Atuagagdliutit - 23.03.1983, Side 22

SIUMUT, partiet, der gror frem af den
grønlandske virkelighed
Upernavik kan glæde sig over, at
et nyt produktionsanlæg har set da-
gens lys i byen. Fåreavlen er blevet
mindre sårbar over for strenge vintre,
bl.a. som følge af, at man nu har
bygget stalde og er bedre forsynede
med foderstof. Fangernes økonomi
er blevet bedre som følge af betydeli-
ge forhøjelser af landskassetilskud-
dene, der siden 1979 er blevet mere
end fordoblede. Den ene uddannelse
efter den anden er blevet etableret.
Uddannelsesløn er blevet indført og
de uddannelsessøgende er heldigvis
blevet organiseret. Aldersrenten og
børnetilskuddene er blevet betydeligt
større. Skatteindtægterne er steget
stærkt uden mærkbare større byrder
for den enkelte borger.
Fiskerflåden er blevet udvilket i
stort omfang, og fiskekvoterne er
vokset i takt hermed. Samtidigheds
TV samt Radio Nord er blevet opret-
tet, og Radio Syd er under opbyg-
ning. Grønland har fået en Kunstsko-
le og en kulturpris er blevet indført.
Der er kommet gang i boligbyggeriet,
bl.a. gennem det såkaldte tre-parts-
byggeri. Samarbejdet med vore fræn-
der i Alaska og Canada er kommet i
gode organisatoriske rammer. APP
Grønland befinder sig midt i vade-
stedet lige nu. Og man skifter som
bekendt ikke heste midt i vadeste-
det. Derfor må Siumut-styret fort-
sætte, også efter den 12. april. Det
hjemmestyre, som Siumut frem
for nogen arbejdede aktivt for i
hjemmestyrekommissionen, blev
retfærdigvis introduceret af Siu-
mut selv.
Udover en omhyggelig etablering
af de enkelte direktorater med en klar
opgave- og kompeteneefordeling, har
Siumut-landsstyret formået at skabe
respekt for det nye hjemmestyre —
ikke alene inden for det danske rige,
men også i Europa, USA, USSR, og
Canada. For første gang i Grønlands
politiske historie lærte man vort land
at kende som et land, der har sin egen
politiske identitet og slagkraft.
En lang række fremskridt
Siumut’s første landsstyreperiode
skabte en lang række fremskridt,
som vi har trængt til i mange år. Der
dukkede pludelig flere daginstitutio-
ner op. Nye fiskefabrikker og udvi-
delser i eksisterende anlæg begyndte
pludselig at oprettes og gennemføres
(Avalaq, Arsuk, Qeqerlarsualsiaat
m.fl.). Aasiaat kan nu påregne at få
en rejefabrik. Rejefabrikken i
Qeqertarsuaq kan nu få den tiltræng-
te udvidelse gennemført. Kangaat-
siaq, der i mange år har været den
nok mest forsømte kommune kan nu
se frem til en fiskefabrik.
er sat i bero. Grønland kan nu kom-
me ud af EF....
Alt dette — og meget, meget andet
— er blevet til som resultater af Siu-
mut’s politik i partiets landsstyreperi-
ode.
Tænk på det, når du sætter dit
kryds ved en af vore kandidater den
12. april.
materialer. I den kommende tid ar"
rangeres der konferencer omkring
undervisningssituationen i bygder og
yderdistrikter, mediepolitik og ud-
dannelsespolitik.
Dette beviser Siumut’s ægte re-
spekt for demokratiets spilleregler-
folkets medindflydelse i beslutninger-
ne.
Vil kræve indsigt
Det landsstyre, der skal dannes efter
valget, vil udover yderligere konsoli-
dering af hjemmestyrets institutioner
blive stillet over for opgaver, som vil
kræve indsigt og forudsætninger-
Udmeldelsesforhandlingerne skal
gennemføres. Der skal forhandles fi-
skeriaftaler. Overtagelsen af KGH s
produktion og export skal sikres gode
vilkår.
Der skal sideløbende med disse og
andre »tunge sager« tages en lang
række nye initiativer, ikke mindst i
relation til vort lands talrige ungdom-
Siumut har vist, at partiet kan gen-
nemføre vigtige fremskridt for landet
og befolkningen. Ønsker du, at den-
ne harmoniske udvikling skal fort-
sætte også efter den 12. april, bør du
derfor sætte dit kryds ved en af Siu-
mut’s kandidater. Det er dem, ned-
erst på stemmesedlen.
Lad Siumut lede landet. Lad de
andre fortsætte med det, de virkelig
er gode til: At råbe op!
Godt valg-
Lars Emil Johansen
Fået mange skud for boven
For sit pionerarbejde har Siumut fået
mange skud for boven. Fordi det nu
engang er »nemmere« at spille fod-
bold fra tilskuerpladserne.
Siumut-landsstyret har gennem he-
le sin første periode ved roret be-
stræbt sig på at få befolkningen med
på råd omkring de store og principiel-
le spørgsmål. Der er blevet holdt kon-
ferencer med deltagelse fra brede
kredse om erhvervspolitik, boligpoli-
tik og bygde- og yderdistriktspolitik.
Ældrekonferencen er blevet gennem-
ført, hvor de ældre fik lejlighed til at
udtrykke deres syn på vort unge sy-
stems fordele og mangler. 100 grøn-
landske lærere fra hele kysten har få-
et lejlighed til at arbejde sammen om
noget så vigtigt som udarbejdelse af
grønlandske undervisnings-
22 NR. 12 1983
ATUAGAGD LIUTIT