Atuagagdliutit - 03.10.1984, Blaðsíða 32

— Suli politikkikkut
aalaj angertoqanngilaq
Naalakkersuisut siulittaasuat Jonathan Motzfeldt
akissuteqarpoq Hans Møller Kristensenip allagaanut
ammasunut ukiormanna septemberip 12-ianni AG-mi
ilanngunneqartunut:
— 13. august 1984 tamanut amma-
sunik allagaqarlutit Namminersor-
nerullutik Oqartussanut saaffigin-
nipputit Kalaallit Nunaanni urani-
mik piiaaniissaq pillugu nalunaaru-
tinik RISØ-p tamanut nalunaarute-
qarnera tunngavigalugu Nammi-
nersornerullutik Oqartussat qanoq
isumaliuteqarnerat pillugu ilisima-
tinneqarnissannik qinnuteqarlutit.
Allagaq Atuagagdliutini pinga-
sunngornermi 12. september 1984
tamanut saqqummiunneqarpoq,
tassanili takuneqarsinnaanani
Greenpeace Danmark sinnerlugu
allagaqarsimanersutit.
Ilumoornerarneqarsinnaavoq
Namminersornerullutik Oqartus-
sat nalunaarutit pineqartut pigi-
gaat, kisianni tamatumunnga peqa-
tigitillugu malugisariaqarpoq ka-
laallit tungaanniit politik-ikkut suli
isummertoqarsimanngitsoq. Ta-
matumunnga patsisaanerusutut
taaneqarsinnaavoq RISØ-mit suli-
arineqartut suli Kalaallit Nunaanni
atortussiassat aatsitassanit pisut
pillugit Siunnersuisoqatigiinnik
taaneqartartunit oqaluuserineqar-
simanngimmata.
Siunnersuisoqatigiit siulittaa-
suuffigisama oqaluuserereerpati-
gik immaqa taakku pillugit Naalak-
kersuisunut kiisalu Kalaallit Nu-
naannut ministeri aqqutigalugu
danskit naalakkersuisuinut inassu-
teqarpata RISØ-mit suliarineqar-
tut, taakkununngalu ilanngullugu
nalunaarummi pingaarnermi eqik-
kaalluni naliliinermut, erseqqinne-
rusumik isummertoqarsinnaavoq,
kisiannili maannakkorpiaq suli taa-
matut pisoqanngilaq.
Piffissarli atorusuppara aatsitas-
sarsiornermut tunngasut nalingin-
naasumik aammalu uranisiorner-
mut tunngasut annerusumik erseq-
qissaateqarfiginissaannut:
Siullermik Siumup naalakkersui-
suutitaasa piffissap RISØ-p Kuan-
nersuarni uranisiornerata (1978-83)
nalaata annersaani naalakkersui-
suusut isuma una pigisimavaat —
tamannalumi Siumup isumagiuar-
paa — ujarassiornermik allatigullu
ima annertutigisumik ingerlatsiso-
qassasoq tamakkunani angusat
atorneqarsinnaassallutik qular-
naatsumik takutitsinissanut Ka-
laallit Nunaat sutigut periarfissa-
qarnersoq — aatsitassanik nutaa-
nik iluaquteqarnikkut — ullumik-
kornit annertunerusumik aningaa-
satigut imminut ikiornissamut.
Aappassaanik isertorneqanngi-
laq Kalaallit Nunaanni politikkik-
kut isummernermi amerlanerpaat
Kuannersuarni uranimik piiaanis-
samik apeqqummut, akerliusut eq-
qaassanngikkaanni, isumminngik-
kallartut. Taamatut isumaqarneq
annerusumik illoqarfiup Narsap
qanittunnguani piiaaveqarnerup
taamaattup mingutsitsinikkut inut-
tullu atukkatigut qanoq kingune-
qarumaarneranik isumaliutinik an-
nilaanngateqarnermillu patsiseqar-
poq, aammalumi Canadami Aus-
traliamilu misilittakkat tunngavi-
gissallugit pitsaanerpaaj unngillat.
Pingajussaanik RISØ-mi kisitsi-
siliarineqartut misissuataarallarne-
risigut ilimanarpoq uranimik piiaa-
nissaq allanngornerit s.i. uranip
akianit piiaanerullu qanoq anner-
tussusianit sunnemeqarujussuaru-
maartoq. Tamatumunngalu ilan-
ngukkaanni teknikikkut periaaseq
nutaarluinnaq naammattumik mi-
— Der er endnu ikke
taget politisk stilling
Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt svarer her på
det åbne brev fra Hans Møller Kristensen, som AG
bragte den 12. september i år:
— De har i et åbent brev af 13. au-
gust 1984 henvendt Dem til Grøn-
lands hjemmestyre med anmodning
om at blive orienteret om hjemme-
styrets overvejelser på baggrund af
RISØs offentliggjorte rapporter
vedrørende uranbrydning i Grøn-
land.
Brevet har været offentliggjort i
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
onsdag den 12. september, idet det
dog ikke her fremgik, at De repræ-
senterer organisationen Greenpea-
ce Danmark.
Det kan bekræftes, at hjemme-
styret er i besiddelse af de nævnte
rapporter, men det kan samtidig
konstateres, at der endnu ikke fra
grønlansk side er taget nogen poli-
tisk stilling hertil. Dette kan især til-
skrives det faktum, at RISØs mate-
riale endnu ikke har været gjort til
genstand for behandling i det så-
kaldte Fællesråd vedrørende mine-
ralske råstoffer i Grønland.
I det omfang at fællesrådet, som
jeg er formand for, behandler ma-
terialet og eventuelt afgiver indstil-
linger her om til Grønlands lands-
styre og den danske regering ved
grønlandsministeren kan det kom-
me på tale med en mere konkret stil-
lingtagen til RISØs materiale, her-
under hovedrapportens konklusio-
ner, men det forekommer altså ikke
at være aktuelt lige nu.
Jeg vil imidlertid gerne benytte
denne lejlighed til at slå et par ting
om råstof aktiviteter i almindelig-
hed og uranaktiviteter i særdeles-
hed:
For det første har det Siumut-
landsstyre, som har siddet i største-
parten af den tid (1978-83), som RI-
SØs Uranprojekt Kvanefjeld har
løbet, haft den holdning — som Si-
umut iøvrigt stadigvæk har — at
man bør tillade geologiske og andre
aktiviteter i det omfang, at resulta-
terne kan bruges til, at man kan
danne sig et mere sikkert billede af,
hvilke muligheder Grønland har
for — gennem nye råstofudvin-
dingsaktiviteter — at blive mere
økonomisk selvhjulpne end vi er
idag.
For det andet er det imidlertid ik-
ke nogen hemmelighed, at man fra
størsteparten af der grønlandske
politiske spektrum hidtil har indta-
get en afventende, for ikke at sige
negativ, holdning til spørgsmålet
om igangsætning af uranbrydning
på Kvanefjeld. Denne holdning har
næsten udelukkende været baseret
på overvejelser om og frygt for de
miljømæssige og sociale konse-
kvenser af en sådan minevirksom-
hed i umiddelbar nærhed af det eks-
isterende bysamfund i Narsaq, lige-
som erfaringerne fra bl.a. Canada
og Australien heller ikke er de bed-
ste at bygge på.
For det tredie tyder en foreløbig
analyse af RISØs talmateriale på, at
uranmineprojektet vil være overor-
dentlig følsomt overfor variationer
i f .eks. uranprisen og udvindinsgra-
den. Når dertil skal lægges, at der er
tale om at benytte en helt ny proces-
teknologi, som ikke er afprøvet i
fuld skala, må man regne med, at
såvel anlægs- som driftsomkostnin-
gerne meget vel kan vise sig at være
groft undervurderede.
Hvis det bliver tilfældet, vil det
bestemt heller ikke pynte på projek-
tets økonomi.
Endelig mener det siddende
landsstyre, at spørgsmålet om
igangsætning af uranbrydning i
Grønland nødvendigves må ses i
snæver sammenhæng med spørgs-
målet om indførelse af atomkraft i
Danmark. Med andre ord: sålænge
at der endnu ikke er taget nogen
klar beslutning om at indføre
atomkraft i Danmark, finder vi ik-
ke nogen anledning til at ændre vor
afventende holdning til at skulle
medvirke til at stille uranleverancer
fra Kvanefjeldet til rådighed for
disse eller nogen andre værker.
Jeg håber hermed at have besva-
ret Deres henvendelse fyldestgøren-
de.
Med venlig hilsen
Jonathan Motzfeldt
landsstyreformand
siligarneqanngitsoq atorniarneqar-
toq, naatsorsuutigisariaqarpoq sa-
naartugassanut ingerlatsinermullu
aningaasartuutaajumaartut anni-
kinaarneqarujussuarsimasinnaasut
paasinarsiumaartoq. Taamatut pi-
soqarpat tamanna ingerlanniakkap
aningaasaqarniarneranut kusas-
saataanavianngilaq.
Aammattaaq maannakkut naa-
lakkersuisuusut isumaqarput Ka-
laallit Nunaanni uranimik piiaane-
rup aallartinneqarnissaanik apeq-
qut Danmarkimi atomip nukinga
atorlugu nukissiorfeqalernissamik
apeqqummut tunngatillugu isigisa-
riaqartoq. Allatut oqaatigalugu:
Danmarkimi atomip nukingata a-
torneqarnissaa erseqqissumik aa-
laj angiivigineqarsimatinnagu isu-
maqanngilagut nukissiorfinnut
taakkununnga nukissiorfinnul-
luunniit allanut Kuannersuarni
uranimik pilersuinermi peqataasa-
riaqarnitsinnik isumminngikkal-
larnerput allanngortittariaqartoq.
Neriuppunga taamaalillunga
saaffiginnissutit sukumiisumik aki-
simassallugu.
• • •
AaXe\0*9*\
uvanitsut siatat Taffel inertgåu-
put — Katdlersugkatit kussag-
ssåkit — siatit nerissagssatdlo
igpagssarnisat iluagtitdluinåkit,
kisalo »hot dogs«ine pingitsu-
gagssåungitdlat. — tamatigut u-
vanitsut siatat Taffel sitdlimati-
gikit.
Taffel stegte løg — kræver in-
gen tilberedning — gør smør-
rebrødet festligt — gør bøfferne
og biksemaden til en succes og
er uundværlig til hot dogs —
ha' altid Taffel Stegte løg i hu-
set —
AKTIESELSKABET DANISCO
58. FABRIKSPARKEN
DK - 2600 GLOSTRUP
Atuagagdliutinut
neKeroruteKarit
- akilersinauvoK
32 NR. 40 1984
ATUAGAGDLIUTIT