Atuagagdliutit - 25.01.1984, Blaðsíða 6

Stort overskud og
nye arbejdspladser
Disse muligheder ligger gemt i uranen fra Kvanefjeldet,
siger den seneste rapport fra Risø
(NarssaK Foto)-
Om 10 år er det muligt at starte en
minedrift, der vil give et tusind nye
arbejdspladser og et årligt overskud
på 40 mili. kr. Forekomsten ligger
let tilgængelig. Men det hele er ikke
så nemt som det lyder. For det drej-
er sig om uranen, og for de fleste
unge mennesker i Grønland er uran
en pestilens, der betyder død og
ødelæggelse af naturen. Brydning
af uran er et spørgsmål om politisk
beslutning, der næppe lader sig rea-
lisere i dag. Men landets økonomi
kan blive så anstrengt, at man vil
blive nødt til at skele til uranens mu^
ligheder.
Uran-diskussionen har efterhån-
den stået på i 25 år, og den vil uden
tvivl blusse op nu efter offentliggø-
relsen af Risøs seneste rapport, som
siger, at uranudvinding i Grønland
kan betale sig.
Mange nye anlæg
Der har været en masse skriverier
om uranen. Vi har hørt, at de et tu-
sind millioner år gamle klipper ved
Narsaq indeholder mange efter-
spurgte mineraler bl. a. 20.500 tons
uran, der er nok til at sikre Grøn-
lands og Danmarks samlede energir
behov et hundrede år frem i tidteni
Nu ved vi også, at en brydning kan
give beskæftigelse til 600 grønlæn-
dere og 400 tilkaldte i 15 år, hvor
der hvert år vil blive udbetalt 130
mili. kr. i lønninger.
Uranen ligger let tilgængelig og
kan efter rapporten brydes i åbent
brud. Alligevel kræves der enorme
summer for at hente forekomsten.
Investeringer ved minens åbning er
anslået til et beløb på mellem 4700
og 5200 mili. kroner. Men så får
man også noget for pengene bl. a.
en ny havn, to kraftværker —
vandkraftværk og kulfyret værk,
boliger til en befolkningsforøgelse i
Narsaq på 1400 mennesker samt en
skole til 150 elever.
Det hele vil være umagen værd.
Man har nemlig anslået, at over-
skuddet fra minedriften vil beløbe
sig til 40 miil. kr. årligt. Det er pen-
ge, der vil lune godt i disse kolde ti-
der, hvor isvintre sætter en stopper
for fiskeriet.
Miljøundersøgelser
Der opereres med to skitseprojek-
ter. I den ene samles hele anlægget
omkring Narsaq-by. Og man har
udset søen Taseq ved minens nær-
hed til depot for resten af sodalu-
den, der skal bruges ved udvidnin-
gen. En dæmning og et rensning-
sanlæg vil blive bygget for at kont-
rollere Taseqs afløb til Narsaq-
elven. Det er meningen, at søen skal
drænes og dækkes4ilmed sand, når
minen til sin tid er udtømt.
Projekt nummer to går ud på, at
anlægget skal placeres 20 km. læn-
kalåtdlit uranimik planerme sulissut.
Grønlandske uranminearbejdere.
gere inde i fjorden ved Nuussuaq.
Som depot for sodaluden vil man
bruge Tasiusarsuaq, en bugt ca. 5
km borte. Rapporten siger, at det
måske kan blive nødvendigt at tøm-
me bugten for havvand og beplante
det efter brug.
Men støv fra knusning vil næppe
give gener. Derimod vil sprængning
og truckkørsel i minen give støv-
problemer.
Rapporten siger tilslut, at spørgs-
målet om udvinding kan ske
uden at det går ud over dyre- OS
planteliv — endnu ikke er besvaret
tilstrækkeligt klart. Og dertil kræv-
es der flere miljømæssige undersø-
gelser. Julut
Kuanerssuit avKusinerdlo suvdluliliamut atassoK.
6 NR. 4 1984
Kvanefjeldet og vejen, der fører ti! tunnelen. (NarssaK Foto)-
ATUAGAGDLIUT1T