Atuagagdliutit - 03.10.1984, Blaðsíða 48

nunavtine avisit sujugdlersåt — Grønlands første avis
Island-imiut 120-it
tikeraassapput
Island-imiut nipilersoqatigiissuisa
erinarsoqatigiissuisalu nunatsinnut
tikeraarnissaat pilersaarutigineqar-
poq. Nipilersoqatigiissuit 20-inik
ilaasortallit erinarsoqatigiissuillu
80-inik ilaasortallit nunatsinnut ti-
keraarnissaat pilersaarutigineqar-
poq. Pilersaarusiortoq tassaavoq
Gudmundur Emilsson nipilersoqa-
tigiissuarnut erinarsoqatigiissuar-
nullu siulersuisuusoq.
Pilersaarut piviusunngussappat
Island-iminngaanniit erinarsortar-
tut nipilersortartullu siullerpaamik
nunatsinnut tikeraassapput. Aam-
malu siullerpaamik inuit taama
amerlatigisut ataatsimoorlutik ti-
keraassapput.
Emilsson-ip ilaatigut oqaloqati-
gisimavai naalakkersuisutsinnut si-
ulittaasoq Jonathan Motzfeldt,
Grønlandsfly, KGH kiisalu Nam-
minersornerullutik Oqartussat ta-
kornarianut ikiortaat Jan Drent.
Inuit taakkua oqaloqatigereernera-
tigut kingorna Emilsson isumaqar-
poq angalanissaq piviusunngorlu-
arsinnaasoq. Angalaartussat katil-
lugit 120 missaanniipput.
Island-imiut erinarsoqatigiissui-
sa aappaagu maj-ip 31ianni 25-inik
ukioqalernissaat Reyklavik-imi
nalliuttorsiuutigineqassaaq. — Ta-
manna pillugu Kalaallit Nunaannut
aamma tusarnaartitsinissarput kis-
saatigigaluarparput, Emilsson
oqarpoq, nangillunilu: — Angala-
nissarput sapaatip akunnera ataat-
sip missaaniissaaq. Naatsorsuuti-
givara Narsaq, Qaqortoq Nuullu
aqqusaassallugit, illoqarfinnilu
taakkunani ataaseriarluta tusar-
naartitsissasugut.
Angalaneq juni-p aallartilaarne-
rani pissaaq. Islandiminngaanniit
Narsarsuarmut ingerlaqqaassap-
put. Pilersaarut suli naammassillu-
anngilaq, Jan Drent-ili isumaqar-
poq ajornartorsiutaassasoq illoqar-
finni tamani inuit taama amerlati-
gisut inissaqartinniarnissaat. Taa-
maattumik Jan Drent-ip Emilsson
siunnersorsimavaa sinersortaatit
arlaannut ilaaqqullugit. Taassu-
minnga illoqarfimmiit illoqarfim-
mut Island-imiut 120-it angalasin-
naassapput taamatullu aamma na-
jugaqarfigalugu. lah
Nuummi realskolemi atuaqatigiit siulliit 1950-imi atualerput atuar-
finni inatsit nutaaq atulersoq malillugu atuassallutik, 1954-imilu
atuartut taakku ilaat qulingiluat soraarummeerput. Sapaatip akun-
nerani kingullermi taakku ilaat arf inillit Nuummi naapeqatigiipput,
atuarfitoqqamillu saavani assilisissimallutik. Saamerlermiit tas-
saapput provst Magnus Larsen, adjunkt Knud Kleinschmidt, oqa-
lutsi Knud Heilmann, palasinngorniaq Carl Peter Andersen, tekni-
kikkut pisortaq Kaj Sivertsen aamma allaf fimmi pisortaq Alibak
Steenholdt.
Najuutinngillat ilinniartitsisoq Louis Olsen, Sisimiut, ilinniartit-
sisoq Juliane Lynge, Knudsenimik naggateqalersimasoq aamma
Konrad Johansen, Nakskov.
11950 oprettedes det første hold på realskolen i Nuuk, efter den nye
skolelov var blevet indført, og i 1954 blev ni af eleverne færdige. I
forrige weekend mødtes seks af dem i Nuuk, hvor de her ses foran
deres gamle skole. Derfra venstre provst Magnus Larsen, adjunkt
Knud Kleinschmidt, tolk Knud Heilmann, teologistuderende Carl
Peter Andersen, teknisk chef Kaj Sivertsen og kontorchef Alibak
Steenholdt.
De fraværende er lærer Louis Olesen, Sisimiut, lærer Juliane
Lynge, G. Knudsen og Konrad Johansen, Nakskov.
(Foto: Anne Bang)
amarxut tumait
Atuagagdliutine nr. 38-ime, 19.
september sarKumersume Kuper-
nerme kingugdlerme agdlauserine-
KatsiarsimavoK Kuleicutserdlugo
»Nuup kangerdluani amaroqarpa-
luppoq«. agdlauserissame erKaine-
KarsimavoK aperiarmat kanger-
dluit Ki'nguine tumait erssarigsiv-
dluarsimassut. tåukugOK Kimgmit
tumainit mikineruput.
uvagut Avanerssuarmlnivtine a-
marKut tumåinik takussarsimassu-
gut tåvane takornartariungnaersi-
mavavut. åmalo aputikortitdlutik
avdlorarnere Kingmit avdlorarneri-
nit avdlaunerussarput. tåssa suju-
mut avdloriarnermingne aput ka-
liatdlagtaKåtårdlugo avdlorartara-
mik. åmalo avanerssuarmiut King-
mé kujasingnerussume Kingminit
suvanganerugaluartut tåvane King-
mit tumåinit amarKut tumait angi-
neruvdlutik.
Ameragdlip Klnguane amarKut
tumait Kingmit tumåinit mikine-
rugunik, tauva Kujatåta amarue
mikissukasiusimåsåput.
Ole Alaufsen
Hvad de dog skriver..
Der kommer for første gang cirkus
til Grønland, og det bliver spæn-
dende for os. Men for Cirkus Arena
bliver det også en oplevelse, fortæl-
ler cirkusdirektøren, Benny Berdi-
no til Frederiksborg Amts Avis-
Han fortæller om de syv forestillin-
ger i Nuuk, og fortsætter:
»Dertil kommer, at vi har lejet en
40 personers helikopter til bagefter
at flyve os til Holsteinsborg, hvor vi
skal give to forestillinger. Det ven-
ter vi os særlig meget af. Der bof
4.000 mennesker i Holsteinsborg’
og de kender ikke engang cirkus fra
TV. De har nemlig slet ikke TV. De1
bliver en meget stor oplevelse...«
Naomi eqqaassusigaavoq. Japanimiumut angalatuumut Naomi
Uemura-mut eqqaassutissaq allagartaasaq sisamanngornermi sep-
temberip 20-ianni nalunaaqutaq sisamanut Narsarsuarmi tikittarfi-
up tunuani innartami uleerneqarpoq. Naomi 1978-imi kisimiilluni
qimusserpoq 3.000 km-it atorlugit Qalasersuarmit Avannarlermiit
Narsarsuarmut. Naomi LJemura upernaaq ajunaarpoq Amerikami
A vannarlermi qaqqat portunersaannit Mt. Kiley-mit A laskamiittu-
mit atertilluni. Uemurap angajua ikinngutiminnik ilaqarluni Nar-
sarsuarmi uleersinermi najuuppoq.
Mindeplade for Naomi. Torsdag den 20. september klokken 16 blev
der på fjeldvæggen, lige bag den nye terminalbygning i Narssar-
ssuaK, afsløret en mindeplade for den japanske eventyrer Naomi
Uemura. Naomi gennemførte i 1978 en ensom slæderejse på 3.000
kilometer fra Nordpolen til Narssarssuax. Naomi Uemura omkom
tidligere på året på nedturen fra Nordamerikas højeste bjerg, Mt.
Kinley i Alaska. Uemuras ældste bror overværede, sammen med
venner, afsløringen i NarssarssuaK. (NarsaK Foto).