Atuagagdliutit - 14.11.1984, Side 31

Qgajlinneq • Debat
niinniartitsisun-
ttgorniartarneq
sequmippaat
inatsisartuni oqallisigineqarpoq meeqqat
^Uarfiini kalaallisut oqaasilinnik
ln n icirt i tsisussaaleq ineq.
min lnnerm* taputartuullugu sam-
Suare<^?rP9^ uUumikkut Ilinniarfis-
siinJ01 u^*uni sisamani ilinniartitsi-
U^8orniartarneq
Poq 9a^'nnermi aallaavigineqar-
ta]jilsVma,iutissiissut, ataatsimiiti-
SLlljanilt storfilinnik inuttaqartumit
talianneqarsimasoq» ataatsimiiiti-
siunmila 'laasortaasut amerlanerit
sisun*erSUUt*S'S™aVaat binniartit-
Pins n80rn‘artarnerup ukiunut
^8 sunut sivikillineqarnissaa.
qartuf-1Sartuni amerlanerussute-
tigut . ISUrnaliutissiissut tunngavia-
niarf'ISUmaqat'gaat’ taamalu Hin-
artar1SSUarnii ilinniartitsiunngorni-
neq ukiuni pingasuni ingerlan-
neqartalissaaq.
Taamaalilluni ilinniartitaaneq
pitsassuaq nutaarluinnaq misilitta-
gaqarfigineqaraniluunniit atorun-
naarsinneqarpoq.
Kukkuallaassagunanngilanga
oqaruma ilinniartitsisunngorniar-
tarneq ullumikkut atuuttoq Nunat-
sinni ilinnniartitaanerit ilusilersu-
gaanermikkut eqqarsaatigilluagaa-
nersarigaat, aammalu ilinniartuu-
sunut annertuumik piumasaqar-
toq, aappaatigulli ilinniartitsisunik
perorsaanermut ilikkagassanullu
assigiinngitsunut piukkunnarsaal-
luarsinnaasoq.
Ukiuni pingasuni ilinniartitsi-
Læreruddannelsen
bliver ødelagt
*and blev manglen af grøn-
len j '"sPr°gede lærere i folkesko-
n drøftet ... ■
dr,
Øftelse
i Landstinget. Under
reri,i ,'“erne var den gældende læ-
dan i nne'se i fokus. Lærerud-
““elsen er i dag fire-årig.
af erer udfærdiget en betænkning
f]ertn. embedsmandsgruppe, hvor
f0rra et foreslår læreruddannelsen
Plert°qet dl en tre-årig uddannelse.
ciPna et.' Landstinget var i prin-
bliv» en'8e- Så læreruddannelsen
'^ffre-årig.
°ghernfed forkastes en splinterny
O uddannelse — uden egentlig
lag ment °8 uden erfaringsgrund-
af rammer nok ikke ved siden
sen i ?? tror> at læreruddannel-
Hejpt er def bedste og mest gen-
tilby^fiffe i dets struktur, der kan
Grønies uddannelsessøgende i
de m anq- Uddannelsen er kræven-
Sep mCn dl gengæld giver uddannel-
skeiji U lgded for indlæring i for-
ter 0„8(®Pædagogiske grundelemen-
fagijp .byder lærerstuderende høj,
der f? Iadlæring i alle de vigtige fag,
Men 6S ' folkeskolen,
det tg t?en fre-årige uddannelse er
holde?- n> at man stort set V*1 be-
fire.j .‘metallet, der gælder for den
Ord- >ri8e uddannelse. Med andre
til at „ £8rerstuderende bliver pisket
Per daennemf0re uacceptable timer
af udft8’ °8 det betyder ødelæggelse
lj ^Huelsesniveauet.
Itprgr den nugældende fire-årige
På §. . ■annelse opholder man sig
Pier ii?*!nar'et ‘ to år, før man kom-
Det et ’P.taktik i et år i folkeskolen,
-arige praktikophold kan li-
gestilles med alle andre undervis-
ninger i folkeskolen og altså medfø-
re et pædagogisk ansvar for de læ-
rerstuderende. Derfor er det vigtigt
for praktikanterne at have pædago-
giske evner, evne til at kunne tilret-
telægge undervisning pr. time, pr.
dag, pr. uge og pr. år, samt evne til
at give børnene faglig holdbar un-
dervisning.
Derfor vil et et-årigt ophold på
Seminariet før praktik ikke være
nok, og det kan sandsynligvis ikke
accepteres af forældrene. Dette at
en lærerstuderende overlades et
pædagogisk ansvar uden at ved-
kommende har indhøstet nødven-
dige færdigheder er uholdbar for de
lærerstuderende selv, for skolen,
eleverne, forældrene og samfun-
det.
Hvis nogen tror, at der vil søge
flere unge ind på Seminariet ved at
beskære læreruddannelsens varig-
hed, er det forkert, og de lærerstu-
derendes personlige og faglige vær-
di vil heller ikke stige af den grund.
Dette kan medføre en uholdbar si-
tuation for skeleeleverne.
Det er de lærerstuderendes og
folkeskolelærernes aflønning, det
er galt med. Den er utidsvarende.
Anden snak er nu ved at gå ud
over selve uddannelsen. Den lærer-
uddannelse, der i sig selv er den
bedst opnåelige bliver nu destrue-
ret. I den senere tid er læreruddan-
nelsen blevet ændret fire gange —
og nu denne reform.
Ilinniarfissuaq’s værdighed er
ved at smuldre. Peter Gr. Samuel-
sen.
sunngorniartarneq aaqqissuunni-
arneqarpoq ukiuni sisamani ilinni-
artarnermi akunnerit atuarfiusar-
tut ikilivallaarnagit, imaappoq ilin-
niartitsisunngorniat ullormut nalu-
naaquttat akunnerpassuini atuarta-
lissapput, tamannalu ilinniartitaa-
nerup aseruutigissavaa.
Ilinniartitsisunngorniat ullumik-
kut ukiuni marlunni Ilinniarfissu-
armeeqqaartarput ukioq ilivitsoq
meeqqat atuarfianni sungiusaatiga-
lugu sulilersigatik. Sungiusaatiga-
luni sulineq meeqqat atuarfiini me-
eqqanik perorsaanerummat pin-
gaarluinnartuuvoq ilinniartitsi-
sunngorniat perorsaanerup tungaa-
tigut, minnerunngitsumillu ilinni-
artitsinerup pilersaarusiorneqar-
tarnerani, kiisalu ilikkagassat me-
eqqanut tunniunniarneqarnerini
pissuserisassatigut ilisimasaqarlu-
arnissaat.
Taamaattumik pitsaanngilluin-
narpoq aammalu angajoqqaanit
akuerineqarsinnaagunarani ilinni-
artitsisunngorniat ukioq ataaseq
atuagarsulaariarlutik meeqqat atu-
arfianni ukioq ilivitsoq sulisinne-
qartassappata. Tamanna ilinniar-
titsisunngorniartumut, atuarfim-
mut, meeqqanut, angajoqqaanut
inuiaqatigiinnullu tamarmiusunut
pitsaanngilaq.
Isumaqartoqaruni ukiunut pin-
gasunut sivikilliliinikkut ilinniartit-
sisunngornianik amerlanerusunik
pissarsisoqarsinnaasoq kukkune-
ruvoq, aamma ilinniartitsisunngor-
niartartut inuttut piginnaassusaat
pitsaanerulernavianngillat, taman-
nalu meeqqani perorsaanermi iller-
sorneqarsinnaanngitsutut taasaria-
qarpoq.
Ilinniartitsisunngorniat akissaa-
sersorneqartarnerat qaffanneqaan-
nartariaqaraluarpoq, ilinniartitsi-
sut akissarsiaat qaffanneqarlutik.
Allatut oqalorusaarneq maanna
takuarput qanoq kinguneqaralut-
tualersoq. Ilinniartitsisunngorniar-
tarneq imminermini pitsaaqisoq se-
qumippoq, ilinniartitaanerlu ukiu-
ni kingullerpaani arlaleriaqalugu
allanngortinneqarsimasoq maanna
kingumut nutarterniarneqalerpoq.
Ilinniarfissuup tamanna tatigine-
qarunnaarutigaa.
Peter Gr. Samuelsen
Nuummi 01.11.84
DER STÅR BLÆST OM

D
kU kender sikkert problemet med hårtørrere, der ikke
] rigtigt vil, som du vil. Enten tager det evigheder
at tørre håret - eller også blæser tørreren så meget,
at det er umuligt at få styr på lokkerne.
Nu kan du heldigvis få løst problemerne. Braun har en
smart, lille hårtørrer, Braun compact 1500 med 3-trins kombi-
neret regulering af blæserstyrke og temperatur. Koster 176 kr.
Braun super compact PGC 1200
Sikrer med sine 1200 Watt
hurtig og effektiv tørring.
Trods høj effektivitet,
lille, let og handy. KR. 152,-
li
ATUAGAGDLIUTiT
NR. 46 1984 31