Atuagagdliutit - 03.10.1984, Blaðsíða 36

Isumaliutersuut- Kronik
Overtagelse af KGH
skal skabe fremdrift
Overtagelsen af KGH’s produktions- og
eksportvirksomhed vil være en udfordring, som skal
starte et udvidet og vidtgående lokalstyre under ansvar
— både politisk, kulturelt og især økonomisk
Af Henrik Lund, borgmester i Qaqortoq
Almindeligvis ligestiller vi begrebet
»udnyttelsen af de naturlige res-
sourcer« med jagt, fangst og fiske-
ri. Imidlertid tillader den øgede be-
folkningstæthed og befolkning-
skoncentration omkring byerne ik-
ke længere, at disse traditionelle ak-
tiviteter kan fortsætte uden tilpas-
ning og de ændringer, som nutidens
krav og udfordringer fører med sig.
Ligesom fåreholderne bør også
fiskerne og jægerne lære at uddrage
større nytte af de muligheder, som
naturen tilbyder os både ved at be-
skytte naturen, ved at forme den og
ved at gribe ind i de naturlige pro-
cesser med det formål at frembringe
en »større« produktion vel at mær-
ke uden at ødelægge grundlaget for
livet, naturen.
De traditionelle begreber bør må-
ske ved denne lejlighed erstattes
med begreberne »landbrugerne
(jægerne, fåreholderne) og havbru-
gerne (fangerne og fiskerne).
Vores særlige, dybtgående erfa-
ringer om naturens veje og mulighe-
der skal nu udnyttes bevidst som led
i opbygning af et grønlandsk sam-
fund. Kravene til os er jo, at vi skal
frembringe en overskudsgivende
produktion af en størrelse, der tilla-
der os at eksistere uden støtte eller
»hjælp« udefra. Bemærk, der fin-
des i længden hverken politisk eller
økonomisk selvstændighed uden,
at vi kan klare os selv. Overtagelsen
af KGH forudsætter ganske enkelt,
at vi fremover driver disse aktivite-
ter som en forretning med fordel,
d.v.s. overskud. Lykkes det ikke,
vil bare de ydre »konger« fra i dag
blive udskiftet med andre herskere.
Vores opgave er så stor og væ-
sentligt, at vi fremover må tilside-
sætte særinteresser og alle i fælles-
skab arbejde for en optimal pro-
duktion. Det alene vil blive svært,
fordi vi jo i historisk tid er vant til at
blive splittet op i fiskere, fåreholde-
re, arbejdere og fangere. Vi grøn-
lændere, vores viden og erfaring og
ikke overtagen produktionsbygnin-
ger og maskiner, det er den kapital,
vi skal bygge på.
KGH har ikke hidtil givet over-
skud, — det skal vi få vores produk-
tionssektor til! Der er kun os selv til
at nå dette mål. Den nødvendige
omstillingsproces vil kræve meget,
den vil gøre ondt mange steder, og
den vil ændre mange af vores vaner
og overbevisninger. Den vil stille
store krav til vores opfindsomhed
til at finde på nye ressourcer og pro-
duktioner som f.eks. pelsdyravl, fi-
skefarme, udnyttelse af egne frem-
for importerede næringsmidler og
måske endda eksport af kultur. Den
grønlandske musik kan vel ekspor-
teres og skabe arbejdspladser som
så meget andet, der tales om.
Vores grønlandske forudsætnin-
ger tilsiger samtidig, at vi ikke kan
bære os ad, som man gør f.eks. i
Europa.
Hvad er da vores udgangspunkt?
Vores samfund er i stærk udvi-
kling, og vi må imødese en særdeles
alvorlig mangel på arbejdspladser.
Befolkningen lever i det store og
hele koncentreret omkring nogle
bycentre, som ligger fjernt fra hi-
nanden, og som i stor udstrækning
er undergivet forskellige naturgivne
forudsætninger, som kræver andre
løsninger og tiltag, end tilsvarende
problemer gør det i nabobyen eller i
fjernere egne.
Mere behøves der ikke, fordi vi jo
inderst inde allesammen ved, at
Grønland ikke kan centralstyres
med nogen fordel.
Konklusionen må være: Udvidet
og vidtgående lokalstyre under an-
svar, både politisk, kulturels og
især økonomisk.
Samtidig er det grønlandske folk
ude i verden kun et meget, meget lil-
le folk, fjernt fra de store økonomi-
ske centre. Hvad vi kan producere
af de traditionelle produkter som
fisk og fårekød m.m. tæller meget
lidt. Kunne vi eksportere 50.000
tons fiskefileter til Europa/Fælles-
markedet på et år, så betyder det
kun, at hver europæer får 182 g fi-
skefileter fra Grønland om året i
gennemsnit.
Skal vi derfor stå stærkt over for
aftagerlandene, skal vi slå vores
navn fast, så vi må optræde sam-
men. Ellers bliver vi udnyttet, mis-
brugt og ingen varetager vores vita-
le interesser.
Derfor bør vi optræde udefter
med een stemme, samle vores res-
sourcer og i enighed udnytte de
(Klip. suj. nangitaK)
tissarsiutinik ingerlatsineq pillugu
Inatsisartut inatsisissaannut siun-
nersuut (pingasoriagassaq) (Niuer-
nermut ilinniartitaanermullu naa-
lakkersuisoq).
51. Kalaallit Nunaanni angalatit-
seqatigiiffimmut tunngasut pillugit
nassuiaat, tamatumunnga ilann-
gullugu DSB-ip siunnersuisoqartit-
sinissamik sulisunillu ilinniartitsi-
nissamik neqeroorutaa (Niuerner-
mut ilinniartitaanermullu naalak-
kersuisoq).
52. Eqqissisimatitsineq pillugu
maleruagassat atortuusut allanngu-
utissaannik siunnersuut (Siulittaa-
soq, Bendt Frederiksen aamma Ot-
to Steenholdt).
53. 1.1.1985 aallarnerfigalugu
nioqqutissat eqqunneqartut akile-
raaruserneqartarnissaat akitsuusi-
iffigineqartarnissaallu pillugu nas-
suiaat (Niuernermut ilinniartitaa-
nermullu naalakkersuisoq).
54. Inuutissarsiutinik ilinniartit-
sineq, ilinniarnermi tapiiffigine-
qartarneq inuutissarsiutinillu ilit-
sersuineq pillugit Inatsisartut Ka-
laallit Nunaannut peqqussutissaan-
nut siunnersuut (pingasoriagassaq)
(Niuernermut ilinniartitaanermul-
lu naalakkersuisoq).
55. Angallannermut tunngasut
oqaluuserineqarnissaat (Niuerner-
mut ilinniartitaanermullu naalak-
kersuisoq).
56. Skjoldungenip nunaqarfittut
inoqaleqqinnissaata Inatsisartuni
oqaluuserineqarnissaanik siunner-
suut (Jakob Sivertsen).
57. Pinerluuteqarsimasunut inis-
siisarfiit arlaanni arnanut immik-
koortortamik pilersitsineqarnis-
saanik siunnersuut (saqqummiu-
teqqitaq) (Peter Ostermann).
58. Inuutissarsiutinut, pingaar-
tumik aalisarnermut aningaasalii-
sarfimmik (Kalaallit Nunaanni Re-
alkredit Institut) pilersitsinissamik
siunnersuut (saqqummiuteqqitaq)
(Peter Ostermann).
59. Pinerluttuliornermut aam-
malu pineqaatissiisarnermut Ka-
laallit Nunaanni inatsisip misissor-
neqarnissaanik siunnersuut (saq-
qummiuteqqitaq) (Ingvar Høegh
aamma Holger Sivertsen).
60. Ilinniagaqartut Namminer-
sornerullutik Oqartussat qularna-
veeqqusigaannik aningaaserivinni
aningaasanik attartugaqarsimasut
ikiorsiivigineqarnissaannik siun-
nersuut (Jens Lyberth).
61. Avataaniit nunatsinnut suli-
artortartut maannamiit sakkortu-
nerusumik nakkutigineqalernissaat
anguniarlugu oqallinneq (Jens Ly-
berth).
62. Aappariinnerup taamaatin-
neratigut angutit meeqqaminnik ti-
gummisaqarsinnaanerat pitsaane-
rusunngorlugu periarfissittariaqar-
poq (Otto Steenholdt).
63. Nunatsinni meeqqanik paaq-
qinnittarfeqarnerup perorsaane-
rullu siunertaliornissaa anguniarlu-
gu inatsisartut ataatsimiititaliornis-
saannik siunnersuut (Henriette
Rasmussen).
64. Issittumi qinngornernik ulo-
rianartunik atuinnginnissamik i-
natsisartut oqallisiginninnissaan-
nik isummertariaqarnerannillu si-
unnersuut (Henriette Rasmussen).
65. Eqqumiitsuliortunut ani-
ngaasatigut tapiissuteqartarnissaq
pillugu inatsisartut peqqussutilior-
nissaannik siunnersuut (Henriette
Rasmussen).
66. Inuutissarsiornermut suliffis-
suaqarnermullu naalakkersuisu-
mut apeqquteqaat: 1984-imi kitaa-
ni misileraalluni ammassanniartit-
sisimanermut tunngasut (Jens Geis-
ler).
67. Immunnik ikiorsiisarnerup
oqallisiginissaanik siunnersuut
(Pavia Nielsen aamma Jens Geis-
ler).
68. Piniartunut atuarfiliortoqar-
nissaanik siunnersuut (Pavia Niel-
sen).
69. Nunaqarfinni juumuut peq-
qinnissamullu tunngasumik sulisut
ilinniartinneqartalernissaannik si-
unnersuut (Bendt Frederiksen aam-
ma Holger Sivertsen).
70. Piniartussanik, piniartullu
arnartassaannik ilinniartitsinerup
Inuutissarsiutini Tunngaviusumik
Ilinniartitsinermut ilanngunneqar-
nissaannik siunnersuut (Bendt Fre-
deriksen).
71. Nunaqarfinni meeraaqqat to-
qusartut amerlavallaarujussuarne-
rat illua’tungilerniarlugu qanoq ili-
uuseqartoqarnissaanik siunnersuut
(Bendt Frederiksen).
72. Tunisassiorfimmik ukioq
kaajallallugu atorneqarsinnaasu-
mik Qaanaami pilersitsisoqarnis-
saanik siunnersuut (Uusaqqak Qu-
jaakitsoq).
73. Nioqqutissat Kalaallit Nu-
naannut eqqunneqartartut tassann-
gaanniillu anninneqartartut nalu-
naarsorneqarnissaat nakkutigine-
qarnissaallu pillugu Inatsisartut i-
natsisissaannut siunnersuut (pinga-
soriagassaq) (Niuernermut ilinniar-
titaanermullu naalakkersuisoq).
Apeqquteqaatit
1. Savat erniortut amerlassusiat
najoqqutaralugu savaatillit præmi-
asisarnerat pillugu apeqquteqaat
(Peter Ostermann).
2. Jameson Landimi uuliasior-
nermi nunarput qaqugu qanorlu
annertutigisumik iluanaaruteqar-
nissaanik naalakkersuisut ilima-
suppat? (Henriette Rasmussen)
(Imm. 9-mi oqaluuserineqassaaq).
3. Piniartut aalisartullu allagar-
taasa allanngortinnissaat sumut
killippa? (Henriette Rasmussen)
(Imm. 3a-mi oqaluuserineqas-
saaq).
4. Telefonikkut isertortumik po-
litik naalaarsinnaatitaanerata an-
nertusineratigut inuiaqatigiinni
kikkut isertortumik naalaarneqar-
tarpat? (Henriette Rasmussen).
5. GTO-p aammalu Namminer-
sornerullutik Oqartussat suleqati-
giillutik piniartut illuarassaannik
taallugit nunatta ilaani sanatitta-
gaat 100.000 kr. sinnerlugit akeqar-
nerarneqartut pisiarineqarnermin-
ni aningaasalersorneqartarnissaat
pillugu NUISINA-p pilersaarutai
qanoq ittuunersut paaserusuppara
(Holger Sivertsen).
6. Kangerluarsorutsimi kalaallit
sullivii annaanniarlugit naalakker-
suisut qanoq iliuuseqarumappat?
(Jens Geisler).
36 NR. 40 1984
ATUAGAGDLIUT1T