Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 17.04.1984, Blaðsíða 23

Atuagagdliutit - 17.04.1984, Blaðsíða 23
Qgallinneci • Debat nunarput siunigssame aningaussagssaKarpa? rdlaicartunit aperKut ima erKar- sautigineKarunarpoK — siunigssaK ur>gasingnerussoK tamatumuna pi- neKartoK. tamåna åma erKortu- j,°K- ukioK måna 1984 nunavta EF- 'P socialfond-anit, ikiuissarnermut aP|siarissartagkane ukiutdlo ta- 'Paisa pissagssarigaluane 50-75 '■ kr. migss. ånaerértugssauvai. Siumut nålagkersuissunermine ‘•-•mut akerartortuarsimavoK, gdlåt aningaussat Kulane taine- artut ånaissagssat iluaKutaoKissu- rtllgdlo atordluarneKaleréraluartut nalungivigdlugit ministeriaKarfik ayKutigalugo Ki'nutigisimanagit. auk° tåssaugaluarput nunavta ing- ^■kortartaine åssigingitsune pissa- laKartutigut kommunit Nangmi- lerssorneruvdlutigdlo OKartugssat Hunarnik sujuarsainerme atordlu- art°rujugssuångorsimassaralue. tauko Ki'nutigineKarsimångine- nut kinångunersoK pissusimå- a°K. ilame Kangale OKartarérpu- giit — kimutdlunit kmångunåsaKi- akerartutigalugo Kimagteru- assax aningaussanik Ki'nuvigisav- CllUgo. Judaspenge nålagkersuissut taima pissusiler- soramik l'nugtaussut pissariaicartit- dluinagait alartarpait! nunaKar- fingne siuarsarneKarumassunik inulingme måna amtariaKalerpoic: tåuko pingitsorsinåungilavut, ani- ngaussaKåsaguvtame najugkavti- niginåsaguvtalo piorsaineK pissa- riaKartiparput! KanoK piniarpisi- gut? atorfigssaKarteKissavut Ka- noK kinguartiterneKartiginiarpat? kångusugase OKarfigitigut tamåku- lumt pilerssårutaugaluit pérdlui- narneKarsimagaluarpata. ministereKarfikortumik Ki'nute- KångitsorsimaneK uvdloK måna ti- kitdlugo »paitsugagssåungitsumik ersserKigdlui'nartumigdlo« navsui- arneKarfingnut isordliunerussu- mutdlo inugsiarnernerssåinik ing- mingnut taigortut. ukiune kingugdlerne nunarput i- ssingnerulerdlunilo sikussartor- ssuångorpoK imåtigut inutigssar- siortunut aj ornartorsiortitsileKi- ssumik. nangminerssordlutik inu- tigsarsiortortavta eKiasueKalutik piumåssuseKarnerat silarssup nu- kingisa ima naKisimatigilerpåt, ag- dlåt pigssaKarsinaunerat taimalo ingerdlatamingnik akisoKissunik Atdssut og AG tager afstand fra FNs Havretskonvention åvel Otto Steenholdt som Jørgen , eischer har ved forskellige lejlig- eder kaldt EFs finansielle godtgø- eise i forbindelse med fiskeriafta- enL[or »Judaspenge«. 9et er svært at se, hvad der nøj- ^Shgt menes med dette meget følel- esladede udtryk, men een ting står ast: De to herrer er enige om at det r forkasteligt, at aftalen indehol- der Penge for fisk. mPette aff0de nogle spørgs- k hvilken aftalemodel ville være edre? Hvordan har man tænkt sig 1 styre Grønland udenom den in- ernationale havretskonvention og ens regelsæt? Vil Otto i Folketin- 8et tage initiativ til at Grønland n^tages fra denne konvention, ,°m Danmark — bl. a. på Grøn- tids vegne — som bekendt under- krev i New York december 1982? vorfor har Jørgen Fleischer og tt0 Steenholdt ikke undsagt den- ne konvention allerede dengang? Ifølge Havretskonventionens . rf- 61 har kystnationer pligt til at oe andre fiskerinationer tage de 'ologisk forsvarlige fangster, som ystnationen ikke selv har kapaci- et f'l- Drejer det sig om udviklings- amfund, har kystnationen desu- en iflg. art. 62 stk. 4 ret til at op- ræve licenser, dvs. penge, for disse fangster. Det er bl. . disse regler, Otto Steenholdt og Jørgen Flei- scher vil gøre op med. Så er der jo to muligheder: Enten skal Grønland trækkes ud af Hav- retskonventionen, så vi får ret til at nægte andre fiskerinationer adgang til de fisk, vi ikke selv kan tage. El- ler også skal vi blot meddele at fremmedfiskerne skal have lov til at stå på deres internationale ret, men at vi ikke vil have »judaspenge« for det. Vi bør m.a.o. forære dem fi- sken gratis. Vi har krav på at få at vide hvilke af disse to alternativer, Jørgen Flei- scher vil anbefale og Otto Steen- holdt arbejde for. Finn Lynge. »Judaspenge«, dette meget følel- sesladede udtryk i forbindelse med EF er hverken Otto Steenholdts el- ler Jørgen Fleischers opfindelse. Det blev i sin tid brugt af en frem- trædende grønlandsk politiker, der på denne måde understregede, at vi udmærket kan klare os uden EF- penge. Der er nogle stykker i Grøn- land, der mener, at landet ikke har fisk at sælge til andre landes fiske- re. Den opfattelse deles af under- tegnede. akilersuisinaunerat kigdlilersorto- rujugssuångorsimavdlugit. tamåna åma nunavta aningaussagssaicarni- arneranut angnertumik ericarsau- tigssissunut ilauvoK. nangminerssornerulerneK iluti- galugo Kujanartumik Danmark nu- navtinut aningaussanik aulajanger- simassunik amerdlåssusilingnik ukiut tamaisa tapissuteicartualer- POK. kisiåniliuna kinalumt isumavdlu- tigisagåine nangmineK KanoK pi- ssusilersorneK, sågfigissagssavdlo nangmineK ingerdlatamut KanoK akigssaKartiginera aulajangissu- ssartoruj ugssuit. ukiordlussarnera- ta kigdlilivfigissorujugssuvåt nuna- Karfingne avingarusimanerussuni- lo aningaussarsiorniarneK, tamåna sujunigssame ernumanartorsiortit- silerdlune. misigdlerneK sujugdleK misigile- rérparput ukioK måna, tåssa Dan- markip aningaussanik sipårtaria- Karnine pissutigalugo nunavtinut tapTssutigissartagkane ikililerivfi- gingmagit. Kularnångilardlo tåuko ukiune tugdlerne sule Kumartiti- gaunigssåt ilimanarsinaussoK. tai- ma pineKåsaguvta ajorusugsinauv- gut, tunisissugssardle aulajangT- ssugssauvoK. autdlancausiutara 50-75 miil. kr-inik aningaussartalik nålagker- suissuvtinit piåralune pingitsortine- KarérpoK. aulisarnikut inutigssar- siornerput nåkariartulerpoK Dan- markivdlo tapissutigissartagai ikili- sardlugit autdlartitoKarérdlune. å- ma nunavta EF-imit pigssarsiari- ssartagai sanaortugagssanut åssigi- ssåinutdlo atorneKartaraluartut u- kiumut 200 mili. januarimit tuniu- neKartarungnåisåput. tåukulo Danmarkip akilerumångilai EF siv- nerdlugo. nunavta aningaussagssaKarniar- nera avdlumikut taima ilungersu- nartigaoKl OKarta nålagkersuissuv- ta uvdlumikut kigdlivfigissarput ilungersunaKissoK anguniarsima- våt anguvdluarsimavdlugulume. taimåitumik Kinersissartut uvdlu- mikut Siumumut ima piumassaKar- tariaKalerput ånaissavta taortig- ssåinik amerdlaKatåinik sunauga- luarnersoK ersserKigsumik paitsu- gagssåungitsumigdlo OKautiger- Kuvdlugo. nunavta aningaussagssaKarniar- nera ima ilungersunartigilermat nå- lagkersuissuvut pissutitdlugit tati- giungnaerdlugitdlo pérsipavut. Otto Steenholdt paitsivérunerssuaK inuiait kalåtdlit torKigsisimaneru- lerdluta sujunigssamutdlo isumav- dluarnerulerdluta misigisimaler- nivtine tåssångåinaKissumik misi- gititauvugut sordlo tungavérutdlu- ta. Kularutigingilara kalålerpag- ssuit misigissutsimikut aulaterne- Kartut. sujugdlerme Inuit AtaKatigit pi- viussumik tungavilersorsinåungi- samingnik pissusilersorniarssaralu- tik nålagkersuissunik upititsiniar- ssariput, nauk piviusumik tunga- vigsamik navsuiautigssaKaratik. åipagssånik Atåssut nålagauniu- nermut periarfigssaK takugamiuk nålagkersuissunik upititseriartunut ilånguteriatårpoK, nauk åma piviu- ssumik tungavigssamik takutitsisi- nåungikaluardlune. nålagkersuinerme iliornerse av- dlåungilaK pissauneKarnigssaK ki- siat sujunertarigigse, inuiait pui- gordlugit. tåssame Kularingivigpa- ra ilaussortarpagssuavse tåssångåi- naK taimailiornerse isumaKatigina- viångikåt. tåssame ersserKivigssu- mik pisauneKarniupuse, inuiait ka- låtdlit puigordlugit. taimaingmat sujunigssame ugperisavdluse tatigi- savdlusilo pissutigssaerupugut. a- joraluartumik oKartariaKarpugut landstingime igsiåsavdluse tatiginå- ssusérutuse. taimåitumik måssåkut uvagut Ki- nersissartut aulajangertariaKaler- parput paitsivéruneK akissugssåu- ssuseKånginerdlo tungavigalugit i- ngerdlarKigkusungnerdluta. ilå- ngutingitsorniångilara Atuagag- dliutit årKigssuisuata pivfigssame uvane sarKumiutagaisa pissusigssa- misunginerat. tungavilersuinera nalilinermit tungaveKångilaK må- namutdlo inuiagtut ineriartornig- ssavtinut atorfigssaKartitavtinik EF-imut isumaKatigigtoKarnera- nut nikagssaissuvoK, misigissutsit atordlugit piviussut Kimagdlugit nalornisitsissuniåinardlune. Jørgen Fleischer isumaKåsångi- latit kalåtdlit sivnerdlugit OKause- Karsinauvdlutit. pissugssauvutit nalilinermik tungavilersordluagka- mik sarKumiussisavdlutit. nangmi- neK tungavilersorsinåungisangnik nålagkersuinikut isumaKarnerit siaruarternago. uvguna atorfit a- tornerdlugpat. Alma Olsen. aperilanga: naKisimaneKdngitsunik aviseKdnginerpugut, kikutdlunit i- siimamingnik inungnut torKartåri- ngitsunik sarKumiussivfigsinau- ssdinik? årKigss. neKeroruteKarit Atuagagdliutkie - akilersinauvoK Grønlands Skibs- og Entreprenørværksted Aps Telefon 2 22 52 Jørgen Fleischer. _____ &TUAGAGDUUTIT NR. 16 1984 23

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.