Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 17.04.1984, Blaðsíða 27

Atuagagdliutit - 17.04.1984, Blaðsíða 27
Påskefesten er festen for livet Af Erik Fonsbøl Overalt på Jorden og til alle tider har festen spillet en afgørende rolle 1 menneskers liv. Festen var ikke ba- re en kærkommen afbrydelse i den grå hverdag — en fridag, hvor man hunne koble af fra den barske vire- hghed. Det var festen, der var virke- ligheden — det var festen, der var det egentlige, ikke mindst de religi- øse fester. Her levede man intenst, 'Øderligt og alvorligt. Man var tæt På livets inderste væsen — man var På Gud. Festen var det middel, hvormed man udtrykte sine inder- s|e tanker og følelser i ord eller i mu- sik eller i rituelle handlinger, og det gjaldt måske frem for alle andre fe- dter forårsfesten eller påskefesten, fordi denne fest er festen for selve »vet. Den kristne påskefest har sine rødder i den jødiske påskefest. Det var måske oprindeligt en forårsfest, som på et tidligere tidspunkt blev knyttet til en af de afgørende begiv- enheder i Israels brogede historie, nemlig udfrielsen fra slavetilværel- sen i Ægypten. Centrum i festen er Påskemåltidet, hvor påskelammet Plev spist sammen med usyret brød °g bitre urter. Dette påskelam har oprindeligt været et offerlam. Det har været en udbredt skik i alle reli- gioner at ofre det førstefødte eller oen første afgrøde som et takkeof- er til den magt, som herskede over naturkræfterne. Men på et senere tidspunkt i Isra- els historie er dette takkeoffer mere °g mere blevet til et soneoffer, hvor ofringen af påskelammet skulle so- ne folkets synder. Dette offer blev med tiden stærkt knyttet til templet i Jerusalem, og det var hertil, man valfartede fra fjern og nær, når på- skefesten nærmede sig. Sådan var det på Jesu tid, og vi hører om, hvordan Jesus og hans disciple flere gange rejser til Jerusalem for at hol- de påske. Sejren over døden For de første kristne var det natur- ligt at vedblive med at fejre den jø- diske påske — de var jo stadigvæk jøder — men ganske hurtigt skifter festen karakter og bliver helt kon- centreret om Jesu død og opstan- delse. Man mindedes Jesu død som det egentlige offer — det var Jesus, der var det sande påskelam, der lod sig ofre for at sone menneskers synd, og ikke mindst mindedes man Jesu opstandelse ved den store dåbsgudstjeneste påskemorgen, hvor nye medlemmer af menighe- den efter længere tids oplæring blev døbt. Dåben symboliserede døden og opstandelsen til det nye liv — liv- et med den korsfæstede og opstand- ne frelser. Påsken handler ligesom foråret om livets sejr over døden — om det godes sejr over ondskaben — om sandhedens sejr over løgnen. På- sken er et tegn til os — som et smil, der bryder frem i et hærget ansigt og forløser den angst og usikker- hed, der hviler som en skygge over vores tilværelse. Påskebudskabet fortæller os, at der er godt nyt fra dødens porte — at han, som vi troe- de, var død, han lever — at det liv, som vi troede, var fortabt, det har en kraft og en værdi, som vi slet ik- ke kunne forestille os. Drøm om kærligheden DEt var kærligheden, vi drømte om engang, men måske opgav vi at tro på den, fordi den altid led nederlag i en verden, hvor det synes at være alt andet end kærlighed, det kom- mer an på. Måske blev vi hårde, fordi verden er hård — måske blev vi ufølsomme, fordi tilværelsen vir- kede ubarmhjertig og kold. Måske anlagde vi et forretningsmæssigt syn på livet, så vi kun gjorde, hvad der kunne betale sig — vi tænkte ik- ke på at leve, kun på at overleve, og det kaldte vi livets lov. Men derved vendte vi ryggen til vores inderste væsen. Vi fortrængte vores menneskelighed, da vi for- søgte at gøre os usårlige. Vi døde fra det liv, som vi var skabt til at le- ve, da vi murede kærligheden inde, og derfor blev vi splittede og angste som flygtninge i en fremmed ver- den. Påskebudskabet kalder os tilba- ge til vores egentlige liv. Det under- lige budskab om opstandelsen trækker vores gamle drøm om kær- ligheden frem i lyset igen og igen. Det vil ikke lade os falde til hvile i vores afmagt overfor lidelsen og døden, når det påstår, at det går an at tro på livet og kærligheden. Det forstod de gamle, når de holdt dåb påskemorgen. De for- stod, at døden og tilintetgørelsen var blevet rystet i sin grundvold, og derfor var det alvor, når de jub- lende hilste hinanden med ordene: Han er opstanden — ja, sandelig, han er opstanden! Det er en hilsen, som stadig kan høres overalt i Grækenland påske- morgen og i forhold hertil kan vo- res egen påskehilsen måske godt lyde lidt tam. Men det er nu vores, den passer nu engang til vores tem- perament, og indholdet er vel egentlig det samme. Glædelig påske! Erik Fonsbøl. lluartuutitanik upperfi- gisaqanngilagut ■AG nr. 12-imi allaaserisamut »Sooq-una?«-mut akissut Kristumiussutsip aallaqqaataaniilli ineriartorsimanera kikkullu tama- turnani pingaarnerutinneqassaner- sut ullut ukiorpassuillu ingerlane- rata tamanna taama ilusinikkiar- lortissimavaat, ulloq manna tikillu- 8u taama isikkoqalersillugu. Biibeli atuarlugu paasisaqarta- Qaaq ulluinnarni inuunitsinnut at- tuumassuteqartunik, aammalu tas- sani soorlu takusinnaasarippullu- s°oq tarrarsuummisut isililerlugu i- lisarilerlugulu nunarsuarmi inuit i- auunerata qanoq-issusia, — tarraa. Biibelimi inuppassuit eqqartor- neqarsimapput, annerusumik min- nerusumilluunniit pingaartinne- Qartartut, Guutip inunnik pinngor- Btaminik annaassinerani tastaman- ntitoqqamiilli piareersarneqalersi- Wasumi Tastamantitaamilu naam- ^assisimasumi aqqutigititaani. Tu- Pinnartut paasinerlu ajornartut aq- dutigalugit pisitsinerani pisimasut. Tamannalu kristumiutut inuuner- m> paasilaassagaanni upperneq pinngitsoornearsinnaananilu aq- qutaasariaqarportaaq. »Sooq-una Josef taama malun- nartinneqartanngitsigisoq«? — Uagummi maani kristumiusugut katuuliunngilagut iluartuutitanillu upperfigisaqarata. Upperisarput nassuerutigisaraangatsigu Guuti a- taasiullunilu pingasuusoq oqaatigi- sarparput: pinngortitsisoq, annaas- sisoq illernarsaasorlu. Inuit imminnut nikanarnerusu- tut isigisarnerat pinngikkaluarlugu una eqqaanngitsoorneq ilaani ajor- nartarpoq tussiutiniittoq, nr. 249 v.3-p ilaa: Avataanut minnerpaa- nut/susasoq ilaaguma/naamagaa- ra pigisaasut/allagartaqaruma... Anersa Josef ullumi taama oqa- rumassagaluannginersoq allagaq inna »Sooq-una«? atuaraluaru- niuk? Jesusip inunngornerata nalaani pisimasut tusarnerlutillu oqalut- tualiarpalaartut meerannguamik tupinnartumik inunngortumik nuannarisaraavut inuttut kristu- miusutullu juullisiortarnitsinni, tu- sarnissaallu qilanaarisarlugu. Tastamantitaami inuppassuit Je- susip avatangiisai qimerlooraanni takusaqarneq ajornanngilaq pi- ngaarneruttitassanik pingaanngin- nerutitassanilluunniit. assersuuti- galugu: Juutarsimi Jesusip pisitsi- saa qanoq isigissavarput? Tastamanntitaarli immikkuua- luttukkuutaarlugu versinnguit peertardlugit pileraanni tamanna uagut kristumiussutsimik paasin- nittarnitsinnut naleqquttutut oqaa- tigineqarsinnaanngilaq. Tassami nalunngilarput aamma nunatsinni ajoqersuiniartorqarmat taama pe- riuseqarlutik ajoqersuiniartunik sioorasaarinertut nipilimmik. Ua- gulli Biibeli tamaat ataatsimut tun- ngavigalugu kristumiussuseq oqa- luussissutigaarput, sallusuissut Guutip Ernermigut Jesuse Kristu- sikkut annaassinera tunaaralugu. Upperisamik ilisimatuut ilisima- tusartullu (teologit) ukiorpassuit i- ngernaneranni Biibeli ilisimatusar- figiuarsimavaat, taama periuseqar- sinanasarlutik, naatsualunnguak- kuutarlugu immikkoortitersinnaa- sarlugu, kiffaanngissuseqarlutik, soorlu apeqqutit tamakku Maria, Josef il.il. sammisinnaasarlugit. Inunnilli immikkoortiterisarneq, soorlu ileqqorissunut ileqqorin- nginnerusunullu — uppertunut up- pinnginerusunullu pissusererusun- ngilarput, kuissut ataasiusoq aqqu- tigalugu kristumiunngorsimasu- gut, tamattalu Naalakkatsinni An- naassisitsinnilu Jesuse Kristusimi assigiikkatta, tamattali immikkut i- nuit ataasikkaaratta aamma im- mikkut paasinnitaaseqarsinnaallu- ta, kristumiussutsimi sallusuissut i- ternga tikillugu paasisinnaanagu. Uagut nunatsinni inuit ikittun- nguuvugut nunanut allanut naleq- qiulluta. Taamaatumillu kristu- miutut inuuniarnitsinni oqaatsit ta- matumunnga suusupaginnippalut- tumik illaruaatinngortitsiniarner- milluunniit nipeqartut nuannari- sarnagit kristumiussutsimi inuit i- nooqataaniartut sanngiinerusutulli misigisut pillugit. Immaqa pitsaa- nerussaaq kristumiussutsip inunni isumaa oqallisigigaanni, toqqar- taaraluni illaruaatinngortitserusut- tarneq pinnagu, kikkut »uersaa- suusut« kikkullu »uersaasuunngit- sunik« oqalunneq pinnagu, qanga inuusimasunik maannakkullu i- nuusunik immikkortiterinata, i- nuup eqqarsaatini nammineq pili- git. — Inuulluaqqusillunga. IldnguaK Jensen AOTAGAGmjUTIT NR. 16 1984 27

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.