menne-
l r 1 Ungaziq, er der et lille syge-
pe rned en læge, en lægemedhjæl-
efl, °8 en uddannet sygeplsjerske,
st .bstskole med 12 lærere, en vejr-
nin'0n med teknikere og et skindsy-
p. gsværksted, der laver beklæd-
rer® bl bygdens beboere og souveni-
hen yærkstedets leder er eskimo og
U, “er Uja Tulun. Tulun er be-
ggj.ærer- Størstedelen af befolknin-
b 1 hlngaziq er eskimoer, men der
ner tjuktere, russere og ukrai-
gg,e' Ungaziq er den eneste bebyg-
1 Sovjetunionen, hvor eskimo-
nfie er i flertal.
fg ,0rSmesteren, eskimoen Maria
k'hto, oplyser, at hvert tredje
Se[veskab i bygden er blandet. Hun
Op er gift med en tjuktisk fanger
"le pb^nbilschauffør. Denne sam-
hvp *anding af gamle og nye er-
/v er typisk for Ungaziq.
at 'laria Terkinto fortæller videre,
alCjeshim°ernes gennemsnitlige leve-
o^,' århunderedets begyndelse lå
Satiq8 25-30 år. Der var ingen
dø, e dengang. De blev overladt til
0veren ude ' tundraen. I dag er der
det r 2o» som får pension fra byrå-
kgQ bn af dem er Vasilej Sivugte-
djg ’ s°m på trods af sine 68 år sta-
pj fuld af energi og gerne tager
angst. Sivugtekaq er ikke ene-
stående, men det er noget forhold-
svis nyt for os eskimoer at have
gamle, — slutter Ungaziqs kvindeli-
ge borgmester.
En tredje sovjetisk journalist,
Ivan Titov, har beskæftiget sig med
eskimoernes boligforhold. Han kan
berette, at Ungaziq som led i et for-
søg med polar-typehuse har fået et
nyt, ottekantet hus. Husene af euro-
pæisk type svarede ikke til polarfol-
kenes behov. Boligformen var ved
at udvikle sig til en negativ kultur-
faktor. Mange steder kan man se
folk slå de gamle teltboliger op ved
siden af et nyt hus.
Eskimoerne savner at kunne sam-
les om ildstedet midt i huset. Helt
galt er det for folk, der bor i etage-
ejendomme. De har ingen steder at
gøre af deres fangstgrej, ingen
værkstedsplads.
For et par år siden blev det be-
sluttet, at der skulle tegnes et nye
typehus til polarfolkene. De tre før-
ste forsøgshuse er opført i Lorino,
Uleq (Uelen) og, som nævnt, I Un-
gaziq.
Midt i det ottekantede hus er fæl-
lesrummet, hvor kaminen står. Op
til dette midterrum støder børnenes
og forældrenes soveværelser, en ent-
re med et tørreskab til skindbeklæd-
ning og et køkken med forrådsrum.
Der er desuden udhuse, hvor man
uden at forstyrre andre kan ordne
sit fangstgrej, berede skind, snedke-
rere osv.
De ydre værelser har vinduer,
mens midterrummet har taglys. Hu-
set er opført af præfabrikerede ele-
menter, og har egen, selvstændig
opvarmning. Det nye hus skulle i
følge arkitekterne videreføre en
række af fordelene ved eskimoernes
og de andre polarfolks traditionelle
boliger. Bl.a. har det et minimum
af ydervæg og familien kan samles
om ilden i fællesrummet. Til ge-
ngæld skulle det være fri for en
række af telthusenes ulemper: dårlig
udluftning og røg. I det ny hus kan
man smide tøjet. Det gjorde man
ikke før i tiden, for varmen i teltet
var meget ujævnt fordelt. Det gav
gener i form af utøj og sygdomme,
— slutter Ivan Titov.
Det nye, ottekantede hus er end-
nu et tegn på, at Sovjetunionen er
ved at gå bort fra 60ernes og 70er-
nes halsløse assimileringspolitik.
Spørgsmålet er, om det ikke allere-
de er for sent at redde de ca. hal-
vanden tusinde asiatiske eskimoer
fra at blive opslugt af flertalsbefolk-
ningerne. Sprogets situation er van-
skelig at vurdere. Nevuqaqdialekten
er i realiteten uddød. Det samme
gælder Seriniq-sproget, der er blevet
fortrængt af Ungaziq-dialekten af
sibirisk jupig.
Der er dog flere ting, der tyder
på, at børnene i Ungaziq og Seriniq
stadig lærer eskimoisk. Herom
skriver forfatteren Jurij Rytkheu,
som vil være mange af AGs læsere
bekendt, bl.a. fordi han sidste forår
besøgte Nuuk. Han har i det sovje-
tiske forfatterforbunds avis, Litera-
Vasilig Sivugtekaq, Ungaziq-mi utoqqalinersiutillit 20-usut ilaat, sikumi qa-
suersaarloq assilineqarsimavoq.
Vasilij Sivugtekaq, en af Ungazigs 20 pensionister, er her lynskudt i en smøg-
pause på havisen.
turnaja Gaseta’ skrevet en stort op-
sat artikel med løst og fast om eski-
moerne i forskellige lande. F.eks.
fortæller han om sit møde med
grønlænderne. Men han kommer
også ind på de problemer, eskimo-
erne og tjukterne i Sovjetunionen
står over for i dag. Rytkheu skriver,
at de eskimoiske og tjuktiske børn
nu er tosprogede (eskimoisk-
russisk/tjuktisk-russisk), når de mø-
der i skolen, og at det allerede har
fået pædagogiske konsekvenser for
skoleundervisningen. Endeligt kriti-
serer Rytkheu den industrielle udvi-
kling. — Der er taget for lidt hen-
syn til den oprindelige polar-
befolknings interesser, fastslår
han.
Peter Jessen
sulivfigssaileidneK
KavfariarujugssuarpoK
Kalådlit-nunåne sulivfigssaileKi-
neK nalunaerssorneKartoK pivfig-
ssame majip 31-ånit 1981 niajip
31-ånut 1982 115,4 procentimik
KavfariarsiinavoK. tainåna ersser-
poK Inutigssarsiutinut pissortaKar-
fiup nalunaerusiåtigut.
nalunaerusiax pissortaicarfiup su-
livfigssaKartitsiniarmut ingmikortua-
ne suliausimassoK takutitsivoK angu-
tit sulivfeicångitsut pivfigssame taine-
Kartume 133,7 procentimik amerdle-
riarsimassut arnatdlo sulivfeicångit-
sut99,l procentimik.
majip 31-ane sulivfigssaKångitsu-
nit nalunaerssorneKarsimassunit 935-
ussunit Kalåtdlit-nunåne inungortut
suliamik sungiusagatcarsimångitsut
14-nit 24-nut ukiugdlit 485-uput, tå-
ssa 56,5 procent iliniagaicarsimångit-
sunik 858-siussunit.
sulivfigssaicartitsiniardlune
ingrrukortortaKarfingmit erssencig-
sarneKarpoK majip 31-ane 1981-me
nalunaerssuinerme igdloicarfit sisa-
mat amigautausimassut majivdle 31-
ane 1982-me nalunaerssutit igdloKar-
fingnit mardluinarnit amigautausi-
mavdlutik.
nalunaerssutitdle ingmikortuåne
»Kalåtdlitnunåta avatåne inussut«-ne
nalunaerssorneicarsimåput angutit
Kulit arnatdlo tatdlimat sulivfigssa-
Kångitsut, tåukunånga angutit pinga-
sut iliniagaKarsimassut arnardle
ilmiagaKarsimassoK atausTnaic suliv-
figssaKångitsoK. lod-
Atuagagdliutine
neKeroruteKarit
Atuagagdliut
• mardlungnik OKausilik
• nuna tamåkerdlugo
sarKumersarpoK
• angerdlarsimavfingne
tamangajangne
atuarneKartarpoK
Spillefilm
på
Video
og
Super 8 film
Skriv efter
katalog
Kryds her
□ Video □ Super 8 film
Billige tilbud på kamera
HUSK + 25 %
på fremkaldelse af film
Moto
Frederiksborgvej 84
2400 Kbh. NV
ATUAGAGDLIUTIT
37