Atuagagdliutit - 12.01.1983, Blaðsíða 46

aulisamikut
pissusiulersut
ilitsuaKilerpugut aulisamikut pissutsit
isumakulungnartorujugssuångorsi-
massut.
EF-ime ilaussortaunivtine ingmi-
kut pineicautigssavti'nik isumaKatigl-
ssutit aulisamikut inutigssarsiutivti-
nik igdlersuissut 1982-ip nånerane nå-
put. åricigssussinernik avdlanik ikår-
såriarnermilumt åneigssussinernik
taorserneKångitdlat, EF-imitdlo sule
anisimångilagut.
pissutsit taimailersut agsorujug-
ssuok Kiåuminarput igdlersorneKar-
sinaunatigdlo, tåssa aulisamikut inu-
tigssarsiornivta igdlersorneKarnerata
ingerdlåinarnigsså ikårsåriarnermilu-
nit årKigssussinerit isumangnaerniar-
simånginavtigit.
ilisimajuarsimavarput 1982-ip nå-
nerane EF-imit anisinåungitsugut.
1984-ip autdlartinerane aninigssarput
tunårtarårput, åmale taima piårtigi-
ssumik pisinaunersoK sule nalorni-
nartoKarsinauvdlune. taimåitumik
ukiune tugdlerne pissutsit taimåituå-
sagpata årdlerinartorujugssuvoK.
sok tauva uvdlumikut pilersut pi-
lerKunagit Kularnaerniarsimångila-
vut?
taimailiortoKarsimagaluarpoK.
Pludselig er vorl fiskeri i en meget
beklagelig situation. Med udgan-
gen af 1982 udløb aftalerne om vo-
re særordninger inden for EF, som
indeholdt beskyttelse for vort fi-
skerierhverv, uden at være erstat-
tet af andre ordninger eller over-
gangsordninger, og vi er ikke kom-
met ud af EF.
Det er i allerhøjeste grad beklage-
ligt og uholdbart, at vi ikke har sør-
get for i det mindste overgangsord-
ninger, så beskyttelse af vort fiskeri-
erhverv kunne fortsætte.
Vi har hele tiden været klar over,
at vi ikke kan komme ud af EF så
tidligt som ved udgangen af 1982. Vi
stiler efter at komme ud ved indgan-
gen til 1984 med udsigt til, at det må-
ske heller ikke kan nås.
Flvorfor har vi så ikke sørget for at
tage højde for, at det der sker i dag
ikke skulle ske?
Jo! Efter efterårssamlingen i det
gamle landsråd i 1977 afleverede vi et
forhandlingsoplæg om fornyede sær-
ordninger, fordi vi da var klar over,
at aftalen om særordninger ville ud-
løbe ved udgangen af 1982.
Hvorfor har landsstyret ikke sør-
get for at være forberedt?
De og Siumut og hele Anisa har i
deres rus over deres flertal for udmel-
delse på 1435 af knap 24.000 stem-
mer kun haft øje for udmeldelse. De
har været på vej ud og glemt, at sær-
ordningerne udløber, før vi kommer
ud.
Inden de har set sig om er det plud-
selig 1983.
Ved enhver lejlighed påberåber
1977-ime landsråditoncap ukiåkut a-
tautsimerérnerane nagsiusimavavut
ingmikut pineKautivta nutarterne-
Kautigssåinik isumaKatigingniutig-
ssatut siunersutit, nalunginavtigo ing-
mikut pineKautivtinik isumaKatigl-
ssutit 1982-ip nåneranut kigdleKartut.
sok tauva nålagkersuissuvut pia-
rérsimasimångitdlat?
nålagkersuissuvut, Siumukut Ani-
såkutdlo tamarmik taisinernit 24.000-
ingajangnit 1435-nik amerdlaneru-
ssuteKarnertik ajugausimårutiginer-
mik taiserérnerup kingorna suna ta-
måt sugssåkérdlugo aniartorsimåput,
puiordlugulo sule aningitsugut ingmi-
kut pineKautigssavtinik isumaKatigl-
ssutit atorungnaertugssaussut.
sule sanimut Kigsimeriaratik piler-
påt tauva 1983-ingortoK.
nålagkersuissuvta periarfigssat ta-
maisa atorpait suaortautigalugo Ka-
noK ilungersuteKartigalutik kalåtdlit
— pingårtumigdlo inutigssarsiortor-
tavta — soKutigissait igdlersorniar-
dlugit.
ujartortuagarputdle tåssa nålag-
kersuissuvta ilungersuteKarnerujug-
ssuisa tamåko kingunera nauk? ilu-
ngersuteKarneK OKaluserisagåine å-
landsstyret sig deres store bestræbel-
ser for at varetage de grønlandske —
og i særdeleshed frierhvervenes — in-
teresser.
Men man må efterlyse resultater af
de store bestræbelser, landsstyret på-
står at gøre.
Jonathan afslørede selv ved et ra-
diointerview, at de har gjort store be-
stræbelser for at skabe forståelse for
vor udmeldelse af EF. De har rejst
rundt i forskellige europæiske lande.
Ja, de har rejst fra »Sakæus og
Benjamin« i Grønland til paven i
Rom og glemte det vigtigste, at sikre
vore erhvervs interesser.
Under føromtalte interview påstod
Jonathan Motzfeldt, at vore ønsker i
føromtalte forhandlingsoplæg om
nye særaftaler var svaret om nogle af
punkterne negativt. Så er der ikke
mere at gøre!
Men uheldigvis for ham blev det
meddelt efter nytår, at EF-
kommissionen har godkendt engelsk
ønske om 12 sømils fiskerigrænse.
Dette er et uomtvisteligt bevis på,
at man kan opnå resultater, hvis man
arbejder for det.
Det er jo en mærkelig situation, at
England, som ikke har haft særord-
ninger som vi, pludselig har en eks-
klusiv fiskerizone, mens vi, som i
meget højere grad har brug for det,
intet har, fordi landsstyret ikke har
forvaltet deres opgave.
Siumut har tjent vore erhverv dår-
ligt.
Siumut har begået en utilgivelig
forsømmelse!
Lars Chemnitz
ma timitalmermik takutitsissariaKar-
mat.
Jonathan Motzfeldtip nangmineK
ukiortåp kingorna radiukut aperssor-
neKarnerme ilungersuteKarsimaner-
ssuartik sumut sangmissoK Kulaerpå
OKarame angalasimaKalutik påsisitsi-
niaivdlutik — sok aniniarnersugut
påsisiniardlugo. Europame nunat å-
ssigTngitsut angatdlavigisimavait.
ilumorpoK angalasimåput nunavti-
ne »Sakæuse Benjamitdle« autdlar-
nerfigalugit Rumame Påvimut, pi-
ngårnerpårdle puiordlugo, tåssa inu-
tigssarsiortortavta soKutigissaisa isu-
mangnaerneKarnigssåt.
Jonathan Motzfeldt åma aperssor-
neKarnerme Kulåne taineKartume o-
KarpoK isumaKatigmgniutigssatut
nagsiussat siornane taineKartut ilait i-
tigartineKarsimassut, tauvalo tåssa
aniniarnigssaK kiserngorutoK.
Jonathan Motzfeldtimutdle a-
aulisarnikut ineriartornerup uvdlumi-
kut kigdligfigisimassai nåmångitdlat
taimaingmatdlo ineriartorneK unigti-
tariaKångilaK.
ukioK 1982 aulisariutit sårugdling-
niutaussut pisiarinigssåt unigtineKar-
simåput, tamatumane nautsorssui-
niarnerit takutingmåssuk nunavta i-
martåne sårugdlit pissarineKarsinau-
ssut ukiumut 85 — 90.000 tonsit tikit-
dlugit nunavtine aulisariutit pigineKa-
rérsut pissarisinaugåt.
aperissoKarsinauvoK tamåna naut-
sorssuisimaneK ilumornesoK akissut-
dle erKortoK ernlnaK pigssarsiarine-
Karsinauvdlune pissutsit piviussut ilu-
mortutdle Kiviaråine.
sujugdlermik erssendgsartariaKar-
poK ilumoraluarmat aulisariuteKara-
luartugut sårugdlit ukiumut 85.000
tons tikitdlugo pissaKarsinaussunik,
tåssalo nunarput aussaujuåinartug-
pat taima pissoKarsinaugaluardlune,
kisiåne kialumt agssortorsinåungilå
nunavta ukiortarnera pencarnéKi-
ssok, tamånarpiardlo pissutigalugo
aulisariutivta ukiumut pissaKarsinau-
nerigaluartik angungisåinarpåt åncig-
ssussendgtOKångigpatdlo angungisåi-
nåsavdlugit.
ukioK 1982 nunavtine sårugdlig-
tagssatut 62.000 tons tuniuneKandsa-
gunardlutik, månangårdle OKarérta-
riaKarpugut tåukulunit tamåkersi-
nåungilagut aulisariutitigut piorsaer-
Ki'ngikuvta.
taimaingmat aulisagkat nunavta
aulisartuinut pissagssatut inimingner-
neKarsimassut pissarinigssåt Kulåkér-
neKåsagpat aulisariutit ukioK aussar-
dlo åssilngmik aulisarsinaussut pi-
ssarsiarerKigtariaKarput. kisiånile ta-
matumane KulåkértariaKardlune au-
lisartut piorsaencingnerme Kitiussa-
riaKarmata, encaimassariaKarparput
nunavtine aulisartorpagssuaKarmat
angatdlatimik mikivatdlårnere pissu-
tigalugit ukiunerane soriarsinausså-
kungnagtuatdlangnåsaKaoK ukiortåp
kingorna tutsiungmat EF-kommis-
sionip akuerisimagå tuluit 12 sømili'
nik aulisarnermut kigdleKarfeKaler-
nigssåt.
tamåna ersserKingnerpåmik ugpet'
narsautigssauvoK anguniagkat suli'
ssutigigåine anguneKarsinaussut.
encumeKaorme Tuluit-nunåt ing-
mikut pineKautigssanik pigissaKå-
ngitsoK uvavtinitdlo atorfigssaKartit-
sitigingitsoK ingmikut aulisisarfigssa-
minik akuerineKartOK, uvagutdle pis-
sariaKartitsinerungårtugut imartavut
angmåinalerdlutik, tåssa nålagkersui-
ssuvta suliagssatik sumigingnarsi-
mangmatigit.
Siumukut inutigssarsiortortavut
kivfartunerdliorsimavait.
Siumut isumåkérfigineKarsinåu-
ngitsumik sumigingnaisimavoK!
Lars Chemnitz
ngitsunik. tåuko sagdlersaussariaKar-
put piorsaeneingneKåsagpat.
ukiune måkunane atortugssat akit'
soriartOKaut taimaingmatdlo åma
piorsaerKingneKåsagpat tamåna ani-
ngaussamik angnertumik piumassa-
KautitaKarumårdlune, tamåkule tå-
rn aisa erKarsautigalugit månangåK
sulissutigissariaKåsaoK åma nunavta
Karsiata tamatumane akuliutariaKar-
tarnigsså, sordlo aningaussat autdlar-
niutigssat erKarsautigalugit Kularna-
vérKusinermigut.
pigingneKatigingneK pingårtumik
angnertOK nukigtungortitsissarpoK
tamånalo atordluartariaKarpoK.
Nikolaj Heinrich.
Sibiriami qullartaasiat
Sovjet-imi qullartaasiat Sibiriap pior-
sarniarneqarnerani ajornartorsiutinut
assigiinngitsunut qaangiissutaasin-
naasutut isigineqarput, taama tusa-
gassiorfik APN nalunaarpoq.
Qullartaasiat sanaartornermi kra-
nitut atorniarneqarput. Aammarni-
gooq angallassinermut aningaasar-
tuuterpassuarnik millisitserujussuas-
sapput, tassa aqqusiniliat akisoorsuit
pinngitsoorneqarsinnaanngussam-
mata. Tamakku saniatigut piffis-
samik atorluaanerulersitsissapput,
nunap qerinissaa utaqqisariaarutis-
sammat.
Russeq teknikeri oqaluttuarpoq
qullartaasiaq 3 meterinik takitigisoq
iluatsilluartumik misilittarsimagitsik.
Usit 8 tons-inik oqimaassusillit usisin-
naavai nalunaaqquttallu akunnera-
nut 120 kilometerinik sukkatigissallu-
ni. Qullartaasianit nalinginnaasunit
allaassutigaa oqimaaluttanik pinnani
motorimilli - atortoqarluni apparsar-
neq qullarsarnerlu pisassammat.
Kingusinnerusukkutqullartaasiat 30
tons-inik usisinnaasut sananiarneqar-
put.
Beklagelig situation
for vort fiskeri
KNAPK-ip sujuligtaissua:
aulisamikut nutåmik
åndgssussine-
KartariaKarpoK
46
ATUAGAGDLIUTIT