Atuagagdliutit - 23.03.1983, Side 43

Oqallinneq • Debat_______
Allakkat ammasut:
Imigassaq qanoq
iliorfiginiarpisiuk?
Namminersornerullutik Oqartussat
1982-imi ukiakkut ataatsimiilinngi-
laarneranni Danmarkimi aviisi Aktu-
elt imatut allalluni saqqummiussivoq.
Naalakkersuisut 1982-imi isertitaat a-
merleriarujussuarput sulilu 1982-imi
amerleriaataat annertusiartuinnarlu-
(ik apriilip aallaqqaataani imigassap
killeerutitaanerata kingorna. Isertitat
amerlingaarmata ilimagineqalerpoq
landskassemut 1982-imi isertitassanit
24 millioninik amerlanerusut nakka-
rumaartut.
Tamanna allatut oqaatigalugu
imaappoq, aviisittaaq allat naatsor-
suinerat tunngavigalugu, Kalaallil
Nunaanni naalungiarsunniit utoqqar-
nut tamarmik ullormut immiaaqqa-
Lige før Hjemmestyrets efterårssam-
ling i 1982 bragte Aktuelt i Danmark
følgende budskab.
»Landsstyrets indtægter steg vold-
somt i 1982 og accelererede i 1982 ef-
ter spiritusrationeringen ophørte 1.
april. Indtægterne steg så meget, at
der formentlig ville komme ca. 24
millioner extra ind i Landskassen —
end det budgetterede beløb for
1982«.
Det betyder, efter de udregninger
andre aviser har gjort, at alle fra
spæd til gammel i Grønland drikker
ca IVi genstande pr. dag — jamen,
så er der jo ikke noget at sige til, at vi
henligger dagene i en døs, en rus og
en forfærdelig form for tømmer-
mænd. Imens stiger udgifterne til sy-
gehus, skoler, hærværk, sociale om-
råder, vold- og repræsentationskonti.
Den debat, man har forsøgt at få i
gang i Narsaq, har været positiv; et
stort borgermøde blev afholdt, blev
afholdt for med borgerne at få gen-
nemsnakket problemerne i skolen og
omkring skolen både i Narsaq, men
også for hele Grønland. Der kom
aldrig nogen debat; vores kommuna-
le politikere og de ansvarlige landspo-
litikere har ikke nævnt problemerne
med et eneste ord, — som sædvanlig
kunne jeg fristes til at sige, endsige
beskæftiget sig med rapporterne som
fra skolen, sundhedsvæsen og social-
væsen blev opsendt til efterårssamlin-
gen.
Det, vi fra en stor gruppe menne-
sker i Narsaq har ønsket at få en de-
bat igang omkring, er, at vi ikke mere
kan tillade os at gemme os i krogene,
og problemerne ikke alene er Nar-
saqs, men hele Grønlands, og at det
der sker i Narsaq, sker i enhver anden
by i Grønland — i lige så stort et om-
fang.
nut naatsorsuullugu arfineq marluk
affarmillu imigaqartartut — ilami al-
latut oqarneq ajornaqaaq ullut ta-
maasa sinipajaartutut, aalakoorluta
aqagutaaqalutalu pisarsimassaagut.
Taamaatsillugu napparsimmavinnut,
atuarfinnut, aserorterinernut, isuma-
ginninnermut tunngasut, peqqarnii-
saarnernut aningaasallu ilassinnittar-
nernut atugassat aningaasartuutillu
annertusiartuinnarput.
Narsami oqallinnermik pilersitsini-
arneq ilippanarpoq. innuttaasut a-
taatsimiitinneqarsimapput, atuarfe-
qarfimmi ajornartorsiutit pillugit in-
nuttaasut ajornarlorsiutinik oqallit-
sinniarneqarsimapput. Narsami a-
tuarfeqartitsinermut tunngasut, tas-
I bruger millioner til sælskinds-
kampagne, til kampen ud af EF, i
kampen for Siumut igen skal være
regeringsparti, i overforbrug på re-
præsentationskonti og jeg kunne
blive ved. Hvorfor pokker bruger i
ikke pengene i kampen for et bedre
samfund og pengene til at få proble-
merne stoppet — og gjort noget ved
det allerstørste, spiritussen.
Efterhånden tror jeg, at vores ene-
ste redning er, at få stoppet salget af
spiritus og euforiserende stoffer, få
givet så høje bøder, til hjemmebræn-
deren som sælger, og ikke de symbol-
ske bøder, som indtil dato er faldet
eksempelvis under spiritusrationerin-
gens tid.
Lad os nu i fællesskab gøre noget
ved det problem; vi kan ikke blive
ved at lukke øjnene for det, og I kan i
særdeleshed ikke tillade Jer at lukke
øjne og mund.
Spiritussen ødelægger mere og me-
re vores hverdag, ødelægger mere og
mere børnenes fremtid, ødelægger
samfundet og jeg tror ikke på, at vi
mangler de boliger, som næsten alle
politikere i Grønland igen har som
første prioritet i valgkampen — fordi
hvis spiritusproblemet blev løst, ville
vi ikke have det samme behov for at
flytte hjemmefra — flygte hjemme-
fra.
Jeg fatter stadig ikke, at Landstin-
get har råd til at fortsætte den politik,
de har nu, at skjule kendsgerningerne
og her siger jeg som sædvanlig.
Det ryster mig eksempelvis at læse
Jyllandspostens leder af 8.10.82 —
her et kort udpluk. »Sålænge der i
Grønland drikkes for flere penge,'
end det såkaldte »bærende« erhverv
fiskeriet indbringer, Landsstyremæn-
dene taler ofte store ord om dette fi-
skeri, men den sørgelige sandhed er,
sungalu ilanngullugu Kalaallil Nu-
naannut tamarmut tunngasut. Oqal-
linnermilli pilersitsineqarsimanngi-
laq, kommunini politikimik suliaqar-
tut nunalu tamakkerlugu politikerit
ajornartorsiutinik oqaatsimilluunniit
ataatsimik taasaqanngillat — pisar-
nittut oqarusuppunga, sammisaqarsi-
manatilluunniit atuarfeqarfimmit,
peqqinnissakkut isumaginnnittoqar-
fimmit isumaginninnermilu sulisunit
nalunaarusiat ukiakkut ataatsimiin-
nissamut nassiunneqarsimagaluar-
mataluunniit.
Narsami inuppaalussuit oqalliseril-
laqqusaat unaasimavoq toqqisimaan-
narsinnaajunnaartariaqartugut, aam-
nialu ajornartorsiutit Narsap kisimi
ajornartorsiutiginngimmagil Kalaal-
lit Nunaatali tamarmi — Narsami pi-
sut aamma Kalaallit Nunaanni illo-
qarfinni allani tamani taama anner-
tutigisumik naapitassaappul.
Puisit amiisa tunineqaannarsin-
naanerannut paasisitsiniaallusi, EF-i-
mit aniniamernie aammalu Siumup
naalakkersuisuuginnarnissaanut suli-
niuteqarnissinni, ilassinninnissamut
atugassiissulit sinnerlugit atuisima-
nermut ilaallu ilanngullugit miliuu-
nerpassuit atorsimavasi. Sooq a-
at fiskeriet i Grønland er et instru-
ment til fordeling af statstilskud til
forskellige personer« o.s.v. Lederen
vedlægges i fotokopi.
Og nu vil jeg så spørge dig, — du
ansvarlige landstingsformand — og
lad nu være med at henlægge spørgs-
målene med en hovedrysten.
Svar mig på, hvad du tror, der sker
ved et spritusforbud, bortset fra at
Landskassen bliver lidt mere slunken
— eksempelvis.
Hvor ville volden blive af, hvis der
blev lukket?
Hvor ville boligproblemerne blive
af, hvis der blev lukket?
Hvor ville hærværk blive af, hvis
der blev lukket?
Hvor ville de voldsramte kvinder
blive af, hvis der blev lukket?
Hvordan ville hverdagen se ud i so-
cialforvaltningerne, hvis der blev luk-
ket.
Hvordan ville lægernes døgn se
ud, hvis der blev lukket?
Hvordan ville skolerne se ud, hvis
der blev lukket?
Hvad ville der ske på arbejdsmar-
kedet, hvis der blev lukket?
For det er vel ikke sådan, at du
som ansvarlig Landstingsformand
ønsker, at dette kaos skal fortsættes.
— Du drukner det i hvert fald i hele
dit store arbejde med at love os guld
og grønne skove, hvis vi eksempelvis
kommer ud af EF.
Hvad skal vi dog med det guld og
med de grønne skove, for hvis vi
kommer ud af EF, så ved du udmær-
ket godt, at pengene til at reparere og
lappe det Grønland, vi alle elsker,
bliver små, og som du, i hvert fald
indtil nu, ikke har formået at få skov-
ene til at vokse i.
Birgit Jørgensen
socialarbejder i Narsaq
ningaasat inuiaqatigiit ajunnginneru-
sumik ingerlalernissaannut ajornar-
torsiutillu unitsinneqarnissaannut a"
tornianngilisigit — aammalu ajornai-
torsiutaanerpaamut — imigassarnut-
Kiisa isumaqalerpunga annaffiss3"
tuarileripput imigassap ikiaroornar-
tullu nioqqutaajunnaartitaalluinnai-
nissaat, immiortartunut tuniniaasa*'
tullu nioqqutaajunnaartitaalluinnai-
nissaat, immiortartunut tuniniaasaf"
tullu immaaraannannguaq akiliis*3'
nagit amerlanerujussuarnilli akil*1'
sitaasalissasut killilersuinerup nalaa-
nisut ikitsigisunik pinnagit.
Ikioqatigiilluta ajornartorsiut 4a'
noq iliuuseqarfiginiartigu. Isiginng**'
suusaaginnarsinnaajunnaarparpu1’
pingaartumillu ilissi sequnngerlusil*1
ipummersimaannarsinnaajunnaarta-
riaqarpusi.
Birgit Jørgensen
Narsami isumaginninnernii
sulisoq
»Ingerlalluar-
torsuuvugut. . .«
Naalakkersuisut siulitlaasuat J°'
nathan Motzfeldt namminersorner*1'
lernerup aallartinneraniit Kalaall*1'
Nunaannul tunngasunik oqaaseqa*c"
raangami atortagannaaraa: »S*111
tamarmik ajunngivissuntik ingcrlaP'
put. . .« Uangali isumaqarpung
naalakkersuisut siulittaasuata laa*1’3
oqartarnera amerlaqisunil isuntafl3'
tigineqanngivissoq — tassami i"llK
kinaluunniit imminut salloqittarl1'
manngitsoq allaanerusunik tak'us<*v
saqarmat.
Namminersornerulernerup eqq*111
neqarncra aallaqqaalaassagaluarpoCl
pilluarnerulluta inuulernissatsin*1*11’
ineriartornerli killormoorluni ingcl'
lalerpoq. Uatsinnut iluaqulaasussa(l
ulluni makkunani annaajartuin*13'
lérparput. Kalaallit-Nunaala inui 11
lumikkut qissappul.
Radioaviisip martsip qulinS3'!1
unnukkut tutsiuttup nalunaarulit n*'
kallornaqisut saqqummiuppai. *!
nerluunnerit, annersaanerit i*1111’1
nortarnerillu ajoraluaqisumik aa**1
ma inuusuttunnguit akornanni Pr°
centikkaartumik qaffakkaluttuin*13'
put. Inuiannguanut ukiup ataatsip |
ngerlanerinnaani akunnerminni 57-*
nik imminortoqartunut nakussass**3
taanngilaq Siumup oqartarnera 111
sartuassallugu: Suut tamarmik P|S
susissamittut ingerlapput. . .
Apeqqutaanngilarmi suut tan*ar
mik pissusissamittut ingerlalernissa1
inuit puiorneqarpata imminiigit**13
neqarpatalu. .
Sooruna kalaallisut qallunaat*1'1
radioaviisip naanera assigiinng*lsl1
mik oqaatigineqarpa? Qallunaat*11'
mi taaneqarpoq: Kikkummita **?.
lakkersuisut akisussaanermik m*s*S
sut pinerluunnernut taama arnen3
gisunut isiminnik matusiinnassag**11
arpat. Kisitsisimmi Danmark**11
naleqqiullugit 50.000-1 annersa*11 ^
qartarsimassagåluarmata, Soor**1 ‘
lamanna kalaallisut ilanngunned3
ngila?
Karl-Peter Andersen, Amsst'1
Atuagagdfiutine
pisiumassorpagssuarnik
takuneKartarpoK
Åbent brev:
Hvad vil I gøre ved spiritussen?
44 NR. 12 1983
AXUAGAGDLIUT1T