Atuagagdliutit - 27.10.1982, Blaðsíða 20

Inatsisartunit- Landsting_____________
Rejet avataani uutat
tamarmik akileraaru-
semeqartalissapput
Akileraarut kiilumut 80 øriusussanngortinneqarpoq —
Inuutissarsiutit avammut nioqqutissiorfiusut Atassutip
akileraarusiivigiumanngilai, avataasiutinullu aalisariutaatillit
kattuffiata aningaasartuutit ilanngaatigeqqaarlugit
akileraarusiinissaq piumasaraa
Taamanikkut aalajangiunneqar-
poq kinguppaat kilo ataaseq 25-
kr-ilersillugit tulaanneqaraangata
7 procenti akileraarutigineqartas-
sasoq. Akileraarut allanngorar-
tunngortinneqarsimavoq imaalil-
lugu, tulaassinermi aki koruuni-
mik ataatsimik apparaangat 2
procentimik millisassalluni.
Tamakku pissutaallutik akileraa-
Landsstyret holder
fast på bruttoafgift
på de søkogte rejer
Afgiften fastsættes til 80 øre pr. kilo — Atassut vil ikke
beskatte eksporterhverv, og havfiskerorganisationen kræver
nettoafgift
Der er dyb splittelse i Landstinget
med hensyn til indførelsen af en
bruttoafgift på 80 øre pr. kilo sø-
kogte rejer. Landsstyret holder
fast på bruttoprincippet, som kri-
tiseres af havfiskerorganisalionen
AAK. Og Atassut vil slet ikke væ-
re med til afgiften, fordi man i
partiet er modstander af afgifter
på et eksporterende erhverv.
Af debatten i Landstinget fredag
formiddag fremgik det, at Siumuts
gruppe bakker Landsstyrets lovgiv-
ningsinitiativ op. Filosofien bag reje-
afgiften er, at dette lønnede fiskeri
skal være med til at støtte den del af
fiskeriet, der ikke oparbejder over-
skud i samme størrelsesorden som de
søkogende rejetrawlere.
Solidaritet eller skævhed
1 dette stykke er Landsstyret og
Siumut-gruppen enige om, at der er
tale om et solidaritetsprincip.
— Vi er ikke mod solidatitet, men
det er en samfundsmæssig skævhed,
når en bestemt gruppe alene skal be-
lastes, således som tilfældet bliver
med de søkogende rejetrawlere.
— Det er et eksempel på, at man
slagter et erhverv, straks det begynder
at gå godt og udvikler sig i gunstig
retning, siger Atassut til forslaget.
En eftertragtet ressource
Loven om afgifter på søkogte rejer,
der i virkeligheden er en lov, som
hjemler afgifter på alt licensbetinget
fiskeri, blev allerede vedtaget på ef-
terårssamlingen i 1981.
Der blev den gang indført en pro-
centual afgift, som bestod af syv pro-
cent ved en indhandlingspris på 25
kroner pr. kilo rejer. Afgiften var af-
trappet således, at den skulle falde
med to procent for hver krone, ind-
handlingsprisen gik ned.
Kendsgerningerne omkring dette
første afgiftstilløb er, at der endnu ik-
ke er kommet en eneste krone i
Landskassen fra de søkogende rejet-
rawlere.
Uenigheden har været stor, og et
embedsmandsudvalg har gennem no-
gen tid søgt at nå til et kompromis
mellem de stridende parter. Det er
imidlertid ikke lykkedes. Blandt an-
det fordi Landsstyret holder fast ved
bruttoprincippet, medens havfiskeri-
organisationen AAK kræver afgiften
afregnet af nettoindtjeningen.
Landsstyremedlem Lars Emil Jo-
hansen præciserede fredag i Land-
stinget, at man fra Landsstyrets side
fastholder bruttoprincippet. — Der
er tale om en afgift på retten til at væ-
re med i udnyttelsen af den meget
lukrative ressource, som rejen er. —
Vi ønsker ikke at indføre skat på reje-
trawlernes fortjeneste.
To modeller
Fiskerne har haft lejlighed til at vælge
mellem afgiften på 80 øre pr. kilo og
en procentual afgift i lighed med den,
der blev indført sidste år.
På dette punkt har der imidlertid
heller ikke kunnet opnås enighed, og
Landsstyret har derfor indskrænket
sig til at foreslå 80-øres afgiften.
— Administrativt er den noget let-
tere at håndtere, sagde Lars Emil Jo-
hansen i Landstinget.
Indtrykket i fredagens møde i
Landstinget var dyb splittelse og fak-
tisk ingen udsigt til enighed.
Forslaget skal nu inden anden be-
handling bearbejdes yderligere i ud-
valg. p.
rusiineq siulleq taanna, manna tikil-
lugu Landskassemut koruunimik a-
taasinnguamilluunniit isertitsissutaa-
simanngilaq.
Isumaqatigiinnginneq angisima-
qaaq, atorfillillu suleqatigiissitat isu-
maqatigiinngitsut naapiffigisinnaa-
saannik nassaarniarsarisimapput. I-
luatsinngitsumilli. llaatigut pissutiga-
lugu Naalakkersuisut uutitikkat ta-
marmiusut akileraaruserneqartarnis-
saat piumasarimmassuk, avataasiuti-
nilli aalisariutaatillit kattuffiata
AAK-p aningaasartuutit ilanngaati-
gineqareerpata aatsaat akileraarusii-
soqartarnissaa piumasaralugu.
Naalakkersuisunut ilaasortap Lars
Emil Johansen-ip tallimanngormat
Inatsisartuni erseqqissarpaa, uutite-
riikkanit isertitat tamarmiusut akile-
raaruserneqartarnissaat Naalakker-
suisut tungaanniit aalajangiusimane-
qartoq. — tassani pineqarpoq ki-
nguppanniarnerup iluanaarnarluar-
tortaanik atuisinnaatitaanerup akile-
raaruserneqarnissaa. — Kinguppan-
nik kilisattartut iluanaarutaat akile-
raaruserniarneqanngillat.
Iliusissat marluk
Aalisartut periarfissinneqarsimagalu-
arput kiilumut 80 ørimik akileraaru-
siinissaq imaluunniit procentikkuu-
taartumik akileraarusiinissaq, siorna
atulersinneqartumut assingusoq qi-
nersinnaagaat.
Tamatumuunakkulluunniilli isu-
maqatigiittoqarsinnaasimanngim-
mat, naalakkersuisut 80 ørimik aki-
leraarusiinissaq siunnersuutigiinnar-
paat.
Kinguppaat avataani uutiteriikkat
tamarmik kiilumut 80 øremik akile-
raaruserneqartalemissaat Inatsisartu-
ni sakkortuumik isumaqatigiinngis-
sutigineqarpoq. Naalakkersuisut aa-
lajangiuppaat isertitat tamarmik aki-
leraaruserneqartassasut, tamannali
avataasiutinik aalisariutaatillit kat-
tuffiata AAK-p assuarliutigaa. Atas-
sullu akileraarusiinissamut isumaqa-
taanngilaq, inuutissarsiutit avammut
niuernermik pilersitsisut akileraaru-
siivigineqartarnissaat partiimi isuma-
qatigineqanngimmat.
Tallimanngormat ullaap tungaani
Inatsisartuni oqallinnermi erserpoq,
Naalakkersuisut inatsisiliorniarnerat
Siumukkormiut tapersersoraat. Ki-
nguppaat akileraarusiivigineqarnis-
saata siunertaraa, aalisarnerup ilua-
naarnartup taassumap, aalisarnerup
ilaanut, allamut avataani uuterilluni
kinguppanniarnertut sinneqartooru-
teqarfiutiginngitsumut, tapersiisar-
nissaa.
Nammaqatigiinneq imaluunniit
assigiinngitsuliorfiginninneq
Suliassami tassani Inatsisartuni Siu-
mukkormiut isumaqatigiipput, tas-
sani nammaqatigiissinnaaneq pine-
qartoq.
— Nammaqatigiissinnaaneq isu-
maqatiginnginngilarput, kisiannili i-
nooqatigiinnik assigiinngitsuliorfi-
ginninneruvoq, ilaannai artornarne-
rusunik atugassaqartinneqassappata,
soorlumi kinguppanniutit avataani
uutiterereersartut matumuuna taama
pineqassasut.
— Soorlumi inuutissarsiut ilor-
raap tungaanut ingerlalerniariartorlu
ipitinniarneqalersoq, Siunnersuut
pillugu Atassut oqarpoq.
Kinguppaat avataani uutitikkat aki'
leraarusemeqartarnerannik inatsit, i'
natsisaavoq, akuersissummik peQ'
qaarluni aalisarnermik qanorluurrnii*
ittumik akileraarusiiviginnissinnaa-
nermut tunngavissiisoq, 1982-imilu
ukiakkut ataatsimiinnermili akuer-
sissutigineqareemikuulluni.
— Naatsorsorniarnera aamin3
taamaalilluni pisariinnerulissaaqt
Lars Emil Johansen Inatsisartuni <r
qarpoq.
Tallimanngormat Inatsisartut a-
taatsimiinnerat tusarnaarlugu misigi'
narpoq soorlumi isumaqatigeeriar-
feerutivillutik avissaartuussimasut.
Siunnersuut aappaassaanik oqa-
luuserineqannginnermini suleqatigiis'
sitaliani suliareqqinneqartussanngot'
poq.
atuagax
nutåK...
akia kr. 59,-
Kalåtdlit-nurråne naKiterisitsissarf^
□ Køb Konica FP-1 Kontant. kr 1398-
□ eller Foto-konto med
udbetaling kr, 350,-
+ 10 mdr. å kr. 135,- (ialt kr 170Q,-)
□ Beredskabstaske kr
9 Ctir. RichardtVs
FOTOMAGASINET I CENTRUM
Nørregågade 16 7800 Skive Til 07 - 52 44 66
20
ATUAGAGDLIUTIT