Atuagagdliutit - 18.05.1983, Blaðsíða 28

Amemit nioqqusiat
piumaneqarluarput
Qasigiannguani amat suliassaqartinniagaanerat
— Oqartariaqarpugut pilersaarut
iluatsilluarsimasoq, taama oqar-
poq Daniel Petersen, suliffissaqar-
titsiniarnermut tunngasunut ataat-
simiititaliap siulittaasorisaa, piilu-
gu kommunep mersortarfiutaa,
arnat 11-it suliassaqartitaaffigisi-
masaat ammerillutik aammalu a-
mernik allanillu atorneqarajunne-
rusartunik amiunngitsunik mer-
sorlutik.
81/82-imi kommunep mersortar-
fimmut 100.000 kr-it atugassiissuti-
gai. 30.000 kr-inillu nalilinnik tunisi-
soqarpoq. Ukiormannali 55.000 kr-
inik nalilinnik tunisisoqareerpoq peq-
Stor efterspørgsel
efter skindprodukter
Beskæftigelsesprojekt for kvinder i Qasigiannguit
Tekst og fotos: Jens Kolstrup
— Vi må konstatere at projektet er
blevet en succes, sagde Daniel Pe-
tersen, formand for arbejdsmar-
kedsudvalget, om kommunens sy-
stue, hvor 11 kvinder er beskæfti-
get med forarbejdning af skind,
skindsyning og syning af en lang
række traditionelle beklædnings-
genstande i forskellige stoffer.
1 sæsonen 81/82 bevilgede kommu-
nen 100.000 kr. til systuen. Der blev
solgt for 30.000 kr. Men allerede nu i
år er der solgt for 55.000 kr og lager
for 27.000 kr, ud af en ny bevilling på
100.000 kr.
Kommunen opkøber helt friske
skind af de lokale fangere for mellem
55 og 95 kr. Disse behandles så på
traditionel vis med renskabning,
vask, tørring, vask igen og udspænd-
ning på ramme. — Vi garver ikke
skindene, for så er de ikke så stærke
som traditionelt behandlede skind, si-
ger Minna Schmidt, der er den dagli-
ge leder af systuen.
Ud af de 11 beskæftigede er ca.
halvdelen rutinerede skindsyersker,
men allerede i denne sæson har den
daglige beskæftigelse med håndvær-
ket lært de yngre en masse.
Og der er meget at lære, når år-
hundredes erfaringer og finesser skal
videregives, i den lange proces, skin-
dene gennemgår, fra de kommer ind
med spæk på, til der står et par fær-
dige vandskindskamikker.
Hjemmestyret er interesseret i at fi-
nanciere et lærlingesystem, således at
unge piger tages i lære i systuen, sy-
stuen skulle i så fald køre hele året
rundt, og der skulle laves en egentlig
formaliseret faguddannelse.
Når sortsidetrækket nordpå be-
gynder her til foråret, vil kommunen
opkøbe ca. 100 skind, der skal forar-
bejdes med det samme og være klar
til vinterens arbejde.
— Vi går med en del planer for
fremtiden, for det lader til, at der er
stor interesse og gode afsætningsmu-
ligheder for skindprodukter, siger
Daniel Petersen.
Systuen tager gerne imod bestillin-
ger fra hele kysten. Man kan henven-
de sig til kommunens Arbejdsmar-
kedskontor, få prisliste og bestille va-
rer.
Siullermik ameq ululerluni qassanneqartarpoq.
Her ses første led i processen, hvor alt spæk og fedt skrabes af skindet med
uloen.
28 NR. 20 1983
qumaateqartoqarlunilu 27.000 kr-
inik nalilinnik, taamalu pisoqarsima-
voq suli 100.000 kr-inik allanik atu-
gassiisoqarneratigut.
Kommunep ammit nutaat piniar-
tunik 55 kr-it 95 kr-illu akomannik a-
kilerlugit pisiarisarpai. Ammit ta-
makku pisarnertut qassanneqartar-
put, errorneqartarlutik, panerseme-
qartarlutik erroqqeriarlugillu innerlu-
git panertinneqartarlutik. — Ammit
qitulisarlugit errortanngilagut, ammit
taamaaliukkat qangatut sulianit qa-
jannarnerusarmata, mersortarfiup
ulluinnarni ingerlatsisua Mina
Schmidt oqarpoq.
Amat suliassaqartinneqartut 11-it
affaasa missaat ammerinermik su-
ngiussilluareernikuupput, taamatulli
suliffissaqartitaanermik iluaqutigalu-
gu inuusunnerusut ilikkagaqarlua-
reerput.
Ammimmi suli orsortaqarlutik eq-
qunneqartut ateriaannanngorlugit
kammiarineqarnissaannut ukiorpas-
suarni misilittagaasimasut ingerlateq-
qinneqassappata ilinniagassat amer-
lassaqaat. ■
Amat inuusuttut mersortarfint1111
ilinniartuvittut ilinniartorineqartaler'
nissaata aningaasalersornissaa Nat11'
minersornerullutik Oqartussat soqU'
tigaat. Taamaassappat mersortarh
ukioq kaajallallugu ammasalersarta-
qassaaq, ilinniartitsinerlu ilusilersor-
luameqartariaqassaaq.
Natsersuit upernaaru avannanw1 ]'
ngerlaaleriarpata, kommune amnt1'
nik 100-it missaartnik pisiortussaadj
taakkulu piareerlugit suliarereerlugU1
ukioru aallarteqqinnissamut piare#'
simatinneqassapput.
— Siunissamut pilersaaruteqaalup"
pugut, amminit nioqqusiat piumanfi'
qarluannguatsiarmata, Daniel Peter'
sen oqarpoq.
Mersortarfik sinerissap ilaantt su-
milluunniit inrtiminniivigineqars1?'
naavoq. Kommunep suliffissaqafi1!'
siniarnermut aliaffia akinik Paf]'
niaavigineqarsinnaavoq inniminrui''1'
gineqarsinnaallunilu.
Mersortarfiup teqeqqua, arnat manna tikillugu ulappuffigisimasaat. Eani iser
simmasiorput.
Et glimt ind i et hjørne af systuen, hvor kvinderne lige til det sidste i denne s#
son har travlt. Her er de i færd med at sy hjemmesko.
Mersortarfiup ulluinnarni ingerlatsisua, Mina Schmidt uani takuneqarsin'\
voq mersortarfimmi sanaarpassuit akornanniittoq. Kamiit erisaat 950 kr-\ [
kamik allat 350 kr-iniit akillit, ateraasat isersimmatit 200 aamma 250 kr
kornanni akillit, kameeqqatpinnersaatit 100 kr-illit. Assimi allaminngaan>,e
sutuat tassa, qilalukkat ujalui qilertat sisamat Thulemeersut.
Sysstuens daglige leder, Minna Schmidt ses her blandt sysstuens mange
skellige produkter. Vandskindskamikker ti1950 kr., andre kamikker fro ^
kr., hjemmesko for mellem 200 og 250 kr., og pyntekamikker til 100 kr.
eneste på billedet, der ikke er lokalprodukter helt igennen, er de fire bund
med narhvalssener, som er importeret fra Thule.
ATU AG AGD LIUTIT