Atuagagdliutit - 25.01.1984, Blaðsíða 27

Piniariartarfimmiit ullorsiutit
Inuit itsarnitsat Tunup
sineriaani najugallit
u ^-imiaugustimiinaangaSkjold-
n8enimut pinissarput sioqqullugu
unnit Tasiilamiittunit aammalu
-'Kkunni SO-ikkunnilu maani na-
gaqarsimasunit oqaluttuunne-
"artarpugut Skjoldungenip eqqaa
kujammul Timmiarmiut tikillugit
itsarnitsanik inoqarsorisaasarto-
rooq.
Oqaluttuunneqarpunga ungasis-
sumigooq pujoortitsisunik takuso-
qartartoq ornikkaluarlugilli ino-
^ugbogsblade fra en fangstplads
Ureskimoer i
Østgrønland
ør v' kom her til Skjoldungen i au-
g sl 1982, fik vi af folk i Tasiilaq,
°ni i 40-erne og 50-erne har op-
rj° “* s'g her på stedet, fortalt histo-
er °m, at der formodedes at være
pgle ur-eskimoer i Skjoldungen
jstrikt — Sydpå mod Tingmiarmi-
0 ' klcr blev fortalt mig historier
. ’a* oian mange gange har set røg
ge op i horisonten, og når man så
°m ^rem til stedet, var der ingen
I ctlnesker at se. Men fodspor — el-
er spor efter mennesker.
Er 0f ^ar ar s'den> da en fangsr.
> sejlede ud i sin kajak på sæl-
agst> *<0m *lan 'n<^'en jordene
J1 f°r fangstpladsen, og da han
v*rmede sig bunden af fjorden,
r Jrec*e hans følsomme næse lugt af
S. og da han havde sejlet lidt læn-
ere> fornemmede han madlugt.
, Han sejlede langsomt videre i sin
l Jak, men vagtsomt spejdende, da
n^n også kendte til rygter om, at
strM,6 es*c'm°er levede et sted i di-
'ktet, frygtsomme og bange for
n?re mennesker.
Han var ikke helt tryg ved situati-
j,aen, og pludselig fik han langt
n err'me øje på røg, der steg op fra
°gle jordhytter inde på bredden.
an vendte skyndsomt og roede
fortl®* l'*bage ril sin fangstplads og
rtalte om sin opdagelse.
Mine bopladsfæller kan i dag
rtaelle, at da udflytterne kom til
faJ°'dungen distrikt sidst i 30-erne,
ndt man den gang et stykke inde i
jorden og gemt under en stor sten
re lig. Lig af eskimoer, der var
Hnemhullet af kugler. På den tid
Ur/f^£r en udenlandske fiskere
et u bysten, fiskere, der kom fra
fi ?a°°'and øst for Grønland. Disse
få r/r6 gi^ ogs^* ’nc*' fjordene for at
1 ,'ael i den, på denne tid enorme,
sk Sfr'gcf°m> der her fandtes. Må-
m ular c*er fundet et opgør sted —
, * dt sagt — mellem de udefra
sk rnfrnencle fiskere og de grønland-
. e fangere, der på dette tidspunkt
levede i distriktet,
g et fortælles videre, at een fami-
n naede at flygte fra disse »qallu-
at« 0g derved reddede livet. Si-
sk0 i ar formået at holde sig
Jmt for andre mennesker,
ret ser meget seriøst på disse be-
ta|.n.ln8er- Da jeg fik historien for-
1 efteråret 1982, foreslog jeg, at
vi skulle sejle ind og undersøge
egnen, men der var ikke særlig stor
interesse for mit forslag. Da jeg har
boret videre i sagen og nu efterhån-
den har fået fortalt alt, hvad man
ved om disse ureskimoer, har jeg få-
et endnu mere lyst til at undersøge,
om historien har noget på sig.
1 februar, da fjordene var islagte,
har jeg foreslået, at vi tog derind på
slæde. Men nej. Det er faktisk ikke
godt. For hvis disse ureskimoer ser
en hvid mand nærme sig, vil de flyg-
te, så der kan ikke være tale om, at
jeg tager med. Der er for langt til at
jeg har mod på at tage turen alene.
Men mine bopladsfæller ville, da de
i maj skulle på isbjørnejagt, måske
komme i nærheden og ville så un-
dersøge fjorden nærmere. — Med
kikkert og på behørig afstand.
Nu er isen væk, og ingen har end-
nu været på opdagelse. En af mine
bopladsfæller fortalte i vinter, at
hvis man fandt nogle ureskimoer,
skulle man ved hjemkomsten til Ta-
siilaq i august kontakte kommu-
nen, så man kunne få bragt ureski-
mofamilien til Tasiilaq.
Nu ville jeg, på grund af mine rin-
ge kundskaber udi det grønlandske
sprog, ikke indlade mig på nogen
diskussion. Men har denne familie
— lad os antage, at det ikke er en il-
lusion — formået at overleve, fjernt
fra andre samfund, isoleret på
Grønlands øde, vilde østkyst. Ja, så
ville det efter min formening være
en dødssynd at flytte dem til Tasii-
laq — med boligmangel, arbejds-
løshed og efter sigende sult. Nej,
det ville være mere nærliggende at
arbejde videre med de planer, der er
i Tasiilaq kommunalbestyrelse om
at tilbyde en snarlig udflytning fra
Tasiilaq til Skjoldungen eller Ting-
miarmiut, hvis der er interesse i be-
folkningen. Ligesom man gjorde i
1924 med Illoqqortoormiut og i
1938 med Skjoldungen.
Men måske lever der altså ureski-
moer på63° 13’ nord og 42° vest, på
Kong Dans Halvø, et sted mellem
gletcherne Rimfaxe og Skinfaxe,
vesten for Uipak og norden for Ån-
at Fjord, som Gustav Holm mødte
dem, da han kom til distriktet for
knapt 100 år siden.
Skjoldungen, den 28. juli 1983
Roland Thomsen.
qartanngitsoq. Taamaallaalligoo-
ruku inuit tumaannaat.
Siornaanngorpoq, tassa 79-imi
80-imiluunniit piniartoq Eb qajar-
torluni piniartilluni kujasiartumi
kangerluit ilaata qinnguanut piler-
lunilu pujorsunni naamalersima-
vaa ingerlaqqitsiareerlunilu neri-
sassarsunni naamalersimallugu. —
Kigaatsunnguamik qajartorusaar-
poq arajutsisaqarnaveersaavilluni
qinertuarluni tusartaramiuk inun-
nik nalunartunik tamaani takuso-
qartarsimasoq. Ersiummisaarluni
ingerlaniartilluni ungasissumi sis-
sap qulinnguani illuniit pujortoqar-
toq takulerpaa. Tuaviungaarluni
kaajallappoq angerlapallariarluni-
lu piniariartarfimmeeqatini takusa-
minik oqaluttuuppai.
Ullumikkullu uanga piniariartar-
fimmeeqatima oqaluttuuppaanga
30-ikkut naalerneranni Skjold-
ungenimut nuuttut siulliit kanger-
luup iluani qangattami nassaarisi-
magaat toqungasorpaaluit — eski-
muut toqutat aqerlunik ulikkaar-
tut. Taamanikkut takornartat aali-
sartuinik tikittoqartarsimavoq, nu-
namiinngooq Kalaallit Nunaata ka-
ngianiittumit pisut. Aalisartut ta-
makku kangerlunni taamanikkut e-
qaloqaqisuni aalisartarsimapput.
Immaqagooq aalisartut tamakku i-
nuillu taamanikkut tamaani naju-
gaqartut aporaattarsimasimapput.
Oqaluttuarineqarpoq inuk ataa-
seq qallunaaniit aniguisimasoq taa-
malu inuunini annaassimallugu.
Taamanerniillugooq inuit tamaani
najugaqartut takornartanut toq-
qorluinnarlutik inuulersimapput.
Oqaluttuat tamakku uanga ilu-
moortortaqarsinnaasorilluinnar-
pakka. Taamaattumillu 1982-imi
ukiakkut tusaqqaarakkit siunner-
suisimavunga nunap ilaa tamanna
misissoriartorlugu aallassasugut,
siunnersuutigali ilassilluarneqar-
pallaanngilaq. Inutoqqalli tamak-
ku pillugit oqaluttuanik tusartarne-
rujartortillunga misissuerusunnera
alligaluttuinnarsimavoq.
Februarimi kangerluit sikumma-
ta siunnersuutigaara qimusserluta
kangerlummukassasugut, siunner-
suutigali iluarineqarpallaanngilaq.
Inutoqqanngooq tamakku qaqor-
tumik amilik aggersoq takugunik-
ku qimaassapput, taamaattumillu-
gooq iluaqutaanavianngilaq uanga
ilaassagaluaruma. Uangalu kisi-
miillunga taama ungasitsigisumut
qimusserusussuseqanngilanga.
Aatsaallu majiulersoq nunaqqatik-
ka nannunniarnialeramik kanger-
lummut pulajumallerput kanger-
lullu misissorumallerlugu. Kisian-
nili ungasianiit, qinngutaannar-
mik.
Maanna sikuereerpoq, sulilu mi-
sissuiartortoqanngilaq. Ukiorlu
nunaqqatitta ilaata oqaluttuuppaa-
nga inunninngooq tamakkuninnga
nassaartut augustimi Tasiilamut a-
ngerlarunik kommunemut kalerrii-
sussaasut, »inutoqqat« Tasiilamu-
kaanneqarniassammata. Uangali
suli tunumiutut pikkorissinnginna-
ma tamakkununnga tunngasunut
akuleruppallaarusunngilanga. Ki-
siannili ataguli eqqarsaatigilaariar-
tigu ilaqutariinnik inooqatigiinnit
allaniit avinngarusimalluinnartu-
nik, Kalaallit Nunaatalu sineriaata
inuuffigiuminaannerpaartaani i-
nuusoqarsimassagaluaruni, taava
uanga isumaga malillugu ajuusaar-
narluinnassagaluarpoq taakkua
Tasiilamut nuutsinneqassagaluar-
pata — illussaaleqiffiusumut, sulif-
fissaaleqiffiusumut kaaffiusumul-
lu. Taamaattumik uanga isumaga
malillugu piuminarnerussanasori-
galuarpara Tasiilap kommuneata
pilersaarutai piaartumik piviusun-
ngortinneqarpata Skjoldungen
Timmiarmiulluunniit inuleqqillu-
git soorlumi taama pisoqarsimasoq
1924-imi Illoqqortoormiut inuler-
neqarmat 1938-imilu Skjoldungen
inulerneqarluni.
Immaqali tassa inutoqqanik i-
nuusoqarpoq kippasissutsip 63°13’
- 42°-ip missaani, Kong Dan-ip qe-
qertaasaani, sermit iigartartut Rim-
faxe-p Skinfaxe-llu akornanni, Ui-
paap kitaani Ånat Kangerluata a-
vannaani — Gustav Holmip ukiut
100-ngajaat matuma siorna ta-
maannga pinerata nalaanisut inuu-
sunik.
Skjoldungen, 28. juli 1983.
Roland Thomsen.
SNESCOOTERE
Et svensk kvalitetsprodukt når det er bedst.
Leveres nu i 6 forskellige modeller, som
nu også som merudstyr leveres med
El-start. Alle scootere er monteret
med den velkendte Rotax motor
30 eller 35 DIN HK.
Vi er altid leveringsdygtig i
reservedele
Rekvirer gerne brochure med
prisliste.
Importør af:
Qri-aUio
Snatcootare
Aut. forh. af:
/7fZEK7/MAGIRUS
lastbiler '
USTVCCH/I
\(MRAU*<S
Farum Gydevej 83 ■ 3520 Farum • Poul Bæk & Einer Jørgensen ApS
Telefon 02-95 36 00 Telex 37769 Farum
neKeroruteKarit
ATUAGAGDLIUTINE
____________________... akilersmauvoK_
ATUAGAGDLIUT1T
NR. 4 1984 27