Atuagagdliutit - 18.05.1983, Blaðsíða 35

Qgallinneq • Debat______
Politiit annersaanerat
pisarpoq aamma
tttaani Nuurnmi
naS*'1' .^natsis't atortitaanerannit
SetJartut^SUt ^tor^t akisussaassu-
n„[|UrnoorP°q- Politiit ullutsinni pin-
Put S00rne9arsinnaajunnaarsimap-
aki ;n.lnatsisinik unioqqutitsisarnerit
rulp klnneru'erluiiUu — sakkortune-
Pine^lma?PUt — ullutsinni. Politiit
Ptay1^ Unn*?rtarneQ akiorniartuarsi-
-p331- Pitsaaliorniartuarsimavaat.
Hoq3553111' tamassaavoq suliassaat. I-
fiahgiinni pinerlunniartarneq sak-
kortunerujartortillugu periaatsittaaq
sakkortunerujartortarput. Taamaat-
tumik ilaanni pisariaqalersillugu an-
nersaaneq annersaanermut sakkutut
atortariaqartarpoq.
Kisiannili, — ajoraluartumik poli-
teeqarpoq, annersaarusussutsiminnik
ingasaassisartunik. Akisussaaffitsik
atornerlullugu inunnik pisuussute-
qanngitsunik unataasartunik.
Politiit inummik tigusarisaminnik
annersaanerinik pisoqartarpoq, ta-
politivold
forekommer
— også her i Nuuk
Pnl* •
Miet. Lovens vogtere. Tjeneste-
®nd med myndighed.
v *"8tigt. Politiet er blevet en nød-
'Uighed i særlig høj grad i vore da-
• Lovovertrædelserne er blevet hyp-
p®.erp — alvorligere — i vore dage.
j. Lttet har altid bekæmpet krimina-
e®n- Forsøgt at forebygge det.
Det
er nemlig det, deres arbejde
ear ud på.
^old bekæmpes med vold. Det er
an nødt til. Metoderne må blive
vaf!1g.ere> i takt med den stigende
vold
•han
1 vores samfund. Derfor må
anvende vold mod vold i tilfæl-
m'01” ^et er Påkrævet.
Men, — der findes desværre politi-
tenri der overdriver deres voldelige
heri enSCr' Misbruger deres myndig-
t>l at slå sagesløse personer.
Pol'Cl V3r forekommet tilfælde, hvor
an,ltlet havde anvendt vold mod en
s °idt person, der var talrige ek-
a^pler på sådanne tilfælde.
D ,.-pks. i Danmark, forekommer
ke 1(t|IV°^ * særlig høj grad. Det er
Or, gerninger, der er beviser på det.
af L°fte hænder det, at politibetjente
h,rfdiges — når det var bevist, at de
de slået på en anholdt.
m Men det er ikke altid, at en politi-
rfler! ^'ver fældet — i forbindelse
nj 3 vold mod en arrestant. Enten af
p0|ng£‘l på beviser, — eller nægter
Ja 'h'61 S'8 skyldig. Lyver sig fra det.
ho | Vem. siSer> at politiet ligefrem er
Ven 6 3rt’ge »engle«, fordi de er lo-
f0r „ vogiere? Også blandt politiet
f.jtAlndes desværre såkaldte »sorte
lien* S^3' hermed ikke angribe alle
der £sleS0rende politimænd — fordi
Ovp udes Politimænd, der ikke altid
oxider findes der flinke og pligt-
ig ø dende politifolk. Langt de fles-
Jdeldigvis.
esværre har undertegnede ople-
vet politivold. Vold mod en arrestant
uden begrundelse. Vold mod en sa-
gesløs. Knytnæveslag mod maven el-
ler dele af kroppen af en eller anden
stakkels éndagsklinet. Dvs. f.eks. en
person, der havde fået lidt for meget
af de våde varer. — eller mod en eller
en anden tilbageholdt person.
Vold, der ikke kan bevises, fordi
de formentlig har fundet ud af, hvor-
dan og hvorledes man kan slå på en
person uden at efterlade mærker af
slag.
Men der sker. Der findes bare ikke
beviser på det. Under henvisning til
ovennævnte.
Eller havde den enkelte skadelidte
ikke haft mod til at anmelde det.
Når og hvis en sådan evt. sag kom-
mer for retten. Hvem vil retten mest
tro på? Anmelderen? Politiet?
Et teoretisk gæt vil selv følgelig fal-
de på det sidste, — hvis ikke andet
bevis er anført. Sådanne tilfælde er
uacceptable, vi har alle vore menne-
skelige rettigheder, vi kan ikke bare
finde os i, at blive ydmyget og slået
på en måde, som om man var et
undermenneske.
Personligt har undertegnede ikke
noget imod »blød vold« dvs. afklaps-
ninger af anholdte forbrydere — i
forbindelse med forhør af pågælden-
de.
Men umotiveret vold mod en for-
svarsløs anholdt person er yderst
uansvarligt — og — ulovligt. Især
når det drejer sig om en lovens vogter
— der begår en sådan handling.
Undertegnede har henholdsvis 3-4
stykker personer, der har været udsat
for de omtalte tilfælde. De tør bare
ikke anmelde det, de er bange for, at
sagen mod dem bare forværres, hvis
de anmeldte det.
Desuden har de ikke beviser. —
forudsat hvis politiet ikke — indrøm-
mer det selv.
Ortorak (Otto) Petersen.
makkununnga assersuutissarpassua-
qarpoq.
Soorlu assersuutigalugu politiit an-
nersaanerinik Danmarkimi pisoqar-
taqaaq. Tamakku pisimasuviupput,
uppernarsaatissaqarlutillu. Akuttun-
ngitsumik politiinik soraarsitaasoqar-
tarpoq — uppernarsarneqarsinnaan-
ngorsimagaangat, tigusarisaminnik
annersaasimasut.
Politiilli tigusarisaminnik anner-
saasarneri tamatigut paasineqartan-
ngillat. Ilaatigut uppernarsaatissa-
qannginneq pissutaalluni — imaluun-
niit politeeq pisuunnginnerartarmat.
Sallulluni. Aap, kinami oqarpa poli-
tiit, inatsisinik atortitsiniartussaaner-
tik pissutigiinnarlugu »inngileeran-
ngortartut?« Ajoraluartumimmi
aamma politiit ajortortaqartarput.
Imaanngilaq politiit tamaasa taa-
maattuunerarniarivut — politeeqar-
pormi malittarisassaminnik malinnil-
luartunik. Soorunalimi politeeqarpoq
pitsaasunik akisussaaffimminnik
paasinnilluartunik. Amerlanersaat
taamaapput.
Qujanartumik.
Ajoraluartumilli politiit anniartitsi-
sarnerat malugisimavara. Patsisissa-
qanngitsumik tigusamik anniartitsi-
neq. Pisuussuteqanngitsumut anniar-
titsineq. Naakkut timilluunniit ilaati-
gut tillunneqarneq ullut ilaanni tigu-
sarineqarsimasumut. Assersuutigalu-
gu soorlu imerpallaarsimasumut — i-
maluunniit inummut tigummineqa-
rallartussanngorsimasumut. An-
niartitsineq uppernarsaatissaqanngit-
soq, qularnanngitsumik annersaasut
sukkut annersaagunik tilluinerit isat-
sinerilluunniit takussutissartaqassan-
ngitsut ilisimaarigamikkit.
Tamannali pisarpoq. Uppemar-
saatissaqanngiinnarput. Qulaani taa-
neqartut pissutigalugit.
Annersarneqartulluunniit ataa-
siakkaat unnerluutiginninnissamin-
nut nukissaqarsimannginnamik.
Taamatut unnerluutiginnittoqar-
pat unnerluutiginnittoqassagaluar-
palluunniit kina upperiumaneqarne-
russava? Unnerluutiginnittoq? Poli-
tiit?
Atuartakkat naatsorsuutigalugit
kingulliullutik taaneqartut upperiu-
maneqarnerussapput — uppernar-
saataasinnaasumik taasaqarsiman-
ngikkaanni. Pissutsit taamaattut a-
kuersaarneqarsinnaanngillat. Tamat-
ta inuttut pisinnaatitaaffeqarpugut,
akuersaaginnarsinnaanngilarput qu-
nutinneqarneq inuulluanngitsutullu
persuttarneqarneq.
Uanga nammineq akornutissaqar-
tinngilara »sallaatsumik annersitsi-
neq«, tassa pinerluttuliorsimasut nas-
suertinniarnerini atorneqarsinnaa-
soq.
Pissutissaqanngivissumilli tigusa-
mut illersorsinnaangitsumut anniar-
titsineq akisussaasuseqanngilluinnar-
poq — aammalu — inatsisinik uniui-
nerulluni. Pingaartumik inatsisinik
maleruaasitsiniartut pineqartillugit.
Ataatigut atsiortunga inuit pingasut
sisamalluunniit allaaserineqartutut
pineqarsimasut nalunngilakka. Un-
nerluussisinnaanngiinnarput ersigiga-
mikku suliassaatertik ajorneruliin-
narsissasoralugu.
Tamakku saniatigut uppernarsaa-
tissaqanngillat. — Politiit nammin-
neerlutik tamanna nassuirutiginngip-
passuk.
Ortoraq (Otto) Petersen
Atuagagdliutine neKeroruteKarit

Eksperter i
med
kvartsstyret
ukker-
Et 24X36 spejlreflekskamera
automatik og blænderforvalg.
Mamiya ZE Quarts vil opfylde de fleste fotografers ønske om
et kamera der er let at betjene og som kan udbygges med
udskiftelige objektiver, auto-winder, auto-flash og meget
mere. Lad os vise dig dette kamera, som vi har lavet et sæt ud
af med: Kamera med normaloptik 1,7/50 mm, din første
negativ farvefilm, alt samlet i en lækker kanvas samletaske
med plads til yderligere tilbehør.
Tilbudspris
for hele sættet.
1098r
Mamiya
Hos Chr.
Richardt finder
du let dit nye
fotoudstyr
C G ct ir.! Sid iar d tVs
FOTOMAGASINET I CENTRUM
JYFO
ATUA.GAGDLIUTIT
NR. 20 1983 35