Atuagagdliutit - 03.10.1984, Blaðsíða 16

Bygdernes indkomst
er steget med
25 procent
Men bygdebefolkningen tjener meget mindre en
bybefolkningen
I Uummannaq bor 41,6 procent af
befolkningen i kommunens syv
bygder. Men denne befolkning har
kun 16 procent af indkomstgrund-
laget. Forholdet viser, hvor stor
forskel der er i indkomsterne i byen
og i Marmorilik i forhold til de syv
bygder. Skatteinspektør Leif Ras-
mussen oplyser, at kommunens
indkomstgrundlag er 145,4 millio-
ner kroner.
De syv bygder er Niaqornat,
Qaersut, Ikerasak, Saattut, Uvku-
sigssat, Igdlorssuit og Nugatsiaq,
og deres skattepligtige indkomster
udgjorde i 1983 23,5 millioner kro-
ner. Det er en stigning på 25 procent
i forhold til 1982, hvor de skatte-
pligtige indkomster i bygderne var
18,8 millioner kroner.
Det er befolkningen i Saattut, der
havde den største indkomststigning
fra 1982 til 1983. Den var på 49 pro-
cent. Kun i bygden Niaqornat var
der tale om et fald i den skattepligti-
ge indkomst. Den faldt med to pro-
cent fra 1982 til 1983.
Faldende indhandling
Samtidig med denne generelle stig-
ning i indkomsterne i bygderne er
der sket et markant fald i indhand-
lingen fra 1982 til 1983. Lige med
undtagelse af Uvkusigssat, hvor
indhandlingen næsten blev fordob-
let fra 340.000 kroner i 1982 til
630.000 kroner i 1983. Det er en
fremgang på 84 procent i denne ene
bygd. I de øvrige er der tale om en
nedgang. Dog har vi ikke indhand-
lingstallet for 1982 i bygden Qaer-
sut, siger Leif Rasmussen.
Der er ikke kun tale om indhand-
lingen til KGH. Det er også fanger-
nes indhandling til institutioner
som alderdomshjem, sygehus, da-
ginstitutioner m.v. Desuden er slæ-
dekørselstilskud og bådleje også
regnet ud.
Den bygd, der havde den største
nedgang i indhandlingen var Saat-
tut. Indhandlingen faldt fra 1,1 mil-
lion kroner til 588.000 kroner i
1983. Leif Rasmussen mener, at en
væsentlig årsag var vejret. Bygden
mistede således et par kuttere i en
storm i oktober. En fanger drukne-
de, da han søgte at redde sin num-
merbåd i denne storm.
Marmorilik
Leif Rasmussen er ikke i tvivl om,
at minebyen Marmorilik er en væ-
sentlig årsag til, at indkomsterne er
De seks finhvaler er
nu i hus
Der må højst fanges seks finhvaler i
et kalenderår i de grønlandske far-
vande, står der i en bekendtgørelse
af 18. januar 1984.
Nu er de seks hvaler fanget og
kvoten dermed opbrugt. Så derfor
må der ikke fanges flere finhvaler i
dette kalenderår, oplyser Rigsom-
budet.
Udsmidet af rejer skal
reduceres
I en kommentar til den vedtagne rå-
vareforsyningsplan for Diskoregio-
nen, sagde landsstyremedlemmet
for fiskeri og industri i sidste uge til
radioavisen, at det vil være en for
hastig konklussion at gå ud fra, at
der skal være fyrre licenser til de
søgående rejetrawlere, når der ef-
terråvareforsyningsplanen skal lan-
des mere til Diskobugtbyerne.
Lars Emil Johansen henviste
bl.a. til, at det var grundideen, at
man vil søge at opnå en for alle par-
ter mere fordelagtig kombination
mellem den søgående produktion
og produktionen på landanlægge-
ne, idet der satses på en øget tilfør-
sel af de minste rejefraktioner (un-
der 8 gram) til landanlæggene som
rå frosne rejer.
— En af måderne at forøge den
mængde rejer, som landes, er at
regulere det meget store udsmid fra
det søgående rejefiskeri, sagde Lars
Emil Johansen. Istedet for udsmid
så landes det til landanlæggene, så
det kan indgå i produktionen i de
traditionelt set produktionsmæssi-
ge døde perioder.
Det kan lade sig gøre. For i det
hele taget det med at smide rejer ud,
det er at grave sin egen grav, fordi
man udhuler sit råvaregrundlag.
Det er utilladeligt, og det må vi se at
sætte en stopper for. Råvarerne
skal være til glæde for landet, og
man skal ikke først fange rejerne og
så smide dem væk, tilføjede Lars
Emil Johansen. lod-
Tunnulittassat
arfinillit
tamakkerneqarput
Nalunaarusiami 18. januar 1984-
imeersumi allassimavoq ukiumut
tunnullit arfiniliinniit Kalaallit Nu-
naata imartaani pisarineqarsinnaa-
sassasut.
Maannalu pisarineqarsinnaati-
taasut arfinillit taakku tamakker-
neqareerput. Taamaattumillu uki-
up naajartorneranut tuunulitto-
qaqqissinnaajunnaarpoq, Naala-
gaaffiup Sinniisoqarfia taama ilisi-
matitsivoq.
steget så meget som de er i bygder-
ne. Især i Uvkugsissat, der ligger
nærmest Marmorilik.
Det er også Marmorilik, der beta-
ler halvdelen af kommunens per-
sonlige skatteindtægter. Kommu-
nens indkomstgrundlag på 145 mil-
lioner kroner giver en skatteind-
tægt på 27,1 millioner kroner, og
heraf er kommunens andel 23,5
millioner kroner. Af dette beløb
kommer mellem 11 og 12 millioner
fra Marmorilik.
Selv om de skattepligtige ind-
komster i bygderne er stigende, har
fangerne stadig større udgifter i for-
bindelse med deres fangst. Samti-
dig er indhandlingen faldende og
priserne der gives for fangsten føl-
ger ikke med udgifterne.
— Vi kan se, at deres udgifter er
stigende, og at der skal fanges meg-
et for at dække udgifterne til benzin
og til afskrivning på jolle og fangst-
redskaber, slutter Leif Rasmussen.
pk
FERIE I EUROPA
Spørg grænsepladespecialisten.
Køb en ny bil fra kr. 23.000,-. Sælg den til os efter ferien.
Vi ordner alt og leverer bilen indregistreret på grænseplader.
RENT A CAR
Lej en 1983 model med radio. — Vi sender også ny personbil el-
ler lastbil op til Dem. Evt. på afbetaling.
Er De grønlænder og skal studere hernede — kan De også købe
bil på grænseplader.
Forespørgsler besvares omgående.
FIAT CENTRET. Ringkøbingvej 99
DK-7400 Herning . Danmark
07 12 63 33 . Aften: 07 26 82 33
Vi giver tilskud til
tandpleje, briller
og kontaktlinser.
De bestemmer selv
hvor - her eller i
Danmark.
Send kuponen og
få alle oplysninger.
Hvis De har særlige behov for sygeforsikring,
så tag kontakt med os. Vi har talrige muligheder,
og vi er meget flexible.
INTERNATIONAL HEALTH INSURANCE^I
danmarka/s
Palægade 7, DK 1261 København K, Danmark.
Tlf. (01)- 15 30 99
Send mig venligst helt uforpligtende alle
oplysninger om "danmark" gruppe 3*21.
'In-
land.
16 NR. 40 1984
ATUAGAGDUUTIT