Atuagagdliutit - 17.04.1984, Blaðsíða 23

Qgallinneci • Debat
nunarput siunigssame
aningaussagssaKarpa?
rdlaicartunit aperKut ima erKar-
sautigineKarunarpoK — siunigssaK
ur>gasingnerussoK tamatumuna pi-
neKartoK. tamåna åma erKortu-
j,°K- ukioK måna 1984 nunavta EF-
'P socialfond-anit, ikiuissarnermut
aP|siarissartagkane ukiutdlo ta-
'Paisa pissagssarigaluane 50-75
'■ kr. migss. ånaerértugssauvai.
Siumut nålagkersuissunermine
‘•-•mut akerartortuarsimavoK,
gdlåt aningaussat Kulane taine-
artut ånaissagssat iluaKutaoKissu-
rtllgdlo atordluarneKaleréraluartut
nalungivigdlugit ministeriaKarfik
ayKutigalugo Ki'nutigisimanagit.
auk° tåssaugaluarput nunavta ing-
^■kortartaine åssigingitsune pissa-
laKartutigut kommunit Nangmi-
lerssorneruvdlutigdlo OKartugssat
Hunarnik sujuarsainerme atordlu-
art°rujugssuångorsimassaralue.
tauko Ki'nutigineKarsimångine-
nut kinångunersoK pissusimå-
a°K. ilame Kangale OKartarérpu-
giit — kimutdlunit kmångunåsaKi-
akerartutigalugo Kimagteru-
assax aningaussanik Ki'nuvigisav-
CllUgo.
Judaspenge
nålagkersuissut taima pissusiler-
soramik l'nugtaussut pissariaicartit-
dluinagait alartarpait! nunaKar-
fingne siuarsarneKarumassunik
inulingme måna amtariaKalerpoic:
tåuko pingitsorsinåungilavut, ani-
ngaussaKåsaguvtame najugkavti-
niginåsaguvtalo piorsaineK pissa-
riaKartiparput! KanoK piniarpisi-
gut? atorfigssaKarteKissavut Ka-
noK kinguartiterneKartiginiarpat?
kångusugase OKarfigitigut tamåku-
lumt pilerssårutaugaluit pérdlui-
narneKarsimagaluarpata.
ministereKarfikortumik Ki'nute-
KångitsorsimaneK uvdloK måna ti-
kitdlugo »paitsugagssåungitsumik
ersserKigdlui'nartumigdlo« navsui-
arneKarfingnut isordliunerussu-
mutdlo inugsiarnernerssåinik ing-
mingnut taigortut.
ukiune kingugdlerne nunarput i-
ssingnerulerdlunilo sikussartor-
ssuångorpoK imåtigut inutigssar-
siortunut aj ornartorsiortitsileKi-
ssumik. nangminerssordlutik inu-
tigsarsiortortavta eKiasueKalutik
piumåssuseKarnerat silarssup nu-
kingisa ima naKisimatigilerpåt, ag-
dlåt pigssaKarsinaunerat taimalo
ingerdlatamingnik akisoKissunik
Atdssut og AG tager afstand fra FNs Havretskonvention
åvel Otto Steenholdt som Jørgen
, eischer har ved forskellige lejlig-
eder kaldt EFs finansielle godtgø-
eise i forbindelse med fiskeriafta-
enL[or »Judaspenge«.
9et er svært at se, hvad der nøj-
^Shgt menes med dette meget følel-
esladede udtryk, men een ting står
ast: De to herrer er enige om at det
r forkasteligt, at aftalen indehol-
der
Penge for fisk.
mPette aff0de nogle spørgs-
k hvilken aftalemodel ville være
edre? Hvordan har man tænkt sig
1 styre Grønland udenom den in-
ernationale havretskonvention og
ens regelsæt? Vil Otto i Folketin-
8et tage initiativ til at Grønland
n^tages fra denne konvention,
,°m Danmark — bl. a. på Grøn-
tids vegne — som bekendt under-
krev i New York december 1982?
vorfor har Jørgen Fleischer og
tt0 Steenholdt ikke undsagt den-
ne konvention allerede dengang?
Ifølge Havretskonventionens
. rf- 61 har kystnationer pligt til at
oe andre fiskerinationer tage de
'ologisk forsvarlige fangster, som
ystnationen ikke selv har kapaci-
et f'l- Drejer det sig om udviklings-
amfund, har kystnationen desu-
en iflg. art. 62 stk. 4 ret til at op-
ræve licenser, dvs. penge, for disse
fangster. Det er bl. . disse regler,
Otto Steenholdt og Jørgen Flei-
scher vil gøre op med.
Så er der jo to muligheder: Enten
skal Grønland trækkes ud af Hav-
retskonventionen, så vi får ret til at
nægte andre fiskerinationer adgang
til de fisk, vi ikke selv kan tage. El-
ler også skal vi blot meddele at
fremmedfiskerne skal have lov til at
stå på deres internationale ret, men
at vi ikke vil have »judaspenge« for
det. Vi bør m.a.o. forære dem fi-
sken gratis.
Vi har krav på at få at vide hvilke
af disse to alternativer, Jørgen Flei-
scher vil anbefale og Otto Steen-
holdt arbejde for.
Finn Lynge.
»Judaspenge«, dette meget følel-
sesladede udtryk i forbindelse med
EF er hverken Otto Steenholdts el-
ler Jørgen Fleischers opfindelse.
Det blev i sin tid brugt af en frem-
trædende grønlandsk politiker, der
på denne måde understregede, at vi
udmærket kan klare os uden EF-
penge. Der er nogle stykker i Grøn-
land, der mener, at landet ikke har
fisk at sælge til andre landes fiske-
re. Den opfattelse deles af under-
tegnede.
akilersuisinaunerat kigdlilersorto-
rujugssuångorsimavdlugit. tamåna
åma nunavta aningaussagssaicarni-
arneranut angnertumik ericarsau-
tigssissunut ilauvoK.
nangminerssornerulerneK iluti-
galugo Kujanartumik Danmark nu-
navtinut aningaussanik aulajanger-
simassunik amerdlåssusilingnik
ukiut tamaisa tapissuteicartualer-
POK.
kisiåniliuna kinalumt isumavdlu-
tigisagåine nangmineK KanoK pi-
ssusilersorneK, sågfigissagssavdlo
nangmineK ingerdlatamut KanoK
akigssaKartiginera aulajangissu-
ssartoruj ugssuit. ukiordlussarnera-
ta kigdlilivfigissorujugssuvåt nuna-
Karfingne avingarusimanerussuni-
lo aningaussarsiorniarneK, tamåna
sujunigssame ernumanartorsiortit-
silerdlune.
misigdlerneK sujugdleK misigile-
rérparput ukioK måna, tåssa Dan-
markip aningaussanik sipårtaria-
Karnine pissutigalugo nunavtinut
tapTssutigissartagkane ikililerivfi-
gingmagit. Kularnångilardlo tåuko
ukiune tugdlerne sule Kumartiti-
gaunigssåt ilimanarsinaussoK. tai-
ma pineKåsaguvta ajorusugsinauv-
gut, tunisissugssardle aulajangT-
ssugssauvoK.
autdlancausiutara 50-75 miil.
kr-inik aningaussartalik nålagker-
suissuvtinit piåralune pingitsortine-
KarérpoK. aulisarnikut inutigssar-
siornerput nåkariartulerpoK Dan-
markivdlo tapissutigissartagai ikili-
sardlugit autdlartitoKarérdlune. å-
ma nunavta EF-imit pigssarsiari-
ssartagai sanaortugagssanut åssigi-
ssåinutdlo atorneKartaraluartut u-
kiumut 200 mili. januarimit tuniu-
neKartarungnåisåput. tåukulo
Danmarkip akilerumångilai EF siv-
nerdlugo.
nunavta aningaussagssaKarniar-
nera avdlumikut taima ilungersu-
nartigaoKl OKarta nålagkersuissuv-
ta uvdlumikut kigdlivfigissarput
ilungersunaKissoK anguniarsima-
våt anguvdluarsimavdlugulume.
taimåitumik Kinersissartut uvdlu-
mikut Siumumut ima piumassaKar-
tariaKalerput ånaissavta taortig-
ssåinik amerdlaKatåinik sunauga-
luarnersoK ersserKigsumik paitsu-
gagssåungitsumigdlo OKautiger-
Kuvdlugo.
nunavta aningaussagssaKarniar-
nera ima ilungersunartigilermat nå-
lagkersuissuvut pissutitdlugit tati-
giungnaerdlugitdlo pérsipavut.
Otto Steenholdt
paitsivérunerssuaK
inuiait kalåtdlit torKigsisimaneru-
lerdluta sujunigssamutdlo isumav-
dluarnerulerdluta misigisimaler-
nivtine tåssångåinaKissumik misi-
gititauvugut sordlo tungavérutdlu-
ta. Kularutigingilara kalålerpag-
ssuit misigissutsimikut aulaterne-
Kartut.
sujugdlerme Inuit AtaKatigit pi-
viussumik tungavilersorsinåungi-
samingnik pissusilersorniarssaralu-
tik nålagkersuissunik upititsiniar-
ssariput, nauk piviusumik tunga-
vigsamik navsuiautigssaKaratik.
åipagssånik Atåssut nålagauniu-
nermut periarfigssaK takugamiuk
nålagkersuissunik upititseriartunut
ilånguteriatårpoK, nauk åma piviu-
ssumik tungavigssamik takutitsisi-
nåungikaluardlune.
nålagkersuinerme iliornerse av-
dlåungilaK pissauneKarnigssaK ki-
siat sujunertarigigse, inuiait pui-
gordlugit. tåssame Kularingivigpa-
ra ilaussortarpagssuavse tåssångåi-
naK taimailiornerse isumaKatigina-
viångikåt. tåssame ersserKivigssu-
mik pisauneKarniupuse, inuiait ka-
låtdlit puigordlugit. taimaingmat
sujunigssame ugperisavdluse tatigi-
savdlusilo pissutigssaerupugut. a-
joraluartumik oKartariaKarpugut
landstingime igsiåsavdluse tatiginå-
ssusérutuse.
taimåitumik måssåkut uvagut Ki-
nersissartut aulajangertariaKaler-
parput paitsivéruneK akissugssåu-
ssuseKånginerdlo tungavigalugit i-
ngerdlarKigkusungnerdluta. ilå-
ngutingitsorniångilara Atuagag-
dliutit årKigssuisuata pivfigssame
uvane sarKumiutagaisa pissusigssa-
misunginerat. tungavilersuinera
nalilinermit tungaveKångilaK må-
namutdlo inuiagtut ineriartornig-
ssavtinut atorfigssaKartitavtinik
EF-imut isumaKatigigtoKarnera-
nut nikagssaissuvoK, misigissutsit
atordlugit piviussut Kimagdlugit
nalornisitsissuniåinardlune.
Jørgen Fleischer isumaKåsångi-
latit kalåtdlit sivnerdlugit OKause-
Karsinauvdlutit. pissugssauvutit
nalilinermik tungavilersordluagka-
mik sarKumiussisavdlutit. nangmi-
neK tungavilersorsinåungisangnik
nålagkersuinikut isumaKarnerit
siaruarternago. uvguna atorfit a-
tornerdlugpat.
Alma Olsen.
aperilanga: naKisimaneKdngitsunik
aviseKdnginerpugut, kikutdlunit i-
siimamingnik inungnut torKartåri-
ngitsunik sarKumiussivfigsinau-
ssdinik?
årKigss.
neKeroruteKarit
Atuagagdliutkie
- akilersinauvoK
Grønlands Skibs- og Entreprenørværksted Aps
Telefon 2 22 52
Jørgen Fleischer. _____
&TUAGAGDUUTIT
NR. 16 1984 23