Atuagagdliutit - 14.11.1984, Page 2

Atuagagdliutit
G RØNLANDSPOSTEN
autdlarnerput. Grundlagt 1861.
Naqiterisitsisoq: Suliffeqarfik imminut pigisoq: Atuagagdliutit/Grønlandsposten.
Udgiver: Den selvejende institution:Atuagagdliutit/Grønlandsposten.
Akisussaasoq — Ansvarshavende: Jørgen Fleischer.
Danmarkime aaqqisuisoqarfik — Danmarksredaktion: Torben Lodberg, Folketinget
— Christiansborg, 1218 København,K. Telt: 01 I5 95 91, telex: 15805.
Diskobugtimi aaqqissuisoqarfik — Diskobugtredaktionen: Poul Krarup, 3951 Qasi-
giannguit. Telf: 4 52 15.
Tusagassiortut — Korrespondenter: Pia Rosing Sørensen, 3940 Paamiut.Telf.:
1 72 15. Otto Berthelsen, 3912 Maniitsoq. Henry Sørensen, Box 1011, 3911 Sisimiut.
Telf.: 1 46 66. Roland Thomsen, 3913 Tasiilaq. Telf.: 1 81 77.
Pisartagaqarneq annoncillu — Abonnement og annoncer:
Sdr. Herrnhutvej 22,Postboks 39 — 3900 Nuuk.Telf.: 2 10 83. Telex:90631 agagag gd.
Tunniussivissaq: Saqqummerfissaq sap.ak. sioqqullugu sisamanngornermi nal. 12.00.
Indleveringsfrist: Torsdag kl. 12 ugen før udgivelse.
Annoncit Danmarkimi — Annoncer i Danmark: Harlang & Toksvig Bladforlag A/S.
Dr. Tværgade 30, 2. sal. 1302 København, K. Telf. 01 13 86 66. telex 15805.
Annoncit akiat spaltemillimeterimut.
Annoncepris pr. spaltemillimeter: kr. 3,00. for annoncører i Grønland, 3.50 kr. for an-
noncører i Danmark.
Pisartagaralugu akia ukiumut:
Nuummi: kr. 403,-. sinerissame: kr. 546,-. Danmarkimi: kr. 702,-.
Abonnementspris pr. år: Nuuk kr. 403,-. Kysten: kr. 546,-. Danmark: kr. 702,-.
Amerlassusii: Ugentlig oplag 6050
Naqiterneqarfia: Kujataata Naqiterivia, Nuuk.
Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri, Nuuk.
Klondike igen?
J.F. En række journalistkolleger fra Danmark er i dis-
se dage på besøg i Grønland på hjemmestyrets foranled-
ning. Ældre mennesker heroppe husker, hvor stor en be-
tydning den første journalistdelegation fik for Grøn-
land efter krigen. Delegationen skrev om den fattige og
forsømte koloni, hvor tuberkulosen grasserede slemt.
Dette besøg blev startsskuddet til det nye Grønland, som
i dag er hjemmestyret.
Men ikke alle journalistdelegationer har haft samme
virkning som den første. Grønland har jo efterhånden i
mange år været »godt stof« i danske blade. Og journa-
listbesøg resulterer engang imellem i en tykflydende
sammenkog af problemer med krasse ingredienser som
druk, vold, mord, selvmord, kønssygdomme, dansker-
had o.s.v. Og vi hører om Klondike på indlandsisen, og
om verdens mindste men vildeste hovedstad, hvor man
ikke kan færdes efter mørkets frembrud uden at risikere
liv og lemmer.
Efterhånden kan vi hele lektien udenad. Man vil jo
som journalist berette om spændende ting, og der er
mange af den slags i dagens Grønland, som den tandløse
grønlandske presse ikke gider at beskæftige sig med af
misforstået tolerance.
Men sådan går det ikke altid, heldigvis. Og vi tvivler
ikke på, at vore kolleger i den omgang ærligt og nøgternt
vil fortælle den danske befolkning om forholdene i
Grønland anno 1984. Kendskabet til Grønland er jo sta-
dig meget tilbage at ønske i Danmark, selv om man efter-
hånden er vokset fra myten om løsgående isbjørne i de
grønlandske gader.
Et øget kendskab på et realistisk grundlag er af stor
betydning for at rigsfælleskabet kan fungere efter hen-
sigten.
neKeråruteKarit
ATUAGAGDLIUTINE
... akilersmauvoK
Nalinginnatoorfik
— kingumunaasiit?
J.F. Aviisiliortoqativut Danmarkimeersut qassiit ul'
luni makkunani nunatsinni tikeraarput namminersor-
nerullutik oqartussat sulissutiginninnneratigut. Maani
inuit utoqqasaat eqqaamavaat sorsunnerup kingorna
aviisiliortut tikeraat siulliit qanoq atsigisumik nunatsin-
nut sunniuteqarsimasut. Angalatitat taakku allaatigaa*
nunasiaq piitsoq sumiginnagaasorlu tuberkulosimik
nappaateqarfioqisoq. Tikeraarneq tamanna aallaqqaa'
taavoq Kalaallit Nunaannut nutaamut ullumikkut natn-
minersornerulersumut.
Aviisiliortulli tikeraarnerat tamatigut taama sunnit'
teqartanngilaq. Nunarpummi ukiut arlaqaleqisut aviis1'
liassaqqilluarsimavoq danskit aviisiini. Aviisiliortullu
tikeraat ilaanneeriarlutik ajornartorsiutit peqqaannagu
ataatsimut aalateruttarpaat taanarivissorlugit imernei"
suaq peqqarniisaarneq, toqutsinerit, imminornerit nap'
paatipalaat, qallunaanut akerartorneq il. il. Tusartar'
pugullu sermersualimmi nalinginnatoorfissuarmik, si'
larsuarmilu illoqarfiit pingaarnersaasa minnerssannik
pequerfiunersaannilli perlasissanngikkaanni unukkut
aneerfiunngitsumik.
Tamakku ilikkaatingaaratsigit kiisa alanngaartalef'
pavut. Aviisiliortuullunimiuna pissanganartunik oqa'
luttuarusunnarnartoq, taamaattullumi amerlaqaat u}'
lumikkut Kalaallit Nunaanni. Tamakkulu kalaallit avU'
sisa kiinianngivissut sammiumaneq ajorpaat paasiner'
luinikkut upissussiumannginnersuaq pigamikku.
Qujanartumilli tamatigut taamaatoqartanngilad-
Qularinngilarpullu aviisiliortoqativut tamatumuunak'
kut iluameersumik illuinnarsiunngitsumillu qallunaa-
qatiminnik oqaluttuusiumaartut ulumikkut nunatsint11
pissutsinik. Nunatsinnimmi paasisimassat suli Dan-
markimi annikeqaat, massa nipangiunneqareeraluaf'
toq nannut nunatsinni aqqusinerni atammannerat.
Iluameersumik tunngavilimmik nunatta paasineqaf'
nerulernissaa pingaaqaaq naalagaaffeqatigiinneq pissU'
sissamisoortumik ingerlassappat.
Atuagagdliutine neKeråruteKarit - akilersmauvoK
2 NR. 46 1984
ATUAGAGDLIUT1T