Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 17.04.1984, Blaðsíða 23

Atuagagdliutit - 17.04.1984, Blaðsíða 23
Qga|ljnneq ¦ Debat nunarput siunigssame aningaussagssaKarpa? ardlaKartunit aperKut ima encar- sautigjneKarunarpoK — siunigssaK ungasingnerussoK tamatumuna pi- neicartoK. tamåna ama erKortu- y°K! ukioK måna 1984 nunavta EF- *P socialfond-anit, ikiuissamermut taP|siarissartagkane ukiutdlo ta- maisa pissagssarigaluane 50-75 ™"I> kr. migss. ånaerértugssauvai. Pp !Umut nålagkersuissunermine fcr-iniut akerartortuarsimavoK, agdlåt aningaussat Kulane taine- Kartut ånaissagssat iluaKutaoKissu- migdlo atordluarneKaleréraluartut nalungivigdlugit ministeriaKarfik ayKutigalugo Ki'nutigisimanagit. »UKO tåssaugaluarput nunavta ing- n™c6rtartaine åssigingitsune pissa- "aKartutigut kommunit Nangmi- nerssorneruvdlutigdloOKartugssat nunamik sujuarsainerme atordlu- artorujugssuångorsimassaralue. tauko KinutigineKarsimångine- anut kinångflnersoK pissusimå- a°K. ilame Kangale OKartarérpu- 8ut — kimutdlunit kinångunåsaKi- J>ok akerartfltigalugo Kimagteru- assaK aningaussanik Kinuvigisav- a|ugo. nålagkersuissut taima pissusiler- soramik fnugtaussut pissariaKartit- dlui'nagait alartarpait! nunaKar- fingne siuarsarneicarumassunik inulingme måna anitariaKalerpoK: tåuko pingitsorsinåungilavut, ani- ngaussaKåsaguvtame najugkavti- niginåsaguvtalo piorsaineK pissa- riaKartfparput! KanoK piniarpisi- gut? atorfigssaKarteKissavut Ka- noK kinguartiterneKartiginiarpat? kångusugase OKarfigitigut tamåku- lunit pilerssårutaugaluit pérdlui- narneKarsimagaluarpata. ministereKarfikortumik Ki'nute- KångitsorsimaneK uvdloK måna ti- kitdlugo »paitsugagssåungitsumik ersserKigdluinartumigdlo« navsui- arneKarfingnut isordliunerussu- mutdlo inugsiarnernerssåinik ing- mingnut taigortut. ukiune kingugdlerne nunarput i- ssingnerulerdlunilo sikussartor- ssuångorpoK imåtigut inutigssar- siortunut ajornartorsiortitsileKi- ssumik. nangminerssordlutik infl- tigsarsiortortavta eidasueKalutik piumåssuseKarnerat silarssup nu- kingisa ima naicisimatigilerpåt, ag- dlåt pigssaKarsinaunerat taimalo ingerdlatamingnik akisoKissunik Judaspenge Atdssut og AG tager afstand fra FNs Havretskonvention Såvel Otto Steenholdt som Jørgen £'eischer har ved forskellige lejlig- neder kaldt EFs finansielle godtgø- relse i forbindelse med fiskeriafta- Ienfor »Judaspenge«. 9et er svært at se, hvad der nøj- a8l'gt menes med dette meget følel- esladede udtryk, men een ting står ast: De to herrer er enige om at det ^r forkasteligt, at aftalen indehol- aerPenge for fisk. Dette må afføde nogle spørgs- *«: hvilken aftalemodel ville være edre? Hvordan har man tænkt sig at styre Grønland udenom den in- ernationale havretskonvention og dens regelsæt? Vil Otto i Folketin- 8et tage initiativ til at Grønland undtages fra denne konvention, j10«! Danmark — bl. a. på Grøn- ar»ds vegne — som bekendt under- drev i New York december 1982? forfor har Jørgen Fleischer og utto Steenholdt ikke undsagt den- ne konvention allerede dengang? Ifølge Havretskonventionens . rj-- 61 har kystnationer pligt til at ade andre fiskerinationer tage de lologisk forsvarlige fangster, som Vstnationen ikke selv har kapaci- et til. Drejer det sig om udviklings- amfund, har kystnationen desu- den iflg. art 62 stk. 4 ret til at op- r*ve licenser, dvs. penge, for disse fangster. Det er bl. . disse regler, Otto Steenholdt og Jørgen Flei- scher vil gøre op med. Så er der jo to muligheder: Enten skal Grønland trækkes ud af Hav- retskonventionen, så vi får ret til at nægte andre fiskerinationer adgang til de fisk, vi ikke selv kan tage. El- ler også skal vi blot meddele at fremmedfiskerne skal have lov til at stå på deres internationale ret, men at vi ikke vil have »judaspenge« for det. Vi bør m.a.o. forære dem fi- sken gratis. Vi har krav på at få at vide hvilke af disse to alternativer, Jørgen Flei- scher vil anbefale og Otto Steen- holdt arbejde for. Finn Lynge. »Judaspenge«, dette meget følel- sesladede udtryk i forbindelse med EF er hverken Otto Steenholdts el- ler Jørgen Fleischers opfindelse. Det blev i sin tid brugt af en frem- trædende grønlandsk politiker, der på denne måde understregede, at vi udmærket kan klare os uden EF- penge. Der er nogle stykker i Grøn- land, der mener, at landet ikke har fisk at sælge til andre landes fiske- re. Den opfattelse deles af under- tegnede. Jørgen Fleischer. akilersuisinaunerat kigdlilersorto- rujugssuångorsimavdlugit. tamåna åma nunavta aningaussagssaicarni- arneranut angnertflmik ericarsau- tigssissunut ilauvoK. nangminerssornerulerneK iluti- galugo Kujanartumik Danmark nu- navtinut aningaussanik aulajanger- simassunik amerdlåssusilingnik ukiut tamaisa tapissuteKartualer- POK. kisiåniliuna kinalumt isumavdlu- tigisagåine nangmineK Kanox pi- ssusilersorneK, sågfigissagssavdlo nangmineK ingerdlatamut KanoK akigssaKartiginera aulajangissu- ssartorujugssuit. ukiordlussarnera- ta kigdlilivfigissorujugssuvåt nuna- Karfingne avingarusimanerussuni- lo aningaussarsiorniarneK, tamåna sujunigssame ernumanartorsiortit- silerdlune. misigdlerneK sujugdleK misigile- rerparput ukioK måna, tåssa Dan- markip aningaussanik sipårtaria- Karnine pissutigalugo nunavtinut tapissutigissartagkane ikililerivfi- gingmagit. Kularnångilardlo tåuko ukiune tugdlerne sule Kumartiti- gaunigssåt ilimanarsinaussoK. tai- ma pineKåsaguvta ajorusugsinauv- gut, tunisissugssardle aulajangi- ssugssauvoK. autdlancausiutara 50-75 mill. kr-inik aningaussartalik nålagker- suissuvtinit piåralune pingitsortine- KarérpoK. aulisarnikut inutigssar- siornerput nåkariartulerpoK Dan- markivdlo tapissutigissartagai ikili- sardlugit autdlartitoKarérdlune. å- ma nunavta EF-imit pigssarsiari- ssartagai sanaortugagssanut åssigi- ssåinutdlo atorneKartaraluartut u- kiumut 200 mill. januarimit tiiniu- neKartarungnåisåput. tåukulo Danmarkip akilerumångilai EF siv- nerdlugo. nunavta aningaussagssaKarniar- nera avdlumikut taima ilungersu- nartigaoK! OKarta nålagkersuissuv- ta uvdlumikut kigdlivfigissarput ilungersunaxissoK anguniarsima- våt anguvdluarsimavdlugulume. taimåitumik Kinersissartut uvdlu- mikut Siumumut ima piumassaKar- tariaKalerput ånaissavta taortig- ssåinik amerdlaKatåinik sunauga- luarnersoK ersserKigsumik paitsu- gagssåungitsumigdlo OKautiger- Kuvdlugo. nunavta aningaussagssaKarniar- nera ima ilungersunartigilermat nå- lagkersuissuvut pissutitdlugit tati- giungnaerdlugitdlo pérsipavut. Otto Steenholdt • j • /\ r paitsiverunerssuaK inuiait kalåtdlit torKigsisimaneru- lerdluta sujunigssamutdlo isumav- dluarnerulerdluta misigisimaler- nivtine tåssångåinaKissumik misi- gititauvugut sordlo tungavérutdlu- ta. Kularutigingilara kalålerpag- ssuit misigissutsimikut aulaterne- Kartut. sujugdlerme Inuit AtaKatigit pi- viussumik tiingavilersorsinåungi- samingnikpissusilersorniarssaralu- tik nålagkersuissunik upititsiniar- ssariput, nauk piviusumik tiinga- vigsamik navsuiautigssaKaratik. åipagssånik Atåssut nålagauniu- nermut periarfigssaK takugamiuk nålagkersuissunik upititseriartunut ilånguteriatårpoK, nauk åma piviu- ssumik tvingavigssamik takutitsisi- nåungikaluardlune. nålagkersuinerme iliornerse av- dlåungilaK pfssauneKarnigssaK ki- siat sujunertarigigse, inuiait pui- gordlugit. tåssame Kularingivigpa- ra ilaussortarpagssuavse tåssångåi- naK taimailiornerse isumaKatigina- viångikåt. tåssame ersserKivigssu- mik pi'sauneKarniupuse, inuiait ka- låtdlit puigordlugit. taimaingmat sujunigssame ugperisavdluse tatigi- savdlusilo pissutigssaerupugut. a- joraluartumik oKartariaKarpugut landstingime igsiåsavdluse tatiginå- ssusériituse. taimåitumik måssåkut uvagut Ki- nersissartut aulajangertariaKaler- parput paitsivériineK akissugssåu- ssuseKånginerdlo tungavigalugit i- ngerdlarKigkusungnerdluta. ilå- ngutingitsorniångilara Atuagag- dliutit årKigssuisuata pivfigssame uvane sarKiimiutagaisa pissusigssa- misunginerat.. tungavilersuinera naliltnermit tungaveKångilaK må- namutdlo inuiagtut ineriartornig- ssavtinut atorfigssaKartitavtinik EF-imut isumaKatigigtoKarnera- nut nikagssaissuvoK, misigissutsit atordlugit piviussut Kimagdlugit nalornisitsissuniåinardlune. Jørgen Fleischer isumaKåsångi- latit kalåtdlit sivnerdlugit OKause- Karsinauvdlutit. pissugssauvutit nalilinermik tungavilersordluagka- mik sarKumiiissisavdlutit. nangmi- neK tiingavilersorsinåungisangnik nålagkersuinikut isumaKarnerit siaruarternago. uvguna atorfit a- tornerdlugpat. Alma Olsen. aperilanga:naKisimaneKdngitsunik aviseKdnginerpugut, kikutdlunit i- sumamingnik inungnut torKartåri- ngitsunik sarKumiussivfigsinau- ssdinik? årxigss. neKeroruteKant Atuagagdliutkie - akilersinauvOK Grønlands Skibs- og Entreprenørværksted Aps Telefon 2 22 52 AIU&GAGPUUTIT NR. 16 1984 23

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.