Atuagagdliutit - 19.12.1984, Qupperneq 24

EF-Parlamentimi socialislit ilaat arfineq-marluk septemberip naalernerani
Nuummiipput, oqaloqatigisaasalu ilagaat Siumumeersut, Atassummeer-
sut assigiinngitsunillu inuutissarsiutilli peqatigiiffiineersut. Tikeraarne-
ranni Siumut nereqatigiissitsivoq. Assimi saamerlerpaavoq angalanermi
pisortaasup uia Hr. Pery, allatsi Jesper Schunk, EF-Parlamentimi ilaasor-
taq Finn Lynge, EF-parlamentimi ilaasortaq Firtz Gautier, Vesttyskland,
EF-parlamentimi ilaasortaq Hemmo Muntingh, Holland, angalanermi pi-
sortaq Nicole Pery, Frankrig, naalakkersuisut siulittaasuat Jonathan
Motzfeldt, EF-parlamentimi ilaasortaq len Van den Heuvel, Holland, EF-
parlamentimi ilaasortaq David Morris, Tuluit Nunaat, naalakkersuisuni
ilaasortaq Lars Emil Johansen EF-parlamentimilu ilaasortaq Eisso Pieter
Woltjer, Holland.
EF-PARLAMENTSMEDLEM:
— Vi forstår nu bedre
hvorfor Grønland
ønskede at forlade
fællesskaberne
— Jeg har forstået meget af de dy-
bereliggende årsager til, at Grøn-
land har ønsket at forlade fælles-
skabet. Jeg har også forstået, at dis-
se årsager ikke er økonomiske, men
at der ligger noget andet bag. Sådan
sagde Nicole Pery fornylig, da AG
havde lejlighed til at tale med hende
i Nuuk.
Madame Pery er ikke en hvilken
som helst. I slutningen var hun de-
legationsleder for en gruppe EF-
parlamentsmedlem fra den socialis-
tiske gruppe i EF-Parlamentet, som
med egne øjne havde ønsket at un-
dersøge sagerne direkte på stedet.
Delegationen bestod-foruden af
Madame Pery-af tre medlemmer
fra det hollandske Arbejderparti, et
medlem fra Labour i Storbritanni-
en, et medlem fra det vesttyske So-
cialdemokrati og Grønlands EF-
medlem indtil udgangen af 1984,
Finn Lynge.
Om baggrunden for besøget siger
Nicole Pery, at man sidste år i Euro-
pa-Parlamentets udvalg for land-
brug og fiskeri flere gange har di-
skuteret konsekvenserne af, at
Grønland ville forlade EF. — Det
har bl.a. været udgangspunktet for
vores besøg.
— Vi har igennem det sidste års
tid også haft 3-4 debatter om Grøn-
lands fiskeriproblemer og EF’s fi-
skeri i forhold til Grønlands udtræ-
den. Og under disse debatter har
Finn Lynge flere gange fremhævet
det vigtige i, at Grønlands naturlige
ressourcer blev bevaret og respekte-
ret. Han har især understreget, at
fiskeriet er Grønlands hoveder-
hverv, og det er vigtigt, at EF-
landene forstod, at det simpelthen
var Grønlands beskæftigelse som
sådan, det drejede sig om, siger Ni-
cole Pery videre.
Solidarisk
AG fik lejlighed til at tale med Ni-
cole Pery under delegationens sid-
ste dag i Nuuk, hvor medlemmerne
af den socialistiske gruppe havde
haft lejlighed til at tale med repræ-
sentanter fra Siumut og Atassut,
med repræsentanter fra arbejdsgi-
verne og arbejdstagerne samt for-
skellige erhvervsorganisationer, og
Nicole Pery, der også er en af EF-
Parlamentets 17 viceformænd, si-
ger videre: I den socialistiske grup-
pe i Europa-Parlamentet har vi spe-
cielt taget de af Finn Lynge frem-
førte problemer op. Og vi beslutte-
de allerede for et års tid siden, at vi
ville sende en delegation til Grøn-
land. Det var meningen, at vi allere-
de skulle have været afsted i løbet af
foråret, men på grund af det grøn-
landske valg, var det svært at få det-
te besøg indpasset tidsmæssigt. Så
derfor blev rejsen udsat indtil nu.
Formålet med rejsen var altså at un-
dersøge problemerne direkte på ste-
det.
Vi besluttede også at sende dem,
der er »eksperter« med hensyn til fi-
skerispørgsmål og enkelte medlem-
mer af vores bestyrelse, så man ikke
alene tog fiskeriproblemerne, men
også de politiske problemer ved
Grønlands udtræden i almindelig-
hed op under besøget.
Vi ville selv være på stedet og un-
dersøge Grønlands fiskeriproble-
mer, og vi ville vise vores solidaritet
med Grønland, og vise vores forstå-
else for, at man heroppe havde
valgt at træde ud af EF. Ligesom vi
vil vise, at man ikke fra den sociali-
stiske gruppes side slog hånden af
Grønland, fordi man havde ønsket
at forlade det fællesskab, som den
socialistiske gruppe iøvrigt går ind
for.
Ting vi ikke var klar over
— Hvad har I så set og oplevet i
Grønland?
— Gennem de kontakter vi har
haft under opholdet, som vi med
vilje har gjort så brede som muligt
for at få et bedre billede af, hvad der
egentlig foregår i den grønlandske
økonomi og blandt det grønlandske
samfund, har jeg set, at der er dybe-
religgende kulturelle årsager til, at
Grønland har ønsket at trække sig
ud. Det har ligesom oplyst nogle
ting — både over for mig og delega-
tionen — som vi ikke har været klar
over før.
Det bekræfter også det syns-
punkt, at det ikke er vores job at
sætte spørgsmålstegn ved den af-
holdte folkeafstemning, som jo var
en helt demokratisk folkeafstem-
ning, der har fået til resultat, at
Grønland melder sig ud af EF.
Kompensationen
Nicole Pery kom også ind på den
kompensation, som Grønland i de
kommende fem år vil modtage fra
EF, og EF-Parlamentets næstfor-
mand gav udtryk for, at EF-budget-
tet for 1985 indeholder en post, der
er væsentlig større, end det Grøn-
land hidtil har kunnet opnå pr. år
fra EF.
— Det er i virkeligheden fiskeri-
rettighederne, som man køber fra
Grønland, hvor EF før har for-
handlet sig frem til disse, uden at
EF skulle give noget for disse rettig-
heder.
Men man kan ikke alene på den-
ne baggrund sige, at det alene har
med fiskerirettighederne at gøre.
Jeg vil gerne understrege, at den
post på de 26,6 mio ECU (ca. 216
mio. kr. pr. år), der er budgetteret,
ikke kan betragtes som betaling for
fiskerirettighederne alene. Pengene
skal også betragtes som en hjælp til
Grønland. En solidaritetshjælp, så
Grønland over de næste fem år,
hvor man søger sin egen autonomi
og kommer ud i en anden økono-
misk situation, har mulighed for at
klare sig — måske lidt bedre.
Nicole Pery understreger, at
Grønland nu får en OLT-status,
men samtidig et beløb, der er større
end det, Grønland har fået fra
regional- og socialfonden. — Grun-
den til at man har optaget denne
budgetpost er, at man ikke over
OLT-ordningen har mulighed for
at give nogen hjælp, tilføjer Nicole
Pery.
— Det kan godt betyde, at der i
Europa-Parlamentet kommer en
debat en denne udgiftspost, og det
er ikke sikkert, at den går igennem
uden slagsmål. De 26,6 mio. ECU
svarer til den post, som EF havde i
strukturhjæp til skibsbygning ind-
enfor EF sidste år. Det er ikke små-
penge, siger Nicole Pery videre. Der
kan godt blive en hård debat, men
vi er i den socialistiske gruppe parat
til at støtte denne post.
— Vil det sige, at besøget i Grøn-
land har været med til at forstærke
den socialistiske gruppes ønske om
at hjælpe Grønland?
— Før jeg var heroppe, syntes jeg
rent ud sagt at det var mange penge,
der var afsat på denne budgetpost,
og jeg var ikke helt klar over, om
den var berettiget. Men nu — efter
besøget er afsluttet — hvor jeg har
set havd det kan betyde for beskæf-
tigelsen i Grønland, så er jeg ikke
længere i tvivl om, at jeg vil kunne
finde gode argumenter for, at det
bliver penge i den størrelsesorden,
der bliver overført.
— Hvad vil der eventuelt ske efter
de fem år aftalen foreløbig dæk-
ker?
— Det er et spørgsmål jeg har stil-
let til alle, som jeg har talt med. For
mig er der ingen tvivl om, at når de
fem år er gået, så må Grønland væl-
ge. Vælge om man til stadighed vil
have tilskud fra EF, der størrelses-
mæssigt svarer til det nu aftalte og
dermed opgive nogle af sine fiskeri-
rettigheder. Eller man vil foretræk-
ke at opfiske kvoten selv.
Under delegationens ophold i
Nuuk var der også lejlighed til at
slappe lidt af. Man var således en
tur ude og pilke torsk.
— Nu har De også haft lejlighed
til at være ude og fiske. Erkender
De, at det er hårde vilkår heroppe?
— I de diskussioner vi har haft
med de forskellige erhvervsorgani-
sationer, har de alle peget på, at tor-
sken var ved at forsvinde, og der er
færre og færre torsk. Men det har
jeg svært ved at tro på, når jeg kun-
ne tage så mange op af vandet — og
oven i købet to på een gang — i lø-
bet af en times tid, siger Nicole Pery
med et smil og erkender, at hun vist
nok har været heldig. lod-
Fremtiden
24 NR. 51 1984
AJUAGAGDUUTIX