Atuagagdliutit - 14.11.1984, Side 14

Aqagu novemberip 15-ianni &4S siullerpaameerluni Qalasersuaq Avan-
narleq qulaallugu Københavnimiit Los Angelesiliartitsineraniit ukiut 30-it
qaangiutissapput. Taamanikkut timmisartut Kangerlussuarmi akunneq-
qaartarput, 1957-imiilli SA S Kangerlussuarmi akunnitsitsisarani toqqaan-
nartumik timmisartuussisalerpoq.
I morgen den 15. november er det 30 år siden SAS skrev historie ved at åbne
den første Polarrute, der forbandt København og Los A ngeles via Søndre
Strømfjord, hvor maskinerne mellemlandede indtil 1957, hvor SAS stop-
pede med at bruge Søndre Strømfjord som fast mellemlandingsplads.
(Foto: Jubilæumsbogen Københavns Lufthavn 1925 — 1975).
SAS-Polarruten
gennem tre årtier
I1954 skrev 5/45 historie, da det skandinaviske
luftfartsselskab den 15. november åbnede verdens første
Polarrute, der forbandt København og Los Angeles via
Søndre Strømfjord, hvor maskinerne mellemlandede
I de forløbne 30 år har SAS på
18.000 flyvninger fløjet 1,8 millio-
ner passagerer, 80.000 tons fragt og
6.000 tons post på denne rute mel-
lem Europa og den amerikanske
vestkyst.
Efter mange års forskning og un-
dersøgelser, som bl.a. resulterede i
udvikling af nyt navigationsudstyr,
som myliggjorde passagerflyvnin-
ger under arktiske forhold, indvie-
de SAS den 15. november 1954 ver-
dens første Polarrute med to samti-
dige DC-7C flyvninger fra henhold-
svis København og Los Angeles.
Den 27-timers lange flyvetur skar
hermed 1100 kilometer og IVi times
flyvetid væk fra den traditionelle
rute via New York.
Men forinden starten havde SAS
allerede fra slutningen af januar
samme år indledt prøveflyvninger-
ne mellem København og Califor-
nien, ikke via Thule, men over den
udvidede Søndre Strømfjord.
4 nationer var repræsenteret
Repræsentanter for 14 nationer åb-
nede polarruten den 15. november,
nemlig to nationer om bord i flyet
fra Los Angeles til København og
13 nationer fra Kastrup til Los An-
geles. Med maskinen fra Køben-
havn var statsminister Hans Hed-
toft samt statsministrene Oscar
Torp, Norge, og Tage Erlander,
Sverige. I forbindelse med åbnin-
gen af ruten sagde Hans Hedtoft
bl.a.:
Dette er ikke kun åbningen af en
ny flyverute, det er åbningen af en
ny handelsvej og en ny spændende
kulturforbindelse.
Polarruten blev yderligere for-
kortet i flyvetid, da SAS i 1960 in-
troducerede DC-8 jetfly og nedsatte
flyvetiden mellem København og
Los Angeles til 14 timer. 1 dag fly-
ver SAS’ 747 og DC-10 fly nonstop
ruten på 11 timer, men allerede i
1967 stoppede SAS med at benytte
Søndre Strømfjord som fast mel-
lemlandingsplads.
Endnu en rute blev knyttet til
SAS polarflyvninger i 1957, da sel-
skabet åbnede verdens første Nord-
polsrute til Tokyo via Anchorage i
Alaska. For sin pionerindsats på
polarflyvningens område modtog
SAS i 1962 Christopher Columbus-
prisen, »Samfærdselens Nobel-
pris«.
I 1966 blev en ny destination, Se-
attle, føjet til rutenettet. Flyvetiden
fra København til Seattle er under
ni timer eller blot en time mere end
til New York — en levende illustra-
tion på betydningen af at flyve
Storcirkel-banen.
»Grønlands Stenen«
Los Angeles’ by- og lufthavnsmyn-
digheder vil hædre SAS i anledning
af 30-års polarjubilæet, ved at
»Grønlands Stenen«, som SAS
skænkede byen Los Angeles i 1954,
vil blive anbragt foran den nye Tho-
mas F. Bradley International Ter-
minal i Los Angeles Lufthavn.
lod-
SAS Qalasersuaq
Avannarleq qulaat-
tarlugu ukiuni 30-ini
Skandinaviamiut timmisartortitseqatigiiffiat 5/15
1954-imi novemberip 15-ianni eqqaamaneqartussamik
iliorpoq silarsuarmi timmisartortitseqatigiiffinnit
siullersaalluni Qalasersuaq Avannarleq qarsullugu
timmisartortitsisalerami, ullumikkullu Københavnimiit
Los Angelesiliartut Kangerlussuarmi akunnittarput
Ukiuni qaangiuttuni 30-ini SAS
Europap Amerikallu sineriaata kil-
liup akornanni timmisartuussisi-
mavoq 18.000-eriarluni ilaasoralu-
git ilaasut 1,8 milliuunit nassarlu-
gillu usit 80.000 tonsit allakkallu
6.000 tonsit.
Ilaatigut sumiissusersiutit nutaat
piorsarneqarnerannik kinguneqar-
tumik ukiorpassuarni misissuilluni-
lu paasiniaareernikkut timmisartut
ilaasartaatit issittutigut timmisin-
naalermata SAS 1954-imi novem-
berip 15-ianni siullerpaameerluni
Polarrute-kkoortitsivoq timmisar-
tut DC-7C-it marluk ataatsikkut
aallartillugit aappaa Københavni-
miit aappaalu Los Angelesimiit.
Taamaaliornikkullu 1100 kilomete-
rit atorlugit nalunaaquttat akunne-
rini 27-ini timmisartortitsinikkut
New York aqqusaarlugu timmisar-
tortitsisarnerugaluaq nalunaaqut-
tat akunnerinik 2!/2-inik sivikilli-
sinneqarpoq.
Tamannali pitinnagu SAS ukioq
taanna januarip naaneraniilli misi-
liilluni issittut aqqusaarlugit Kø-
benhavnip Californiallu akornanni
timmisartortitsisarsimavoq, tassa
Thule aqqusaarnagu Kangerlussu-
arli allileriffigineqarsimasoq akun-
niffigisarlugu.
Naalagaaffiit 14-it peqataapput
Issittutigut aqqut novemberip
15-ianni ammarneqarmat naala-
gaaffiit 14-it peqataatitaqarput,
tassalu timmisartumi Los Angeles-
imiit Københavniliartumi peqataa-
titaqartut naalagaaffiillu 13-it Ka-
strupimiit Los Angelesiliartumi pe-
qataatitaqarlutik. Københavni-
meersumi ilaapput ministeriuneq
Hans Hedtoft, Norgemi ministeriu-
neq Oscar Topr Sverigemilu mini-
steriuneq Tage Erlander. Aqqum-
mik ammaanermut tunngatillugu
Hans Hedtoft ilaatigut ima oqar-
poq:
Manna timmisartukkut aqqum-
mik ammaanerinnaanngilaq, aam-
mali tassaavoq niuernikkut aqqum-
mik nutaamik kiisalu piorsarsimas-
sutsikkut ataqatigiiffimmik nutaa-
mik pissanganartumillu ammaa-
neq' , al-
Qalasersuaq Avannarleq quiaa;
lugu timmisartuussisarneq sivikilj1'
sinneqaqqippoq 1960-imi SAS-iP
timmisartut jet-iusut DC-8-it atm
lermagit, taamalu KøbenhavmP
Los Angelesillu akornanni tinin11'
sartuussisarneq nalunaaqutta*
akunnerinik 14-iinnarnik sivisussU'
seqalersillugu. Ullumikkut SAS->P
747-it DC-10-erillu akunnigani tin*'
misartuussissutigisarpai nalunaa-
quttat akunnerini 11-ini, 1967-**1'
innalersorlumi SAS Kangerlussuar-
mut aalajangersimasumik akunni*'
tarunnaareerpoq.
Issittutigut aqqut aamma aHa
SAS-ip 1957-imi aqqutigisalerpa3 4’
tassalu Anchorage Alaskamiit*0*5
aqqusaarlugu Tokiomut Qalasei'
suakkut Avannarlikkut aqqut an*'
marneqarmat. Issittut aqqusaarlt*'
git timmisartuussisarnermi aqdu'
tissiuisuunini pissutigalugu SA-1
1962-imi tunineqarpoq Columbus'
pris-imik, aammattaaq »Samf®rd'
selens Nobelpris«-imik taaneqa*'
tartumik.
Ornittagaq alla, tassalu Seattle
tassuunaqquuffigineqartartunut
1966-imi ilanngunneqarpoq. K0'
benhavnimiit Seattleliarneq nal**'
naaquttat akunnerinik qulingil*1'
aannarnik sivisussuseqartarpO<3>
tassa New Yorkiliartarnermit naj**'
naaquttap akunneranik ataasiin-
narmik sivisunerulluni — tamatU'
muunalu issittutigut timmisartuus-
sisarnerup qanoq pingaaruteqart*'
ginera erserluarpoq.
»Kalaallit Nunaata ujaraa«
Ukiunik 30-inngortorsiorneq iluat'
sillugu Los Angelesip illoqarfian’
timmisartoqarfianilu pisortat SA-5
nersorniarniarpaat »Kalaallit Nj*'
naata ujaraa«, SAS-ip 1954-imi >*'
loqarfimmut Los Angelesimut tu*
nissutigisimasaa Los Angeles'P
timmisartunut nunanut tamaneet'
sunut mittarfiata illorsuartaa*3
Thomas F. Bradley Internation3
Terminalimik taaneqartartup si°'
raanut inissillugu.
Annoncér i
GRØNLANDS-
POSTEN
14 NR. 46 1984
AIUAG.AGDUUT1T