Atuagagdliutit - 03.10.1984, Blaðsíða 18

Det kan betale sig
at gemme bilagene
Det kan betale sig for fiskere og
fangere i bygderne at gemme ud-
giftsbilagene i forbindelse med de-
res fangst og fiskeri, siger skatteins-
pektør Leif Rasmussen, Uumman-
naq. Leif Rasmussen har nu for an-
det år i træk rejst rundt til alle kom-
munens syv bygder for at oplyse om
skatteregler og for at hjælpe fan-
gerne med deres regnskaber.
Han startede i sommeren 1983,
bl.a. fordi han vidste, at der i 1982
var blevet solgt en hel del joller og
motorer, der tilsammen koster
30.000 kroner. Men han havde ikke
set, at nogle havde trukket denne
udgift fra på deres selvangivelse.
— Langt de fleste fangere i byg-
derne lavede ikke regskab. Vi viste
nogenlunde, hvor meget de tjente i
årets løb, for det fremgik af KGH’s
indbetalingsbilag. Men vi fik aldrig
at vide, hvor store udgifter fanger-
ne havde.
— Derfor måtte vi skønne deres
skattepligtige indkomst og det var
ingen tilfredse med, hverken fange-
re eller skattevæsen, siger Leif Ras-
mussen.
Ligningskommissionen havde
derfor besluttet, at der skulle fore-
tages oplysningsrejser til bygderne
hvert år. Det indledte Leif Rasmus-
sen så i 1983, da han blev ansat.
Oplysningsmøder
Der blev holdt oplysningsmøder i
skoler og forsamlingshuse om skat-
teregler og selvangivelser, og frem-
mødet var ganske pænt. Desuden
blev personalet på kommunens
bygdekontorer undervist i, hvorle-
des de kunne hjælpe bygdebefolk-
ningen med udfyldelse af selvangi-
velse, og hvorledes de skulle gøre
deres udgifter op.
— Det er fulgt op i år med at vi ta-
ler med de, der har problemer med
indkomstopgørelsen, og vi har op-
fordret bygderådene til at lave af-
tenskolekurser i regnskabsføring,
bl.a. i anvendelse af det røde kasse-
hæfte.
— Vi håber på, at fangerne i
fremtiden vil kunne bruge denne vi-
den til at vurdere, hvilke dele af de-
res fangst og fiskeri, der giver den
bedste økonomi, siger Leif Ras-
mussen.
Hvem har så fordel af dette op-
lysningsarbejde omkring selvangi-
velse og skatteregnskab. Er det
kommunen eller skatteyderen? Leif
Rasmussen mener, at det helt af-
gjort er skatteyderen, der har forde-
len ved at nedbringe sin skattepligti-
ge indkomst ved at gemme sine ud-
giftsbilag og ved at føre regnskab
over sine udgifter.
— Hvis skattevæsenet laver en
skønsmæssig skatteansættelse, er
det ikke sikkert, at der er taget høj-
de for alle de udgifter, den enkelte
fanger har, siger Leif Rasmussen.
EFG-elever
Leif Rasmussen oplyser, at han og-
så gennemgår andelsforeningernes
regnskaber samt de øvrige er-
hvervsdrivendes såsom kioskejere
o.l. Kommunens afdelinger i byg-
derne kan nu også udskrive skatte-
kort. Det betyder meget de tre må-
neder af året, hvor man ikke kan
komme ud til bygderne, siger skat-
teinspektøren.
Når han rejser rundt til bygderne
har han også kontorets EFG-elever
med.
— Vi håber med tiden at få ud-
dannede medarbejdere i bygderne.
Derfor kommer EFG-eleverne med
ud som led i deres uddannelse.
pk
Piniartunut
akilersinnaasoq
aningaasartuutitik
naatsorsortarpatigik
Piniartunut aalisartunullu imminut
akilersinnaavoq piniarnerminnut
aalisarnerminnullu atatillugu aki-
likkamik allagartaat toqqortarpati-
gik, Uummannami akileraartamer-
mut pisortaq Leif Rasmussen oqar-
poq.
Leif Rasmussen maanna ukiut
aappassaanni kommunimi nuna-
qarfinnut tamanut angalasarsima-
voq akileraartarnermi malittarisat
qaammasaatigiartorlugit aammalu
piniartut naatsorsuutaannik ikiori-
artorlugit.
Aningaasartuutit puigukkat
1983-imi aasakkut aallartissimavoq
ilaatigut pissutigalugu nalunngin-
namiuk umiatsiaaqqat aquutera-
laallu katillutik 30.000 kr-inik nalil-
lit 1982-imi tunineqarsimasut, ta-
kusinnaasimagamiullu ataasiin-
naalluunniit aningaasartuutit taak-
kua akileraaruserivimmut imminut
nalunaarutiginermini allassiman-
ngikkai.
— Nunaqarfinni piniartut amer-
lanerpaartaat naatsorsuusiortann-
gillat. Ilisimakanniinnartarpavut
qanoq isertitaqarsimatiginersut, ta-
makku KGH-mut tunisat allattor-
neqarfiigisigut takusinnaasaratsi-
gik, paasinngisaannarparpulli qa-
noq atsigisunik aningaasartuute-
qarsimanersut.
— Taamaattumik akileraartaa-
tissatut isertitarisimasaat eqqoriar-
tariaqartarpavut, tamannalu pini-
artunut akileraaruserisunulluun-
niit naammaginanngitsuuvoq.
Taamaattumik akileraartarner-
mut qullersat aalajangersimavaat
ukiut tamaasa nunaqarfinnut
qaammarsaajartortoqartassasoq.
Tassalu Leif Rasmussen
1982-imi atorfinitsinneqarlunilu
taamaaliortalersimavoq.
Qaammarsaaniarluni
ataatsimiinnerit
Qaammarsaaniarluni ataatsimiit-
toqartarpoq atuarfinni katersortar-
finniluunniit akileraartarnermi ma-
littarisat isertitallu nammineerluni
nalunaarutigisarnerat pillugit, ag-
giasoqarluartarporlu. Nunaqarfin-
nilu kommunip allaffiini sulisuusut
ilinniartinneqartarput nunaqar-
fimmiut isertitaminnik namminne-
erlutik nalunaarutiginninniarnerini
qanoq ilillutik ikiortassaneraat qa-
norlu ilillutik isertitat atukkallu al-
lattortassaneraat.
— Tamakku ukiup tulliani na-
ngeqqittarpavut aammalu bygderå-
dini ilaasortat unnukkut atuartitsi-
nermut ilanngullugu akileraartar-
nermut tunngasunik naatsorsuuse-
rinermilliu ilinniartittarlugit.
— Neriuppugut piniartut tamak-
ku ilikkariartorumaaraat naliler-
sorsinnaalerumaaraallu suut pini-
arnerminnut aalisarnerminnullu
tunngatillugit aningaasatigut aki-
lersinnaanerpaanersut, Leif Ras-
mussen oqarpoq.
Akileraartarnerlu pillugu taama-
tut paasisitsiniaaneq kikkunnut ilu-
aqutaanerpaasussaava? Kommuni-
mut imaluunniit akileraartartunut?
Leif Rasmussenip qularutiginngil-
luinnarpaa tamanna akileraartar-
tunut iluaqutaanerpaasussaasoq,
taakkumi akilersimasamik allagar-
taat toqqortarlugillu naatsorsuuti-
tik eqqortumik saqqummiuttarsin-
naalerunikkik akileraarutinut aki-
lutigisartakkatik ikilisissinnaavaat.
— Akileraaruserisummi taamun-
gaannaq annertussusiliisarnermik-
kut aningaasartuutit ilanngaatigi-
neqartussaagaluit eqqarsaatigin-
ngitsoortarpaat, Leif Rasmussen
oqarpoq.
EFG-mi ilinniartut
ilaatinneqartarput
Leif Rasmussenillu ilanngullugu
oqaluttuaraa piginneqatigiiffiit
namminersorlutillu kioskiutillit al-
lallut naatsorsuutaat ilanngullugit
aamma misissortarini. Kommu-
nimmi nunaqarfinni allaffii aamma
akileraartarnermi peqataasarput,
akileraartarnermullu pisortaq
oqarpoq tamanna nammineq nuna-
qarfiliarsinnaatinnani mikinngit-
sumik iluaqutaasartoq.
Nunaqarfiliaraangami allaffinni
EFG-mi ilinniartuusut ilanngullu-
git ilinniartittarsimavai. — Neriup-
pugullu nunaqarfinni sulisinnaallu-
artunik inertoqarumaartoq. Taa-
maattumik EFG-mi ilinniartut ilin-
niarnerannut atatillugu ilanngut-
tarpakka.
GRØNLANDSPOSTEN
er bladet, hvori Deres an-
nonce virker bedst og
hurtigst
Officielt
Under 4. september 1984 er der i Aktiesel-
skabs-registeret optaget følgende ændrin-
ger vedrørende »GREENEX A/S« af
Umanaq:
Vedrørende selskabsrepræsentanterne:
Svend Erik Lund er udtrådt af, og chef-
konsulent Lars Jonas Nielsen, c/o »Gree-
nex A/S, 3963 Maarmorilik, Grønland er
indtrådt i bestyrelsen (suppleant: Lagerek-
spedient Torben Bo Friis, c/o »Greenex
A/S, 3963 Maarmorilik, Grønland). Poul
Aage Kofoed er fratrådt som bestyrelses-
suppleant. Lagerforvalter Kaj Helmuth
Kristensen, c/o »Greenex A/S«, 3963
Maarmorilik, Grønland er tiltrådt som be-
styrelsessuppleant for Benny Gregersen.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 24. september 1984
TRAWLBINDERI
POSTBOX 83 . 3612 MANIITSOQ GRØNLAND
TELEFON 13 641 . TELEX 90 707
Saarullinnut qassuterpas-
suit maani pigaagut.
Annertunerusumik paasi-
saqarusukkuit sianerfigi-
sigut allaffigalutaluunniit.
Store mængder af billige
torskegam på lager.
Ring eller skriv til os og få
nærmere oplysninger.
18 NR. 40 1984
ATUAGAGDLIUT1T