Atuagagdliutit - 04.01.1984, Side 17

Europap nunarput
pingaartippaa
EF-imi nunanut allanut ministerit kiisami
paasiluarsimavaat Kalaallit Nunaat 1985-imi januarip
aalaqqaataaniit aniumalluni aalajangersimasoq
Ilaasortaajunnaarniarneq pillugu i-
sumaqatiginninniarnerit iluatsin-
ngiinnassappata Kalaallit Nunaat
EF-imi ilaasortaajunnaassaaq
1985-imi januarip allaqqaatani
OLT-mik imaluunniit nunatut alla-
tut aaqqissuussivigineqarsimallu-
ni.
Nunanut allanut ministeri Uffe
Ellemann Jensen naalakkersuisuni
ilaasortaq Lars Emil Johansen aap-
paralugu EF-imi nunanut allanut
ministerinut allanut taama paat-
suugassaanngitsigisumik ilisimatit-
sipput nunanut allanut ministerrå-
dip ataasinngornermi decemberip
19-ianni ataatsimiinnerani.
— Nassuiaavunga Kalaallit Nu-
naanni pakatsissutigineqarsimaqi-
soq nunanut allanut ministerrådip
kingullermik ataatsimiinnerani qa-
noq pisoqarsimanngimmat, Lars
Emil Johansen oqarpoq, tamanna-
luuna tunngavigalugu naalakker-
suisut inatsisartunut pasissutissiisa-
riaqarsimasut isumaqartiginnin-
niarnerit qanoq ingerlaiferat — i-
maluunniit ingerlannginnerat pillu-
gu — tamatumalu kingorna inatsi-
sartuni amerlanerussuteqartut naa-
lakkersuisut pisussaatissimavaat i-
sumaqatiginninniarneri suli sak-
kortunerusumik ingerlatileqqullu-
git.
— Erseqqissarpara Kalaallit Nu-
naat aalajangerluinnarsimasoq i-
laasortaajunnaarumalluni, taman-
nalu allanngortinneqarsinnaan-
ngitsoq, nangilluni taama oqarpoq.
— Kalaallit Nunaanniit nalunaa-
Nu tager Europa
Grønland seriøst
For første gang har EF’s udenrigsministre indset
at Grønland er fast besluttet på at forlade EF
den 1. januar 1985
Grønland forlader EF den 1. januar
1985 enten med en OLT-ordning el-
ler en ren 3.-lands status, såfremt
udmeldelsesforhandlingerne fort-
sat ikke bærer frugt.
Det var den klare besked uden-
rigsminister Uffe Ellemann-Jensen
°g landsstyremedlem Lars Emil Jo-
hansen gav de øvrige EF-udenrigs-
ministre på mødet i udenrigsmini-
sterrådet mandag den 19. decem-
ber.
— Jeg forklarede, at det har væ-
ret en stor skuffelse for Grønland,
at der overhovedet intet skete under
det sidste udenrigsministerrådsmø-
de, siger Lars Emil Johansen. Det
var i lyset heraf, at landsstyret følte
sig foranlediget til at give landstin-
get en redegørelse om forhandlin-
gerne — eller snarere om forhand-
lingernes manglende forløb —
hvorefter landstingets flertal forsy-
nede landsstyret med en udbygning
af forhandlingsmandatet.
— Jeg understregede, at beslut-
ningen om at Grønland vil forlade
EF er en uigenkaldelig beslutning,
°g at det er alvor, når vi siger det,
fortsætter han.
— Hvordan modtog man i mini-
sterrådet denne klare besked fra
Grønland?
— Jeg tror, at det er første gang
man for alvor noterede, at den be-
slutning er truffet, og at man ikke
længere bør drage tvivl om beslut-
ningens alvor. Altså den alvor der
ligger bag beslutningen og tidster-
minen. Det er 1. januar 1985.
Datoen er helt klar
— Jeg synes det i sig selv er et resul-
tat, at man nu er blevet enige om
tidsfristen. Indtil nu har der været
tilbøjelighed til ikke at tage Grøn-
lands beslutning om at melde sig ud
helt seriøst. Og man har nok været
tilbøjelig til at trække tiden ud og li-
gesom håbe, at hvis man fortsætter
med at forlade forhandlingerne, så
vil grønlænderne måske ændre sin
indstilling. Men det står helt klart i
dag, at sådanne spekulationer er
der overhovedet ikke plads til, og
tidsfristen står fast.
— Kan man nu sige, at Europa
tager Grønland helt seriøst?
— Ja, nu skal jeg selvfølgelig ik-
ke blande mig i, hvordan overskrif-
terne laves. Men det er rigtigt, at
Europa i hvert fald nu tager Grøn-
lands beslutning seriøst og har ind-
set, at Grønland går ud af EF på den
fastsatte dato. Ønsker man en ord-
ning med Grønlad, så er det altså nu
der skal handles og der skal stiles
imod en beslutning i ministerrådet i
slutningen af februar. Således at
der kan blive ca. %-års tid til, at de
enkelte medlemslande ratificerer
traktatændringen.
— Det står helt absolut klart i
dag. Det gjorde både Uffe Elle-
mann-Jensen og jeg meget klart
over for dem. Det står helt og aktu-
elt klart, at datoen for ændringen af
Grønlands traktatmæssige forbin-
delse med EF er 1. januar 1985, un-
derstreger Lars Emil Johansen end-
nu engang. lod-
rut taama erseqqitsigisoq minister-
rådimi qanoq tiguneqarpa?
— Isumaqarpunga siullermeerlu-
tik aatsaat pasileraat aalajangivissi-
masugut aalajangernerpullu ilu-
moorutivikkipput aatsaat qula-
riunnaaraat. Aatsat paasilluaru-
narpaat killiliussatta eqqortinne-
qarnissaa pimoorullugu aalaja-
ngiussimagipput. Tassalu 1985-imi
januarip aallaqqaataa.
Ullussaa aalajangiuppaat
— Isumaqarpunga ulluliussatta
paasilluarneqarnera immini angu-
saasoq angisooq. Mannami tikillu-
gu Kalaallit Nunaata ilaasortaajun-
naarniarnera suusupagiisarlugu pi-
sarsimannguatsiaraluarpaat. Isu-
maqarsimannguatsiaraluarput si-
vitsorsaagunik isumaqatiginnin-
niarnerillu kinguartiterlugit taava
kalaallit aalajangernertik allan-
ngortikkumaaraat. Maannali paa-
silluarpaat taamatut eqqarsarnissa-
mut pissutissaqanngitsoq piffissa-
liussarlu aalajangiusimaneqartoq.
— Oqartoqarsinnaanerluni Eu-
ropap kiisami Kalaallit Nunaat
suusupagiunnaaraa?
— Taamaalluarsinnaavoq, ilissili
qanoq qulequtsiiumagussi uanga a-
kulerutissanngilanga. Ilumoorpor-
li Europap kiisami paasilluaraa Ka-
laallit Nunaata aalajangersimanini
allanngortinnianngikkaa piffissa-
liussamilu eqqortinneqarnissaa kis-
saatigigaa. Kalaallit Nunaat isuma-
qatiginnissuteqarfigiumagaanni
maanna qanoq iluuseqartoqarta-
riaqalerpoq ministerrådilu februari
naatsinnagu aalajangertariaqaler-
poq. Taamaalioreerpallu nunat i-
laasortaasut ataasiakkaat isumaqa-
tigiissummik akuersissutiginnittar-
nissaannut ukiup Vt -ia sinneruttoq
atorneqassaaq.
— Tamanna ullumikkut paasil-
luarpaat. Tamanna Uffe Ellemann
Jensenip uangalu paatsuugassaan-
ngitsumik nassuiaatigaarput.
Maanna paatsuugassaanngitsumik
paasereersimalerpaat Kalaallit Nu-
naata 1985-imi januarip aallaqqaa-
taaniit ilaasortaajunnaarniarnera
allanngortinneqarsinnaanngitsoq,
Lars Emil Johansen erseqqissaaq-
qippoq.
Nordisk Råd
erseqqmnerusunik
paasisaqarumavoq
Nordisk Rådip Nordisk Ministerrådillu suleqatigiinnis-
saat pillugu ataatsimiititaliap tallimanik inuttalik sule-
qatigeeriaasissat pillugit isumaliutissiissummik sapaatip
akunnerani kingullermi tunniussaqarpoq
Suleqatigiissitaq tallimanik inutta-
lik rådip siulersuisuuneqarfianit a-
vannaamioqatigiillu ministeriune-
rinik siorna pilersinneqartoq sa-
paatip akunnerani kingullermi isu-
maliutissiissummik tunniussaqar-
poq Nordisk Rådimi Nordisk Mi-
nisterrådimilu ilaasortat avannaa-
mioqatigiit ministeriinut Nordisk
Rådillu siulersuisuuneqarfiani ilaa-
iortanut qanoq suleriaaseqarnis-
<aannut tunngasumik.
Isumaliutissiissummittaaq ilaati-
gut pineqarput isumalluutit pitsaa-
nerusumik atorneqalernissaannut
siunnersuutsit arlallit. Siunertari-
neqartullu pingaarnersaraat naa-
lakkersuinermik suliaqartut inissi-
simanerisa pitsanngorsaavigine-
qarnissaat akisussaassutsip aggua-
taarneqarsimanera ersarinneruleq-
qullugu.
Suleqatigiissitap siunnersuutaa-
ni immikkoortukkuutaat apeqquti-
ni pingaaruteqartuni suleqatigiin-
nerusarnissaat aqqutissiuunniarne-
qarpoq. Naalakkersuisut suleqati-
giinnerinut tunngatillugu siunner-
suutigineqarpoq naalakkersuisuni
ataasiakkaani suleqatigiinnissamut
ministerit avannaamioqatigiit eq-
qarsaatigalugit oqaasissaqartitaa-
nerulissasut. Tikkuarneqarportaaq
avannaamioqatigiit suleqatigiinne-
rat eqqarsaatigalugu ataatsimoo-
russamik aningaasaateqarfeqaler-
nikkut ministerrådillu kattussamik
allaffeqarfeqalerneratigut avan-
naamioqatigiit suleqatigiissutigi-
sinnaasaat ersarinnerulerlutillu pi-
sariaqarnersioruminarnerulissa-
sut.
Kalaallit Nunaat peqataalerpoq
Kalaallit Nunaata avannaamioqati-
giit suleqatigiinneranni peqataaler-
nissaa qallunaat tungaanniit ajor-
narunnaarsinneqarsimavoq. Ta-
mannalu maanna aamma Finlandi-
mit, Islandimit, Norgemit Sverige-
millu akuerineqartussanngorpoq a-
kuerineqareersimanngikkuni.
Tamatumalu kingunerissavaa
Kalaallit Nunaat Nordisk Rådip
tullianik ataatsimiinnissaanit peqa-
taalivilluni peqataalissammat. T aa-
matullu pisoqassaaq 1984-imi fe-
bruarip naalerneraniit martsip aal-
lartinnera ilanngullugu, ataatsi-
miinnerillu ingerlanneqassapput
Stockholmimi.
Kalaallit Nunaaniit peqataatin-
neqartussaassapput folketingimi i-
laasortat Preben Lange, Siumut,
aamma Otto Steenholdt, Atassut.
Naalakkersuisut aallartitassaattut
toqqarneqarsimavoq naalakkersui-
sut siulittaasuat Jonathan Motz-
feldt.
Ati^gagdliutine
pisiumassorpagssuarnik
takuneKartarpoK
ATUAGAGDLIUTir
NR. 1 1984 17