Atuagagdliutit - 01.09.1982, Blaðsíða 42

llagiit • Kirkeside___
U pperisarsiomermik
ilisimatusarfik
Teologisk institut
I løbet af den kommende halve
snes år skal over halvdelen af præ-
stestillingerne i Grønland nybesæt-
tes — men der er i øjeblikket kun
een grønlandsk stud.theol! Og
man har heller ikke længere den
mulighed at efteruddanne semina-
rieuddannede kateketer — for de
sidste 20 år er der kun blevet en en-
kelt færdig af den slags. Og der er
slet ingen undervejs. Så alvorlig er
medarbejdersituationen for Grøn-
lands Kirke.
Og det er meget alvorligt ikke at
have teologisk veluddannede medar-
bejdere, ikke mindst i en tid som vor,
hvor der vendes op og ned på alle
værdier, og hvor mennesker i en ma-
teriel overflod som ingensinde før al-
ligevel ofte føler livet koldt og me-
ningsløst og derfor drukner sig i de
allernærmeste behov, uden næsten at
orke at overveje, om der var behov
for dem selv på en anden måde —
om livet havde brug for dem. Når vi
lever så kortsyet og så selvoptaget og
derfor også så rådvildt, så er der me-
re brug end nogensinde for veluddan-
nede mennesker, der kan være med
til at tænke vore problemer igennem.
Og det er ikke mindst vigtigt, at de i
denne gennemtænkning har den reli-
giøse dimension med, sådan som vo-
re forfædre har haft det, både de
kristne og dem, der levede før kris-
tendommen. De var klar over, at
mennesker ikke havde skabt alt, men
i høj grad levede af og skulle tage va-
re på en natur, som var til før dem.
Også deres egen natur havde de fået
givet. De stod til ansvar overfor den,
der havde skabt dem. Gud. Livets
grund eller kilde. Ja, hvordan skal vi
sige det, så det igen bliver sandhed
for os?? Det skal man bl.a. have teo-
loger til at hjælpe sig med. Og da det
helst netop skal blive en konkret
sandhed i vort liv med hinanden her i
Grønland, er det vigtigt, at teologer-
ne er grønlændere, fortrolige med
landets natur, historie og nutidige
dagligdag.
Uddannelsen placeres i Grønland
Det er baggrunden for at det præste-
uddannelsesudvalg, som Kirkenæv-
net besluttede at nedsætte på sit før-
ste møde efter at Grønlands Kirke
var overgået til Hjemmestyret, i sin
betænkning, som i foråret blev afle-
veret og meget vel modtaget både af
Kirkenævn og hjemmestyre, ønsker,
at der oprettes et »Upperisarsiorner-
mik Ilisimatusarfik/Teologisk Insti-
tut« i Nuuk. Navnet er ikke tilfældigt
valgt — udvalget ser gerne, at insti-
tuttet får det tættest mulige samar-
bejde med det nyoprettede »Ilisima-
tusarfik« (Inuit-institut).
Et års grønlandsk forstudium
Således foreslås, at det første år af
den teologiske uddannelse tilbringes
ved Ilisimatusarfik for dér at få en
metodisk og omfattende indføring i
grønlandsk kultur.
Tre års teologi i Nuuk
Efter dette »forstudium« følger 3 års
teologiske studier, hvor man hvert år
gør to fag færdige. I 1983/84 regner
vi med at fagene bliver: Kirkehistorie
med konfessionskundskab (hoved-
fag) og Gammel Testamente (bifag),
(når vi starter sådan, skyldes det, at
1983 er så fyldt med kirkehistoriske
jubilæer: 500-året for Luthers fødsel,
200-året for Grundtvigs fødsel og
250-året for brødremissionærernes
ankomst til Grønland). 1 1984/85 Ny
Testamente (hovedfag) og Kristen-
domsforståelse (bifag) og 1985/86:
Etik og livsforståelse (hovedfag) og
Religionshistorie (især eskimoisk reli-
gion, bifag).
De studerende skal i årets løb afle-
vere en række opgaver, og hvert år
afsluttes med eksamen. Og foruden
ovennævnte fag er der hvert år un-
dervisning i pastoralteologi — dvs.
præstens arbejde (prædiken, sjæle-
sorg, undervisning, kirkebogsføring,
socialt arbejde osv.), ligesom de stu-
derende også har praktik i forbindel-
se med denne undervisning.
5. år uden for Grønland
I løbet af disse i alt fire år vælger de
studerende et eller flere emner, som
de kunne tænke sig at studere nøjere
uden for Grønland — og hertil bru-
ges det femte og sidste år. Der kan
være tale om at studere kirke- og me-
nighedslivet hos inuit i Canada eller
Alaska— eller i den 3. verden, f.eks.
Tanzania eller Indien, eller der kan
være særlige teologiske emner, man
vil studere ved et universitet i Dan-
mark, i Jerusalem eller andetsteds.
Herom afleverer man en eller flere
rapporter eller emneopgaver. — Men
det sidste år — eller størstedelen her-
af — skal altså tilbringes uden for
Grønland.
Cand.thcol. — og hvad så?
Og så er man cand.theol. — Kirke-
nævnet håber at modtage en ansøg-
ning om at blive præst. Men derud-
over vil uddannelsen som i Danmark
være en glimrende forudsætning for
at søge arbejde som lærer i religion,
historie og grønlandsk på næsten alle
niveauer fra folkeskole til seminari-
um, for ansættelse ved højskole, ra-
dio, bibliotek m.m.
Lærerkræfter
Det at der bliver tale om en universi-
tetsuddannelse, betyder imidlertid ik-
ke, at der nu skal kaldes endnu flere
danske eksperter herop. Så vidt mu-
ligt vil man klare sig med lærerkræf-
ter, der allerede eller alligevel er i Nu-
uk, f.eks. seminarielærere og præ-
ster. For imidlertid også at kunne få
specialister til særlige emner er det
tanken hvert semester at invitere en
gæstelærer fra Grønland eller Dan-
mark hertil i en månedstid (under
forudsætning af at pågældende kan
få orlov, idet Upperisarsiornermik I-
lisimatusarfik kun kan betale rejse og
ophold — men ingen løn). På den
måde håber vi at kunne skabe en
spændende undervisning.
Teologisk samlingssted
Det er også tanken at søge skabt et
egentligt teologisk miljø i Nuuk —
ved at overtage en gennemrestaureret
brødremissionsstation. Her skulle en
lille halv snes studerende kunne bo,
og desuden skulle der blive en lille lej-
lighed til studieleder, et værelse til
gæstelærere og samlingsstue og mø-
desal. Den Grønlandske Kirkesag har
påtaget sig at stille sig i spidsen for en
indsamling af midler til restaurerin-
gen. Men forhåbentlig vil der ikke
hermed være skabt kollegieplads nok
til alle de teologiske studerende! »Up-
perisarsiornermik Ilisimatusarfik«
sigter mod gennemsnitligt at optage 5
studerende om året.
Fjernstuderende
Nu behøver ikke alle studerende at bo
alle fire år i Nuuk. Der vil være mu-
lighed for at melde sig som fjernstu-
derende, i hvert fald i en periode, så-
ledes at den studerende bliver boende
på sit hjemsted, og Upperissarsioner-
mik Ilisimatusarfik forsøger så at
skaffe den studerende en lokal tutor
eller hjælp. Men studiet vil forment-
lig kun undtagelsesvis kunne gennem-
føres på den måde.
Adgangskrav
En forudsætning for at blive optaget
som studerende er, at man har bestå-
et HF-eksamen (mindst i grønland^’
dansk, religion, historie og enten e
gelsk eller tysk), studentereksamen e.
ler lærereksamen ved seminarium
Danmark eller Grønland. —
fra Grønlands Seminarium eller m
omfattende undervisningserfaring
grønlandsk sprog og kultur vil k110
springe forstudieåret over og få *
den »meritoverførsel«, så de en
kan gøre studiet færdig på 3-3^
eller gennemføre studiet på norma1
år samtidig med at de f.eks. har ne
sat timetal i skolen.
Uddannelsens adresse
Personer, mænd eller kvinder, der
interesseret i at vide mere offl 0
kommende uddannelse kan få
mere oplysning og f.eks. få I''5611...
præsteuddannelsesudvalgets betæ*1
ning ved henvendelse til Upp3r*saL
ornermik Ilisimatusarfik, Box '
3900 Nuuk (tlf. 2 11 34). Det
også personer, der ikke umiddeln
opfylder adgangskravene. Dels k
der i særlige tilfælde dispenseres, o
vil UI meget gerne være med til at
dersøge, hvordan der kan arrang3
en undervisning, så interesserede X
nå gennem adgangskravene.
HF-enkeltfagskurser
I den forbindelse vil jeg gerne gØr
opmærksom på, at HF-enkeltfa^
kurser i en række byer på kysten n
op nu er åben for tilmelding.
Ved at henvende sig til den ko ^
munale kurltur- og undervisnings*
"-'mi-
kræves HF-enke
TK«
valtning kan man få at vide, hvl
muligheder der er. Som nævnt: f°r ^
blive optaget på Upperisarsiornen’
Ilisimatusarfik kræves HF-em
fagseksamen (hvis man ikke har
dentereksamen eller lærereksam
Men selvom der ikke oprettes
iefl)-
en-
kelt-fagskurser i et eller flere
fag, er der en mulighed for at
sig til HF-eksamen, hvis man
fndsS
blive godkendt som selv-stu<
kan
ideren-
de.
Henrik Wilhjebn
Upperisarsiornermik
Ilisimatusarfik
Upperisarsiornermik Ilisimatusarfik
AG-mi kalaallisut saqqummiunne-
qarsimavoq juunip aallartilaarnerani
ilagiit qupperneratigut. Massakkullu
pisariaqalerluni inuit Upperisarsior-
nermik Uisamatusarfimmi atuaruma-
sut paasitissallugit sunik qanorlu piu-
maffigineqarnersut: tassalu taakku i-
linniartitsusutut, ilinniarnertuutut i-
maluunniit HF-mi soraarummeersi-
massapput.
Kalaallit-nunaanni illoqarfinni ar-
laqartuni unnukkut atuartitsinermi
HF-kursussi ingerlanneqarsinnaa-
voq, piumasarineqarlunili aallarteq-
qaarnermi ilinniartut minnerpaamik
sisamaassasut. Upperisarsiornermi 1-
lisimat usarfim mi tiguneqarsinnaap-
put HF-mi uku atuarneqarsirnapf‘|
ta: Upperisarsiorneq, historie, ka
lisut, qallunaatut, kiisalu tuln
tyskisulluunniit. . ^
Kursusillu piaartumik aallart10 (
qassammata maanna nalunaarnis
pisariaqalerput, saaffigined^ ,
naappullu kommuunini kultuured
nermut atuartitsinernullu pisprtad\
fiit. — Kisianni kursusi taama i**0^.
ngerlanneqarsinnaasanngippat V
arfigineqarsinnaavoq HF-mut so
rummeernissaq nammineerlum u
arneq(soraarummeemertalik) f.
aqqutigalugu taanna akuertn 9
sinnaappat. . er-
Kikkulluunniit Upperisarsior^
mik Ilisimatusarfimmik annerus
paasisaqarumasut uunga saa l/juK
nissinnaapput, box 90, 3900 N
(telefon2 11 34).
J-InnviL'
42
ATUAGAGDLIUT1T