Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 17.04.1984, Blaðsíða 24

Atuagagdliutit - 17.04.1984, Blaðsíða 24
Oqallimeq ¦ Debat Hvad med Grønlands økonomi i fremtiden? Mange tænker, når de hører disse ord, på Grønlands økonomiske fremtid på længere sigt. Og det er også sådan, det skal forstås. Allerede i 1984 mister Grønland EF-tilskud på 50-70 mill. kr. fra EFs regionalfond. Siumut har i hele sin regeringstid forbandet EF, ja Siumut har ikke engang anmodet ministeriet søge om tilskud fra regionalfonden til tilskudsberettigede anlægsopgaver for 1984's vedkommende, velvi- dende, at disse tilskud ville have haft en uvurderlig betydning for udviklingen rundt omkring i Grøn- land. Dette endnu ikke søgte til- skud, som stadig kan søges, idet der ingen ansøgningsfrist er, ville have haft meget stor betydning, ikke mindst i bygder og yderdistrikter til anlæg udført af hjemmestyre og kommuner. Årsagen til, at Siumut har und- ladt at anmode ministeriet søge dis- se tilskud, må vel søges i, at man har følt sig meget brødbetynget. Det må også være sin sag, at man på den ene side forbander en organisation og melder sig ud af den, og så på den anden side søge om økonomiske til- skud. Siumutlandsstyret har således fuldstændig svigtet det grønland- ske samfunds interesser. — Bygder, hvis befolknings største ønske er, at der sker en udvikling af bygderne, må spørge sig selv: Kan vi undvære disse mange penge — hvordan skal vores indtjeningsmuligheder for- bedres væsentlig, så vi kan have mulighed for at blive boende i vores bygd, — hvad er det I vil med os? De anlæg, som vi nødvendigvis må have, forhaler landsstyret nu. — I vil vel ikke til at fortælle os, at disse anlæg er opgivet på grund af pengemangel? Hvorfor man fra landsstyret har undladt, at anmode ministeriet søge tilskud, er der den dag i dag ik- ke redegjort — klart og utvetydigt — for. Og det er til trods for, at det er partiet Siumut der dannede landsstyret, og som kalder sig selv det mest bygde og yderdistriktsven- lige parti. I de senere år er det blevet betyde- ligt koldere i Grønland, og isen er begyndt at genere haveerhvervet, fangst og fiskeri, kolosalt. Frier- hvervene har i mange år udført de- res daglige erhverv til havs, men ge- neres nu mere og mere af de strenge vintre. De strenge vintre har stærkt be- grænsede bygde- og yderdistrikt- serhvervenes indtjeningsevne, hvil- ket betyder, at man med større og større bekymring må se på bygder- ne, yderdistrikternes, ja hele lan- dets økonomiske fremtid. I forbindelse med hjemmestyrets indførelse i 1979 blev en stor del af Danmarks til Grønland omlagt, så- ledes hjemmestyret hvert år modta- ger et bloktilskud for anliggender, der er overgået til hjemmestyret. Men, hvor meget der ydes i til- skud afhænger meget af, hvorledes modtageren fremsætter sine øn- sker. Giverens velvilje er meget af- hængig af, i hvilken toneart ønsker om tilskud og ydelser fremsættes, og her har landsstyret ikke formået at finde den rette tone, og det har ty- En svinestreg Inspireret af lederen i AG den 14/3-84 føler jeg også trang til at melde mig blandt læserbrevskri- benterne. Den »kloge« JF har igen harcele- ret over fiskeriaftalen med EF samt landsstyrets forhandlingsresultat som sådan. Det er en skam, at den mand (JF) ikke snart begynder at tænke sig lidt om. Hvad ville Grøn- land have opnået ved en ensidig ud- medelse? At kunne sælge fisk til Is- land? Eller hvad? 135.000 tons go- de fisk venter på EF, skriver han. Javel, det er immervæk kun !/3 af, hvad EF og andre fisker i året 1984 i Grønlands fiskeriområde. Synes du virkelig, det er så slemt, JF? Nu skal der snart være valg til landstinget, og vi må håbe, at IA får et ordentligt hak i tuden som tak for den svinestreg, de lavede mod Siumut-landsstyret i begyndelsen af marts. Ja, for den sags skyld kunne man også unde Atassut et valgne- derlag selvom de faldt til patten og stemte fornuftigt for udtrædelsen af EF. Sådan en hævnakt hører ik- ke hjemme i et moderne samfund, hvor der skal tages fat for at tackle alle de problemer, der fortsat skal løses. Nej, JF, det var ikke nogen »sød slikkepind«, Jonathan havde i munden, da Atassut »slog til«. Har der været udtryk for glæde over hans ansigt, da udtrædelsen blev vedtaget, så er det da fuldt forståe- ligt i betragtning af det enorme ar- bejde, han og andre siumutter har haft med at få Grønland ud af EF — og på så fordelagtige vilkår, som det er sket. Så man kan roligt give JF ret i overskriften på lederen »Tillykke med os« (selvom han vel nok mener det ironisk). Stakkels JF. Georg H. Jensen, radiotelegrafist, Qaqortoq deligt haft en negativ virkning på de af Danmark til Grønland ydede til- skud. Derfor har Grønland allerede i år mærket denne tingenes tilstand, idet Danmark er nødsaget til at spa- re, og af samme årsag har beskåret bloktilskuddet til Grønland, og det er ikke usandsynligt, at der er flere nedskæringer på vej. Såfremt det sker, kan vi reagere og protestere, men det er nu engang giveren der bestemmer, hvor meget der kan ydes i tilskud. Det forannævnte regionalfond- stilskud på 50-70 mill. kr. har vort landsstyre hidtil undladt at anmode ministeriet søge om i år, og de penge er hermed forsvundet fra Grøn- land. Det er også gået økonomisk tilbage for fiskerierhvervet, samti- dig med at Danmarks økonomiske situation har medført en nedgang i de årlige bloktilskud. Og herudover forsvinder snart andre EF-tilskud med et samlet beløb af ca. 200 mill- kr., — og disse mange penge vil og kan Danmark ikke dække ind på EFs vegne. Derfor er vort lands økonomi al- lerede i dag meget anstrengt. Ja> man må vel sige, at vort landsstyre har gjort sit til denne strenge øko- nomi, og de har nået målet med bra- vour. Derfor må vælgerne inden valget af Siumut forlange, at de fortælle os, hvorfra erstatningen for alle de mistede tilskud skal komme, og det skal gøres »klart og utvetydigt«. Da vort land allerede står i en økonomisk krise, har Atassut væ- ret med til at vælte landsstyret, idet vi slet ikke kan stole på Siumut på længere sigt. Otto Steenholdt, Atassut. »Aningaasat maajunnartut« FN-ip immanik piginnittussaatitaaffiit pillugit aalajangersagai Atassutip AG-llu iluarinngilaat Otto Steenholdtip Jørgen Fleis- cherillu ataasiaratik oqaatigisar- paat aningaasat EF-ip aalisarsin- naatitaanermut taarsiullugit akiliu- tigisartagassai tassaasut »aningaa- sat maajunnartut«. Paasilluaruminaappoq taama sakkortutigisumik oqarnermi su- narpiaq isumagineqarnersoq, ataa- serli paasilluarneqarsinnaavoq: a- ngutit marluk taakkua aalisarsin- naatitaanerup aningaasanik taar- serneqartarnissaa narrunartuune- rarpaat. Taamaattumik imatut apereru- sunnarpoq: Isumaqatigiissut qa- noq ittoq pitsaanerussagaluarami? Immani pisinnaatitaaffiit pillugit nunat tamat aalajangersagaat a- vaqqunneqassappata Kalaallit Nu- naat qanoq aqunneqassagami? Or- tup folketingimi sulissutigiumaner- lugu Kalaallit Nunaat aalajanger- sakkanit taakkunannga Danmar- kip — ilaatigut Kalaallit Nunaat sinnerlugu — 1982-imi decemberi- mi New Yorkimi atsiorsimasaanut ilaatitaassanngitsoq? Suna pillugu Jørgen Fleischer Otto Steenholdtilu aalajangersakkamut tassunga aker- liullutik taamanili oqaaseqareersi- manngillat? Immani pisinnaatitaaffiit pillugit aalajangersakkani art. 61-imi nu- nat sineriaqartut pisussaatitaapput aalisakkanik namminneq tamak- kersinnaanngisaminnik nunat aali- sarnermik inuutissarsiuteqartut al- lat pisassittarnissaannut tamanna aalisakkanik ilisimatuut naliliine- ratigut illersorneqarsinnaasimap- pat. Tassani pineqarput inuiaqati- giit piorsarneqartut, art. 62 stk. 4-i- lu malillugu nunat sineriaqartut pi- sinnaatitaapput akiliisitsisarnissa- minnut imaappoq pisat tamakku a- kilersittarnissaannut. Tassa ilaati- gut malittarisat akilersittarnissaan- nut. Tassa ilaatigut malittarisat ta- makku Otto Steenholdtip Jørgen Fleischer-illu akerlilersorpaat. Taavalu marlunnik periarfissa- qalerpoq: Kalaallit Nunaat immani pisinnaatitaaffiit pillugit aalaja- ngersakkanut peqataajunnaarsin- naavoq taavalu nunat aalisarner- mik inuutissarsiuteqartut allat aa- lisakkanik uagut nammineq pisan- sinnaanngisatsinnik erliguuttarsin- naalissavavut. Imaluunniit takor- nartat aalisartui nunani tamani aa- lajangersakkat malillugit pisarisin- naasaannik pisaqarsinnaatilissava- vut oqarfigalugilli tamakku pillugit »aningaasanik maajunnartunik« piumanngitsugut. Tassa imaappol aalisakkanik akeqanngitsunik tu- nioraassavavut. Paasiumagaluarparput periarfis- sat taakku arlaat sorleq Jørgen Fleischerip Otto Steenholdt-illu pi- lerigineruneraat. Finn Lynge »Aningaasat maajunnartut« oqaa- seq taanna misigissuseqarpaluttoq EF-imullu tunngatillugu atorne- qarsimasoq Otto Steenholdtip J®r~ gen Fleischerilluunniit oqaatigeQ' qaagarinngilaat. Oqaaseq taanna qangatsianngorpoq kalaallit naa- lakkersuinermik suliaqartut nui- masut ilaannit atorneqarnikuuvoq ersersinniarlugu aningaasanik EF-imit tapiiffigineqartanngikka- luarluta ingerlasinnaalluartugut- Nunatsinnili arlaqarunarpugut isw maqartugut nunarput aalisakkanik allamiut aalisartuinut tuniniagassa- qanngitsoq. Uangattaaq taamatut isumaqarpunga. Jørgen Fleischer 24 NR. 16 1984 AJUAGAGDUUTIT

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.