Atuagagdliutit - 18.05.1983, Blaðsíða 27

Kalaallinik ilinniar-
titsisussaaleqineq
Piaartumik
diuuseqarfigineqarli
^*llimanngormat kingullermik ilinniartitsisunngomiar/utik
uartut Inatsisartut ataatsimiittarfiata sioraanut
ersuupput isummaminnik ersersitsiniarlutik. Aajuna
Naaseqaataat:
k i
Sjj aa**'sut oqaasilinnik ilinniartit
tor JSaa*e(l*neq atuarfiup ajornar
ti, .,u,aasa annersaraat. Ilinniar
in |Ut 450-500-llu akornanni a
imi TUSi.,,it amigaataapput. 1980
|jn ,nn*artitsisunngorniarluni i
p0 ,a|^arneq allanngortinneqar
HjJ*' ‘amatuma kinguncraa ilin
itsisunngorniarlutik isertartu
ikileriarujussuarnerat. Tassunga
patsisaasut ilagaat ilinniartitsisun-
ngorniatut Ilinniarfissuarmut iser-
nissamut piumasaasut qaffatsinne-
qarnerat, minnerunngitsumik pat-
sisaavortaaq ilinniartitsisunngor-
niarnerup pisortat tungaanniit ka-
jumissaarutigineqanngippallaar-
nera.
Gør snarest noget ved
[Pangelen af grøn-
'andsksprogede lærere
^lærerstuderende gik sidste fredag til demonstration foran
.fktingsbygningen i Nuuk. Her er ordlyden af deres
^talelse:
lserp^e en grønlandsksprogede
ProKi6 er folkeskolens største
|a_ . em- Mellem 450 og 500 grøn-
°tJ)sj e lærere mangler. I 1980
Hel« ru*4turerede man læreruddan-
nelse Ved Ilinniarfissuaq/Grøn-
før( s Seminarium. Dette har med-
de p 31 l'*8angen af lærerstuderen-
ger®r faldet drastisk. En af årsa-
ne c er> at optagelsesbetingelser-
he|jr ,vet forhøjet. Dog må man
'^ke glemme den for ringe
f0r tS’ som myndighederne yder
sti, at frei>in)e tilgangen af lærer-
uerende.
Tr
uddf ar er gået efter den nye lærer-
tre . oelses indførelse. I løbet af de
påb£r aar ■ alt 72 unge grønlændere
haj. ^ndt læreruddannelsen. Heraf
ddda ft’rskellige årsager afbrudt
er tiik'ne'sen' Vi er altså kun 43, der
rer . a8e ud af de 72. Dette fald sva-
ge^1 af de 72. D.v.s. at der
,-oemsnltUg vil være omkring 15
sameSt^erenc^e’ som tager lærerek-
Vied a 1 løbet af en treårige periode.
taBe tal som grundlag, vil det
land år at nå op på de 500 grøn-
ord:. sProgede lærere — med andre
D r2?16!
grøni tT1å dog gøres klart, at mange
tiv7at/dske lærere, som i dag er ak-
tie u,1 Vasre Pensionerede til den tid.
accent rerstuclerende vil ikke længere
Ptohl 6re’ at d*sse eHers så markante
Vj 6l?er 'kke tages op til debat.
nye .Vl På det kraftigste anmode det
get ^sting om snarest at gøre no-
laijd.u den st°re mangel på grøn-
. tosprogede lærere!
ed tlen store frafaldsprocent hos
de lærerstuderende som udgang-
spunkt, vil vi opfordre myndigheder-
ne til at tænke endnu engang over,
om det er rimeligt, at HF eller studen-
tereksamen alene skal være betingel-
sen for at blive optaget på Ilinniarfis-
suaq/Grønlands Seminarium.
Til forbedring af den nuværende
lærersituation foreslår vi følgende
mulæigheder:
1) Der skat gives mulighed for, at
alle interesserede grønlændere kan ta-
ge lærereksamen gennem et selvstudi-
um.
2) Faglærte grønlændere må i høj-
ere grad anvendes i folkeskolen i de
fag, som har relation tiI deres uddan-
nelse og derved give dem mulighed
for senere hen at tage en læreruddan-
nelse.
3) Den 5-årige læreruddannelses
ydre form genindføres, samtidig med
at HF eller studentereksamen ikke
længere stilles som en betingelse for
at blive optaget. Indholdet af uddan-
nelsen skal naturligvis tilpasses til de
nuværende forhold.
4) Myndighederne skal på en mere
ihærdig måde fremme gøre en ind-
sats for at fremme interessen for læ-
reruddannelsen.
Udfra disse nedslående og nær-
mest håbløse tal, mener de lærerstu-
derende, at Landstinget til efterårs-
samlinger bør tage den store mangel
på grønlandssprogede lærere til drøf-
telse og snarest gøre noget, således at
situationen kan få en mere positiv
drejning.
På de lærerstuderendes vegne
Nukaraq Eugenius
formandfor IIP.
Ilinniartitsisunngorniarluni ilin-
niarnerup nutaap aallartinneqarnera-
niilli ukiut pingasut ingerlareerput.
Ukiut taakku ingerlaneranni ilinniar-
titsisunngorniarlutik aallartittarsima-
sut katillugit 72-iusimagaluarput,
taakkungannga maanaannaq atua-
runnaarsimasut 29-upput. Kisemgor-
ruttugut ullumikkut 43-innaavugut.
Ikileriaat procentinngorlugu kisik-
kaanni 40%-iuvoq. Sinneruttut 43-
uusut ukiuni tuliuttuni pingasuni ag-
guaqatigiissillugu ukiumut 15-it mis-
saannaat ilinniartitsisuttut soraarum-
meertassapput. Kisitsisit uku tunnga-
vigalugit ilinniartitsisunik kalaallinik
500-nik amigaateqarneq anigornias-
sagutsigu ukiut 33-it ingerlaneranni
aatsaat kisitsit taanna anguneqarsin-
naavoq — allatut oqaatigalugu ukioq
2016-imi!
Eqqaasariaqarporli taamanikkus-
samut ilinniartitsisutut ullumikkut
sulisut ilarpassui soraarninngoreersi-
massammata. Pissutsit taamaattut i-
siginngitsuusaaginnarneqarneri ilin-
niartitsisunngorniat tungaanniit a-
kueriinnarneqarumajunnaarput.
Inatsisartunngorlaat sakkortuner-
paamik piumaffiginiarpagut ilinniar-
titsisussaaleqinerujussuaq piaartumik
iliuuseqarfigeqqullugu!
Taareerneqartutut maanaannaq a-
tuarunnaartartut taama amerlatigitil-
lugit eqqarsaatigeqqinneqartariaqan-
nginerpa ilumut ilinniartitsisunngor-
niarnermut HF-ersimaneq imaluun-
niit ilinniarnertuunngorsimaneq isis-
sutaasinnaasutut kisimik akuerine-
qaannassanersut?
Ullumikkut pissusiusunut allan-
nguutaasinnaasutut periarfissaasori-
sagut uku taarusuppagut:
1) Kalaallit ilinniartitsisunngo-
rusuttut periarfissinneqartassasut
nammineerlutik ilinniartitsisussa-
tut ilisimatusarnermikkut ilinniar-
titsisunngortarnissaminnut.
2) Kalaallit aalajangersimasu-
mik ilinniagaqarsimasut fagini
taakkununnga naleqquttuni ilin-
niartitsisutut sulisinneqartarnis-
saasa atorneqarnerullernissaa — i-
linniartitsisutullu ilinniaqqinnis-
saannut periarfissillugit.
3) 1980-ip siornatigut ilinniar-
titsisunngorniarluni atuartarnerup
ilusaata eqqunneqaqqinnissaa qaf-
fasinnerusumik ilinniagaqartarneq
(HF ass.) immikkut isernissamut
piumasaqaataatinnagu — sooru-
nami ilinniarnerup imarisassai
maannakkut pissusiusunut naleq-
qussagaatillugit.
4) Pisortatigoortumik ilinniar-
titsisunngorniarnerup sukumiisu-
mik kajumissaarutigineqalernis-
saa.
Kisitsisit taama neriunaateqanngit-
sigisillugit ilinniartitsisunngorniat isu-
maqarpugut, Landstingip ukiamut a-
taatsimeeqqileruni kalaallinik ilin-
niartitsisussaaleqinerujussuaq oqalli-
sigisariaqaraa piaarnerpaamillu iluar-
nerusumut sangussutaasussamik i-
liuuseqarlutik.
Ilinniarfissuarmi ilinniartitsisunngor-
niat sinnerlugit
Nukaraq Eugenius HP-mi siulittaa-
soq
Kunngikkormiutut ataqqinartup Prinsesse Benediktep Danske Kvin-
ders Nationalrådimut aningaasaateqarfia, Carlsbergs Mindelegat for
Brygger J.C. Jakobsenimit pilersinneqarsimasoq, aningaasanik ukiu-
mut ataasiartumik agguaassisarnermini qulingiluassaanneerluni aggu-
aasisimavoq.
Uani allaffiup pisortaata Carl Kuhlip Carlsberg Museet-imi tunniup-
pai aningaasaateqarfiup aningaasaatai 15.000 kr-iusut Danske Kvin-
ders Nationalrådip siulittaasuanut Karen Yttingimit (talerpilleq), taas-
sumallu erngerluni 2.000 kr-it ingerlateqqippai Sys Thodinimut Dorrit
Irvoldimullu, De danske Husmandsforeningers Husholdningsudvalgi-
meersunut (talerpillermiit pingajuat sisamaallu). Taamatuttaaq KFUK-
meersut Gudrun Thomsen aamma Nora Thenné 2.000 kr-inik tunine-
qarput, 2 x 1.500 kr-illi tunniunneqarlutik Akisoq Petersenimut, Ka-
laallit Arnat Kattuffianneersumut Nuummilu arnat suleqatigiiffiannut.
Kiisalu Nationalrådip silarsuarmi tamarmi sulissussivia 8.000 kr-inik
tunineqarpoq.
Atuagagdliutine neKerdruteKarit
ATUAGAGDLIUTIT
NR. 20 1983 27