Atuagagdliutit - 19.12.1984, Qupperneq 6
Så er der igen opstået en
koldfront mellem ministeren og
landsstyret
Baggrunden er besparelser på ministeriets drifts- og anlægsbudget i Grønland i det
kommende år på 30 mio. kroner — besparelser som vil ramme beskæftigelsen og
som landsstyret ikke mener at modtaget besked om i ordentlig tid
Efter der i et stykke tid har været,
hvad man kalder, fine relationer
mellem ministeren for Grønland,
Tom Høyem, og landsstyret er det
nu galt igen. — Der er kold luft mel-
lem regeringen (læs: grønlandsmi-
nisteren) og os, sagde landsstyre-
formand Jonathan Motzfeldt efter
et møde med ministeren lørdag den
8. december.
Forinden havde begge — mini-
steren og landsstyreformanden —
ladet de fine relationer kulminere i
forbindelse med underskrivelsen af
koncessionsaftalen til efterforsk-
ning og udvinding af kulbrinter i
Jameson Land. Det skete to dage
før forhandlingssammenbruddet,
og ved den lejlighed var der ingen
grænser for den gensidige venlig-
hed. Men nu er »fanden løs i Lak-
segade«, som man siger. Og det er
desværre ikke første gang.
Vi vil gerne være med til at betale
de omkostningsstigninger der har
været i det grønlandske samfund.
Det har vi meddelt ministeren for
Grønland i dag. Men vi forstår ik-
ke, at man skal tvinge os til at spare
30 mio. kr. i Grønland. Grønland
har jo stadigvæk det samme for-
hold til det danske samfund. Grøn-
land er ikke et arot. Det er jo et om-
råde, som Danmark har særlig inte-
resse i at bibeholde, og som Dan-
mark nødvendigvis — også når det
drejer sig om økonomiske og politi-
ske forhold — bliver nød til at tage
særlige hensyn til. Det har jeg prø-
vet at forklare ministeren for Grøn-
land, men det ser ud til, at vi er me-
get uenige, tilføjede landsstyrefor-
manden.
Nødvendige reduktioner
Ministeren for Grønland, Tom
Høyem, fastholdt, at der under
hensyn til Danmarks økonomiske
situation også må ske besparelser i
hans ministerium, og der derfor i fi-
nansåret 1985 må ske en reduktion
af Grønlands-rammen på 30 mili.
kr. — Det vil betyde udskydelser af
nogle anlægsopgaver. Vi bygger
altså lidt mindre i Grønland, end vi
ellers ville gøre, siger Tom Høyem.
— Vi synes nok, at vi i de senere
år er ved at komme ind til benet i be-
sparelser med hensyn til Grønland.
Og jeg vil godt lægge navn til dette.
Men vi er ved at nå grænsen, det vil
jeg bestemt indrømme over for
landsstyreformanden. Ikke desto
mindre er Danmarks økonomiske
situation sådan, at vi må have den
rettet op. Og det vil sige, at vi har
konstateret — for at holde 1985-fi-
nansloven med en totaludgift for
hele Danmark på 185 mia., så er det
nødvendigt at alle ministerier — og-
så grønlandsministeriet — bidra-
ger. Og det er altså det vi gør med de
30 mio. kroner.
Ministeren for Grønland er me-
get ked af, at det ikke lykkedes at nå
til enighed med landsstyret. — Jeg
forstår deres argumenter, og vi er
altså hver i vores Situation og må
varetage de interesser.Men det reel-
le indhold på 30 mio. kr. — sat i re-
lation til en totaludgift på et par
mia. til Grønland — det er over-
skueligt og det er nogle anlægsop-
gaver der udskydes, siger han.
Politisk anstændighed
Landsstyreformanden mener der-
imod, at det er et spørgsmål om po-
litisk anstændighed. — Jeg synes
ikke at denne regering har givet os
nogen chancer til at tage højde for,
at der nu skal spares 30 mio. kr., si-
ger han. Vi har lige haft en lands-
tingssamling for godt tre uger si-
den. Hvis vi havde fået denne, om
jeg må sige, alarm, så kunne jeg må-
ske have talt med vores egne folk
om, hvordan vi kunne have bibe-
holdt disse 30 mio. kr., som vitterlig
ligger inden for vores budgetter i
det kommende år.
Nu meddeler regeringen i dag ved
grønlandsministeren, at de 30 mio.
kr. skal skæres væk. Det mener jeg
er en politisk uanstændighed at be-
handle os på denne måde, og det vil
vi ikke finde os i.
Landsstyreformanden tilføjer, at
der er kold luft mellem regeringen
og landsstyret fremover, hvis denne
behandling skal fortsætte. — Det
giver konsekvenser. Man må regne
med at Grønland — Sakæus og
Benjamin og os i Grønland — al-
drig vil finde sig i en sådan behand-
ling.
På et spørgsmål til Tom Høyem
om det er til at leve med, svarer han:
— Ja, det er klart, jeg har påtaget
mig en politisk opgave som ansvar-
lig for grønlandsministeriet. Så er
det af og til at der kan blive lidt kold
luft, når man er uenige i nogle syns-
punkter. Det hører med til mit job,
og med det job regeringen har påta-
get sig.
— Jeg vil lige sige til det, lands-
styreformanden siger om, at man i
dag har fået meddelelsen om de 30
mio. kr. Meddelelsen er givet for
flere måneder siden. Vi har bare i
dag for alvor gjort forhandlingen
færdig. Men det er naturligvis sagt
for meget længe siden, tilføjer Tom
Høyem, som meget gerne vil be-
stræbe sig på, at ministeriet frem-
over — så tidligt som muligt — gi-
ver landsstyret mulighed for at læg-
ge nogle finanslove i Grønland.
Dette løfte har ministeren iøvrigt
givet tidligere.
Jonathan Motzfeldt fastholder
imidlertid, at landsstyret ikke har
været informeret i tide. — Dette pa-
pir, som jeg har set i dag og som er
dateret den 4. oktober, har man ik-
ke sendt til os. Vi har ikke set det før
end for en uge siden, siger han. Der
ligger jo et eller andet kontor her i
København, der hedder grønlands-
ministeriet, som skal ekspedere det-
te her til os. Og det har vi ikke set.
Ikke før end for en uge siden, un-
derstreger landsstyreformanden.
Sådan var situationen efter mø-
det mellem landsstyret og ministe-
ren for Grønland den 8. december.
Påstand står mod påstand. Men det
ligger også klart, at tallet på 30 mio.
kr. optræder som en minussaldo i
den tillægsbetænkning over forslag
til den danske finanslov for finans-
året 1985, som blev er afleveret til
folketinget for omkring en måned
siden.
Spørgsmålet er så, om man i mi-
nisteriet for Grønland har husket at
orientere hjemmestyret om denne
besparelse på ministeriets drifts- og
anlægsudgifter i 1985 i så god tid, at
landsstyret har kunnet tage højde
for besparelsen i forbindelse med
den grønlandske finanslovs be-
handling i landstinget. lod-
Diamanter - for evigt
URE GULD SØLV
tlf 2 15 86
GRAM ApS
Box 1025.3900 Nuuk
Tumitit aanngarumaarput
Karl-Peter Andersen
Saqqarlermiut »pinngitsaalisatut« illoqarfimmut nuutsitaagamik inuunerat patajaat-
suusimagaluaq allanngorluinnarpoq. Ilami nuuttut ilannguat aalajangerpoq juullip
ukiortaallu akornanni pisuinnaq Saqqarlermut inuerutereersumut uterniarluni
alallumi
arajutsigaanni sila issittorsuugaa unnuakkut aallarluni...
tMIffllt
5000
I KALAALLIT NUNAANNI NAQITERISITSISARFIK
6 NR. 51 1984
ATUAGAGDLIUTIT