Atuagagdliutit - 14.11.1984, Qupperneq 30

Oqallinneq • Debat___
i I u mor to k åjuna
AG nr. 31 -ime kukussumik ikiorne-
Karnermik agdlagara AG nr.
33-ime Samuel Hard-ip piungitsu-
Iiornerardlunga akingmago, åmalo
orcauserpagssualiordlune erKiingit-
sumigdlo isumalersuivdlune, ag-
dlagkavne uparuartugara naling-
magsarniaraluarmago mana ersser-
KigsauteKåsaunga.
Såmuale! måne aulisarm'kut pi-
ssutsit aulisartutdlo Kanimut ilisa-
risimångitdluinardlugit atuartunut
encungitsumik nivtarsåuniånguat-
siarpatit OKautigerusunguatsiar-
dlugitdlo aulisartutut ajornartor-
siortutut ikiortariaKalivigsututdlo.
uvanga aulisartOKatika måni-
miut amerdlanerit ilisarisimavåka
ikiortariaKalersimassututdlo oicau-
tigerusungitdluinardlugit
1982-ime. tåukupume pissortanit
Kutdliunerussunit OKautigineKar-
tartut aulisartut eKérsimårtut nu-
naKarfingmiut siumukartitsiv-
dluartut, aningaussarsiornikut nui-
manerpånut ilaussut.
1982aulisarnerdliorfiussutut au-
lisartunik ikiorsmermut tungavigi-
neKarpoK, pissariaKarpordlo u-
kioK tåuna måne pigingneKatigig-
fingmut måne aulisartunit aulisag-
kat tunineKarsimassut påsi'ssutig-
ssatut ilånguti'savdlugit.
sårugdllt: 1.522 tons, kapisigdlit:
62 tons, sulugpågkat: 6 tons, nipi-
sat suait: 53 tons, Kaleragdlit: 101
tons. tåukua aulisartunit milliuni-
nik ardlalingnik akigssarsissutigi-
neKarput.
soruname isumaKångilanga auli-
sartut tamavingmik ikiorserneKar-
tariaKångitsut. ilisimavåka
1982-ime aulisartut mardluk pissu-
texavigsumik bygderåditigut akili-
gagssamingnik kinguartitsigatdlar-
nigssamik Kinuteicarsimassut, tåu-
kulo påsivdluarneKardlutik Ki'nuti-
gissait akuerssårneKarsimåput.
nålagkersuissutdle aulajanger-
påt ArsungmTt kujåmut aulisartu-
nik ikiorstneKåsassoK, ikiorslneic
pissusigssamissusagune imåitug-
ssaugaluartOK: aulisartut ikiorser-
neKarnigssamik pissariaKartitsi-
ssut Kinutexautigssamik tamarmik
ingmikut imersugaKarsimåsaga-
luardlutik, soruname sut tamaisa
ersserKigsumik imersugkame ag-
dlagsimåsagaluardlugit. taimai-
liortoKångilardle! taimågdlåt
1981-ime åma 1982-ime tunissanit
aningaussarsiat agdlavfigssånguat
agdlavfigineKarsimavdlune. soru-
name tåuna ikiorneKarnigssamik
Ki'nuteKautitut issigineKarsinåu-
ngilaK. taimailivdlune ikiorneKar-
neK pineKartOK påsiniardluarKåra-
ne Karssupigtorujugssuarmik sulia-
tut OKautigisariaKalerpoK. åjunalo
kingunera: aulisartoK ajornartor-
siuteKångitsoK pissariaKångikalua-
mik ikiutinik aningaussarpagssuar-
Andreas Sanimuiimaq,
Jakob Sivertsen,
qujanaq.
Tulluusimanarpoq Tunumi uulia-
mik ujarlernissamik Landstingip
akuersissutaa ilaasortanit tamakki-
isumik akuersaarneqanngimmat.
Andreas Sanimuinnaq, Illoqqor-
toormiit kommunianeersoq, Jakob
Sivertsen-ilu Tasiilap kommunia-
neersoq qutsaviginiarppakka aker-
liullutik taasimmata uuliasiornissa-
mut tunngasumik. Angutit taakku
marluk minnerussuteqaraluarlutik
ersarissumik takutippaat Landstin-
gimi aamma aningaasaannaat eq-
qarsaattigineqanngitsut. Nalune-
qanngilaq siuarsaanissamut ani-
ngaasat pinngitsoorneqarsinnaan-
ngitsut, kisiannili suut tamarmik a-
ningaasanik nalilerneqarsinnaan-
ngillat. Andreas Sanimuinnaap Ja-
kob Sivertsenillu uuliasiorneq pini-
artuunerlu qanoq assigiinngitsigi-
sut, pitsaanerusoq qinerpaat.
Uanga piniartoqarfiusumi alliar-
tortuullunga nalunngilara piniartu-
viit tarnikkut qanoq malugisaqar-
tartut pinngortitarsuarmi kusanar-
luinnartumi angalatillutik. Piniar-
tuviit angalanerat sukisaarsaarne-
rinnaanngilaq. Piniartoq pinngor-
titami asuli angalaanngisaannar-
poq, ilaquttanili piniuppai. Inuk
taamaattoq qallikkut pisoorsuann-
gorsinnaangilaq, ilorlikkulli pisuu-
juvoq tupinnarluinnartumik.
Nunani siuarsimasuni inuiaat
amerlanersaat piniartuvittut ilor-
likkut pisuutiginngillat, tarnikkulli
amigaateqarnertik sukujuppassu-
arnik immerniaraluartarpaat, soor-
lu videonik, sporterutinik, suki-
saarsaarutinillu allarpassuarnik.
Taamaakkaluartoq nunat siuar-
simasut aamma pitsaasortaqarput,
soorlu inuup inuunera annaateria-
taarsinnaavaat, angalaneq oqinne-
rulersimavoq, uumasut nungunnis-
samut ulorianartorsiortut annaa-
sinnaavaat il. il.
Taamaammat uagut siunertari-
sariaqarparput pinngortitarsuup
kusanarluinnartup pisuusutaa
atussagutsigik akisussaafeqartu-
mik iliussagatta. Pingortitaq ase-
rorterutsigu taava inuunitta ataqqi-
naataa aserortissavarput.
Inussianersumik inuulluaritsi.
Erik Kuitse, Tasiilarmeeq
nik tigussaKartariaKalermat Kamu-
na åniautigissamik, avdlatutdle a-
jornartumik tiguinartariaKagka-
mingnik, ingmingnume nagsiune-
Karmata nangminerssorneruvdlu-
tik OKartugssanit.
Såmuale! tåssa taimatut ikiorne-
xarneK uvanga kukussutut issigalu-
go uparuartugara avdlåtaoK ivdliu-
ngitsorpagssuit taimatut isumaKar-
figissåt, ivdlitdle piungitsuneragkat
påsiumångisatdlo.
ama agdlagkavit naggatåtigut o-
Karputit Atåssutikormiut erKungit-
sumik tungaveKångitsumigdlo u-
nerdlutigingnigtuartut. uvanga ag-
dlagkavne taimatut OKångilanga iv-
dliuna agdlagkangne taimailiortu-
tit.
upernåK måna landstingimut Ki-
nerKusårnerme ikiorneKarneK P1'
neKartoK pivdlugo nålagkersuissU'
nut måne KinerKusårtunut aperK^'
teKarsimavunga sok aulisartut }'
kiorneKarnigssamik KinuteKars*'
mångitsut aningaussarpagssuarmK
ikiorserneKarsimanersut. akissUt'
die aperKumut nalingmagteruta]'
nartut pissusigssamisortututdlo >'
kiuinertut nipaKarmat uvanga isU'
maKatigisinåungilara.
sorunauna OKautsinut tåukunU'
nga tungatitdlugo ikingussuata
SiumukormiussoK ima oKaicil^
»peKartut tunineKarput peKang3'
lerKuvdlugit, peKångitsutdle sune'
Kångitdlat.« tamåname ilum°r'
dluinarpoK.
Julius Jakobsen,
Arsuk-
Bravo Andreas,
bravo Jakob
Det er rart at høre om, at det ikke
kun drejer sig om penge, når man
hører om landstingets beslutning
om, at der vil være olieefterforsk-
ning i Jameson Land.
Ganske vist er jeg klar over, at
Grønland har hårdt brug for olie-
penge og andre indtægter fra res-
sourcer, der kan hentes fra landets
undergrund.
En ros til Andreas Sanimuinnaq
fra Illoqqortoormiin kommune,
samt en ros til Jakob Sivertsen, Ta-
siilaq kommune (begge fra Atas-
sut), for at de stemte imod olieefter-
forskning ved Jameson Land.
Selv om disse to herrer var i klart
mindretal, viser det alligevel, at det
ikke kun er penge, det hele drejer
sig om. Penge er vigtigt i et industri-
aliseret samfund, men der er også
livsværdier, som ikke kan gøres op
i penge. De to herrer har påpeget, at
et olieeventyr ikke er foreneligt med
et rigtigt fangerliv.
Jeg er vokset op i et fangerdi-
strikt og ved, hvad fangerliv er. Na-
turen giver fangeren og hans famil1
mad, og naturen opleves sådan sofl
den har været i årtusinder: vild
uendelig smuk. Alt dette giver e
livskvalitet, som kun de færres^
fra de industrialiserede samfi*11
har begreb om. 1 de industrialiser3
de samfund opretholder man e‘
kunstig livskvalitet: Man dyrke
sport, har hobby, ser TV hver dag>
går på »jagt« i stormagasiner, osV‘
osv. Alt dette for at undgå, at m3
går til grunde af kedsomhed.
De industrialiserede samfund ha
også gode sider: Man kan redde m
nenskeliv bedre end nogensin3
før, rejse lettere, redde truede dyre
arter osv.osv. ^
Det industrialiserede samfn11
skal selvfølgelig eksistere, men 3
må ikke ske på bekostning af de
frie natur. Hvad nytter det jo.
man materielt er rig , men er faltl-
som menneske?
Venlig hilsen.
Erik Kuitse, Tasiilarmeeq-
Grønlands Skibs- og Entreprenørværksted Aps
Telefon 2 22 52
INTERNORM
STALMAL
• PRISBILLIGE HALLER
• STANDARDTYPER
• ISOLERET/UISOLERET
• FÆRDIGPAKKEDE BYGGESÆT
• LEVERET OVERALT
• GODKENDTE BERETNINGER
• KOMPLET BYGGEMAPPE
[JAJil[IKVA.M0NTRAU0R:
INGENIØRER ^TOTaIeNTREPRENORER
HUNDERUPVEJ 71.5230 ODENSE M . TLF. 09 14 68 00
LAGERHAL
VÆRKSTED
FABRIK
m.m.
30 NR. 46 1984
AJUAGAGDLIUT1T